Parter

A
(advokat Preben Kønig)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat H. C. Vinten)

Afsagt af landsdommerne

Ulla Langholz, Frosell og Annette Andersen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 17. januar 2004, har sagsøgeren, A, påstået, at hendes aktieindkomst nedsættes med 9.740.845 kr. for indkomståret 1993 og med 8.128.548 kr. for indkomståret 1994.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har som sin endelige påstand påstået frifindelse, og at sagen hjemvises til de lokale skattemyndigheder med henblik på en fornyet talmæssig opgørelse af As aktieindkomster.

Sagen vedrører spørgsmålet, om A har modtaget skattepligtig, maskeret udlodning.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 19. oktober 2001 sålydende kendelse i sagen:

"Klagen vedrører indkomstopgørelsen på følgende punkt:

Indkomstår 1993
Aktieindkomst
Maskeret udlodning fra H1 Futures A/S	9.740.845 kr.
Indkomstår 1994
Aktieindkomst
Maskeret udlodning fra H1 Futures A/S	8.128.548 kr.

H1 Futures A/S, som var ejet af klageren, hvis ægtefælle B (i det følgende benævnt ægtefællen) var direktør i selskabet, havde i 1993 en gæld til F1-Bank, F2-Bank og F3-Bank på i alt 23.710.200 kr., som blev erhvervet af ægtefællen for 4.733.766 kr. (svarende til kurs 19,97). Ægtefællen erhvervede senere af klageren ifølge bekræftelse af 7. december 1994 pr. denne dato - udover aktiekapitalen på nom 500.000 kr. i H1 Securities A/S for 1 kr. - tillige aktiekapitalen på nom. 300.000 kr. i H1 Futures A/S for 1 kr.

Ifølge indkomst- og formueopgørelse for 1993 for klageren og ægtefællen udviste den fælles formueopgørelse pr. 31. december 1993 en negativ egenkapital på 830.799 kr. Under aktiver er tilgodehavende hos H1 Futures A/S 209.640 kr., som ifølge note 2 fremkommer som nominel fordring 23.710.200 kr. - mellemregning 12.171.493 kr. - selskabets negative værdi ifølge regnskab pr. 30/9 1993 11.329.067 kr. Af note 2 fremgår i øvrigt følgende:

B har i regnskabsåret 1992/93 indgået aftale med H1 Futures A/S's pengekreditorer om overtagelse af selskabets gæld. Nedenstående fordringer er således overgået til B under diverse forudsætninger.

Følgende fordringer er optaget til anskaffelsespris, med tillæg af renter:

	Nominel	Anskaffelsespris
F1-Bank	2.538.624	355.407
F2-Bank	6.195.993	1.000.000
F3-Bank	14.302.224	2.705.000
	23.036.841	4.060.407
Rentetilskrivning	673.359	673.359
	23.710.200	4.733.766

H1 Futures A/S havde ifølge regnskabet med status pr. 30. september 1993 en negativ egenkapital 11.329.067 kr. Under selskabets aktiver og gæld indgår hhv. tilgodehavende hos selskabets direktør med 10.268.270 kr. (foregående år 6.109 tkr.) og bankgæld/gæld til selskabets direktør med 26.508.032 kr. Af regnskabets note 8 fremgår: "Pr. 30. september 1993 eksisterer der et udlån på t.kr. 10.268 til selskabets direktør, hvilket er i strid med Aktieselskabslovens § 115. Det ulovlige aktionærlån er steget med t.kr. 4.159, i årets løb, bl.a. til direktørens erhvervelse af fordringer mod selskabet fra banker. Tilgodehavendet modsvares af en bankgæld/gæld til selskabets direktør på t.kr. 23.518, jf. note 10. Tilgodehavendet hos selskabets direktør forrentes med diskontoen + 6 %"

Repræsentanten har bl.a. oplyst, at selskaberne H1 Futures A/S og H1 Securities A/S drev virksomhed ved handel med værdipapirer på vegne af store institutionelle investorer. I november måned 1992 blev størstedelen af aktiviteterne i H1 Futures A/S overdraget til H1 Securities A/S. H1 Futures A/S fik som betaling for overdragelsen af aktiviteterne ret til at modtage en andel af det fremtidige overskud i H1 Securities A/S. Overdragelsen skete som følge af, at H1 Futures A/S led betydelige tab, mere end 24 mio. kr., hvilket gjorde, at selskabet var truet af konkurs af kreditorerne F1-Bank, F2-Bank samt F3-Bank. Efter forhandlinger med kreditorerne erhvervede ægtefællen de omtalte fordringer fra F1-Bank, F2-Bank samt F3-Bank for i alt ca. 4,7 mio. kr. svarende til 19,97 % af fordringernes pålydende. Efter denne rekonstruktion lykkedes det at genopbygge en rimelig drift i H1 Securities A/S, hvorved H1 Futures A/S som led i overskudsdelingsaftalen blev i stand til at tilbagebetale gælden til ægtefællen. Ægtefællen har herved opnået en kursgevinst beregnet til 9.740.845 kr. for indkomståret 1993 og 8.128.548 kr. i indkomståret 1994. Købet af fordringerne finansieres via låneoptagelse på 1,5 mio kr. til købet af F3-Banks fordring på H1 Futures A/S, samt 700.000 kr. kontant. Ægtefællen belåner aktier i D/S Progress for et beløb på 1,7 mio. kr. Yderligere pantsættes et ejerpantebrev på 1,6 mio. kr. i ægtefællens ejerbolig vedrørende fordringen hos F1-Bank. Bankerne ville ikke yde yderligere lån til H1 Futures A/S, og bankerne ville ikke kunne opnå andre sikkerheder eller midler end den pantsætning, som ægtefællen stillede til rådighed.

Skatteankenævnet har ved indkomstansættelserne for klageren for indkomstårene 1993 og 1994 vedrørende fordringerne erhvervet i 1993 af ægtefællen medregnet kursgevinst som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A med hhv. 9.740.845 kr. og 8.128.548 kr., der er opgjort som 80,03 % af henholdsvis 12.171.493 kr. (indfrielse af gæld til selskabet i 1993) og 10.156.877 kr. (hævet løbende i tiden 1.1.7.12.1994).

