Spørgsmål

1. Kan der ved fraførsel af affald fra en nedlukket deponeringsenhed ske modregning efter affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1, i de tilførte mængder affald, som tilføres til deponering på andre aktive deponeringsenheder?
2. Kan der ved fraførsel af affald fra en nedlukket deponeringsenhed ske tilbagebetaling efter affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1, når mængden af fraført affald overstiger mængden af affald tilført til deponering på andre aktive deponeringsenheder?
3. Skal der betales afgift ved forbrænding af affald fraført en nedlukket deponeringsenhed?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Miljøstyrelsen har givet tilsagn om økonomisk støtte til gennemførsel af et projekt om affaldsmining på spørgers deponi.

Formålet med projektet er at undersøge de tekniske, økonomiske og miljømæssige fordele ved Landfill Mining ved at gennemføre testopgravninger og sortering af tidligere deponeret affald i etape 1 på spørgers deponeringsanlæg. Etape 1 havde en driftsperiode fra 1979 til1981.

Der er adgang til pladsen via eksisterende indkørsel fra syd, hvor også brovægten er placeret. Gravearbejde og efterfølgende sortering vil i videst muligt omfang udføres, således at det ikke er til gene for de øvrige aktiviteter på deponiet. Projektet er et forsøgsprojekt og planlagt til at omfatte opgravning og sortering/behandling af ca. 5.000 tons deponiaffald. På basis af tilgængelig viden forventes opgravningen at resultere i ca. 40 % jord og ca. 60 % (genanvendeligt) affald.

Der forventes på forhånd følgende fordeling af fraktionerne:

• 40 % Jord
• 25-30 % Forbrændingsegnet affald
• 20-25 % Byggeaffald (eksklusiv farligt affald)
• 1-2 % Metaller
• 5-15 % Rest (herunder slagger, aske, slam mv.)

Anlægget

Som sin hovedaktivitet på lokaliteten modtager spørger affald fra sine interessenter. Spørger forestår indsamling, behandling og genanvendelse af affald fra interessenterne.

Det vurderes, at virksomhedens hovedaktivitet på lokaliteten er omfattet af bekendtgørelse nr. 1447 af 2. december 2015 om godkendelse af listevirksomhed. Det vurderes i den forbindelse, at eksisterende hovedaktivitet på anlægget hører ind under listepunkt 5.4 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1:

"Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en eller har en samlet kapacitet over 25.000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald".

Deponeringsanlægget består af Y etaper, og blev idriftsat i 19XX, og er fortsat i drift i dag - dvs. anlægget er en registreringspligtig virksomhed.

På de ældre etaper er deponeringsaktiviteten ophørt, men der er fortsat andre biaktiviteter ovenpå som. f.eks. kompostering, nedknusning osv.

Affaldet skal fraføres fra anlæggets etape 1. Etape 1 modtager ikke længere deponeringsegnet affald, og er slutafdækket. Etapen er ikke påbudt nedlukket af Miljøstyrelsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I forbindelse med igangsætning af projektet er der opstået en række spørgsmål vedr. refusion af afgift ved udgravning og fraførsel af affald fra anlægget til genanvendelse og forbrænding med energiudnyttelse, som spørger ønsker Skatterådets svar på.

Usikkerheden knytter sig til, hvorvidt anlæggets etape 1 fortsat kan betragtes som ¨registreringspligtig¨, hermed om der kan ske en afgiftsrefusion til gældende takst (eller anden takst) ved fraførsel eller om affaldet skal fraføres og deponeres/forbrændes på en ny registreringspligtig virksomhed, uden der skal svares afgift.

Det er uklart, om et forbrændingsanlæg i afgiftsmæssig sammenhæng er at forstå som en registreringspligtig virksomhed, hermed om spørger kan fritages for at svare energiafgift efter kulafgiftsloven.

Reglerne om affaldsafgift er ikke klare, og en række forhold har ændret sig gennem tiden herunder flg.:

• Afgiftens størrelse over tid
• Anlæggenes karakter (ukontrolleret losseplads, kontrolleret losseplads eller deponeringsanlæg)
• Desuden har anlægget celler/enheder, som har været klassificeret som specialdeponier.

I medfør af "Lov om afgift af affald og råstoffer" skal der betales afgift af affald, som tilføres et registreringspligtigt anlæg. Anlæg, der til deponering modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, er registreringspligtige.

