Parter
A
(selv)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Bodil Marie Søes Petersen)
Afsagt af landsdommerne
Taber Rasmussen, Lone Kerrn-Jespersen og Katja Høegh (kst.)
Denne sag, der er anlagt den 27. februar 2003, drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne uberettiget har pålagt og opretholdt et kontrollovstillæg på 3.000 kr. som følge af, at A ikke rettidigt indgav selvangivelse for indkomståret 2001.
Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes principalt at anerkende, at det ikke var berettiget at kræve et kontrollovstillæg på 3.000 kr. for indkomståret 2001 fra sagsøgeren.
Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Toldskats afgørelse af 2. december 2002 om anmodning om fritagelse for skattekontrollovstillæg annulleres.
Mere subsidiært har sagsøgeren påstået sagen hjemvist til fornyet behandling ved skattevæsenet til vurdering af, om afslaget på såvel fristforlængelse som eftergivelse af tillæg er i strid med skattevæsenets praksis.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder
Ved skrivelse af 1. juli 2001 anmodede sagsøgeren om henstand med indlevering af selvangivelsen for indkomståret 2000, idet han oplyste, at han igennem et stykke tid havde brugt det meste af døgnet på at passe en syg slægtning, og at han formodede, at dette ville vare et stykke tid endnu.
I en skrivelse af 2. juli 2001 meddelte ...1 Kommune i medfør af skattekontrollovens § 4, stk. 4, sagsøgeren henstand til den 16. juli 2001.
Det følgende år anmodede sagsøgeren ...1 Kommune om udsættelse med indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2001.
Ansøgningen blev ved skrivelse af 1. juli 2002 afslået af ...1 Kommune. Ifølge kommunens skrivelse havde sagsøgeren igen henvist til, at han havde anvendt det meste af tiden på at passe et ældre familiemedlem. Som begrundelse for afslaget angav kommunen:
"...
Forvaltningen er af den opfattelse, at udsættelse begrundet i at man af private årsager ikke rettidigt har færdiggjort selvangivelsen, ikke er en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde udsættelse efter Skattekontrollovens § 4, stk. 4. Forvaltningen bemærker til ovenstående, at der sidste år blev givet henstand på baggrund af Deres anmodning om udsættelse af fristen for aflevering af selvangivelse. Det ses, at begrundelsen i år er den samme som sidste år. Dette taler endvidere for, at der ikke er tale om særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der indrømmes henstand med indlevering af selvangivelse.
Forvaltningen finder på baggrund af ovenstående ikke, at der foreligger en sådan særlig omstændighed, at der kan gives udsættelse med indsendelsen af selvangivelsen.
..."
Sagsøgeren indgav selvangivelse for 2001 for sent i forhold til den frist for indgivelse den 1. juli, som følger af skattekontrollovens § 4, stk. 1. Som følge af den forsinkede indgivelse pålagde ...1 Kommune sagsøgeren et tillæg på 3.000 kr. i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 1. Det er oplyst, at dette fremgik af sagsøgerens årsopgørelse for 2001 dateret 5. august 2002.
Sagsøgeren anmodede ved brev af 23. august 2002 Toldskat om at blive fritaget for tillægget.
Toldskat henviste anmodningen om fritagelse til behandling hos ...1 Kommune, som ved afgørelse af 23. september 2002 afslog at give fritagelse for skattetillægget.
Kommunen begrundede dette således:
"...
Skattekontrollovens § 4 foreskriver, at der efter anmodning kan gives henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Den skatteansættende myndighed træffer således konkret afgørelse om henstand med indgivelse af selvangivelsen.
Skattemyndighederne har således ikke pligt til at meddele Dem eller andre personer henstand med selvangivelsesfristen i henhold til denne bestemmelse.
På trods heraf meddelte ...1 Skatteforvaltning Dem ved brev af 2. juli 2001 henstand med indlevering af selvangivelsen for indkomståret 2000. At ...1 Skatteforvaltning gav Dem henstand med indleveringen af Deres selvangivelse for 2000 skyldes således, at man på daværende tidspunkt ville forsøge at imødekomme, at De pludselig og igennem et stykke tid havde skulle bruge det meste af døgnet på at passe en syg slægtning.
Ifølge ...1 Skatteforvaltning er der stor forskel på forholdene sidste år og i år, hvorfor ...1 Skatteforvaltning ikke ville give Dem henstand med selvangivelsesfristen for indkomståret 2001. Begrundelsen herfor er, at De nu igennem en meget lang periode - på over et år - har passet det syge familiemedlem og derfor løbende har kunnet indrette Dem efter forholdene.
Dermed er ...1 Skatteforvaltning således af den opfattelse, at De i det sidste år burde have kunnet tilrettelægge Deres tid, således at Deres regnskabsmæssige forhold, herunder udfyldelse af selvangivelsen har kunnet ske betids.
..."
Denne afgørelse blev stadfæstet af Toldskat den 2. december 2002, idet Toldskat fandt, "at Deres oplysninger om, at De passer et sygt familiemedlem ikke anses at henhøre under -særlige omstændigheder - der kan fritage Dem for det pålignede tillæg, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 1".
...2 Kommune har den 8. juli 2002 imødekommet en lignende ansøgning fra sagsøgeren på vegne H1 ApS om henstand med indsendelse af selvangivelse for indkomståret 2001. I sagsøgerens ansøgning om udsættelse af 28. juni 2002 blev behovet for udsættelse begrundet med, at formanden for selskabet havde anvendt det meste af tiden på at passe et ældre familiemedlem, og at det derfor var svært at udfærdige regnskab til tiden.
Der er under sagen indhentet en redegørelse af 4. august 2003 fra Told- og Skattestyrelsen vedrørende praksis om fritagelse for kontrollovstillæg efter skattekontrollovens § 5, stk. 1. I redegørelsen hedder det blandt andet:
"Praksis for fritagelse er ganske restriktiv, og i almindelighed vil det være skatteyders akutte dokumenterede sygdom, som kan begrunde fritagelse, eller at nødvendige oplysninger ikke kan fremskaffes til tiden, uden at dette kan tilregnes skatteyder."
...1 Kommune har oplyst, at der i indkomstårene 2000-2002 blev indgivet henholdsvis 27, 25 og 20 anmodninger om henstand med indlevering af selvangivelse. Der blev bevilget henstand i henholdsvis 19, 10 og 5 tilfælde.
Forklaringer
Sagsøgeren har afgivet forklaring under sagen og har blandt andet forklaret, at han altid har søgt at aflevere sin selvangivelse til tiden. Da en ældre slægtning blev alvorligt syg i år 2000, prioriterede han det imidlertid højere at tage sig af den pågældende. I 2001 søgte han derfor om udsættelse med indgivelse af selvangivelsen og fik en sådan udsættelse af ...1 Kommune. I 2002, hvor slægtningen havde fået det bedre, men dog fortsat var syg, søgte han igen om udsættelse hos ...1 Kommune. Han søgte udsættelse, selv om han vidste, at han skulle have udbetalt overskydende skat. Han modtog imidlertid afslag på ansøgningen. Derimod har han i ...2 Kommune fået henstand både i 2001 og 2002. Han har opfattet ...1 Kommunes afslag som udtryk for en vis animositet mod ham. Han har efterfølgende anmodet om aktindsigt. Den langsommelige behandling heraf har været udtryk for det samme. I det første år, hvor den ældre slægtning var syg, kom der hjemmehjælp fra kommunen til at hjælpe med personlig pleje. I 2002, hvor afslaget blev meddelt, havde slægtningen kommunal hjælp, men sagsøgeren og slægtningen oplevede plejepersonalet som uvenligt og lidet hjælpsomt. Det var derfor fortsat sagsøgeren, som primært varetog plejen af den ældre slægtning. Det var ikke en realistisk mulighed at søge bistand fra en revisor til udarbejdelse af selvangivelsen for 2001. Han ville således under alle omstændigheder have skullet bistå med at fremfinde oplysninger til revisoren, og hans økonomi, som i forvejen var præget af svigtende indtægter som følge af den tid, han brugte på pasningen af slægtningen frem for sin forretning, kunne ikke med rimelighed bære udgiften til en revisor.
