Spørgsmål

Kan Ligningsrådet bekræfte, at såfremt X A/S tilrettelægger en formueforvaltningsstrategi for aktier med en omsætning af aktier, der ikke overstiger 0,2 p.a. svarende til en gennemsnitlig ejertid på 5 år vil selskabet ikke være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3?

Svar

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Med oprettelse af selskab X A/S ønsker selskabet at tilbyde investorer et investeringsprodukt som alternativ til direkte investering i de underliggende aktiver. Investering i aktier i X A/S skal derfor ses som et alternativ til investering i andre kollektive investeringsenheder såsom investeringsforeninger m.v. Selskabets investeringsvirksomhed i form af porteføljepleje er sammenlignelig med den investeringsvirksomhed, der drives i investeringsforeninger.

Selskabets formål er i vedtægterne beskrevet som at udøve investeringsvirksomhed for egne og lånte midler, ved investering i værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta.

Overordnet investeringsstrategi

Målet med selskabet er ved hjælp af investering i forskellige aktivtyper kombineret med et fremmedfinansieringselement at opnå et langsigtet afkast. Selskabets investeringsstrategi bygger grundlæggende på, at der kan opnås et afkast på baggrund af den risikodiversifikation som en blandet portefølje af værdipapirer giver mulighed for, samt ved at udnytte en positiv forskel i forrentningen af lånefinansiering optaget til kort rente og afkast på mere langsigtede obligationsinvesteringer.

Andelen af lånefinansiering vil udgøre mellem 0 og 80 pct. af den samlede kapital og forventes typisk at ligge på 75 pct. Således vil fremmedfinansieringselementet ved en egenkapital på 50 mio. kr. typisk udgøre 150 mio. kr., dvs. 75 pct. fremmedfinansiering og 25 pct. egenfinansiering. Størrelsen af fremmedfinansieringselementet vil dog helt afhænge af, hvilken finansieringsrente, der kan opnås. Hvor finansieringsrenten er høj i forhold til det forventede afkast på investeringsporteføljen, vil fremmedfinansieringselementet være lavt.

Selskabet investerer både i obligationer og aktier, men med hovedvægten lagt på obligationssiden. Udover investeringer i obligationer og aktier kan selskabet investere i finansielle instrumenter for at reducere selskabets risiko, specielt ved meget store kursudsving samt som et alternativ til investering i obligationer og aktier. Investeringer kan herudover foretages gennem investeringsforeninger.

Den påtænkte aktieinvesteringsstrategi er baseret på investering i et mindre antal selskaber m.v., som X A/S i det væsentlige ligger stille med.

Investeringsstrategien er baseret på et formueforvaltningsprincip dvs. med en lav omsætning af aktieformuen.

Formueforvaltere arbejder efter det oplyste med et fast nøgletal for omsætningshastighed, som opgøres på basis af transaktionsværdier i procent af den gennemsnitlige formue for året. Dette nøgletal afspejler, i hvilken grad formueforvalteren omlægger formuen over året. Der regnes med transaktionsværdier, således at nøgletallet afspejler et vægtet tal for aktieomsætningen. Dette må anses for et mere retvisende nøgletal for handelsaktiviteten frem for et mål af enkelttransaktioner. Omsætningshastigheden er således et velegnet styrings- og måleværktøj.

Formlen for mål af omsætningshastighed kan udtrykkes som (købsværdi + salgsværdi)/2 i procent af den gennemsnitlige formue over året. Målt over en 5-årig periode vil dette nøgletal i henhold til den foreslåede aktieinvesteringsstrategi ikke overstige 0,2 p.a.

X A/S påtænker at implementere en aktieinvesteringsstrategi, hvor ovennævnte omsætningshastighed på maksimalt 0,2 p.a. eller 20 pct. måles over en femårig horisont, men hvor købstransaktioner i det første halve år udelukkes fra målingen. Den gennemsnitlige ejertid for aktierne vil være 5 år.

En omsætningshastighed på 0,2 p.a. bekræfter, at fokus i strategien er på langsigtet værditilvækst frem for opnåelse af gevinst gennem regelmæssig og systematisk handelsaktivitet.

