Afgangstoldstedet skal fastsætte en frist for, hvornår varer, der er under en forsendelsesprocedure, skal frembydes for bestemmelsestoldstedet. Se GF art. 297.
Hovedreglen er, at transporten foretages via en økonomisk berettiget rute.
Dog er der mulighed for, at afgangstoldstedet, eller den person, der er ansvarlig for proceduren, vurderer nødvendigheden af, om varerne skal transporteres via en anden økonomisk berettiget rute (ud fra oplysninger). I så fald angiver det pågældende toldsted en rute for varetransporten. Toldstedet skal, når det angiver en rute, mindst anføre de medlemsstater, som transporten skal passere. Dette gøres i det elektroniske forsendelsessystem, se GF art. 298, stk. 2.