Der er henvist til, at der ikke findes at være nogen forretningsmæssig begrundelse for de gennemførte transaktioner, der alene kan tilskrives ensidig varetagelse af klagerens og ægtefællens interesse i at frembringe kursgevinster, der er søgt uddraget beskatning. Det forhold, at transaktionerne ikke er foregået samtidig, samt hvorledes erhvervelsen af fordringerne mod selskabet er finansieret, findes uden betydning for sagens afgørelse. Der menes ikke at kunne ses bort fra det anførte i note 8 i selskabets årsregnskab for 1992/93 vedrørende tilgodehavende hos selskabets direktør.

Det er i øvrigt bl.a. bemærket, at der ikke findes at bestå økonomisk adskillelse mellem klageren og ægtefællens økonomi, at erhvervelsen af fordringerne anses for at være sket for at kunne foretage udligning af gæld (mellemregning med) selskabet og for efterfølgende at kunne trække penge ud af selskabet uden beskatning, at ægtefællens gevinst findes at være opnået på bekostning af selskabets økonomiske interesser, og at kursgevinstloven ikke udelukker at beskatte kursgevinster efter principperne for maskeret udbytte.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de påklagede reguleringer bortfalder.

Det er gjort gældende, at der ikke er hjemmel til beskatning i medfør af ligningslovens § 16 A. Det er herved anført, at der ikke er tale om dispositioner, der forretningsmæssigt set er unormale, ligesom der ikke er tale om "udlodning" i bestemmelsens forstand, herunder er der ikke ved ægtefællens dispositioner tilgået klageren en skattepligtig fordel.

Erhvervelsen af fordringerne var i høj grad forretningsmæssigt begrundet. I sagens natur havde H1 Futures A/S, H1 Securities A/S, klageren og ægtefællen alle en naturlig interesse i, at H1 Futures A/S ikke gik konkurs, herunder ville H1 Securities A/S ikke kunne fortsætte med at drive forretning med en mia. omsætning med institutionelle investorer m.v. Kreditorerne havde ved at opnå en aftale med ægtefællen eller H1 Securities A/S udsigt til at modtage en højere dividende/betaling for deres fordringer, end de ellers kunne opnå i en konkurssituation. Formålet med erhvervelsen af fordringerne var ikke at hæve skattefrit udbytte, og der var ikke på erhvervelsestidspunktet udsigt til, at en sådan hævning kunne finde sted.

Omkring årsafslutningen den 30. september 1993 blev H1 Securities A/S gjort opmærksom på, at det kunne opfattes negativt af selskabets forretningsforbindelser, at selskabet havde et tilgodehavende hos ægtefællen. Tilgodehavendet blev derfor indfriet ved en reduktion i mellemregningskontoen med H1 Futures A/S, således at det efterfølgende bogholderimæssigt fremstår som om, at H1 Futures A/S har finansieret erhvervelsen af de omhandlede fordringer, hvilket imidlertid ikke ændrer ved de faktiske forhold omkring erhvervelsen som beskrevet foran, hvorefter købet af fordringerne er finansieret ved egne midler og kautioner. Erhvervelsen af fordringerne på H1 Futures A/S er sket som en for selskabets dispositioner adskilt disposition, som selskabet ingen indflydelse havde på, og det er endvidere forretningsmæssige hensyn, der bevirkede, at tilgodehavendet blev indfriet ved en reduktion i mellemregningskontoen med H1 Futures A/S, jf. revisionens henvendelse omkring årsafslutningen den 30. september 1993 og hensynet til H1 Securities A/S's forretningsforbindelser.

Selskabet blev ikke på overdragelsestidspunktet tilbudt en gældseftergivelse, da det likviditetsmæssigt var så nødlidende, at der ikke var en mulighed for, at fordringerne kunne indfries til den kurs, som ægtefællen erhvervede fordringen for, jf. herved årsregnskabet for 1992/93. I H1 Futures A/S var der på det pågældende tidspunkt en eksisterende vanskelig vurderbar aktivitet, der viste sig at være af højere værdi end de långivende virksomheder forudsatte ved værdiansættelsen af deres tilgodehavender i selskabet. Den af ægtefællen opnåede kursgevinst må således siges at være opnået ved udøvelse af sædvanlig forretningsmæssig og risikobetonet aktivitet .

...

Landsskatteretten udtaler

Retten kan i overensstemmelse med de påklagede indkomstansættelser for indkomstårene 1993 og 1994 tiltræde, at kursgevinsten vedrørende de af sagen omhandlede fordringer er skattepligtig for klageren som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Det må lægges til grund, at fordringerne på H1 Futures A/S på i alt 23.710.200, som erhverves af ægtefællen i indkomståret 1993, allerede i perioden indtil den 7. december 1994 er nedbragt med 22.328.370 kr., herunder dels i 1993 nedbragt med 12.171.493 kr., dels i perioden fra den 1. januar til den 7. december 1994 nedbragt med 10.156.877 kr. I øvrigt foreligger oplyst, at størstedelen af aktiviteterne i H1 Futures A/S i november måned 1992 blev overdraget til H1 Securities A/S, og at H1 Futures A/S som betaling fik ret til at modtage en andel af det fremtidige overskud i H1 Securities A/S, ligesom der i øvrigt er tale om selskaber, som begge beherskes af ægtefællerne.

På dette grundlag samt henset til det i sagen i øvrigt oplyste, herunder om H1 Futures A/S's forhold, findes det at måtte lægges til grund, at ægtefællernes erhvervelse af fordringerne alene var begrundet i muligheden for at trække midler ud af selskabet uden indkomstbeskatning.

Det findes uden betydning i relation til udlodningsbeskatningen hos klageren i forbindelse med nedbringelsen af fordringerne, jf. ligningslovens § 16 A, at fordringerne erhverves af ægtefællen, da dette må anses for sket i kraft af klagerens dominerende indflydelse i H1 Futures A/S som ejer af dette.

De påklagede reguleringer, som der ikke er rejst talmæssige indvendinger imod, stadfæstes derfor.

..."

I en ægtepagt underskrevet af B og A den 4. august 1990 og tinglyst den 9. oktober samme år anføres i § 1 følgende:

"I vort ægteskab hersker almindeligt formuefællesskab med partielt særeje til fordel for mig, A i henhold til ægtepagter af 3. februar 1982 og 14. september s.å.

Genstanden for det således etablerede særeje udvides herved til yderligere at omfatte en min, As bodel tilhørende aktiepost på kr. 300.000,00 i H1 Securities A/S ...

Denne aktiepost er i sin tid erhvervet af mig, A ved kontant betaling, idet dette beløb er tilvejebragt ved realisation af andre til min bodel hørende aktiver.