Målet for omsætningshastigheden vil kun give en reel indikation af selskabets aktivitetsniveau efter placering af den ved etableringen (eller ved en senere yderligere aktieemission) rejste kapital i den ønskede aktieportefølje. I investeringsfasen vil nøgletallet derimod afspejle, at hele formuen omsættes (placeres i aktier). Målingen af omsætningshastigheden på i gennemsnit 0,2 p.a. målt over en femårig periode vil således omfatte samtlige salg fra selskabets etablering, mens købstransaktioner udelades det første halve år, hvor selskabets langsigtede aktieposition etableres.

En omsætningshastighed på 0,2 p.a. er, som ovenfor nævnt, et nøgletal, der normalt anvendes i formueforvaltningssammenhæng. Til illustration kan oplyses, at ved en typisk handel på i gennemsnit 1 pct. af formuen, svarer en omsætningshastighed på 0,2 pct. til 40 handler per år (ekskl. købstransaktioner i etableringsperioden).

Udbyttepolitik

Afkastet på en investering i X A/S vil primært være i form af gevinst eller tab på aktier. Det forventes således ikke, at selskabet udbetaler udbytte, men i stedet at et opnået positivt resultat anvendes til konsolidering. En investering i X A/S skal således anses som en langsigtet investering (mindst 5 år).

Rådgivers opfattelse af den skattemæssige behandling

Rådgiver henviser til ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 3 samt bemærkningerne til § 3 i L 140 af 28. januar 1981, hvoraf fremgår, at "Aktier anses for næringsaktier i samme omfang som efter hidtidig praksis. Det gælder i første række, når de er erhvervet af skattepligtige, der har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, når aktierne er erhvervet med videresalg for øje."

Videre henvises til Ligningsvejledningen 2002, hvor rådgiver fremhæver følgende uddrag:

"S.G.8.1 Næringsbegrebet

Næringsaktier er defineret som aktier erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej (ABL § 3). Bestemmelsen må fortolkes i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb. Der kan således være tale om næringsaktier, både når der er tale om aktier erhvervet som led i handelsnæring, og når der er tale om aktier erhvervet som led i vederlagsnæring.

S.G.8.1.1 Handelsnæring

Handelsnæring foreligger, når den pågældende skattepligtige har som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje. Dette gælder både, når der er tale om et hovederhverv, og når der er tale om bierhverv. Det er en betingelse for at anse aktier for aktier erhvervet i handelsnæring, at aktierne er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved et sådant videresalg.

Ikke erklæret næringsvej

Der kan imidlertid også foreligge handelsnæring, uagtet at den pågældende skattepligtige ikke har som sin erklærede næringsvej at handle med aktier m.v. Det er selve aktiviteten, der er afgørende. Der lægges i denne forbindelse vægt på omfanget af aktiviteten med handel med aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk karakter. Blandt de momenter, der får betydning, kan nævnes størrelsen af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske muligheder for at beholde aktierne som anlægsaktiver, den hastighed hvormed papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi, samt den regelmæssighed, købene og salgene har."

Rådgiver har endvidere fremført, at næringsbegrebet i forbindelse med investeringsvirksomhed med aktier er snævert. Banker og vekselerervirksomhed har således traditionelt været kerneområdet for næringsbestemmelsen. Disse aktører er kendetegnet ved, at deres erklærede næringsvej er handel med aktier, og at de har en særdeles professionel tilknytning til det finansielle marked, foretager hyppige og systematiske købs- og salgstransaktioner med henblik på at opnå fortjeneste samt foretager handler på vegne af kunder. Det er selve aktiehandlen og videresalget, der er den indkomstskabende aktivitet snarere end den underliggende langsigtede værditilvækst, hvilket skal ses i modsætning til almindelig porteføljepleje.

Andre professionelle investorer såsom livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger med stor og hyppig omsætning med aktier og som ofte er del af en bankkoncern anses efter praksis ikke som næringsdrivende. Disse investorer foretager godt nok løbende handler med aktier i et væsentligt omfang, men fokuserer på grund af en langsigtet investeringshorisont på den langsigtede værditilvækst frem for gevinst ved aktiehandlerne i sig selv.

