Indhold
Afsnittet beskriver formålet og lovgrundlaget for reglerne om definitiv toldfrihed (fællesskabsordningen).
Afsnittet indeholder:
- Formål
- Betingelse
- Lovgrundlag
- Moms
- Punktafgifter
- Særlige indførselsbestemmelser og restriktioner.
Formål
Formålet med ordningen er at give fritagelse for told og afgifter i en række særlige tilfælde. Ordningen kan tjene både private, almene og erhvervsmæssige formål.
Der er fx tale om de tilfælde, hvor der ikke er et rimeligt forhold mellem det provenu, som ville fremkomme ved toldopkrævningen, og den administrative indsats som ville være forbundet med opkrævningen.
Fritagelsen kan opnås under hensyn til fx varernes anvendelse, afsenderens eller modtagerens status eller andre forhold, der ikke har noget med varens art at gøre.
Lovgrundlag
Bestemmelserne om toldfritagelse findes i Rådets forordning (RFO) (EF)nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, der erstatter RFO 918/83.
Der er til forordningen knyttet en række gennemførelsesbestemmelser, som findes i følgende Kommissions forordninger:
- Forordning nr. 1224/2011 af 28. november 2011 til art. 66 til 73 i RFO 1186/2009.
- Forordning nr. 1225/2011 af 28. november 2011 til art. 42 til 52 og art. 57 og 58 i RFO 1186/2009.
- Forordning nr. 80/2012 af 31. januar 2012 om fastsættelse af den liste over biologiske og kemiske stoffer, der er omhandlet i art. 53, stk. 1, litra b), i RFO 1186/2009.
- Forordning nr. 3915/88 af 15. december 1988 til artikel 63c i RFO 918/83. Forordning nr. 3915/88 er ikke ophævet.
Reglerne om anvendelse af en enhedstoldsats for varer, der indføres i forsendelser fra en privatperson til en anden, findes i Rådets forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif. Reglerne om enhedstoldsats er senest ændret ved Rådets forordning nr. 275/2008.
Moms
Reglerne for at give momsfritagelse findes i ML § 36.
Punktafgifter
Reglerne for at give afgiftsfrihed findes i de enkelte punktafgiftslove.
Som hovedregel gives afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovgivningen.
Særlige indførselsbestemmelser og restriktioner
I visse tilfælde gælder der særlige indførselsbestemmelser, fastsat af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde. Se TBEK § 37 og afsnit F.A.31 om Varebestemmelser.
Varer, der indføres toldfrit efter Rådets forordning nr. 1186/2009, omfattes ikke af kvantitative restriktioner, der anvendes i henhold til foranstaltninger vedtaget på grundlag af TEUF 207, jf. artikel 122, stk. 3, i RFO 1186/2009.