Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at der vil være momsfritagelse på handlerne i forbindelse med erhvervsmæssigt køb og salg af Bitcoins via et website eller en smartphone APP?
2. Kan det bekræftes, at der skal betales lønsumsafgift af kommissionen, hvis spørger sælger Bitcoins til markedspris med tillæg af kommission?
3. Kan det bekræftes, at der skal betales lønsumsafgift med 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget (metode 4)?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker, at oprette en Bitcoin Børs i Danmark, der vil kunne bidrage til "lønsumsindtægter" samt vækst i det danske samfund.

Salgene af Bitcoins vil ske via et website eller en smartphone APP. Spørger vil sælge Bitcoins til markedspris med tillæg af kommission og købe med fradrag af kommission.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Der forventes, at der skal betales lønsumsafgift af handlerne til den mindste takst (metode 4).

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der vil være momsfritagelse på handlerne i forbindelse med erhvervsmæssigt køb og salg af Bitcoins via et website eller en smartphone APP.

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra d) har følgende ordlyd:

"§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)....

11)

a)...

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter."

Artikel 135, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystemdirektivet) har ordlyd:

"Artikel 135

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a) ...     ". 

e) transaktioner, herunder formidling, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, dog ikke mønter og sedler, som er samlerobjekter, dvs. mønter af guld, sølv eller andet metal, samt sedler, der ikke i almindelighed anvendes som lovligt betalingsmiddel, eller som er af numismatisk interesse"

Praksis

C-264/14, Skatteverket mod David Hedqvist

David Hedqvist havde til hensigt gennem et selskab at tilbyde tjenesteydelser i form af veksling af traditionelle valutaer til den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt.

De transaktioner, som David Hedqvist påtænkte at gennemføre, ville ske elektronisk fra hans selskabs websted. Selskabet ville købe enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" direkte fra privatpersoner og selskaber eller fra et internationalt vekslingswebsted. Selskabet ville derefter videresælge disse enheder på et sådant vekslingswebsted eller lagre dem. David Hedqvists selskab ville også sælge sådanne enheder til privatpersoner og selskaber, der afgav ordrer på hans websted. Såfremt kunden acceptede den pris i svenske kroner, som David Hedqvists selskab tilbød, og betalingen blev modtaget, ville de solgte enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" automatisk blive sendt til den anførte "bitcoin"-adresse. De enheder i den virtuelle valuta "bitcoin", som selskabet ville sælge, vil enten være de enheder, som selskabet købte fra vekslingswebstedet lige efter kundens ordreafgivelse, eller de enheder, som selskabet i forvejen havde på lager. Selskabets pris til kunderne ville være baseret på den pris, der var gældende på et bestemt vekslingswebsted, med tillæg af en bestemt procentsats. Det af David Hedqvist ejede selskabs fortjeneste ville blive udgjort af forskellen mellem indkøbsprisen og salgsprisen. De transaktioner, som David Hedqvist påtænkte at gennemføre, begrænsede sig således til køb og salg af enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" mod traditionel valuta, såsom svenske kroner, eller omvendt.

EU-domstolen fandt, at momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e), skal fortolkes i overensstemmelse med bestemmelsens formål, som bl.a. er at afhjælpe de vanskeligheder, der er i forbindelse med opgørelsen af momsgrundlaget for de omfattede transaktioner. Disse vanskeligheder kan være identiske, uafhængigt af om der veksles fra en traditionel valuta til en anden traditionel valuta, fra en traditionel valuta til den virtuelle valuta "bitcoin" eller fra den virtuelle valuta "bitcoin" til en traditionel valuta.

Domstolen fandt derfor, at levering af ydelser, der består i veksling af traditionelle valutaer til enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" og omvendt, og som foretages mod betaling af et beløb svarende til en margen, der udgøres af forskellen mellem på den ene side den pris, som den pågældende erhvervsdrivende køber valutaerne til, og på den anden side den pris, til hvilken vedkommende sælger dem til sine kunder, udgør momsfritagne transaktioner i bestemmelsens forstand. Dette uanset, at "bitcoin" ikke er en møntfod (valuta), der er et lovligt betalingsmiddel, men i stedet er et alternativt betalingsmiddel, som parterne accepterer på et aftaleretligt grundlag.

Begrundelse

Spørger har ligesom den erhvervsdrivende i sagen C-264/14, Skatteverket mod David Hedqvist, til hensigt at gennemføre køb og salg af enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" mod traditionel valuta eller omvendt. Det følger derfor, af EU-domstolens dom, at også de af spøger påtænkte transaktioner vil være momsfrie.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der skal betales lønsumsafgift af kommissionen, hvis spørger sælger Bitcoins til markedspris med tillæg af kommission.

Lovgrundlag

Lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, har følgende ordlyd:

"§ 1. Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser."