Det er et generelt princip i "Lov om afgift af affald og råstoffer", at registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden til deponering i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført i perioden. Hvis vægten af det fraførte affald er større end vægten af det tilførte affald i perioden, tilbagebetales afgiften for den overskydende vægt.

Princippet er med andre ord, at afgift på allerede tilført affald modregnes (tilbageføres til gældende afgiftssats), hvis affaldet fraføres det registreringspligtige anlæg. Der gælder dog særregler for fraførsel af farligt affald.

Problemstillingen i nærværende sag skyldes, at etapen ikke længere modtager deponeringsegnet affald - derfor er der tvivl om, hvorvidt etapen fortsat er omfattet af registreringspligten for anlægget.

I Skatterådets afgørelse (SKM2015.529.SR) om anvendelse af lettere forurenet jord som slutafdækning, blev det fra SKATs side fremført, at slutafdækning også er en afgiftspligtig aktivitet. Derfor kunne man ikke anvende affald (lettere forurenet jord), uden at der skulle svares afgift. Derimod var terrænregulering med lettere forurenet jord ikke afgiftspligtig aktivitet, jf. Skatterådets afgørelse (SKM2014.435.SR).

Affald, der opgraves fra et afsluttet affaldsdeponeringsanlæg, kan fraføres og tilføres en anden registreringspligtig virksomhed, uden at der skal svares afgift ved tilførsel på ny, jf. affaldsafgiftslovens § 9, stk. 2, nr. 3. Ved affaldsdeponeringsanlæg forstås lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter. Det er en betingelse, at der er tale om egentlige deponeringsanlæg. Det er således ikke tilstrækkeligt, at affaldet fjernes fra en forurenet grund.

Bestemmelsen skal sikre, at der ikke betales afgift to gange af det samme affald.

Fritagelsen omfatter også tilfælde, hvor en gammel losseplads eller fyldplads, der var nedlagt allerede før affaldsafgiftens indførsel, og som derfor aldrig har været omfattet af affaldsafgiften, skal fjernes fx for at give plads til et nyt anlægsarbejde. Indholdet fra disse pladser kan tilføres registrerede virksomheder uden betaling af afgift.

Det skal således afklares, om der kan opnås modregning og afgiftsrefusion til gældende takst, selvom der ikke er svaret afgift på noget tidspunkt af affaldet.

Hvis affaldet opgraves og flyttes til et deponeringsanlæg, kan affaldet flyttes uden, at der skal svares afgift på ny, men dette gælder kun, såfremt der ikke sker en refusion i affaldsafgiften. Det er dog tvivlsomt, om dette også gælder i relation til et forbrændingsanlæg. Tidligere betalte man en affaldsafgift på 335 kroner til forbrænding af affald, men denne afgift er nu erstattet af en energiafgift efter kulafgiftsloven baseret på affaldets energiindhold. Derfor er det ikke klart, om et forbrændingsanlæg er at forstå som en registreringspligtig virksomhed i affaldsafgiftslovens forstand. For at anse et forbrændingsanlæg for en registreringspligtig virksomhed taler, at der allerede er gjort op med afgiften på et tidligere tidspunkt.

Afslutning

I forbindelse med et tidligere Landfill Mining projekt gennemført i 2009 på et andet miljøanlæg, fik et andet affaldsselskabet accept fra SKAT om, at affaldet kunne fraføres til gældende afgiftssats, til trods for at der var betalt en lavere sats ved deponeringstidspunktet. Her var tale om et registreringspligtigt anlæg i drift.

Da projektparterne ikke ønsker at gøre noget som strider mod principperne i affaldsafgiftsloven, ønsker spørger en præcisering/accept af, hvorvidt spørger kan fraføre affald fra deponeringsanlægget til gældende afgiftssats på 475 kr./ton.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ved fraførsel af affald fra en nedlukket deponeringsenhed kan ske modregning i vægt efter affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1 i tilførte mængder affald, som tilføres til deponeringen på andre aktive deponeringsenheder.

Lovgrundlag

Afgift på affald trådte i kraft 1. januar 1987 som en del af miljøbeskyttelsesloven, jf. lov nr. 329 af 4. juni 1986 om ændring af lov om miljøbeskyttelse. Ved lov nr. 838 af 19. december 1989 blev afgiften på affald overført til lov om afgift på affald og råstoffer.

Affaldsafgiftsloven

§ 9, stk. 1

"Der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed."