I øvrigt skal det mellem os bestående almindelige formuefællesskab forblive uændret."

Særligt vedrørende regnskaber

Af H1 Futures A/S' (registernummer ...) beretning og regnskab for 1992/93 fremgår bestyrelsens årsberetning dateret den 19. november 1993 for regnskabsåret afsluttet den 30. september 1993.

Det hedder i årsberetningen bl.a.

"Regnskabsperiodens nettoresultat udgør et overskud på t.kr. 2.148, hvorefter egenkapitalen er negativ med t.kr. 11.329 pr. 30. september 1993.

Selskabet har i perioden 1/10-31/10 1992 forestået handler og formidling af obligationer, aktier samt andre finansielle instrumenter.

H1 Futures har pr. 1. november 1992 overdraget aktiviteten samt medarbejdere og driftsmidler til H1 Securities A/S. Som en del af købesummen herfor, er der indgået en aftale om, at der af H1 Securities A/S' 3 første indkomstår skal ske overskudsdeling til H1 Futures A/S. I det første regnskabsår andrager overskudsdelingen 70 % af H1 Securities A/S' overskud før skat. I andet og tredje regnskabsår beregnes overskudsdelingen til H1 Futures A/S med respektivt 50 % og 30 % af overskuddet i H1 Securities A/S. Selskabet vil fremover alene være et hvilende selskab samt et holdingselskab for ejendomsselskabet.

Der er indgivet konkursbegæring mod selskabet af Told- og Skattestyrelsen som følge af manglende indbetaling af skyldige selskabsskatter.

Skatterne er betalt efter regnskabsårets afslutning, hvorfor det forventes, at konkursbegæringen tilbagekaldes.

Årsagen til at de skyldige selskabsskatter ikke er blevet indbetalt rettidigt er, at selskabet har anlagt sag mod den danske stat, ...

Selskabets ledelse søger ved sagsanlæg mod den danske stat at få erstatning vedrørende tab på værdipapirer som selskabet har haft i tidligere regnskabsår.

Selskabets direktør har i regnskabsåret indgået aftale med selskabets pengekreditorer om overtagelse af selskabets gæld. Dette har medført, at der pr. 30. september 1993 er bogført t.kr. 26.508 som bankgæld/gæld til selskabets direktør. Forpligtelsen overgår fuldstændigt til selskabets direktør efter nærmere aftaler. Fra den bogførte forpligtelse skal fratrækkes værdien af aktier, der ligger til sikkerhed for engagementerne, ...

Der forhandles efter regnskabsårets afslutning med. selskabets direktør om en afvikling af det ulovlige direktørlån, ...

..."

For landsretten foreligger endvidere

Beretning og regnskab vedrørende H1 Securities A/S (registernummer ...) for 1990/91, vedrørende H1 Futures A/S (registernummer ...) for 1993/94, vedrørende H1 Securities A/S (registreringsnummer ...) for perioden 1. maj 1992 (stiftelsesdato) til 30. september 1993, regnskab vedrørende H1 Securities A/S (registernummer ...) for perioden 1. oktober 1993 til 31. marts 1994 og beretning og regnskab vedrørende H1 Securities A/S (registernummer ...) for 1993/94.

Særligt vedrørende forholdet til F3-Bank

Ved skrivelse af 23. juli 1992 skrev B på H1 Securities A/S' brevpapir således til F3-Bank:

"I fortsættelse af vor behagelige møde på Deres kontor den 22. ds. havde jeg d.d. møde med mine rådgivere.

Begge anbefalede mig til ikke at kautionere på nuværende tidspunkt - hvilket heller ikke har været gjort tidligere. De anførte i øvrigt en eventuel limiteret kaution skulle sammenholdes med en aftale vedrørende afviklingsforhold samt en rammeaftale vedrørende nedbringelse af engagementet.

Selv sagt er det nu vigtigt, at et eventuelt tab bliver reduceret bedst muligt - jeg arbejder derfor torsdag/fredag på at få bekræftet den til Dem omtalte handel."

Den 23. juli 1992 sendte F3-Bank (F3-Børs) ligelydende skrivelser til B og H1 Securities A/S, hvori banken under henvisning til, at direktør B ikke ønskede at stille selvskyldnerkaution, meddelte, at

"De af F3-Bank A/S for Deres regning opbevarede værdipapirer, deponeret i VP-depot, registreret i F3-Banks A/S' navn, vil blive solgt af F3-Bank A/S som meddelt Dem den 21.07.1992 med 8 dages varsel, såfremt De ikke inden dette tidspunkt har anvist køber til værdipapirerne, og sådanne handler er afregnede, minimum til den mellem os aftalte kommissionskurs.

Realisationsprovenuet vil blive anvendt til nedbringelse af F3-Banks A/S' tilgodehavende hos Dem, stort pr. 22.07.1992 kl. 11.00

kr. 253.026.387,27.

..."

F3-Bank forbeholdt sig samtidig at gøre en eventuel restfordring gældende mod selskabet og at gøre personligt ansvar over for selskabets ledelse gældende.

Ved skrivelse af 29. juli 1992 skrev F3-Bank, således til H1 Securieties A/S:

"I forlængelse af vort møde med Dem den 22. juli samt vort brev af 23. juli meddeler vi Dem herved, at de nævnte obligationer vil blive realiseret den 31. juli umiddelbart i forlængelse af fondsbørsens åbning kl. 09.00, hvis ikke vi inden da, har modtaget anvisning af køber, som konkretiseret i vort brev af 23. juli.

Vi fastholder endvidere vort ønske om et møde med Dem og evt. Deres rådgivere.

..."

Af F3-Banks skrivelse af 11. august 1992 til H1 Securities A/S fremgår blandt andet, at banken i forlængelse af et møde i banken torsdag den 6. august 1992 har udarbejdet en opstilling, der viser, at bankens tilgodehavende pr. 3. august 1992 udgør 14.302.223,74. Banken giver i skrivelsen udtryk for forventning om at nå "frem til en forretningsmæssig afbalanceret aftale på nuværende tidspunkt."

Ved skrivelse af 14. august 1992 skrev advokat HJ til H1 Securities A/S' daværende advokat, advokat RL, at han havde fået den opfattelse, at

"man fra Deres klients side formentlig vil kunne godkende beløbet på kr. 14.302.223,74, hvis der opnås en afbalanceret aftale om renteforholdene .

..."

