Spørgsmål 1

1. Kan det bekræftes, at de af Spørger leverede ydelser i form af vejhjælpsabonnementer ikke anses for skadesforsikring i lov om afgift af skadesforsikring (lov nr.1533 af 27.12.2014), idet de ikke er omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, og at spørger derfor ikke er pligtig til at lade sig registrere og betale afgift efter 1. juli 2015 af selskabets vejhjælpsabonnementer?

Svar

1. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger tilbyder abonnementsordninger, som dækker konkret assistance og bugsering af køretøjer i forbindelse med uheld og ulykker. Spørger tilbyder i den forbindelse ikke forsikring af køretøjer. For yderligere beskrivelse af de leverede ydelser henviser Spørger til den tidligere anmodning om bindende svar (SKM2013.646.SR).

Af den tidligere anmodning om bindende svar fremgår det, at Spørger tilbyder abonnementsordninger, som dækker autohjælp ved ulykker samt anden assistance på bilen, herunder døroplukning, starthjælp eller hjulskifte. Abonnenten betaler alene en fast pris for abonnementet. Der findes forskellige typer abonnementer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Baggrund

I forbindelse med indførelse af skadesforsikringsafgiftsloven anmodede Spørger om et bindende svar på, at deres ydelser i form af vejhjælpsabonnementer ikke var omfattet af afgiftspligten, idet de pågældende ydelser ikke efter lov om finansiel virksomhed anses for skadesforsikring. Skatterådet bekræftede dette (j.nr. [udeladt] /SKM2013.646.SR).

Skadesforsikring var på daværende tidspunkt defineret som forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed.

Loven blev med lov nr. 1533 af 27. december 2014 (lovforslag L 64 af 12. november 2014) ændret, således at skadesforsikring nu er defineret som forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Af lovbemærkningerne fremgår, at det er hensigten at ændre på retsstillingen efter det bindende svar.

Spørger rettede derfor henvendelse til SKAT med henblik på bekræftelse af, at Spørger fortsat ikke er omfattet af afgiftspligten, idet de ydelser, som selskabet leverer, ikke er omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed og således ikke udgør skadesforsikring, som dette er defineret i lov om afgift af skadesforsikring, § 1, stk. 3.

Spørgers repræsentants nye anmodning om bindende svar bunder således i, at det er repræsentantens opfattelse, at lovændringen til skadesforsikringsafgiftsloven fra lov nr. 1533 af 27. december 2014, der træder i kraft 1. juli 2015, efter repræsentantens opfattelse fortsat ikke medfører, at sådanne vejhjælpsabonnementer, som udbydes af Spørger, er omfattet af skadesforsikringsafgiftslovens afgiftspligtige produktområde.

Spørger tilbyder abonnementsordninger, som dækker konkret assistance og bugsering af køretøjer i forbindelse med uheld og ulykker. Spørger tilbyder i den forbindelse ikke forsikring af køretøjer.

Spørgers argumentation - det juridiske grundlag

Lovgrundlag og praksis

Efter § 1, stk. 1, i lov om afgift af skadesforsikringer (lov nr. 1533 af 27/12/2014) skal der betales afgift af præmier for skadesforsikringer. Efter 1. juli 2015 forstås der efter lovens § 1, stk. 3, ved skadeforsikring forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.

Punkt 18 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed omfatter assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted. Sådan assistance er imidlertid afgrænset allerede efter lovens § 11, hvoraf det fremgår, at assistance, der alene består i at yde vejhjælp i forbindelse med ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet ikke udgør forsikringsvirksomhed. Undtagelsen er indført, fordi det blev vurderet at falde uden for lovens formål at regulere de pågældende forhold.

Begrundelse

Spørgers repræsentant anfører, at da et bilag til en lov ikke kan have et bredere anvendelsesområde end selve loven, er den assistance, som omtales i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed således begrænset til at omfatte den assistance, som forsikringsselskaber yder i tilknytning til en kaskoforsikring o.lign. Hjælp, der alene består i reparation eller befordring af køretøjer eller befordring af fører og passagerer til bopæl, udgangspunkt eller bestemmelsessted, udgør derimod positivt ikke skadesforsikring - hverken efter loven eller bilaget.

