Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke udløses beskatning hos andelshaverne i A i forbindelse med henlæggelse på indskudskapital?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at der vil ske beskatning hos danske andelshavere i A på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer endelig beslutning om udbetaling fra indskudskapitalen, det vil sige ved den ratevis udbetaling af indskudskapitalen over perioden på 3 år?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at andelshavere hjemmehørende i udlandet ikke vil blive beskattet i Danmark, i forbindelse med, at repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalinger fra indskudskapitalen?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at andelshavere hjemmehørende i udlandet ikke vil blive beskattet i forbindelse med, at repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling af "forrentning" af indskudskapitalen?

Svar

1. Ja.

2. Ja.

3. Ja.

4. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et dansk indregistreret andelsselskab hjemmehørende i Danmark. A har et kooperativt formål, idet selskabet har til formål at fremme andelshavernes økonomiske interesser ved at drive den pågældende virksomhed ved at modtage, behandle og afsætte andelshavernes produkter.

Med henblik på at etablere konsolidering påtænker A at indføre indskudskapital, der vil være en del af selskabets egenkapital.

Indeståender på indskudskapital kan ikke overdrages. Andelshaverne kan under respekt af vedtægterne for A stilles til sikkerhed for andelshaverens forpligtelser.

Indeståender på indskudskapital udbetales ved ophør af medlemskab af A, hvis A's repræsentantskab træffer beslutning herom.

I henhold til vedtægterne sker udbetaling af indskudskapital med 1/3 i hvert af de 3 kalenderår efter medlemsskabets ophør, første gang ved godkendelse af årsrapporten for det regnskabsår, hvori medlemsskabet ophører. Enhver af udbetalingerne kræver beslutning herom fra repræsentantskabet.

Under særlige omstændigheder kan der meddeles dispensation, således at indskudskapital helt eller delvist udbetales førtidigt. Det kan eksempelvis ske ved andelshaverens død, hvis denne mister mindst 2/3 af sin erhvervsevne, går konkurs o. lign.

A består tillige af udenlandske medlemmer, der både består af fysiske personer, kooperativer og selskaber. De er ikke er umiddelbart medlem af A, men er indirekte medlem af A.

Det er hensigten, at de indirekte medlemmer skal behandles identisk med de direkte andelshavere. Det betyder eksempelvis, at der ved medlemsophør hos et af de udenlandske kooperativer efter repræsentantskabets beslutninger herom, vil ske udbetaling af dette medlems indirekte andel af A's indskudskapital til det udenlandske kooperative medlem, der dernæst i henhold til egne vedtægter udbetaler kapital til det ophørende medlem.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

På det tidspunkt, hvor der sker henlæggelse til indskudskapital erhverver den enkelte andelsha­ver ikke noget retskrav på at få det henlagte beløb udbetalt. Udbetaling vil alene kunne ske efter at repræsentantskabet positivt træffer beslutning herom.

Indskudskapitalen er egenkapital for A, hvilket tillige klart viser, at de midler, der henføres til indskudskapitalen ikke er retser­hvervet af andelshaverne på konsolideringstidspunktet.

I overensstemmelse med fast administrativ praksis fastslås det da også i SKM2009.122.SR og SKM2011.227.SR, at der først skal ske beskatning af medlemmerne af andelsselskabet på det tidspunkt, hvor der træf­fes beslutning om udbetaling fra selskabet.

Ad spørgsmål 2

Andelshaverne vil i henhold til regulativets pkt. 4.2. få udbetalt indskudskapitalen over en tre årig periode forudsat, at repræsentantskabet forud for enhver udbetaling træffer beslutning herom.

Der henvises til argumentationen under 1. Andelshaverne vil først erhverve endeligt ret til udbetaling, når der træffes beslutning herom af repræsentantskabet, og derfor må det afgørende for beskatningstidspunktet være netop repræsentantskabets beslutning.

Dette synspunkt harmo­nerer fuldt ud med SKM2009.122.SR og det tilkendegivne i SKM2011.227.SR.

Ad spørgsmål 3

I henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), er udbyttemodtagere hjemmehørende i udlandet begrænset skattepligtige af udbytte, der modtages fra selskaber hjemmehørende i Danmark.

