Parter

A
(Advokat B. Fabech-Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Tine Egelund Thomsen

Sagens baggrund

Denne sag angår, om sagsøgeren, A, har udøvet uregistreret momspligtig rengøringsvirksomhed og skal svare moms af et beløb på i alt 2.198.741 kr. Beløbet blev i perioden 1. august 2011 til 31. maj 2012 indbetalt på henholdsvis A's bankkonto i F1-Bank og en bankkonto tilhørende G1 Ltd., Gibraltar, som A har fuldmagt til. Sagen er anlagt den 27. oktober 2014.

Parternes påstande

A's påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A's momstilsvar for perioden 1. august 2011 til 31. maj 2012 nedsættes med 439.748 kr. til 0 kr.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 29. juli 2014 afgørelse vedrørende bl.a. momstilsvar for perioden 1. august 2011 til 31. maj 2012. I afgørelsen er anført bl.a.:

"...

SKAT har fastsat momstilsvar for perioden 1. august 2011 - 31. maj 2012 til 439.748 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har forhøjet virksomhedens tilsvar vedrørende A-skat med 890.050 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 890.050 kr. til 0.

SKAT har forhøjet AM-bidraget med 140.719 kr.
Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 140.719 kr. til 0.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem dig og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom du har anmodet om at fremlægge sagen for rettens medlemmer på et møde i Landsskatteretten. I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Faktiske oplysninger

På foranledning af SKAT har politiet gennem en periode foretaget undersøgelser af dig og YL samt dennes nærmeste familie vedrørende moms- og skattesvig.

SKAT har efter det oplyste konstateret, at der på din private konto i F1-Bank, konto nr. xx1 er indgået større beløb fra først og fremmest G2 ApS. Der er desuden indgået større beløb på, konto nr. xx2 tilhørende G1 Ltd., Gibraltar, hvortil du har fuldmagt. Beløbene på denne konto stammer efter det oplyste fra G3 ApS.

Du har ikke været momsregistreret eller drevet virksomhed i den periode, som indbetalingerne vedrører. Det samme gælder for G1 Ltd.

På baggrund af de nævnte bankkontoudtog samt modtagne oplysninger har SKAT konkluderet, at du sammen med YL skal opkræves moms, A-skat og AM-bidrag. Oplysningerne er indgået i en samlet politimæssig undersøgelse omkring dig og YL vedrørende skatte- og momssvig. Straffesagen er afsluttet med dom fra byretten den 29. maj 2013.

Der er i alt indgået 2.198.741 kr. for rengøringsydelser på kontoen, og SKAT har på den baggrund beregnet moms med 439.748 kr. Beløbene er fordelt således:

Periode	Indsat beløb	Moms
3. kvartal 2011	898.975 kr.	179.795 kr.
4. kvartal 2011	311.525 kr.	62.305 kr.
1. kvartal 2012	430.116 kr.	86.023 kr.
2. kvartal 2012	358.125 kr.	71.625 kr.
1. kvartal 2012	200.000 kr.	40.000 kr.
I alt	2.198.741 kr.	439.748 kr.

Du har i perioden fra den 4. november 1987 til den 31. maj 2011 været momsregistreret med personlig virksomhed under cvr-nr. ... .

Du har ikke været momsregistreret i den periode, hvor der er indgået store beløb fra G2 ApS og G3 ApS samt enkelte beløb med ukendt afsender på de ovenfor nævnte bankkonti. YL har heller ikke været momsregistreret i denne periode.

Ud fra indsætningerne på bankkontiene har SKAT antaget, at virksomheden har fungeret som underleverandør til G2 ApS, G3 ApS og enkelte andre.

SKAT har konstateret vedrørende konto nr. xx1, at der er indgået 1.998.740 kr. af erhvervsmæssig art, og heraf er i alt 1.523.624 kr. indgået fra G2 ApS. Virksomheden fremstår dermed som underleverandør af rengøringsydelser til G2 ApS.

SKAT har formodet, at betalingerne er sket på baggrund af udstedte fakturaer, men SKAT har ikke set disse fakturaer.

Alle indgåede beløb er efter det oplyste efterfølgende hævet af dig, og du har forklaret politiet, at pengene er overdraget til YL, som må have anvendt dem til afregning af sort løn.

På konto nr. xx2 i Gibraltar er der indgået 3 beløb, i alt 200.000 kr., af erhvervsmæssig art, som stammer fra G3 ApS.

Forholdet omkring bankindsætningerne har været genstand for en politimæssig efterforskning, og du har været anklaget for overtrædelse af blandt andet momsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og kildeskatteloven.

Byretten har den 29. maj 2013 afsagt dom over disse forhold.

Det fremgår af dommen blandt andet, at du er frifundet for overtrædelse af arbejdsmarkedsbidragsloven og kildeskatteloven. For forholdet vedrørende overtrædelse af momsloven fremgår det af dommen, at retten har fundet det

"...

ud over enhver rimelig tvivl bevist, at tiltalte A ved den beskrevne fremgangsmåde forsætligt har medvirket til at overtræde momsloven eller selvstændigt har overtrådt straffelovens § 290, stk. 2.