Dette synspunkt støttes tillige af Merete Hjerting m.fl., som i bogen " lov om finansiel virksomhed" , 2. udgave på side 100 skriver, at formålet med undtagelserne til direktiv 73/239/EØF i dette direktivs artikel 2, er at begrænse det omfang, hvorefter de nævnte assistanceydelser bliver omfattet af direktivet.

I lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 928 af 04/08/2014) § 11, stk. 2, nr. 6 og 8, er det positivt nævnt, at " Falck"  og " Virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed"  er undtaget fra § 11, stk. 1 sådan, at disse virksomheder gerne må udøve aktiviteter omfattet af de aktiviteter, der er nævnt i lovens bilag 7.

Forståelsen af formuleringen af den nugældende § 11 i lov om finansiel virksomhed kan spores tilbage til den gamle lov om finansiel virksomhed (Lov nr. 453 af 10/06/2003), som havde samme formulering af § 11, stk. 2, nr. 6 og 11. i forarbejderne til dagældende lov (dvs. I bemærkningerne til L176 af 12. marts 2003) er det nævnt, at § 11 er en videreførelse af den tidligere lovs § 2, stk. 1, og at formålet med denne bestemmelse er at undtage " en række forsikringslignende ordninger"  fra anvendelsesområdet for lov om finansiel virksomhed. Disse bemærkninger nævner også, at det var formålet med artikel 1 og 2 i Rådets første forsikringsdirektiv (73/239/EØF af 24. juli 1973), at organer, der kun leverede vejhjælp, der ikke solgtes i forbindelse med forsikringer, blev undtaget fra Direktivets anvendelsesområde.

Det forhold, at det specifikt på daværende tidspunkt kun var Falck, der var nævnt i den forbindelse i den danske lovgivning, var, at det på daværende tidspunkt kun var Falck, der ydede offentlig assistancevirksomhed. Det forhold, at de danske love om finansiel virksomhed også nævner andre " Virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller udlandet..", er et eksempel på, at også andre virksomheder som fx Spørger ønskes undtaget fra de regler, som regulerer forsikringsselskabers aktiviteter.

Spørgers repræsentant anfører, at det heraf således kan udledes, at bilag 7 til lov om finansiel virksomhed kun omfatter assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring, hvis denne assistance udbydes i tilknytning til bilforsikringer, således at assistancen ikke er begrænset til reparation og befordring, men indeholder et egentligt forsikringselement.

Spørgers repræsentant oplyser videre, at SKAT i breve af 12. marts og 10. april 2015 under j.nr. [udeladt] har anført, at lovændringen i L 64 havde til formål ar ændre på den retstilstand, hvorefter alene vejhjælp som led i en forsikringsordning er omfattet af skadesforsikringsafgiften jf. SKM2013.646.SR. Det er i så fald repræsentantens opfattelse, at den gennemførte lovændring ikke fører til det tiltænkte resultat.

Som skadesforsikringsafgiften er formuleret nu, er skadesforsikring efter 1. juli 2015 defineret som forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Afgørende i forhold til afgiftspligten er dermed alene, om de leverede ydelser kan karakteriseres som skadesforsikring, som dette er defineret i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed. Det er derimod uden betydning, hvordan skadesforsikring er defineret i momslovgivningen.

Dette er det samme synspunkt, som i øvrigt også var det bærende argument i det tidligere afgivne bindende svar. Desværre ser det af L 64 ud til, at lovgiver har misforstået begrundelsen for Skatterådets svar og tror, at afgiftspligten faldt, alene fordi Spørger ikke er et forsikringsselskab efter lov om finansiel virksomhed. Som det imidlertid også fremgår af svaret, var begrundelsen, at de pågældende ydelser ikke kunne kategoriseres som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed.

Fakta er fortsat, at den type assistance, som Spørger tilbyder sine kunder i form af vejhjælpsabonnementer, ikke er defineret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, hvorfor praksisændringen som følge af lov nr. 1533 af 27/10/2014 ikke berører det tidligere afgivne bindende svar i SKM2013.646.SR.

Punkt 18 i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed omfatter kun assistance, der tilbydes af forsikringsselskaber som led i en ansvars- og kaskoforsikring til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring. Assistance, der alene består i at yde vejhjælp i forbindelse med ulykke eller skade sket her i landet, har derimod aldrig været tiltænkt omfattet af lov om finansiel virksomhed, idet sådan assistance ikke kan karakteriseres som forsikringsvirksomhed, jf. samme lovs bilag 7 punkt 18.

Spørgers repræsentant gør endvidere gældende, at det er uden betydning for sagen, at vejhjælpsabonnementer efter momsreglerne og EU-domstolens praksis er defineret som momsfritaget forsikringsvirksomhed. Det er alene afgørende, om vejhjælpsabonnementer kan anses for skadesforsikring.

Spørgers repræsentant anfører videre, at en lovs anvendelsesområde efter de helt normale juridiske principper ikke afgrænses i et bilag, men i selve loven. Når det således klart af lov om finansiel virksomhed fremgår, at hjælp der alene består i reparation eller befordring af køretøjer eller befordring af fører og passagerer til bopæl, udgangspunkt eller bestemmelsessted, ikke udgør forsikringsvirksomhed, kan bilag 7 ikke udvides til at omfatte sådan hjælp som egentlig forsikringsvirksomhed. SKAT ser ikke at forholde sig til dette væsentlige punkt i argumentationen.

Henvisningen til, at lov om skadesforsikring kun omfatter forsikringsvirksomhed oplistet i bilag 7, er klar. Hvis intentionen med lovændringen er, at lov om skadesforsikring skal omfatte anden forsikringsvirksomhed/forsikringslignende virksomhed end omfattet af lov om finansiel virksomhed (herunder forsikringsvirksomhed som defineret i momslovgivningen), er henvisningen til denne derfor forkert.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at praksisændringen som følge af lov nr. 1533 af 27/12/2014 ikke berører det tidligere afgivne bindende svar (SKM2013.646.SR), hvori der positivt er taget stilling til, at den udbudte vejhjælp ikke udgør forsikringsvirksomhed som defineret i lov om finansiel virksomhed og dermed heller ikke af bilaget.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de af Spørger leverede ydelser i form af vejhjælpsabonnementer ikke anses for skadesforsikring i lov om afgift af skadesforsikring (lov nr.1533 af 27.12.2014), idet de ikke er omfattet af bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, og at Spørger derfor ikke er pligtig til at lade sig registrere og betale afgift efter 1. juli 2015 af selskabets vejhjælpsabonnementer.

Lovgrundlag

Lov om afgift af skadesforsikringer (lov nr.  nr. 551 af 18. juni 2012 som senest ændret ved lov nr. 1533 af 27. december 2014):

"§ 1. Der skal betales afgift til statskassen af præmier for skadesforsikringer i følgende tilfælde:
(... )
Stk. 3. Ved skadesforsikring forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed."

Lov om finansiel virksomhed (lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015):

" BILAG 7

Forsikringsvirksomhed - skade

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser.

1) Ulykker ... (udeladt)

2) Sygdom ...  (udeladt)

3) Kaskoforsikring ...  (udeladt)

... (udeladt)

18) Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder

under befordring eller under fravær fra bopælen eller

det faste opholdssted."

Forarbejder

L 64 fremsat den 12. november 2014 om bl.a. ændring af lov om afgift af skadesforsikringer. Forslaget blev efter fremsættelsen opdelt i to lovforslag, hvoraf den omhandlede ændring derefter fremgik af L 64B, " Forslag til lov om ændring af lov om afgift af skadesforsikringer (Betaling af skadesforsikringsafgift for alle udbydere af vejhjælpsabonnementer) " :

"§ 25

I lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af skadesforsikringer, som ændret ved § 10 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:

(... )

2. I § 1, stk. 3, ændres »i lov om finansiel virksomhed« til: »i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed«.

2. Lovforslagets formål og baggrund

(... )

2.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer

2.3.1. Præcisering af at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer.

Skatterådet har i en afgørelse fra 27. august 2013 afgjort, at vejhjælpsabonnementer, som dækker autohjælp ved ulykker samt anden assistance på biler, og som leveres af en virksomhed, der ikke er et forsikringsselskab, falder uden for lov om afgift af skadesforsikringer. Det betyder, at udbydere af disse vejhjælpsydelser, som ikke er egentlige forsikringsselskaber, og som er undtaget fra reglerne i lov om finansiel virksomhed, ikke skal betale afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer.