A's udenlandske medlemmer består både af fysiske personer, kooperativer og selskaber.

Beslutter A's repræsentantskab i forbindelse med et udenlandsk medlems ophør, at udbetale indskudskapital til det udenlandske medlem, vil der efter spørgerens opfattelse ikke udløses dansk beskatning af det udenlandske medlem.

Dette hænger sammen med, at udbetalingen ikke vil have karakter af udbytte som omhandlet i de to nævnte lovbestemmelser, men derimod som be­taling for leverancer.

Beslutter A's repræsentantskab i forbindelse med et medlemsophør hos et af de udenlandske kooperative medlemmer (dvs. at det er et medlems andelshaver, der ophører) at udbetale en forholdsmæssig andel af indskudskapitalen til det udenlandske kooperative medlem, vil der ikke udløses beskatning hos det udenlandske kooperative medlem. Dette hænger igen sammen med, at udbetalingen ikke har karakter af udbytte, men derimod betaling for en leverance.

Skatteministeriet udtaler med tiltræden af Skatterådet i SKM2011.227.SR:

"Skatteministeriet er af den opfattelse, at eventuel udbetaling af driftskapital, som er en omsætningsbestemt henlæggelse, er en udbetaling, som har karakter af betaling for leverancer, og derfor ikke at anse som udbytte, som nævnt i LL §§ 16 A og 16 B.

Da de øvrige bestemmelser i KSL § 2 og SEL § 2 ikke giver hjemmel for beskatning, finder Skatteministeriet ikke, at de udenlandske andelshavere, skal beskattes i Danmark, da Danmark ikke har intern hjemmel hertil."

Der er ikke siden 2011 gennemført ændringer i de ovennævnte bestemmelser, og der er derfor fortsat ikke i Danmark hjemmel til beskatning af udbetalinger af indskudskapital.

Særligt for så vidt angår udbetalingerne til de udenlandske kooperativer bemærkes, at det ikke kan gøre nogen forskel, at kooperativerne ikke selv ophører som medlemmer af A, men at der i stedet er tale om at ét eller flere af deres medlemmer ophører.

Udbetalinger af indskudskapital er en "udskudt" betaling for leverancer og kan dermed ikke have karakter af udbytte eller andre betalingsformer undergivet dansk begrænset skattepligt.

Ovenstående støttes tillige af Juridisk Vejledning C.B.2.8., hvori der anføres:

"Dette medfører også, at eventuelle udenlandske andelshavere ikke bliver begrænset skattepligtige af midler fra et dansk andelsselskab eller andelsforening."

Denne udtalelse i Juridisk Vejledning står i umiddelbar forlængelse af omtalen i Juridisk Vejledning af SKM2011.227.SR.

Da der for indbetalt indskudskapital gælder, at der netop er sket indbetaling af beskattede midler, kan der for den indbetalte indskudskapital blive tale om beskatning efter ligningslovens §§ 16 A eller 16 B, da disse betalinger ikke har karakter af betaling for leverancer.

Ad spørgsmål 4

I SKM2011.227.SR udtalte Skatteministeriet med tiltræden fra Skatterådet følgende angående "forrentning" af indskudskapital:

"Som tidligere anført kan "indskudskapital" ikke "forrentes" som sådan, idet der ikke er tale om en normal forrentning af indbetalt medlemskapital. Men hvis det forrentes er spørgsmålet indledningsvis, hvorvidt "forrentningen" (opskrivningen) skal anses for at være rente, tillæg til efterbetaling eller udbytte.

Der findes ikke nogen lovfæstet rentedefinition i skatteretten, men det følger af praksis, at rente defineres som et periodisk vederlag til långiver for at stille kapital til rådighed, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld. Renten skal være fastsat forud for den relevante periode.

Driftskapitalen i denne sag er egenkapital for andelsselskabet. Andelshaveren har altså ikke nogen fordring på selskabet. Alene af den grund kan en "forrentning" af driftskapitalen ikke defineres som en rente i relation til andelshaveren.

