Indhold

Dette afsnit handler om at redegøre for de muligheder for forenklinger virksomheden har, så administrationsprocedurer, omkostninger mv., kan holdes på et lavere niveau. Der er en række betingelser, som skal være opfyldt og ordningerne er forbundet med tilladelse/ bevilling til at benytte de forenklede procedurer.

Overgangsperioden

I forbindelse med overgangsperioden, er der på forsendelsesområdet en del bestemmelser. Det er især på de forenklede procedurer, der er tale om status quo, at vi kan fortsætte med at anvende vores nuværende IT-system (NCTS), indtil dette bliver opgraderet til de nye regler. Se artikel  24, 29-53 og 55 i DFO.

Resumé af DFO:

Artikel 24, stk. 1, artikel 25 og artikel 29-45 vedrører den papirbaserede EU-forsendelsesprocedure for varer, der transporteres med jernbane. Dette vedrører især anvendelse af CIM-fragtbrevet som forsendelsesangivelse. Indtil opgraderingen af NCTS i 2019 gælder det nuværende regelsæt. Fritagelse for sikkerhedsstillelse kan fortsat ske på betingelse af, at den godkendte jernbanevirksomhed har en sådan inden den 1. maj 2016.

Artikel 24, stk. 1, artikel 26, artikel 29 og artikel 46-51 vedrører den papirbaserede EU-forsendelsesprocedure for varer, der transporteres ad luft- eller søvejen. Dette vedrører anvendelse af varemanifest som forsendelsesangivelse. Indtil opgraderingen af NCTS i 2019, anvendes det gamle regelsæt.

Artikel 24, stk. 2, artikel 26-29 og artikel 52-53 vedrører anvendelse af de procedurer for EU-forsendelse, som er baseret på et elektronisk manifest for varer, der transporteres ad luft- eller søvejen. Indtil 1. maj 2018 gælder det gamle regelsæt, såfremt virksomhederne ikke har opgraderet de systemer, som er nødvendige for anvendelsen af et elektronisk transportdokument som forsendelsesangivelse, jf. kodeksen artikel 233, stk. 4, litra e.

Afsnittet indeholder: