Parter

A
(advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsretsdommerne

Michael Ellehauge, Chr. Bache og Olav D. Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 20. maj 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 3-365/2013).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er fremlagt nye dokumenter i form af et brev fra A til SKAT, sagsnotater fra SKAT samt en redegørelse fra A's revisor.

Forklaringer

A og LT har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af BA.

A har supplerende forklaret, at han stadig eksporterer maskineri som hidtil. Virksomheden er ikke-kommerciel i den forstand, at maskinerne ikke sælges i Danmark, men i udviklingslande i forbindelse med udviklingsprojekter. Det var firmamæssigt en svær tid i 2001-03, bl.a. fordi man ikke opnåede en stor ordre på en million huse i Sydafrika, som man havde haft en del udgifter på. Hans firma fik en pris fra Verdensbanken, men pengene blev aldrig udbetalt. Der var underskud i 2001-03 på grund af udviklingsomkostninger. Desuden var der problemer med at få købsmomsen tilbage. Hans tidligere revisor var NJ, der havde arbejdet for G1, og som SKAT havde henvist til. NJ lavede regnskaber. Han var ikke i landet, da NJ døde. Efterfølgeren sendte regninger, men han lavede ikke selvangivelser, som Skattevæsenet kunne godkende. Han har stadig alle bilag, herunder bilag fra Holland. Han henvendte sig til skattevæsenet, fordi han måske var registreret forkert. Han tog selv initiativ til møderne med SKAT. De drøftede hans momsregistrering, som han alene skulle bruge til at få moms tilbage. Han var forkert registreret, fordi der kun var eksport og intet lager eller kassebeholdning i Danmark. Han husker ikke, om han har fået referater af møderne. Han havde bilag med til møderne, men SKAT var ikke særlig interesseret i dem. Han kunne godt læse brevene fra SKAT, idet han også fik hjælp til det. Han forholdt sig til brevene, men hans mulighed for at svare var præget af, at han havde længere ophold i udlandet.

I 2002 eller 2003 blev han opmærksom på, at selvangivelserne for 2000 og 2001 ikke var rigtige. Selvangivelserne for 2000 og 2001 var lavet af NJ. Han mener ikke, at han fik besked fra SKAT om, at man ikke var tilfreds med dem. Han mener, at han klagede over de skønsmæssige ansættelser for 2002-2004, men det skete noget senere, da han ikke var i landet. Da han fik SKATs brev af 9. december 2006 (ekstrakten side 119), havde han stadig problemer med at finde en ny revisor.

BA har forklaret, at han er A's søn. Han er handelsuddannet og arbejder i et firma i ...2. Han kender sin fars virksomhed, og han har været med sin far i Afrika for at se på arbejdet der. Det er ikke en traditionel kommerciel virksomhed, men en udviklingsvirksomhed med maskinel til fremstilling af billige byggematerialer til huse, herunder økologisk byggemateriale. Der var et projekt i 1997 i ...3. Der arbejdes nu i 10 lande i Afrika. Det er firmaet i Holland, der står for det. Den danske virksomhed har kun at gøre med at finde maskindele i Danmark og sende dem til virksomheden i Holland. Hans far har haft problemer med skatteforholdene i Danmark og med at få SKAT til at forstå, hvad virksomheden indebærer. Faren har løbende været i kontakt med SKAT, herunder ved e-mails og breve, og han har i den forbindelse hjulpet sin far. Faren har brugt rigtig meget tid på det.

Registreret revisor LT har supplerende forklaret, at han fortsat er revisor for A. Han har været revisor i over 20 år og har 2-3 ansatte. SKATs begrundelse for ansættelserne holder ikke, fordi ansættelserne ikke stemmer med momsangivelserne, og fordi man har udeholdt den udenlandske virksomhed. Virksomhedens omsætning kan beregnes på grundlag af momsangivelserne. Han har haft sædvanlig bogføring og bilag at arbejde med. Virksomheden køber varer i Danmark og sælger dem til Holland. I 2001-03 har der været underskud som følge af svigtende omsætning. Det er ikke usædvanligt, at en revisor laver regnskaber uden kontrol hos tredjemand, dvs. som assistance. Der er kun ca. 10 ud af 300 årlige regnskaber i hans revisionsvirksomhed, som han reviderer. Det ville være usædvanligt at revidere regnskabet for en virksomhed som A's. I 2009 manglede A blot bistand til at lave regnskaber på grundlag af det eksisterende regnskabsmateriale. Han var sammen med A til møde med SKAT efter fremsendelsen af selvangivelser og regnskaber for 2000-04 ved brev af 11. februar 2010. Han forklarede på mødet om problemerne, som A havde haft, og om regnskaberne. Han er ikke stødt på forhold, der skaber tvivl om regnskabernes rigtighed. Det er økonomisk liv eller død for A at få skatteansættelserne ændret.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har yderligere anført, at den omsætning, der kan beregnes på grundlag af momsangivelserne, ikke kan begrunde de foretagne ansættelser. De reelle indtægtsforhold er dokumenteret ved de udarbejdede regnskaber, som må anses for sædvanlig dokumentation for en virksomhed af den foreliggende karakter. A har løbende bestræbt sig på at få skatteforholdene bragt i orden, herunder ved tidligere forgæves at anmode om ordinær genoptagelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

A's anmodning om ekstraordinær genoptagelse må anses for udelukkende at være støttet på forhold, som han hele tiden har været bekendt med.

Regnskaberne fra 2010 [2000 og 2001.red.SKAT] er ikke udarbejdet på grundlag af løbende bogføring eller dokumenteret ved underliggende bilag.

De skønsmæssige ansættelser for 2002-04 bygger på de ved ansættelsen foreliggende oplysninger, herunder opgørelser af omsætning. Det er ikke påvist, at ansættelserne er åbenbart urigtige eller urimelige.

SKATs afgørelser vedrørende ordinær genoptagelse af 9. december 2005 og 7. september 2006 indeholder klagevejledning, og A, der er erhvervsdrivende, har haft revisorbistand. Der er ikke grundlag for at antage, at SKAT har ydet mangelfuld vejledning.

Landsretten er med disse bemærkninger enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. Beløbet er til udgifter til advokatbistand inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.