I skrivelsen anfører advokat HJ endvidere bl.a., at det en positiv medvirken fra hans klients side vil forudsætte, at der fremkommer "et konkret, veldokumenteret oplæg om ... sikkerhedsstillelser." Det fremgår yderligere af skrivelsen, at det er en forudsætning for, at der kan indgås aftale, at "der opstilles mål for en afvikling med faste terminer og faste beløbsstørrelser. Dette skal kombineres med, at min klient har indsigt i de resultater, der opnås og den indtjening, der derved præsteres i virksomheden." Advokat HJ bemærker, at hans klient lægger vægt på, at B kautionerer for mellemværendet på "et beløbsmæssigt realistisk niveau".

Af skrivelse af 3. september 1992 fra advokat RL til H1 Securities A/S fremgår blandt andet, at advokat OS, der repræsenterede F3-Bank, den 2. september samme år telefonisk havde oplyst, at F3-Bank ikke var tilfreds med den sikkerhed, der var tilbudt af B personligt, og at F3-Bank ville indgive konkursbegæring mod H1 Securities A/S, med mindre B personligt stillede tilfredsstillende sikkerhed for banken.

Ved skrivelse af 7. september 1992 fremsendte advokat OS til H1 Securities A/S udkast til aftaler mellem B og F3-Bank samt mellem F3-Bank og H1 Securities A/S.

Ifølge udkastet til aftale mellem F3-Bank og B skulle banken bevilge B et lån på 1 mio. kroner, der skulle forrentes med en ikke i udkastet fastsat rente. Låneprovenuet skulle indsættes i banken til sikkerhed for H1 Securities A/S' engagement i banken på 14.302.223,74.

Ifølge udkastet til aftale mellem F3-Bank og H1 Securities A/S skulle H1 Securities A/S anerkende at skylde banken 14.302.223,74 kr. samt renter, og at beløbet var forfaldent til betaling. Banken skulle acceptere, at beløbet blev forrentet og afdraget på vilkår, der i et vist omfang er specificeret i udkastet. Til sikkerhed for F3-Banks tilgodehavende hos H1 Securities A/S skulle selskabet give transport i et eventuelt fremkommende provenu fra verserende sager mellem selskabet og "Staten/KTAS", sekundært pant i værdipapirer "som F2-Bank A/S af H1 Securities A/S har modtaget uigenkaldelig fuldmagt til at disponere over samt oppebære provenuet" samt sekundært pant i "Progress aktier pantsat af H1 Securities A/S til F1-Bank A/S". Endvidere skulle H1 Securities A/S til sikkerhed for det til enhver tid værende mellemværende mellem selskabet og banken deponere 500.000 kr. hos banken.

Ved skrivelse af 3. december 1992 meddelte advokat OS, at han på vegne af F3-Bank den 7. december 1992 ville indgive konkursbegæring mod H1 Securities A/S, hvis selskabet ikke inden den 4. december 1992 fremkom "med et realistisk afviklingsforslag f.s.v. angår selskabets forfaldne gæld til F3-Bank A/S".

Det fremgår af skrivelse af 12. februar 1993 fra advokat OS til Sø- og Handelsretten i København, at advokaten på vegne af F3-Bank tilbagekalder en konkursbegæring, som tidligere er indgivet mod "H1 Futures A/S tidligere: H1 Securities A/S".

Ved skrivelse af 30. juni 1993 fremsendte advokat OS til H1 Securities A/S en overdragelsesaftale mellem H1 Futures A/S og F3-Bank, et frivilligt forlig vedrørende H1 Futures A/S og en overdragelsesaftale mellem B og F3-Bank. Advokaten gør opmærksom på, at aftalerne er fremsendt under forbehold af godkendelse fra F3-Banks side.

Overdragelsesaftalen mellem B og F3-Bank er underskrevet af aftaleparterne den 7. juli 1993. Det fremgår af aftalen, at B den 10. februar 1993 skal betale F3-Bank 700.000 kr., og at banken bevilger B et lån på 1,5 mio. kr. Lånet skal afdrages med 750.000 kr., som erlægges senest den 1. august 1993, og 750.000 kr., som erlægges senest den 1. februar 1994. Det fremgår endvidere, at B, indtil lånet er indfriet, ud over de to anførte rater skal erlægge 50.000 kr. hver den 1. i måneden, første gang den 1. marts 1993. Den 1. juli 1993 skal B dog erlægge 150.000 kr. Endelig fremgår det af aftalen, at B under forudsætning af, at samtlige ydelser på lånet erlægges rettidigt, erhverver "F3-Bank A/S's fordring stor 14.302.223,74 opgjort pr. 1. september 1992 mod tidligere H1 Securities, nu H1 Futures A/S, ..."

Særligt vedrørende F1-Bank

Ved skrivelse af 28. juli 1992 skrev F1-Bank, således til H1 Securities A/S:

"I fortsættelse af behagelig telefonsamtale af d.d. skal vi hermed bekræfte, at der afholdes møde her i banken d. 3/8-92 kl. 14.00, med deltagelse af Dem, JV & BS.

Til mødet bedes De venligst meddele fuldgod dokumentation for sikkerhedsstillelsernes retablering til det aftalte, dvs. 120 % af lånestørrelsen og/eller kunne fremvise en plan over engagementets afvikling over en kort periode. Ud fra de aktuelle børskurser er der p.t. en underdækning i Deres engagement på ca. 1,8 mio., hvilket er aldeles utilfredsstillende for banken.

Vi skal endvidere anmode dem om straks at indbetale skyldig rate vedr. "Ejendomsselskabet" pr. 1/7-92, kr. 85. 000, -, ...

Der henvises endvidere til bankens brev af 16/6-92, hvis væsentligste vilkår, afhændelse af aktier, endnu ikke er opfyldt fra Deres side."

Den 21. juni 1993 skrev advokat RL bl.a. således til F1-Bank:

"Som advokat for direktør B og H1 Futures A/S retter jeg henvendelse til banken i fortsættelse af vort møde den 15. ds. i banken.

På mødet oplystes af banken, at banken har et tilgodehavende, stort 4.300.000,- hos H1 Futures A/S, og at ca. kr. 1.700.000,- heraf er sikret ved pant i form af Progress aktiver, såfremt kursen herpå fastsættes til 40.

Banken oplyste endvidere, at man har et tilgodehavende på knap 10 mill. hos Ejendomsselskabet H2 A/S, der er et helejet datterselskab af H1 Futures A/S. Banken oplyste, at direktør B hæfter personligt for ejendomsselskabets forpligtelser overfor banken, ligesom det oplystes, at H1 Futures A/S hæfter fuldt ud for datterselskabets forpligtelser.

