Henførsel sker ved afgivelse af en toldangivelse efter de almindelige regler for varers henførsel under en toldprocedure. Se nærmere herom i afsnit F.A.16.
Ved udfyldning af rubrikkerne i toldangivelsen skal bevillingshaver være særlig opmærksom på følgende:
Varebeskrivelsen skal være i overensstemmelse med specifikationerne i bevillingen. Der kan ikke henføres varer under en bevilling, medmindre varerne er omfattet af varebeskrivelsen i bevillingens punkt 7.
|
Rubrik 31
|
Procedurekoden skal angive den særlige procedure, varen importeres til. De første to cifre i procedurekoden skal være 51, som indikerer "varer, der ønskes henført under ordningen for aktiv forædling".
|
Rubrik 37
|
Der skal henvises til bevillingens journal nr.
|
Rubrik 44
|
Dokumenter, der er nødvendige for anvendelse af proceduren, skal være til stede i virksomheden på tidspunktet for toldangivelsens indgivelse.
De handelsmæssige foranstaltninger, såsom fremlæggelse af eventuel importlicens, importcertifikat eller oprindelsescertifikat, anvendes ikke. Se afsnit F.A.25.3 Handelspolitiske foranstaltninger.
De særlige importbestemmelser, fx af sundhedsmæssig, veterinær eller sikkerhedsmæssig art, der er fastsat for import af de pågældende varer, skal dog iagttages. Se afsnit F.A.11 Varebestemmelser.