Indhold

Dette afsnit beskriver hvornår, der skal angives told og hvordan afregning af told skal ske til SKAT - alt efter om man som importør/varemodtager, er importørregistreret eller ej.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Angivelse af told
• Hvordan skal afregning ske til SKAT ?

I Den juridiske vejledning 2016-2 flyttes afsnittet til A.B.4.2.

Regel

EU-forordning nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 (EUTK), toldloven (TDL), se lovbekendtgørelse nr. 876 af 13. september 2005, der senest er ændret ved lov nr. 322 af 5. april 2016 og bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012 om toldbehandling, som ændret ved bek. nr. 536 af 11. juni 2012, bek. nr. 1665 af 27. december 2013 og bek. nr. 340 af 7. april 2016.

Angivelse af told

Der skal angives varer, der indføres til eller udføres fra det danske toldområde eller fraføres eller tilføres en frihavn eller et toldoplag i det danske toldområde, når en sådan angivelse er foreskrevet i TDL, toldbekendtgørelsen eller i EUTK art. 127, stk. 1, art. 145, stk. 1, art. 158, stk. 1, art. 263, stk. 1, art. 270, stk. 1, art. 271, stk. 1 og art. 274, stk. 1.

Se nærmere TDL § 13 og bekendtgørelse om toldbehandling kapital 1 og 2, herunder den materielle gennemgang i F.A.

Overholdes fristen som fastsat i EUTK art. 149 for angivelse ikke, kan SKAT foretage ansættelsen på grundlag af en skønsmæssigt ansat mængde eller værdi af varerne og efter de satser, der var gældende den dag, hvor varerne senest kunne være angivet ved rettidig fortoldning. Se TDL § 13.

Er en sådan ansættelse for lav, skal der inden 14 dage efter modtagelse af afgørelsen af den angivelsespligtige ske underretning til SKAT. Se TDL § 13.

Se nærmere om de særlige sagsbehandlingsregler på toldområdet afsnit F.A.36.4.

Hvordan skal afregning ske til SKAT ?

I forbindelse med, at en virksomhed bliver importørregistreret, skal der tages stilling til, hvordan den ønsker og kan betale told med videre.

Måden og tidspunktet for, hvornår told med videre skal betales til SKAT, afhænger af, hvordan importøren/varemodtageren er importørregistreret.

Kontant

Virksomheden kan vælge at betale told mv. kontant i forbindelse med hver fortoldning ("5-dages afregner"), herunder de der afregner kontant. Se nærmere TDL § 33, stk. 4.

Kredit

For at opnå kredit med betalingen af tolden, så virksomheden betaler en gang om måneden, skal der stilles sikkerhed for tolden. Se EUTK art. 89 og TDL § 30, stk. 1 og stk. 2.

Sikkerhed efter EUTK art. 89 og TDL § 30, stk. 2 kan stilles ved at varemodtageren, det vil sige en importør af varer, stiller sikkerhed for kredit ved enten at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning eller anvender anden form for sikkerhed i form af fx bankgaranti, spærrede bankbøger eller børsnoterede obligationer, der er ihændehaverpapirer. Se nærmere bekendtgørelsen om toldbehandling med tilhørende ændringer i §§ 64 og 65. 

Den særlige danske sikkerhedsstillelsesordning fremgår oprindeligt af art. 197, stk. 1, i Rådsforordning 2913/92, hvor virksomheder ved betaling af et bidrag, deltager i en almindelig garantiordning, der er hos SKAT.

Sikkerhedsstillelsesordningen er baseret på, at der opkræves et bidrag på 2,5 promille af toldbeløbet ved hver fortoldning. Bidraget skal betales sammen med tolden den 16. i måneden efter afregningsperioden.

For allerede opstået toldskyld fastsættes bidraget for deltagelse i ordningen til 2,5 promille af toldbeløbet eller af eksportafgiftsbeløbet. Se nærmere bek. nr. 340 af 7. april 2015 i § 64, stk. 4.

Efter EUTK art. 97, art. 148, art. 211, art. 223 og art. 262, skal virksomhederne stille sikkerhed for potentiel toldskyld, dvs. en mulig fremtidig toldskyld, hvilket fx er ved toldoplag og aktiv forædling. Se også TDL § 30, stk. 3. SKATS sikkerhedsstillelsesordning kan anvendes ved potentiel toldskyld. 

Skatteministeriet har en bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillelse efter TDL § 30, stk. 4 og anvendelsesområdet for potentiel toldskyld fremgår af bek. nr. 340 af 7. april 2016 i § 64.

Bidrag for potentiel toldskyld vedrørende midlertidig opbevaring og særlig toldprocedure, bortset fra forsendelse, fastsættes for perioden 1. maj 2016 til 31. december 2016 til 0 promille pr. toldangivelse. Se nærmere bek. nr. 340 af 7. april 2016 i § 64, stk. 5.

Det indebærer, at der ikke i 2016 skal stilles sikkerhed for potentiel toldskyld.

Virksomheden skal have en bevilling hos SKAT.

Valget mellem de i TDL § 30, stk. 3 nævnte sikkerhedsstillelsesformer er bindende for et år. Ændringen kan finde sted pr. 1. marts. Anmodning om ændring skal være modtaget af SKAT inden udgangen af den forudgående januar måned. Det kan tillades at ændringen foretages på andre tidspunkter, når omstændighederne taler derfor. Se nærmere bek. nr. 340 af 7. april 2016 § 64, stk. 3.

SKATs sikkerhedsstillelsesordning dækker told-og eksportafgiftsbeløb, der ikke kan inddrives på anden måde. Se nærmere bek. nr. 340 af 7. april 2016 i § 64, stk. 6.

Ved dækning af en varemodtagers- eller afsenders toldskyld indtræder SKATs sikkerhedsstillelsesordning i kravet mod varemodtageren eller afsenderen. Se nærmere bek. nr. 340 af 7. april 2016 i § 64, stk. 7.

Se også afsnit F.A.33.2 om vareindførsel i erhvervsmæssigt øjemed under sikkerhedsstillelse.

Importørregistrerede virksomheder der har stillet sikkerhed har toldkredit

Afregningsperioden for told og moms af varer, der indføres af varemodtagere, der er importørregistrerede, og som har stillet sikkerhed for told og afgifter og dermed har toldkredit, er kalendermåneden, se TDL § 30, stk. 1. Skønner SKAT konkret, at der er nærliggende risiko for at der ikke betales rettidigt, kan varemodtager nægtes kredit. Se TDL § 29, stk. 2.

Importørregistrerede virksomheder der ikke har stillet sikkerhed har ikke toldkredit

Varemodtagere, der er importørregistrerede, men som ikke ønsker at stille sikkerhed, skal betale tolden senest den 5. hverdag efter fortoldningsdagen, se TDL § 33, stk. 4. Skønner SKAT konkret, at der er nærliggende risiko for at der ikke betales rettidigt, kan varemodtager nægtes kredit. Se TDL § 29, stk. 2.

Varerne er ikke til fri disposition, før tolden er betalt.

Importørregistrerede virksomheder der ikke har eller er frataget toldkredit

Varemodtagere, der er importørregistrerede, men som ikke har opnået eller er blevet frataget kreditten, skal betale told med videre ved fortoldningens afslutning, se TDL § 33, stk. 2-3.

Varerne er ikke til fri disposition, før tolden er betalt.

Ikke importørregistrerede virksomheder (fx private fortoldninger)

Er varemodtageren ikke importørregistreret, sker afregningen af told og moms med videre ved fortoldningens afslutning, se TDL § 32.

Varerne er ikke til fri disposition, før tolden er betalt.