I betragtning af luft- og søtransportens egenart er det hensigtsmæssigt at skabe yderligere forenklinger for disse transportformer, som gør det muligt at anvende de data, der findes i luftfartsselskabernes og søtransportselskabernes optegnelser som forsendelsesangivelser.
Alle varer, der transporteres ad søvejen, anses for at være T-1-varer, medmindre det dokumenteres, at de har T-2 eller T-2F status.
Dette gælder dog ikke for varer, der transporteres med et skib, der har tilladelse til fast rutefart, jf. artikel 120 i DF, samt for skibe, der udelukkende sejler i intern dansk trafik (kysttrafik) og som kun transporterer T-2-varer, da disse skibe i praksis er at betragte som værende i fast rutefart. Toldmyndigheder i bestemmelseshavnen vil dog altid kunne forlange dokumentation for varernes T-status, fx i form af et efterfølgende udstedt T-2 L-dokument, jf. afsnit F.A.15., der handler om dokumentation af varers status som EU-varer. Et eksempel på dansk kysttrafik kan være varer, der ankommer med færgen Samsø-Århus eller med færgen Frederikshavn-Læsø.
Skibe, der ikke sejler i fast rutefart, og som har T-2 eller T-2F-varer om bord, kan dokumentere varernes status som fællesskabsvarer på følgende måde:
- T-2 eller T-2 L dokument eller en faktura/transportdokument med T-2/T-2 L påtegning
- T-2 L anført på et TIR- eller et ATA-carnet
- Punktafgiftsledsagedokument
- T-2 M dokument
- Klæbeseddel ved postforsendelseDokument omhandlende varens status i forbindelse med frizoner eller frilagre
- Kontroleksemplar T5
- Påtegning på skibets manifest
Ønskes flere oplysninger om varernes status som fælleskabsstatus se afsnit F.A.15. om dokumentation for varers status som EU-varer
Hvis rederier, der ikke sejler i fast rutefart, ønsker at anvende skibets manifest som dokumentation for varerne toldmæssige status, skal manifestet mindst indeholde følgende oplysninger:
- Rederiets navn og adresse
- Skibets identitet
- Varernes lastested og -dato
- Varernes lossested
og hver enkelt forsendelse på manifestet skal indeholde:
- Henvisning til konnossement eller et andet handelsdokument
- Antal kolli, art, mærker og numre
- Varebeskrivelse (varernes normale handelsbetegnelse)
- Bruttovægt
- Evt. containernes numrVarernes toldmæssige status:
- "C" (svarende til T-2 L) for varer, hvis status som fællesskabsvarer kan dokumenteres
- "F" (svarende til T-2 LF) for varer fra områder i EU, hvor momssystemdirektivet ikke er gældende, jf. Rådets direktiv 2006/112/EF
- "N" for alle andre varer.Det af rederiet udfyldte og underskrevne manifest påtegnes på rederiets anmodning af toldmyndighederne i afgangshavnen.
Rederiet kan dog selv påtegne manifestet, hvis den samlede værdi af de varer, der er anført på manifestet, ikke overstiger 10.000 EUR (ca. 75.000 kr.), eller hvis rederiet har opnået status som "godkendt afsender" - elektronisk overførte manifester, jf. artikel 320 i GF.