Skatterådet har i bindende svar SKM2009.122.SR, som er meget lig denne sag konkluderet, at "forrentningen" reelt er udbytte. I afgørelsen har man ikke taget stilling til, om der reelt kunne være tale om et tillæg til efterbetalingen.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at denne forrentning skal anses som et tillæg til efterbetaling, idet beløbet er en del af den betaling de udenlandske andelshavere modtager for leverancerne.

Beløbet kan derfor ikke omfattes af reglerne om udbytte vedrørende en indbetalt medlemskapital, og vil derfor ikke være skattepligtig efter ligningslovens § 16A, stk. 1. Beløbet er derfor ikke skattepligtig som kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 4, idet det ikke er indkomst, der udgør en normal forrentning af indbetalt medlemskapital

De udenlandske andelshavere er ikke skattepligtig til Danmark af de årlige udbetalinger af renter af driftskapitalen, da der ikke findes hjemmel hertil i KSL § 2 eller SEL § 2."

Det er spørgerens opfattelse, at denne analyse fortsat er gældende, og at dermed ikke er begrænset skattepligt til Danmark af "forrentning"/opskrivning af A's indskudskapital.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke udløses beskatning hos andelshaverne i A i forbindelse med henlæggelse på indskudskapitalen.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 680 nr. 20. maj 2015):

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

...

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

Praksis

SKM2011.227.SR

Et andelsbeskattet selskab ønskede at oprettet en indskudskapital. Skatterådet anså andelsselskabets indskudskapital som driftskapital, idet denne kapital stammer fra midler, der vedrører andelsselskabets drift. Indskudskapitalen (driftskapitalen) er opstået som følge af andelsselskabets afregningspriser med sine andelshavere, og har derfor ikke været beskattet hos andelshaveren. På baggrund heraf, kan andelshaverne ikke sidestilles med kreditorer i relation til indestående på driftskapital kontoen.

Indestående på driftskapital kontoen tilhører andelsselskabet, og andelshaverne har ikke noget retskrav på senere udlodning. Denne kapital er derfor ikke at anse som indbetalt medlemskapital i loven forstand. Som følge heraf vil der først udløses beskatning, når andelshaveren erhverver ret til beløbet og ikke på det tidspunkt, når andelsselskabet henlægger det på indskudskapitalen.

Begrundelse

A er kooperationsbeskattet efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

Som anført af selskabets repræsentant er indskudskapital, frem til eventuel udbetaling vedtaget af repræsentantskabet, at betragte som egenkapital i A. Udbetaling af indestående på medlemskonto (indskudskapital) forudsætter beslutning truffet af repræsentantskabet (retserhvervelse).

SKAT kan henvise til Skatterådets praksis om dette spørgsmål, som det senest er gengivet ved det bindende svar i SKM2011.227.SR.

SKAT kan derfor tilslutte sig det af repræsentanten anførte, og SKAT er af den opfattelse, at indskudskapitalen er at betragte som egenkapital for A og ikke som gæld til andelshaveren.

På baggrund heraf, kan andelshaverne ikke sidestilles med kreditorer i relation til indestående på indskudskapital. Indestående på indskudskapital tilhører A, og andelshaverne har ikke noget retskrav på udlodning.

I relation hertil gør det ikke nogen forskel, at den enkelte andelshaver efter repræsentantskabets beslutning herom kan få udbetaling fra indskudskapital efter vedtægterne f.eks. i forbindelse med ophør af medlemskab.

SKAT er således enig med selskabets repræsentant i, at der ikke er noget retskrav på at få det henlagte beløb udbetalt, og som følge heraf medfører det ikke nogen beskatning hos andelshaverne i forbindelse med henlæggelsen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der vil ske beskatning hos danske andelshavere i A på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer endelig beslutning om udbetaling fra indskudskapitalen, det vil sige ved den ratevise udbetaling af indskudskapitalen over perioden på 3 år.

Praksis

SKM2011.227.SR

Skatterådet bekræftede, at indskudskapitalen ikke er at betragte som gæld til andelshaveren/medlemmet, men tilhører andelsselskabets driftskapital. Som følge heraf erhverver andelshaverne først ret til beløbet på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer endelig beslutning om udbetaling fra indskudskapitalen.