EU-domstolen har fastslået, at vejhjælp er et udtryk for forsikringsvirksomhed, også når det udføres af virksomheder, der ikke er forsikringsselskaber. Vejhjælpsabonnementer er derfor fritaget fra moms på linje med andre forsikringsydelser. Disse assistanceydelser er i overensstemmelse med de EU-retlige definitioner på forsikringsområdet defineret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.

Skatterådets afgørelse medfører en forskelsbehandling til fordel for virksomheder, som udbyder vejhjælp, men som ikke skal betale afgift, fordi de ikke er forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed.

Formålet med forslaget er således at udligne den nuværende konkurrenceforvridning ved at præcisere, at alle udbydere af vejhjælpsabonnementer er omfattet af lov om afgift af skadesforsikringer for så vidt angår denne virksomhed.

(... )

3. Lovforslagets enkelte elementer

(... )

3.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer

3.3.1. Præcisering af at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer

(... )

3.3.1.2. Lovforslaget

Med forslaget præciseres lov om afgift af skadesforsikringer således, at det fremover klart fremgår af loven, at der skal betales afgift af vejhjælpsabonnementer, uanset hvem udbyderen af vejhjælpsabonnementet er.

(... )

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 25

(... )

Til nr. 2

(... )

Det har været hensigten med afgiften, at den skulle pålægges præmien på al skadesforsikring. Vejhjælpsydelser/assistanceydelser udgør skadesforsikring, jf. bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, forsikringsklasse 18. Virksomheder, der kun leverer denne form for ydelser og ikke andre typer forsikringsydelser, er undtaget fra de nærmere regler i lov om finansiel virksomhed, som gælder for forsikringsselskaber. Ændringen medfører, at disse virksomheder også bliver afgiftspligtige. Vejhjælpsydelser/assistanceydelser bliver således generelt afgiftspligtige, uanset om de leveres af et egentligt forsikringsselskab eller af en virksomhed, der ikke er et egentligt forsikringsselskab omfattet af reguleringen heraf i lov om finansiel virksomhed.

(... )." 

Begrundelse

Det fremgår af skadesforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal betales afgift af præmier vedrørende skadesforsikring. Det fremgår videre af § 1, stk. 3, at der ved skadesforsikring nærmere forstås forsikring af risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.

Af det nævnte bilag, som oplister en lang række forsikringsklasser fremgår som forsikringsklasse 18: "Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted" .

Det er SKATs opfattelse, at spørgers ydelser er omfattet af skadesforsikringsafgift, idet de er omfattet af denne definition.

SKAT kan endvidere henvise til, at denne fortolkning har klare holdepunkter i forarbejderne til den seneste ændring af skadesforsikringsafgiftsloven, hvoraf det klart fremgår, at det er hensigten, at vejhjælpsabonnementer, som udbydes af andre virksomheder end egentlige forsikringsselskaber, fra 1. juli 2015 også skal være omfattet af skadesforsikringsafgift.

SKAT mener, i modsætning til repræsentanten, at en aktivitet godt kan være omfattet af definitionerne i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, uden at være omfattet af selve loven.

Med den seneste lovændring af skadesforsikringsafgiftsloven, hvor der ikke længere henvises til lov om finansiel virksomhed, men kun til bilaget om forsikringsklasser vedr. skadesforsikring (bilag 7), er det klart, at evt. særregler og undtagelser i lov om finansiel virksomhed derfor er uden betydning. Det er alene afgørende for afgiftspligten, om en ydelse er omfattet af definitionerne i bilaget.

Endvidere ses en fortolkning af lov om finansiel virksomhed ikke at føre til noget andet resultat. Det er SKATs opfattelse, at der i lov om finansiel virksomhed ses at være anvendt den systematik, at bilag 7 til loven indeholder generelle definitioner på, hvilke former for ydelser, skadesforsikring omfatter. En ydelse kan derfor være omfattet af definitionerne i bilag 7, mens loven samtidig kan indeholde visse undtagelser af bestemte typer virksomhed fra lovens generelle anvendelsesområde. Dette kan eksempelvis være begrundet i, at det i visse tilfælde ikke anses for nødvendigt at pålægge bestemte typer af virksomhed den strenge erhvervsregulering, der gælder for finansielle virksomheder, herunder finansielt tilsyn, krav om tilladelse, solvenskrav mv. Det er derfor SKATs opfattelse, at assistanceydelser, herunder vejhjælpsabonnementer, omfattes af de generelle definitioner på skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, selvom virksomheder, der udelukkende udøver sådan assistance, omfattes af en undtagelse i lovens § 11, der medfører, at virksomheden er undtaget fra lovens krav om tilladelse mv.