Som bekendt redegjordes der for, at direktør B forsøger at opkøbe bankens, F2-Bank A/S' og F3-Bank A/S' fordringer hos H1 Futures A/S.

Prisen for Købet af bankens fordring skulle fastsættes til kr. 250.000,- for den usikrede del, og til kr. 1.700.000,- for den pantesikrede del, mod naturligvis at pantet i form af Progress aktier overtages af direktør B.

Ved nævnte ordning skal banken frafalde H1 Futures A/S' hæftelse for datterselskabet, Ejendomsselskabet H2 A/S' forpligtelser.

For en løsning som ovenfor skitseret mellem banken og direktør B stillede banken følgende betingelser:

1. Direktør B sørger for, at ejerpantebrev, stort kr. 1.600.000,- tilhørende direktør B og A med pant i ... 6 etableres på behørig vis til sikkerhed for bankens tilgodehavende hos Ejendomsselskabet H2 A/S.
   
   
2. ...
   
   
3. Den kurs, der betales for fordringerne tilhørende F2-Bank A/S og F3-Bank A/S skal svare nogenlunde til den kurs, F1-Bank A/S modtager, jfr. ovenfor, d.v.s. ca. 11 % for usikrede fordringer.

Direktør B vil nu hurtigst muligt forsøge at opnå endelige aftaleoplæg med F3-Bank A/S og F2-Bank A/S, hvorefter direktør B i givet fald kan tilbyde en løsning som ovenfor skitseret, herunder således at banken da straks modtager kr. 250.000,- for den usikrede del af fordringen.

Købesummen for den resterende del af fordringen, den sikrede del, fremkommer som værdien af de pantsatte Progrens aktier til kurs 40. Direktør B køber fordringen for dette beløb, d.v.s. ca. kr. 1.700.000,og betaler ved at underskrive et gældsbrev på dette beløb. Samtidig accepterer såvel banken som H1 Futures A/S, at direktør B da derved har købt de til banken pantsatte Progress aktier, og direktør B pantsætter samtidig aktiverne til sikkerhed for bankens tilgodehavende i h.t. gældsbrevet.

Banken bedes venligst skriftligt bekræfte, om man kan tiltræde en løsning som ovenfor nævnt."

Ved skrivelse af 7. juli 1993 til H1 Futures A/S og B meddelte F1-Bank, at banken kunne tiltræde den i skrivelsen af 21. juni 1993 anførte løsningsmodel under en række nærmere specificerede vilkår.

Det er oplyst, at der herefter blev indgået en aftale med F1-Bank.

Særligt vedrørende F2-Bank

Den 2. juni 1993 skrev advokat RL således til advokat DP:

"Som advokat for H1 Futures A/S og H1 Securities A/S retter jeg herved henvendelse til Dem i Deres egenskab af advokat for F2-Bank A/S og evt. associerede selskaber.

Som bekendt afholdt vi møde den 24. marts d.å. hos Deres klienter, hvor De, Deres klienter v/økonomidirektør NL og jeg deltog.

Under mødet drøftedes, hvorledes det økonomiske mellemværende mellem vore klienter kunne udlignes.

Deres klienter oplyste, at H1 Securities A/S til F2-Bank A/S skylder kr. 265.000,- og at H1 Futures A/S til Deres klienter skylder ca. kr. 9.000.000,

...

Under mødet blev vi enige om at vende tilbage med vore respektive klienters stillingtagen til følgende løsning:

...

Jeg forstår, at Deres klienter ... og mine klienter v/direktør B herefter har talt nærmere om ovennævnte løsning.

Drøftelserne har indebåret, at H1 Securities A/S har betalt ovennævnte kr. 265.000,- til Deres klienter, således at H1 Securities A/S herefter ifølge det for mig oplyste ingen forpligtelser har overfor Deres klienter.

For så vidt H1 Futures A/S' gæld til Deres klienter har Deres klienter ... efter det for mig oplyste anmodet om at modtage følgende reviderede tilbud til en løsning til Deres klienters stillingtagen:

Købesummen for Deres klienters fordring med sikkerheder hos H1 Futures A/S fastsættes fortsat til kr. 2.575.000,-.

H1 Securities A/S betaler pr. 1. juli 1993 kr. 1.000.000,- idet Deres klienter samtidig overdrager pantebrevet i ejendommen H2 til H1 Securities A/S uden vederlag og erklærer intet tilgodehavende at have hos Ejendomsselskabet H2 A/S.

Den 1. december 1993 betaler H1 Securities A/S til Deres klienter kr. 500.000,-.

Den 1. juni 1994 betaler H1 Securities A/S til Deres klienter den resterende del af købesummen, hvis størrelse afhænger af salget af Norden og TeleDanmark aktier. Samtidig udtager H1 Securities A/S uden yderligere vederlag Progress aktierne, dog således at H1 Securities A/S samtidig til Deres klienter betaler et beløb svarende til 2/3 af en overskydende kursværdi i forhold til kurs 40 ifølge den officielle notering på Københavns Fondsbørs på pågældende tidspunkt på Progress aktierne. Alternativt kan H1 Securities A/S vælge at lade Progress aktierne sælge på pågældende tidspunkt over fondsbørsen, således at Deres klienter modtager 2/3 af et overskydende salgsprovenu i forhold til kurs 40.

H1 Securities A/S er berettiget til på et hvilket som helst tidligere tidspunkt end den 1. juni 1994 at betale restkøbesummen for fordringen, i hvilket tilfælde ovennævnte retningslinier på et sådant tidligere tidspunkt skal følges.

Deres klienter skal fra H1 Futures A/S modtage 28% af det beløb, som H1 Futures endeligt måtte blive tilkendt som følge af den af nævnte selskab mod KTAS og Staten anlagte retssag efter fradrag af advokatomkostninger, dog maximalt et sådant beløb, som Deres klienter har tabt på engagementet med H1 Futures A/S.

Efter H1 Securities A/S' opfyldelse af ovennævnte forpligtelser, hvorved Deres klienter har oppebåret kr. 2.575.000,- med tillæg af et eventuelt provenu vedrørende Progress aktier, ... har Deres klienter ikke længere noget tilgodehavende hos mine klienter. Fordringen hos H1 Futures A/S tilhører herefter H1 Securities A/S, ligesom sikkerhederne er overgået til H1 Securities A/S .