§ 9, stk. 2, nr. 3

"Stk. 2. Fritaget for afgift er:

3. Affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter), der ikke er omfattet af § 11, stk. 5."

§ 10, stk. 1

"Afgiften udgør 475 kr. pr. ton affald, der afleveres til deponering."

§ 11, stk. 1 og 5

"Stk. 1. Virksomheder og anlæg, der til deponering modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Specielle deponeringsanlæg til farligt affald skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Fritaget for registrering er

1. anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter og
2. anlæg til deponering af jord fra afvaskning af roer."

§ 12, stk. 1

"Registrerede virksomheder, jf. § 11, skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden til deponering i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført i perioden, jf. dog stk. 2. Hvis vægten af det fraførte affald er større end vægten af det tilførte affald i perioden, tilbagebetales afgiften for den overskydende vægt."

Begrundelse

Spørger ønsker svar på, hvorvidt der ved fraførsel af affald fra en nedlukket deponeringsenhed kan ske modregning i vægt efter affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1 i tilførte mængder affald, som tilføres til deponeringen på andre aktive deponeringsenheder.

Efter affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, skal der betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed. Efter § 11, stk. 1, skal virksomheder og anlæg, der til deponering modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Efter § 10, stk. 1, udgør afgiften 475 kr./ton affald til deponering. Den afgiftspligtige mængde skal efter § 12, stk. 1, opgøres på grundlag af mængden af tilført affald fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, som er fraført i perioden. Hvis vægten af det fraførte affald er større end vægten af det tilførte affald, tilbagebetales afgiften for den overskydende vægt.

Etape 1 er den deponeringsenhed, hvor affaldet opgraves. Etape 1 er beliggende på et aktivt deponi, men etape 1 modtager ikke længere affald til deponering. Affaldet på etape 1 er tilført i perioden 1979-1981, dvs. inden der var afgift på affald til deponering. Etape 1 er slutafdækket. Der sker i dag nyttiggørelse af materialer på etape 1 i form af kompostering og nedknusning af materiale, og komposten og det nedknuste materiale fraføres efterfølgende etape 1. Komposteringen og nedknusningen på etape 1 er ikke omfattet af afgiftspligten efter affaldsafgiftsloven. Andre enheder på deponiet modtager afgiftspligtigt affald til deponering, og der betales afgift af dette affald.

Affaldet fra etape 1 opgraves og sorteres. Genanvendeligt materiale materialer fraføres. Resten deponeres på andre aktive deponeringsenheder.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke kan ske modregning i mængderne af affald tilført til deponering på andre aktive enheder ved fraførsel af affald fra etape 1. Modregning efter vægt i mængden af tilført affald efter § 12, stk. 1, forudsætter efter bestemmelsens ordlyd, at der kan modregnes for fraført afgiftspligtigt affald.

Det er SKATs vurdering, at affaldet fra etape 1, som fraføres virksomheden, ikke er afgiftspligtigt. Dette skyldes, at det følger af § 9, stk. 2, nr. 3, at affald, som fraføres afsluttede deponeringsanlæg, herunder lossepladser, fyldpladser og specialdeponier, er fritaget for afgift ved tilførsel til andre deponier. Da etape 1 er en afsluttet enhed, hvor der ikke længere sker afgiftspligtig deponering, må etape 1 betragtes som et afsluttet deponeringsanlæg, og affaldet fra etape 1 er ikke afgiftspligtigt. Det er SKATs opfattelse, at der med § 9, stk. 2, nr. 3, er gjort op med afgiftspligten for affald, som er liggende på afsluttede anlæg, og der dermed ikke kan ske modregning efter § 12, stk. 1 i anlæggets øvrige modtagne affald. Endvidere er affaldet tilført afgiftsfrit inden ikrafttrædelsen af afgiften ved deponering af affald.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ved fraførsel af affald fra en nedlukket deponeringsenhed kan ske tilbagebetaling efter affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1, når mængden af fraført affald overstiger mængden af tilført affald.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Begrundelse

Spørger ønsker svar på, hvorvidt der kan ske tilbagebetaling efter affaldsafgiftslovens § 12, stk. 1, ved fraførsel af affald fra en slutafdækket og nedlukket deponeringsenhed (etape 1), når mængden af fraført affald overstiger mængden af affald tilført til deponering på andre enheder.

I forhold til tilbagebetaling er det SKATs opfattelse, at da der ikke kan ske modregning ved fraførsel af affald fra etape 1, jf. spørgsmål 1, kan der heller ikke opstå et krav om tilbagebetaling af afgift. Kravet om tilbagebetaling opstår ved modregning, når mængden af fraført afgiftspligtigt affald overstiger mængden af tilført afgiftspligtigt affald.