Repræsentanten anfører, at assistance er afgrænset allerede efter lovens § 11 (lov om finansiel virksomhed), hvoraf det efter repræsentantens opfattelse fremgår, at assistance, der alene består i at yde vejhjælp i forbindelse med ulykke eller skade sket her i landet eller i udlandet ikke udgør forsikringsvirksomhed.

SKAT er for det første uenig i, at lovens § 11 har betydning, idet det alene er definitionerne i bilaget til loven, der er afgørende for afgiftspligten.

SKAT er heller ikke enig i, at § 11 skulle føre til, at aktiviteter med udbud af vejhjælpsabonnementer ikke kan anses som afgiftspligtig skadesforsikring.

Ordlyden af § 11 i lov om finansiel virksomhed er følgende:

" § 11. Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder

genforsikringsvirksomhed, skal have tilladelse som forsikringsselskab

eller captivegenforsikringsselskab, jf. dog §§ 30 og 31. Tilladelsen

skal angive de forsikringsklasser i bilag 7 og 8, som tilladelsen

omfatter. Forsikringsselskaber må kun udøve virksomhed som

nævnt i bilag 7 og 8 samt virksomhed efter §§ 24-26 og 29. Tilsvarende

gælder udenlandske forsikringsselskaber, der er omfattet af

§ 1, stk. 3, og opfylder betingelserne i §§ 30 eller 31.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på:

1) Pensionskasser, som har til formål at ... (udeladt).

... (udeladt)

6) Virksomheder, hvis formål er begrænset til at yde vejhjælp

i forbindelse med en ulykke eller skade sket her i landet eller

i udlandet, såfremt hjælpen i udlandet ydes af et tilsvarende

udenlandsk selskab i henhold til en aftale om gensidighed.

7) Virksomheder der alene yder assistance inden for et begrænset

område, og hvis årlige præmieindtægt ikke overstiger et

af Finanstilsynet fastsat beløb.

8) Falck Danmark A/S

... (udeladt)"

§ 11, stk. 1, indeholder altså en generel regel om, at forsikringsvirksomhed kræver tilladelse. I bestemmelsens stk. 2 er en række typer af virksomhed undtaget fra kravet i stk. 1 om tilladelse, herunder vejhjælpsvirksomhed. Det indikerer, at denne type virksomhed som udgangspunkt er forsikringsvirksomhed, men at det er valgt at undtage denne fra tilladelseskravet. Den pågældende undtagelse medfører derfor efter SKATs opfattelse ikke, at vejhjælp kommer til at falde uden for de generelle definitioner af skadesforsikring i bilag 7. Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at vejhjælpsabonnementer er omfattet af den generelle definition af assistance i bilaget til lov om finansiel virksomhed.

Endvidere fremgår det klart af bemærkningerne til den seneste ændring af skadesforsikringsafgiftsloven, at hensigten med ændringen er at ændre retstilstanden efter det tidligere afgivne bindende svar, SKM2013.646.SR, således at vejhjælpsabonnementer generelt bliver omfattet af skadesforsikringsafgiften.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at Spørger skal betale skadesforsikringsafgift af sine abonnementer vedrørende vejhjælpsassistance fra 1. juli 2015 som følge af lovændringen.

SKAT bemærker, at vejhjælpsabonnementer også i momsmæssig henseende er fritaget som forsikringsydelser, hvilket er nævnt i forarbejderne til den seneste lovændring af skadesforsikringsafgiftsloven. Selvom momsreglerne ikke udgør et selvstændigt fortolkningsbidrag viser dette, at vejhjælpsabonnementer også i anden afgiftsmæssig sammenhæng bliver kategoriseret som forsikringer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "nej" .

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs afgørelse og begrundelse.