..."

Som svar på denne skrivelse sendte advokat DP den 9. juni 1993 en skrivelse til advokat RL. Det fremgår af skrivelsen, at F2-Bank A/S kan tiltræde det reviderede tilbud med en række nærmere specificerede ændringer, herunder at B som selvskyldnerkautionist skal indestå for H1 Securities A/S' betaling af fordringen mod H1 Futures A/S.

Den 9. juli 1993 blev der af F2-Bank, B og H1 Securities A/S oprettet et dokument med følgende ordlyd:

"Dag dato modtaget for regning direktør B kr. 1. 000. 000, - ...

Beløbet er acontobetaling for direktør As køb af F2-Bank A/S' fulde fordring mod H1 Futures A/S for en samlet købesum af kr. 2.575.000,i henhold til parternes aftale som bekræftet ved telefax af 2. juni 1993 fra advokat RL til advokat DP og dennes svar herpå ved telefax af 9. juni 1993, dog således at aftalen ændres, så direktør B er køber af fordringen, men H1 Securities A/S hæfter som selvskyldnerkautionist for opfyldelse af købet fra Bs side."

Ved skrivelse af 8. december 1993 til H1 Securities A/S gjorde F2-Bank sin fordring på selskabet op til 1.165.000 kr., hvortil kom renter for perioden 1. til 9. december med 3000 kr. I skrivelse af 9. december 1993 til B anførte advokat RL, at det beløb inkl. renter, der skulle betales retteligt var 1.230.318,87 kr. og anmodede B om at bekræfte, at han var enig i denne opgørelse af beløbet.

Skrivelse fra revisoren for selskaberne til As advokat

Ved skrivelse af 11. december 2003 skrev statsautoriseret revisor MD blandt andet følgende til advokat KP:

"De har anmodet mig om særligt at kommentere det forhold, at det fremgår af "Kendelse afsagt af Landsretten" den 19. oktober 2001, ...

"Omkring årsafslutningen 30. september 1993 blev H1 Securities A/S gjort opmærksom på, at det kan opfattes negativt af selskabets forretningsforbindelser, at selskabet havde et tilgodehavende hos ægtefællen. Tilgodehavendet blev derfor indfriet ved en reduktion af mellemregningskontoen med H1 Futures A/S .... "

Jeg skal gøre opmærksom på, at H1 Securities A/S drev finansiel virksomhed, hvor kunderne var store og betydningsfulde finansielle institutioner i ind- og udland.

Det forhold, at direktør B havde en mellemregning med (gæld til) H1 Securities A/S var ikke i overensstemmelse med Aktieselskabslovens §115 og skulle derfor omtales i vor revisionspåtegning. En sådan påtegning ville qua selskabets aktiviteter ikke være kommercielt befordrende.

Dette var årsagen til, at vi efter regnskabsårets afslutning modregnede disse fordringer, som B havde mod selskabet, H1 Futures A/S, som igen havde et tilgodehavende hos H1 Securities A/S vedr. årets andel i overskuddet, som følger:

B til gode hos H1 Futures A/S	8.419.264
H1 Futures A/S' overskudsandel hos H1 Securities A/S	8.515.358
I alt	96.074

Som det fremgår af regnskaberne, havde H1 Securities A/S erhvervet forretningsaktiviteterne i H1 Futures A/S, der i den anledning skulle ... vederlægges for en andel af overskuddet, svarende til 75% af nettooverskuddet i H1 Securities A/S på det tidspunkt, hvor dette beløb skulle opgøres - det vil sige efter afslutningen af regnskabet pr. 30. september 1993. Af H1 Securities A/S's regnskab kan det konstateres i resultatopgørelsen for regnskabsopgørelsen for perioden 1. maj 1992 - 30. september 1993, ... at H1 Futures A/S skulle vederlægges med et beløb på kr. 8.513.358. I det samme regnskab, ... kan man herefter se, at der netto er en gæld til H1 Futures A/S på kr. 96.074. Forskellen herimellem udtrykker således en mellemregning mellem

H1 Securities A/S og H1 Futures A/S - herunder en udligning af mellemværendet mellem H1 Securities A/S og B, som i alt androg ca. kr. 8,4 mio.

...

Min personlige erindring er, at langt størsteparten (måske alle) betalinger fra H1 Securities A/S enten er gået til B eller direkte til de pågældende banker på vegne af B, ... Heraf kan det efter min opfattelse konkluderes, at H1 Futures A/S ikke har foretaget selvstændige betalinger.

Dette skal også ses i lyset af, at det først er efter regnskabsårets afslutning pr. 30. september 1993, at B ønsker at tilsikre, at de betalinger, der har fundet sted fra H1 Securities A/S til ham selv, direkte som indirekte, bogføres via H1 Futures A/S, som har mulighed for at absorbere disse posteringer, efter at de er blevet tildelt en overskudsandel, ...

Eftersom mellemværendet med B herefter var udgået fra H1 Securities A/S's regnskab pr. 30. september 1993, blev regnskabet afsluttet med blank revisionspåtegning.

Med hensyn til H1 Futures A/S kan vi alene henholde os til det, som fremgår af regnskabet (udarbejdet pr. 30. september 1993) og som ikke får blank revisionspåtegning.

Ud over hvad der er beskrevet direkte i noterne, er det vigtigt at fremføre, at en væsentlig årsag til, at de mange posteringer i H1 Futures A/S mellem H1 Futures A/S, B, F2-Bank og de øvrige banker ikke kunne udtrykkes uden forbehold skyldtes, at Bs endelige erhvervelse af selv samme fordringer var betinget af betalinger, som lå efter regnskabsårets afslutning og datoen for vor påtegning af regnskabet.

Der var således fortsat usikkerhed om, i hvilket om, fang B ville erhverve endelig ret til fordringerne, hvilket er årsagen til, at vi i H1 Futures regnskab pr. 30. september 1993 ... har opretholdt, at der er et tilgodehavende mellem B og H1 Futures A/S. Det fremgår ligeledes af samme regnskab ..., at vi har opretholdt, at der er en bankgæld/gæld til selskabets direktør på kr. 26,5 mio, uden at der har fundet modregning sted af disse to beløb. Denne modregning vil efter vor opfattelse først kunne gennemføres på det tidspunkt, hvor fordringens ejerskab uigenkaldeligt er overgået til direktør B.

..."

