Indhold
Dette afsnit handler om udveksling af oplysninger efter EU-forordning nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EUTK).
Afsnittet indeholder:
- Udveksling af oplysninger efter EUTK
- Databasen for bindende tariferingsoplysninger
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Udveksling af oplysninger efter EUTK
Udveksling af oplysninger efter EUTK er beskrevet i de relevante afsnit, hvorunder de materielle regler er beskrevet/gennemgået.
Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger inden for EU om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger (direkte skatter), se nærmere SKM2016.621.SKAT, gælder ikke på toldområdet, idet EUTK finder anvendelse.
Bindende tariferingsoplysninger (BTO) og bindende oprindelsesoplysninger (BOO) kan derfor ikke spontant udveksles efter SKM2016.621.SKAT, men udveksling kan finde sted, såfremt der er hjemmel hertil i EUTK.
Vedrørende bindende tariferingsoplysninger findes der en offentlig tilgængelig database på følgende adresse:
Database for bindende tariferingsoplysninger
https://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/ebti/ebti_home.jsp?Lang=en
Der er ikke adgang til fortrolige oplysninger. Se nærmere afsnit A.A.3.15.1
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatteforvaltningen |
SKM2016.621.SKAT | Obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger inden for EU om grænseoverskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger (direkte skatter). | |