Dette er også i overensstemmelse med, at ordet tilbagebetaling forudsætter, at der er sket en betaling. Der følger derfor også af ordlyden af § 12, stk. 1, at der ikke kan ske tilbagebetaling for en difference fremkommet ved fraførsel af affald, hvoraf der ikke er betalt afgift.

Samtidig ligger det i punktafgifternes natur, at en virksomhed skal være belastet af en afgift for at være berettiget til godtgørelse eller tilbagebetaling.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales afgift ved forbrænding af affald på et forbrændingsanlæg, hvor affaldet er fraført en nedlukket deponeringsenhed.

Lovgrundlag

Ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 blev afgiften ved forbrænding af affald omlagt til en energiafgift, og blev en del af kulafgiftsloven. Forbrænding af affald er således ikke længere en del af affaldsafgiftsloven.

Kulafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 5 og 6

"Der betales afgift efter brændværdien eller energiindholdet, jf. dog stk. 4, i følgende varer m.v.

5. Varme produceret ved forbrænding af affald. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

6. Affald anvendt som brændsel til produktion af varme i anlæg. Ved affald forstås affald, som det er defineret i lov om miljøbeskyttelse eller regler fastsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse."

§ 2, stk. 2

"Virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt affald, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, sammenholdt med § 7 a, stk. 2, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt affald, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, sammenholdt med § 7 a, stk. 3, skal ligeledes registreres hos told- og skatteforvaltningen."

§ 7 a, stk. 2 og 3

"Stk. 2. Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er:

1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.
3. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning.
4. Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser og ikke er tilført affaldet separat.

Stk. 3. Følgende affald er fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 6. Affald nævnt under nr. 4 er dog kun omfattet af dette stykke i perioden 2010-2014:

1. Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
2. Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.
3. Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål.
4. Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald.
5. Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller varer m.v., som er afgiftspligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-4, eller afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser og ikke er tilført affaldet separat."

§ 12, stk. 1

"Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v."

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3."

Forarbejder

Forarbejder til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

"Efter stk. 1 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Efter stk. 2 kan der indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt disposition.

Det er i begge tilfælde en forudsætning, at dispositionen er foretaget eller påtænkes foretaget af spørgeren, eller at spørgeren repræsenterer den, der har foretaget eller påtænker at foretage dispositionen.

Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en gennemført disposition.

Der gives bindende svar for andre end spørgeren af en påtænkt disposition,

(...)

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

På moms- og afgiftsområdet forstås ved en sådan disposition leverancer af varer og ydelser mod vederlag, erhvervelse af varer og ydelser mod vederlag, ud- og indførsel af varer og ydelser, udvinding eller fremstilling af afgiftspligtige varer, oplagring af afgiftspligtige varer, samt andre aktiviteter, der har afgiftsmæssige konsekvenser."

Begrundelse

Spørger ønsker svar på, om der skal betales afgift efter kulafgiftsloven, når dele af spørgers opgravede og frasorterede affald fraføres og efterfølgende forbrændes på et forbrændingsanlæg.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet. Der kan være tale om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage. Der kan også gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Efter kulafgiftsloven skal et anlæg, som forbrænder affald, registreres og betale afgift heraf, jf. kulafgiftslovens § 2, stk. 2. Forbrænding af affald medfører ikke registreringspligt efter affaldsafgiftsloven.

Spørgeren bag den foreliggende anmodning om bindende svar er anlægget, hvorfra affaldet graves op og fraføres. Afgiftspligten ved forbrænding af affald har således ikke en skattemæssig virkning for spørger, da det er anlægget, som forbrænder affaldet, som er den afgiftspligtige virksomhed, og foretager den disposition, der medfører afgiftspligt - forbrænding af affaldet.

Spørgsmålet er derfor ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 21 stk. 1 eller 2, og der kan derfor efter SKATs vurdering ikke gives bindende svar på spørgsmålet.

SKAT kan vejledende udtale, at der skal betales afgift efter kulafgiftsloven for affald, som forbrændes, og af varmen fra affaldet. Kulafgiftsloven indeholder ingen fritagelse for opgravet og sorteret affald, som efterfølgende forbrændes. Affaldet kan dog være fritaget, hvis affaldet fx er omfattet af en af fritagelserne i kulafgiftslovens § 7a.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.