Forklaringer

B har forklaret, at han efter sin uddannelse på Niels Brock i 1972 uddannede sig til børshandler i England. Hans kone, A, er tidligere stewardesse.

H1 Securities blev stiftet i 1987. Hans kone ejede selskabet, fordi hun havde fået midler fra sine forældre. Midlerne var særeje. Derfor blev aktierne også særeje. Det kan godt være, at aktierne først blev særeje i 1990. Selskabet handlede med statsobligationer og eurobonds. Investorerne var pensionskasser, udenlandske banker og amerikanske fonde. De handlede ikke med private kunder. Selskabet udviklede sig godt, men for langsomt. Kapitalbasen var for lille. Derfor fik de en rammeaftale med Nationalbanken, således at de over en tid havde en vis mængde obligationer til rådighed. Betaling skete via clearing.

Gælden til bankerne opstod ved selskabets egne investeringer. I 1991 gik det godt, men den 1. marts 1992 indløste staten sine teleaktier til kurs 125, hvorved selskabet fik et stort tab. De anlagde retssag mod staten, idet aktierne efter deres opfattelse var 300 mio. kr. værd, men de tabte sagen. I 1992 var der EU-afstemning, hvis udfald medførte, at de fik en masse obligationer leveret tilbage. De tabte derved 7-8 mio. kr.

Han tog kontakt til bankerne for at få en løsning på sagen. Bankerne krævede oprindelig nogle penge og sikkerhedsstillelse fra ham personligt, men det ønskede han ikke at stille. Selskabet kunne ikke selv indfri gælden på grund af den store underbalance, heller ikke hvis han indfriede sin gæld til selskabet. Det var ikke muligt at få en indfrielse finansieret af udenforstående. Hans gæld til selskabet skyldtes, at han løbende havde hævet indtjent provision. Der var imidlertid ikke overskud til dækning heraf. Derfor blev beløbet tilbageført via mellemregning.

Oplægget fra F3-Bank ville binde dem på hænder og fødder og ødelægge fremtiden. Derfor overdrog de aktiverne bestående af medarbejderne, inventaret, driften og kundebasen samt navnet til et nyt selskab. Det gamle selskab fik navneforandring til H1 Futures. Det gamle selskab havde derefter kun aktiviteter i form af retssagen mod staten vedrørende teleaktierne og en ejendom i H2. Kreditorerne reagerede med en konkursbegæring. Bestyrelsen fastsatte overskudsandelen for at kunne dække kreditorerne i H1 Futures bedst muligt. Overdragelsesaftalen mellem H1 Securities og H1 Futures blev indgået omkring den 1. oktober 1992. Der var ingen købesum, fordi forpligtelserne oversteg værdien af selskabet.

I sommeren 1993 fik de en aftale med bankerne. Der var ikke nogen af kreditorerne, som havde særlige forventninger til indtjeningen i det nye selskab. Nedskrivningen af fordringerne til de pågældende beløb skyldes således rent købmandskab og var derfor udtryk for den løsning, man i den givne situation kunne nå frem til. Det lå ham meget på sinde, at H1 Futures ikke gik konkurs, dels på grund af den verserende retssag, men også fordi H1 Securities ikke ville kunne overleve i den finansielle verden, hvis dets søsterselskab gik konkurs. Han indgik derfor en aftale med advokat OS om a conto betaling. Han deponerede 700.000 kr. og indbetalte derudover 1,5 mio. kr., som han havde låst personligt. Samtidig indbetalte han 50.000 kr. om måneden som strafbetaling. Han overtog F3-Banks fordring, da pengene var betalt.

F1-Bank betalte han 250.000 kr. kontant. Derudover skulle dan stille sikkerhed i form af et ejerpantebrev. De havde lagt Progress-aktier ind som sikkerhed. Som led i aftalen lånte han 1,7 mio. kr. i F1-Bank og købte aktierne for beløbet.

F2-Bank blev indløst ved, at han købte fordringen personligt.

På det tidspunkt havde han ingen viden om, at fordringerne senere ville kunne indfries til kurs pari, idet forholdene på det finansielle marked var meget usikre på grund af jævnt stigende rente.

I slutningen af august 1993 gik det godt, og indtjeningen H1 Securities udviklede sig positivt. Sidste kvartal af 1993 gik også godt. De ændrede aftalen vedrørende overskudsdeling med H1 Futures, fordi der var behov herfor af hensyn til skatten. H1 Securities havde en ansvarlig lånekapital på 2 mio. kr., som var lånt af H1 Futures. H1 Futures skulle således have haft en overskudsandel på 8,5 mio. kr. men fik kun 6,5 mio. kr. overført.

Han lånte penge i H1 Securities i form af a conto betalinger af sin indtjente provision. De beløb, som han løbende havde fået udbetalt a conto, skulle reguleres, idet årets resultat blev dårligere end forventet. Reguleringen skete vid mellemregningen mellem H1 Securities og H1 Futures, således at det beløb, han havde hævet for meget i Securities, kunne modregnes i hans tilgodehavende på i alt 23 millioner i Futures. Det var hans revisor, som foreslog konstruktionen. De drøftede ikke, om der kunne være et skattemæssigt aspekt heri.

Det, som revisoren anfører i skrivelsen af 11. december 2003 om disse posteringer, er noget vrøvl.

JS har forklaret, at han har været erhvervsrådgiver i F1-Bank siden den 1. august 1982. Han var souschef i afdelingen, da forhandlingerne med B foregik. Han underskrev brevet af 7. juli 1993, men deltog ikke det pågældende møde. F1-Bank havde H1 Futures - det daværende H1 Securities - som kunde. Selskabet fik et stort tab på nogle svenske obligationer på grund af svensk devaluering. Derfor skulle der findes en ordning. Progress- aktierne var meget mindre værd end kurs 40. Aktierne var bl.a. handlet til kurs 8 den 17. juni 1993. Banken ville derfor gerne have en anden debitor.

B tilbød en akkordordning på 10-11%. Banken gik med til en ordning, hvor den fik nogle penge af B. Banken led et tab derved, men fik flyttet noget af gælden over på en debitor, som kunne betale. Pengene kunne ikke komme fra H1 Futures, da selskabet ikke havde nogen penge. Banken ville derfor ikke handle med selskabet.

