Transportomkostninger skal medregnes i toldværdien, når der er tale om omkostningerne for transporten til EU's ydre grænse. Det er derfor vigtigt, at få fastlagt det rette indførelsessted i EU.
Indførselsstedet som fastsat i EUTK artikel 71, stk. 1, litra e, retter sig derfor efter varernes transportmåde frem til deres indførsel i EU.
I GF artikel 137, fastsættes de nærmere regler for placeringen af indførselsstedet, afhængigt af den transportmåde, hvorved varerne bliver bragt ind i EU.
Transportvej/transportmåde
|
Indførselstoldsted
|
Varer, der transporteres ad søvejen
|
Den havn, som varerne ankommer til først i EU's toldområde
|
Varer, der transporteres ad søvejen til et af de franske oversøiske territorier, og direkte videre til en anden del af EU's toldområde
|
Den havn, som varerne ankommer til først i EU's toldområde, forudsat at de blev losset eller omladet dér.
|
Varer, der uden omladning overgår fra søtransport til transport ad indre vandveje
|
Den første havn, hvor der kan foretages omladning
|
Varer, der transporters med jernbane, ad indre vandveje eller ad landevej
|
Indgangstoldstedet
|
Varer, der transporters på anden måde
|
Det sted, hvor grænsen til EU's toldområde overskrides
|
Såfremt varerne efter at være bragt ind i EU, transporteres direkte til et bestemmelsens sted i EU, via er område eller territorie, som ikke er en del af EU's toldområde, kan det første indførselssted i EU stadig lægges til grund ved fastsættelse af toldværdien.
Det er en betingelse at varerne transporteres direkte til bestemmelsesstedet ad almindelige transportveje.
Dette gælder fx ved transport gennem:
- Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Dette gælder også for varer, der udelukkende af transportmæssige grunde er blevet losset, omladet eller midlertidigt immobiliseret i territorier, der ligger uden for EU's toldområde.
Såfremt varerne under transporten har været omladet eller losset, anvendes en af følgende muligheder til at fastsætte indførselsstedet, afhængigt af transportmåden:
-
Lossehavnen - når varerne er transporteret ad søvejen
-
Havnen, eller det sted, hvor varerne overskrider grænsen til EU's toldområde - når varerne transporteres med andre transportmidler.
Se GF artikel 137, stk. 2 til 4.
Eksempel
Et parti varer transporteres fra Damaskus til Barcelona. Varerne sendes med fly fra Damaskus til Athen for derefter at blive transporteret med skib til Barcelona. Athen betragtes her som første indførselssted i EU.
Bemærk, at der gælder særlige regler med hensyn til indførselsstedet for varer, der indføres via et af de franske oversøiske departementer.