Begrundelse

Som anført af selskabets repræsentant er indskudskapitalen frem til udbetaling egenkapital i A. SKAT er enig i denne vurdering jf. også begrundelsen til spørgs­mål 1.

Udbetaling af indestående på indskudskapital ved ophør af medlemskab til de danske andelshavere forudsætter jf. de faktuelle oplysninger, at repræsentantskabet træffer beslutning herom.

Dette indebærer, at såfremt repræsentantskabet et eller flere år skulle beslutte ikke at udbetale en rate fra indskudskapitalen, så findes der ikke nogen mekanisme i A's vedtægter, der sikrer, at raten vil blive udbetalt i efterfølgende år.

På den baggrund er SKATs den opfattelse, at udtrædende danske andelshavere først erhverver ret til indestående på indskudskapital på det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalingen, hvilket her i den konkrete sag, sker ved den ratevise udbetaling af indskudskapitalen over perioden på 3 år.

Beskatningen af de danske andelshavere indtræder således hvert år i forbindelse med udbetaling af indskudskapitalen, også selv om udbetalingen sker over en årrække som eksempelvis over en periode på 2-3 år, når der har været truffet beslutning herom af A repræsentantskab det pågældende år.

Udbetalingen er at anse som personlig indkomst.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at andelshavere hjemmehørende i udlandet ikke vil blive beskattet i Danmark, i forbindelse med, at repræsentantskabet træffer beslutning om udbetalinger fra indskudskapitalen.

Lovgrundlag

Kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016):

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

...

6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. (...)

Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 680 20. maj 2015):

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

...

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af ligningslovens § 16 C, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt i denne bestemmelse, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1 (...)

Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015):

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

...

§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afståelsen sker til et selskab, hvorover det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. § 2, stk. 2, og hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen.

Praksis

SKM2011.227.SR

Skatterådet bekræftede, at andelsselskabets udenlandske andelshavere hverken var skattepligtige til Danmark af eventuelle udlodninger fra driftskapitalen eller af de årlige udbetalinger af forrentningerne.

Den juridiske vejledning 2016-1, C.B.2.8 (uddrag):

"Beløb, som en andelsforening betaler til en andelshaver ved udtræden af foreningen, anses for vederlag for et tilbagesalg af andele til den udstedende forening. Se LL § 16 B, stk. 1.

Gevinst og tab medregnes til den personlige indkomst eller kapitalindkomsten. Se nærmere nedenfor.

Dog behandles udbetaling fra en driftskonto anderledes.

I sagen SKM2011.227.SR tiltrådte Skatterådet Skatteministeriets indstilling om, at en såkaldt "indskudskapital" ved udbetalingen til andelshavere skulle beskattes som personlig indkomst.

Skatteministeriet benævnte denne "indskudskapital" som driftskapital.

Skatteministeriet begrundede det med, at det ikke var afgørende for den skattemæssige vurdering af kapitalen, hvorledes den blev benævnt, men udtrykket driftskapital fandtes mest hensigtsmæssigt at anvende, idet kapitalen stammede fra midler, der vedrørte andelsselskabets drift med sine andelshavere, dvs. andelsselskabets opsparede overskud. Samtidigt undgik man, at denne kapital blev forvekslet med en indbetalt medlemskapital, som er den ordlyd, der anvendes i SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Denne driftskapital kan etableres enten via en merpris for leverancer i en indkøbsforening eller lavere afregningspriser i en salgsforening.

Dette medfører også, at eventuelle udenlandske andelshavere ikke bliver begrænset skattepligtige af midler fra et dansk andelsselskab eller andelsforening."

Begrundelse

Det er oplyst, at A's udenlandske medlemmer består både af fysiske personer og udenlandske kooperativer samt udenlandske selskaber.

De udenlandske kooperationers medlemmer er som følge heraf ikke direkte medlem af A, men det er hensigten, at de skal behandles identisk med de danske og udenlandske medlemmer, der er direkte medlem af A.

De indirekte udenlandske medlemmer er derfor at sidestille med de medlemmer, der umiddelbart er medlem af A i relation til udbetalinger fra indskudskapitalen.

Såfremt der er tale om udbytte, som omfattet af ligningslovens § 16 A og 16 B, så vil udbetalingerne være begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det er derfor afgørende, hvad de udenlandske andelshavere får udbetalt, når repræsentantskabet i forbindelse med ophør af medlemskabet beslutter at udbetale indskudskapital.

Der er alene tale om udbetaling af indskudskapital, som er opsparet på baggrund af leverancerne, og som derfor vedrører selskabets driftskapital.

Sådan har Skatterådet kvalificeret indskudskapitalen i tidligere afgørelser og senest ved det bindende svar gengivet i SKM2011.227.SR. SKAT kan tillige henvise til Den juridiske vejledning i afsnit C.B.2.8.

Det fremgår udtrykkeligt af dette afsnit, at:

"I sagen SKM2011.227.SR tiltrådte Skatterådet Skatteministeriets indstilling om, at en såkaldt "indskudskapital" ved udbetalingen til andelshavere skulle beskattes som personlig indkomst.

Skatteministeriet benævnte denne "indskudskapital" som driftskapital.

Skatteministeriet begrundede det med, at det ikke var afgørende for den skattemæssige vurdering af kapitalen, hvorledes den blev benævnt, men udtrykket driftskapital fandtes mest hensigtsmæssigt at anvende, idet kapitalen stammede fra midler, der vedrørte andelsselskabets drift med sine andelshavere, dvs. andelsselskabets opsparede overskud. Samtidigt undgik man, at denne kapital blev forvekslet med en indbetalt medlemskapital, som er den ordlyd, der anvendes i SEL § 1, stk. 1, nr. 3. Denne driftskapital kan etableres enten via en merpris for leverancer i en indkøbsforening eller lavere afregningspriser i en salgsforening.

Dette medfører også, at eventuelle udenlandske andelshavere ikke bliver begrænset skattepligtige af midler fra et dansk andelsselskab eller andelsforening."

SKAT er således enig med spørger i, at udbetalingen vil have karakter af betaling for leverance. Dette gør sig gældende både for de udenlandske medlemmer og udenlandske kooperative medlemmer.

SKAT er af den opfattelse, at eventuel udbetaling fra indskudskapital, som er en omsætningsbestemt konsolidering, er en udbetaling, som har karakter af betaling for leverancer, og derfor ikke at anse som udbytte, som nævnt i ligningslovens §§ 16 A og 16 B.

Da de øvrige bestemmelser i kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens § 2 ikke giver hjemmel for beskatning, finder SKAT ikke, at de udenlandske andelshavere, skal beskattes i Danmark, da Danmark ikke har intern hjemmel hertil.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at andelshavere hjemmehørende i udlandet ikke vil blive beskattet i forbindelse med, at repræsentantskabet træffer beslutning om udbetaling af "forrentning" af indskudskapitalen.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 680 nr. 20. maj 2015):

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

...

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,

Ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015):

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Personskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015):

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

...

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital

Praksis

SKM2011.227.SR

Skatterådet bekræftede, at andelsselskabets udenlandske andelshavere hverken var skattepligtige til Danmark af eventuelle udlodninger fra driftskapitalen eller af de årlige udbetalinger af forrentningerne.

Begrundelse

SKAT bemærker indledningsvist, at den såkaldte indskudskapital i denne sag er egenkapital for A. Andelshaverne har altså ikke nogen fordring på selskabet. Alene af den grund kan en "forrentning" af indskudskapitalen ikke defineres som en rente i relation til andelshaverne.

Som følge heraf kan denne forrentning heller ikke anses som omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, idet der ikke er tale om en forrentning af indbetalt medlemskapital.

I sagen SKM2011.227.SR bekræftede Skatterådet, at "forrentningen" (opskrivning) skulle anses som et tillæg til efterbetaling, idet beløbet er del af den betaling andelshaverne modtager for leverancerne.

Beløbet kan derfor ikke omfattes af reglerne om udbytte vedrørende en indbetalt medlemskapital, og vil derfor ikke være skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Beløbet er derfor ikke skattepligtig som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 4, idet det ikke er indkomst, der udgør en normal forrentning af indbetalt medlemskapital.

De andelshaverne er ikke skattepligtig til Danmark af de årlige udbetalinger af renter af indskudskapitalen (driftskapitalen), da der ikke findes hjemmel hertil i kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.