Da banken indgik aftalen, vidste han godt, at aktiviteterne ville blive flyttet til et andet selskab. Han havde fået oplyst, at der var en aftale om overskudsdeling. Han har set et internt statusnotat dateret den 22. april 1994, som omtale den pågældende aftale. Notatet henviser til to regnskaber, men det fremgår ikke af notatet, hvornår oplysningen er meddelt banken. Han ved ikke, om banken var bekendt med aftalen i 1993.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at erhvervelsen af de omhandlede fordringer fra F1-Bank, F2-Bank og F3-Bank var sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, der ikke var skattemæssigt begrundet. Formålet med erhvervelsen var således blandt andet at undgå, at H1 Futures A/S gik konkurs, idet dette ville have indebåret, at H1 Securities A/S ikke kunne have fortsat sin virksomhed, der omfattede en særdeles høj omsætning med institutionelle investorer m. fl.

Kursen på fordringerne er fastsat mellem uafhængige parter, og der var ikke på tidspunktet for erhvervelsen af fordringerne udsigt til, at disse kunne indfries til kurs pari. Den aftalte kurs er udtryk for denne manglende udsigt til fuld indfrielse og udtrykker markedskursen på aftaletidspunktet.

Der er ikke hjemmel til beskatning af sagsøgeren i medfør af ligningslovens § 16 A, da der ikke foreligger "udlodninger" i bestemmelsens forstand, og betalinger til sagsøgerens ægtefælle kan ikke sidestilles med betalinger til sagsøgeren.

Hverken overdragelsen af fordringerne eller den efterfølgende indfrielse af disse er udslag af sagsøgerens ægtefælles dominerende indflydelse i H1 Futures A/S.

Der er ikke tilgået sagsøgeren en skattepligtig fordel ved ægtefællens dispositioner, og sagsøgerens ægtefælles erhvervelse af fordringerne er ikke sket på bekostning af H1 Futures A/S's interesser, idet det, såfremt fordringerne ikke var blevet overdraget, må anses for overvejende sandsynligt, at selskabet ville være blevet erklæret konkurs.

Sagsøgeren har bestridt, at de tre fordringshavere F1-Bank, F2-Bank og F3-Bank i sommeren 1993 ville have været parate til at nedskrive gælden fra 23.710.200 kr. til 4.733.766 kr., hvorved sagsøgeren har bemærket, at en sådm nedskrivning kun kunne ske i forbindelse med indfrielse af restgælden, hvilket H1 Futures A/S ikke havde mulighed for ved egne midler.

Sagsøgte har anført, at de i indkomstårene 1993 og 1994 opnåede kursgevinster vedrørende de i sagen omhandlede fordringer er skattepligtige for sagsøgeren som maskeret udlodning, j$. ligningslovens § 16 A.

Det må lægges til grund, at fordringerne på H1 Futures A/S på i alt kr. 23.710.200,-, som erhverves af ægtefællen i indkomståret 1993, allerede i perioden indtil den 7. december 1994 er nedbragt med kr. 22.328.370,-, herunder dels i 1993 nedbragt med kr. 12.271.493,-, dels i perioden fra den 1. januar til den 7. december 1994 nedbragt med kr. 10.156.877,-. I øvrigt foreligger oplyst, at størstedelen af aktiviteterne i H1 Futures A/S i november måned 1992 blev overdraget til H1 Securities A/S, og at H1 Futures A/S som betaling fik ret til at modtage en andel af det fremtidige overskud i H1 Securities A/S, ligesom der i øvrigt er tale om selskaber, som begge beherskes af ægtefællerne.

Henset hertil må det antages, at ægtefællens erhvervelse af fordringerne i det væsentligste var begrundet i muligheden for at trække midler ud af selskabet.

Det er et udslag af sagsøgerens aktionærindflydelse, at dennes ægtefælle har opnået de i denne sag omhandlede kursgevinster ved mellemregningerne med H1 Futures A/S i indkomstårene 1993 og 1994.

Eftersom sagsøgeren og dennes ægtefælles økonomi må betragtes sammenhængende, må betalingerne til sagsøgerens ægtefælle sidestilles med betalinger til sagsøgeren selv.

Sagsøgte har bestridt, at udbetalingerne er udtryk for forretningsmæssige dispositioner, der ikke er skattemæssigt begrundet, og det gøres i den forbindelse gældende, at udbetalingerne alene skete som følge af sagsøgerens indflydelse som hovedaktionær i H1 Futures A/S og H1 Securities A/S. Formålet med sagsøgerens ægtefælles erhvervelse af fordringerne på H1 Futures A/S i 1993 var således at foretage en udligning af ægtefællens gæld til H1 Futures A/S ved mellemregning og efterfølgende at få udbetalt restgælden af selskabet uden beskatning.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at transaktionerne skete på bekostning af H1 A/S' økonomiske interesser. De tre fordringshavere F1-Bank, F2-Bank og F3-Bank var således i sommeren 1993 parate til at nedskrive gælden til H1 Futures A/S fra i alt kr. 23.710.200,- til kr. 4.733.766,-, men i stedet for at lade H1 Futures A/S opnå formuefordelen ved en sådan nedskrivning, lod sagsøgeren kreditorerne overdrage fordringerne til sagsøgerens ægtefælle med det formål at opnå mulighed for skattefri gevinst genmm selskabets afdrag på fordringerne.

Sagsøgeren har herigennem opnået en økonomisk fordel ved ægtefællens dispositioner, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten bemærker indledningsvis, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hendes og hendes ægtefælles interesse i, at H1 Futures A/S ikke gik konkurs, ikke kunne være tilgodeset på anden vis end ved hendes ægtefælles opkøb af fordringerne.

Købet af fordringerne og den mellem selskaberne indgåede aftale om H1 Futures A/S' andel i H1 Securities A/S' overskud bevirkede, dels at sagsøgerens ægtefælles gæld til H1 Securities A/S kunne indfries gennem modregning, dels at sagsøgerens ægtefælle fik en betydelig fortjeneste, når henses til at han havde betalt 4,7 mill. kr. for fordringerne. Dispositionerne var ikke i selskabets interesse og er af en så usædvanlig karakter, at de alene kan anses for begrundet i ægtefællernes interessefællesskab og deres beherskelse af begge selskaber. Herefter findes kursgevinsten ved fordringernes indfrielse at måtte anses for maskeret udlodning til sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16 A, og således skattepligtig for sagsøgeren.

Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagen hjemvises til Skattevæsenet til fortsat behandling af opgørelsen af sagsøgeren, As aktieindkomster.

Sagsøgeren, A, skal til sagsøgte betale sagens omkostninger med 280.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.