Procedure
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han var berettiget til at aflevere sin selvangivelse senere end 1. juli 2002, eller at han skulle have haft eftergivet kontrollovstillægget, idet han som følge af sygdom hos en slægtning ikke havde mulighed for at aflevere selvangivelsen den 1. juli. Den restriktive praksis, der ifølge forarbejderne til skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal anlægges i relation til begæringer om henstand, kan ikke overføres til også at gælde med hensyn til fritagelse for kontrollovstillæg efter § 5, stk. 1, in fine. Forsinkelsen var alene til skade for ham selv, idet han skulle have skat tilbage for det pågældende indkomstår. Hertil kommer, at ...1 Kommune i andre sammenhænge har undladt at overholde lovmæssige frister over for sagsøgeren. Den forskellige behandling af hans ansøgninger vedrørende indkomståret 2001 i henholdsvis ...2 og ...1 Kommune viser, at praksis er uklar, hvilket processuelt må komme sagsøgte til skade, og at praksis er mere restriktiv i ...1 Kommune end i ...2 Kommune.
Administrationen af regelen bør ikke lægge hindringer i vejen for, at man kan drage omsorg for sine syge slægtninge.
Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at nægte sagsøgeren fritagelse for kontrollovstillægget, idet sagsøgeren havde indleveret selvangivelsen for indkomståret 2001 15 dage for sent. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder en hel eller delvis fritagelse for kontrollovstillægget. Det forhold, at sagsøgeren gennem lang tid har passet en syg, ældre slægtning, kan ikke anses for en sådan særlig omstændighed, idet sagsøgeren henset til det lange sygdomsforløb har haft mulighed for at indrette sig herpå ved indlevering af selvangivelsen for 2001. Efter forarbejderne skal praksis vedrørende fritagelse for kontrollovstillæg ligesom praksis vedrørende henstand med selvangivelsesfristen administreres restriktivt. Der er således ikke grundlag for, at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelse om nægtelse af fritagelse for kontrollovstillæg.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, kan der efter anmodning gives henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Efter § 5, stk. 1, kan der efter samme kriterium gives hel eller delvis fritagelse for betaling af kontrollovstillæg i tilfælde af for sen indlevering af selvangivelse.
I forarbejderne til skattekontrollovens § 4, stk. 4, og § 5, stk. 1, if. lov nr. 1104 af 20, december 1995, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, s. 2574-2576, hedder det:
"...
Til § 4, stk. 4: ...
Det skal ved administationen af dennes henstandskompetence tillægges betydning, at selvangivelsesfristen for personligt erhvervsdrivende efter lovforslaget forlænges med tre uger fra den 10. juni til den 1. juli. Der bør derfor stilles strengere krav end i dag til imødekommelse af en henstandsanmodning fra denne gruppe af selvangivelsespligtige.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at jo senere der selvangives, jo senere vil ligningen m.v. normalt blive foretaget, hvilket igen skal ses i lyset af den 3-årige ansættelsesfrist. Dertil kan en sen årsopgørelse, der resulterer i en højere skatteansættelse end forskudsregistreret, virke som en billig skattekredit.
...
Til § 5: ...
Efter forslaget kan skatteministeren fritage helt eller delvis for skattetillægget, når særlige omstændigheder taler herfor. Kriteriet er det samme, som gælder for bevilling af henstand med selvangivelse, jf. forslaget til § 4, stk. 4, i skattekontrolloven.
..."
Ved den ændring af skattekontrollovens § 5, stk. 1, der fandt sted ved lov nr. 362 af 2. juni 1997, blev der indsat forskellige undtagelser til regelen om pålæg af kontrollovstillæg. I øvrigt blev der ikke foretaget ændringer i den hidtidige formulering af § 5, stk. 1, herunder § 5, stk. 1, in fine, om fritagelse for kontrollovstillæg. Det fremgår heller ikke af forarbejderne til det endeligt vedtagne lovforslag, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg B, s. 818-819 samt s. 975, at der tilsigtedes foretaget ændringer i praksis om fritagelse for kontrollovstillæg.
Det er ikke godtgjort, at der foreligger en praksis fra de overordnede skattemyndigheder, som fraviger forarbejdernes forudsætning om en restriktiv anvendelse af henstands- og fritagelseskompetencen.
Da det endvidere kan lægges til grund, at sagsøgeren ved udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2001 havde haft tid til at indrette sig på sin ældre slægtnings sygdom, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter sagsøgeren er nægtet henstand med indgivelse af sin selvangivelse for 2001 og nægtet fritagelse for kontrollovstillæg. Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, betaler inden 14 dage sagens omkostninger til sagsøgte med 7.000 kr.