Investeringsforeninger har en ganske betydelig omsætning af aktier, og køb og salg fastlægges under hensyntagen til 3-års-reglen.

Der skelnes således i praksis mellem på den ene side aktiehandel, hvor det er handelsaktiviteten som sådan, der er afgørende for opnåelse af fortjeneste og på den anden side porteføljepleje, hvor fortjenesten opnås på mere lang sigt. Kun i den første situation anses aktiviteterne som at udgøre handel med aktier i næringsøjemed.

Styrelsens indstilling og begrundelse

X A/S påtænker at iværksætte en investeringsstrategi for så vidt angår handel med aktier, der indebærer en omsætning af formuen på 0,2 p.a., hvilket betyder, at 20 pct. af formuen omsættes årligt. Aktierne vil have en gennemsnitlig ejertid på 5 år.

Ifølge Ligningsvejledningen 2004-2, afsnit S.G.8.1.1. er det "....selve aktiviteten, der er afgørende. Der lægges i denne forbindelse vægt på omfanget af aktiviteten med handel af aktier (styrelsens kursivering) m.v. og på, om aktiviteten har systematisk karakter. Blandt de momenter, der får betydning kan nævnes størrelsen af beholdningen af værdipapirer, herunder om den skattepligtige har økonomiske muligheder for at beholde aktierne som anlægsaktiver, den hastighed hvormed papirerne omsættes, omsætningens størrelse, herunder salgsavancernes eller dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi (styrelsens kursivering) samt den regelmæssighed, købene og salgene har."

Styrelsen finder ikke, at antallet af handler selvstændigt er et moment i næringsvurderingen. Antallet af handler må derimod sammenholdes med omfanget af disse, jf. Ligningsvejledningens henvisning til omfanget af aktiviteten med handel med aktier, jf. ovenfor.

Praksis har også henvist til såvel antallet af handler, som til omfanget af disse.

Se f.eks. TfS 1999, 210 H, hvor Højesteret i sin begrundelse blandt andet henviser til handlernes begrænsede antal og omfang.

I SKM2002.284.LSR udtalte Landsskatteretten følgende i sin begrundelse: "Uanset den professionelle tilrettelæggelse af selskabets investeringsvirksomhed og investeringernes omfang finder retten i overensstemmelse med en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, at selskabets køb og salg af de omhandlede aktier ikke er sket som led i en sådan næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af ABL § 3, stk. 1. Der er herved bl.a. henset til det begrænsede antal køb og salg af aktier og omsætningshastigheden.

I SKM2004.238.Ø udtalte Østre Landsret i sin begrundelse følgende: "Uanset disse personers forudsætninger i øvrigt og uanset handlernes meget betydelige omfang og deres tilrettelæggelse i samarbejde med selskabets bankforbindelse, kan selskabets handel med værdipapirer herefter ikke anses for at være sket som led i selskabets næringsvej."

Styrelsen finder efter en samlet vurdering ikke, at X A/S vil blive næringsskattepligtig af handlen med aktier som følge af den påtænkte aktivitet og investeringsstrategi. Der er herved bl.a. henset til en lav omsætningshastighed af formuen (0,2 p.a.) og en gennemsnitlig ejertid på 5 år, idet selskabet dog som nystiftet selskab ikke har haft en historik med en etableret aktieportefølje omsat med 0,2, svarende til en aktuel gennemsnitlig ejertid på 5 år. Selskabets gennemsnitlige ejertid vil således de første år være stadigt stigende mod de 5 år, som følge af en omsætningshastighed på maksimalt 0,2 p.a.

Aktieerhvervelser det første halve år bør udelades af beregningen af opgørelsen af formuens omsætningshastighed, idet hele formuen i det første halve år omsættes (placeres i aktier), idet selskabet etablerer sin langsigtede aktieposition.

Styrelsen indstiller herefter, at der svares ja til det stillede spørgsmål.

Ligningsrådet tiltræder styrelsens indstilling.