Begrundelse

Spørgers påtænkte virksomhed vil bestå i at gennemføre køb og salg af enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" mod traditionel valuta eller omvendt. Denne virksomhed vil være fritaget fra moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Se SKATs indstilling og begrundelse under spørgsmål 1. Spørger vil sælge bitcoins til markedspris med tillæg af kommission og købe med fradrag af kommission. Spørger vil derfor levere en vekslingsydelse mod vederlag, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Denne aktivitet vil være lønsumsafgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Ja.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at der skal betales lønsumsafgift med 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget (metode 4).

Lovgrundlag

Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"§ 4. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. pkt. tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrages rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud eller underskud. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum for følgende virksomheder:

1) Virksomheder inden for den finansielle sektor, der omfatter virksomheder med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning, betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

2) Selvstændige grupper, der leverer ydelser, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, for så vidt angår den del af gruppens lønsum, der er medgået til disse momsfritagne ydelser leveret til virksomheder omfattet af nr. 1 og dette nummer.

3) Lotterier, Tipstjenesten og lign. Til disse virksomheders afgiftsgrundlag medregnes også lotterikollektioner og indleveringssteder for tips m.v. for så vidt angår virksomheden med lodsedler, tips m.v.

4) Organisationer, fonde, foreninger, loger m.v., jf. dog nr. 2"

Lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"§ 5. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 1, er afgiften 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget.

Stk. 2. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, er afgiften

1) for kalenderåret 2014 11,4 pct. af virksomhedens lønsum,

2) for kalenderåret 2015 12,2 pct. af virksomhedens lønsum,

3) for kalenderåret 2016 13,6 pct. af virksomhedens lønsum,

4) for kalenderåret 2017 14,1 pct. af virksomhedens lønsum,

5) for kalenderåret 2018 14,5 pct. af virksomhedens lønsum,

6) for kalenderåret 2019 15,0 pct. af virksomhedens lønsum,

7) for kalenderåret 2020 15,2 pct. af virksomhedens lønsum og

8) for kalenderåret 2021 og fremefter 15,3 pct. af virksomhedens lønsum"

Praksis

Den juridiske vejlednings afsnit D.B.4.4.2

"....

De virksomheder, der skal betale lønsumsafgift efter metode 2, er virksomheder med finansielle aktiviteter, når de finansielle aktiviteter er virksomhedens hovedaktivitet.

Hvis virksomheden har andre lønsumsafgiftspligtige aktiviteter end finansielle aktiviteter, fx undervisning, skal virksomheden betale lønsumsafgift af disse aktiviteter efter metode 1 eller metode 4. Se afsnit D.B.4.6 om metodernes prioritering.

Finansielle aktiviteter er aktiviteter omfattet af ML § 13, stk. 1 nr. 10 (forsikringsvirksomhed mv.) eller ML § 13, stk. 1, nr. 11 (finansielle aktiviteter).

Det er kun virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning, der er omfattet af metode 2.  Hvis indtægterne fra finansiel virksomhed udgør mere end 50 % af den samlede omsætning, anses virksomheden normalt for finansiel. Det kan også indgå i vurderingen, om virksomheden overfor offentligheden fremtræder som finansiel virksomhed. Det vil være en konkret vurdering. Se afsnit D.B.4.4.5 om hvornår en virksomhed er finansiel.

Virksomheder med finansielle biaktiviteter er ikke omfattet af metode 2. Virksomhederne kan i stedet være omfattet af metode 1 eller metode 4, alt afhængig af deres organisationsform. Se afsnit D.B.4.6 om metodernes prioritering.

..."

Begrundelse

Efter den såkaldte metode 4, der er lønsumsafgiftslovens hovedregel (§ 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1) skal der betales lønsumsafgift med 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget.

Imidlertid vil spørgers påtænkte virksomhed bestå i at gennemføre køb og salg af enheder i den virtuelle valuta "bitcoin" mod traditionel valuta eller omvendt. Denne virksomhed vil være fritaget fra moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, og være lønsumsafgiftspligtig efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Se SKATs indstilling og begrundelse under spørgsmål 1 og 2.

Spørger skal derfor betale lønsumsafgift efter lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 1 (den såkaldte metode 2). Det er lagt vægt på, at spørger må anses for en virksomhed inden for den finansielle sektor, idet der er tale om en elektronisk børs, hvor kunderne vil kunne veksle traditionel valuta til bitcoins eller omvendt. Dette er efter momsloven en momsfritaget finansiel aktivitet bestående i handel med valuta. Der skal i den forbindelse ikke lægges vægt på den skattemæssige vurdering af Bitcoins, men alene på den momsmæssige, som følge af den nære forbindelse mellem momsfritagelse og lønsumsafgiftspligt efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at afgiftsgrundlaget efter metode 2 alene er virksomhedens lønsum uden tillæg af overskud og uden fradrag af underskud.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.