Tiltalte YL og tiltalte A's forsæt til medvirken til den tilsigtede eller begåede momssvig i G2 ApS eller A's overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, er imidlertid ikke beskrevet i tiltalen i forhold 5 i denne sag. Retten finder ikke, at det ved en tiltale for momssvig, som i den foreliggende situation, kan betragtes som en biomstændighed, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, i regi af hvilke selskaber eller under hvilke nærmere omstændigheder momssvigen i øvrigt er begået. I forhold 5 er der slet ikke rejst en tiltale, der omfatter straffelovens § 290.

På den baggrund må retten jf. retsplejelovens § 883, stk. 3, henset til tiltalens formulering, frifinde tiltalte YL og tiltalte A også i forhold 5a.

..."

Du er således blevet frifundet for overtrædelse af momsloven på baggrund af tiltalens formulering.

SKATs afgørelse

SKAT har på baggrund af modtagne bankkontoudtog vedrørende bankkonti tilhørende henholdsvis dig og G1 Ltd. udarbejdet en opgørelse over virksomhedens omsætning.

Betalingerne fra G2 ApS og G3 ApS er sket på baggrund af udstedte fakturaer, formentlig i navnet H1 ApS.

Der har ikke været erhvervsrelaterede udbetalinger fra kontoen til f.eks. underleverandører. Beløb svarende til indtægterne er derimod hævet igen kontant. SKAT har ikke foretaget skøn over driftsomkostninger i nærværende uregistrerede virksomhed, da der er fratrukket driftsomkostninger i andre gennemgåede virksomheder, blandt andet H1 ApS.

A-skat og AM-bidrag

Virksomheden har ikke været registreret som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag. Den samlede omsætning er opgjort til 1.758.992 kr. for perioden 1. august 2011 - 31. august 2012.

Da virksomheden har leveret rengøringsydelser, har SKAT skønnet, at virksomheden har leveret underleverandørydelser i form af arbejdskraft. Den genererede omsætning på 1.758.992 kr. anses ikke at kunne effektueres uden brug af ansatte.

Der er ikke poster på virksomhedens bankkonti, der indikerer betaling til underleverandører.

Det er anset, at den benyttede arbejdskraft har fået udbetalt løn, hvoraf der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag. Der er beregnet 55 pct. i A-skat, da lønnen er udbetalt til en ukendt kreds af personer, og der således ikke er fremlagt skattekort.

SKATs udtalelse

Efter byrettens dom den 29. maj 2013 har SKAT udarbejdet en fornyet udtalelse til sagen. Det fremgår heraf, at spørgsmålet omkring efterbetaling af A-skat og AM-bidrag bør frafaldes i Landsskatteretten til trods for, at du i din forklaring over for Landsskatteretten har udtalt, at baggrunden for indsætninger/hævninger på din bankkonto er erhvervsmæssige aktiviteter, dvs. at der ikke er tale om fiktive fakturaer.

Din opfattelse

Din repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af henholdsvis moms, A-skat og AM-bidrag nedsættes til 0.

Du har tidligere drevet momspligtig virksomhed med køb og opstilling af spilleautomater, herunder morskabsautomater, men ikke anden erhvervsaktivitet.

På grund af alder ophørte erhvervsaktiviteten så vidt du erindrer formentlig i 2010, men afmelding fandt først sted med udgangen af maj 2011.

Du har haft konto i F1-Bank, konto nr. xx1 og har tillige haft adgang til bankkonto i F1-Bank, konto nr. xx2, hvilken konto blev oprettet i forbindelse med F1-Banks overtagelse af engagementer fra den nødlidende bank, F2-Bank A/S.

Vedrørende den i SKATs skrivelse nævnte YL har du kendt den pågældende igennem flere år, men der har ikke bestået noget egentligt forretningsmæssigt samarbejde mellem dig og YL igennem de seneste mange år.

Du og YL mødtes dog lejlighedsvis i forbindelse med din virksomhed som opstiller af spilleautomater.

I sommeren 2011 forespurgte YL dig, om han kunne få lov at indsætte penge på din bankkonto. Du undrede dig umiddelbart over dette, men fik på forespørgsel oplyst, at YL, der arbejdede indenfor rengøringsbranchen, ikke umiddelbart selv kunne få nogen bankkonto, på grund af at han ikke havde fast bopæl.

Du gav YL tilladelse hertil, og der blev igennem ca. en 10 måneders periode indsat beløb af ikke helt ubetydelig størrelse, svarende til de talstørrelser, som fremgår af foreliggende kontoudtog.

Du var bekendt med, at beløbene hidrørte fra erhvervsaktivitet udført af YL, dels i form af traditionel virksomhedsdrift (rengøring), dels i form af lånevirksomhed.

Beløbene, der indgik på din konto, blev successivt tilbagebetalt til YL.

Det bestrides således, at der fra din side har været tale om, at du har drevet uregistreret momspligtig virksomhed i den pågældende periode, og burde have foretaget momsindberetning, ligesom det bestrides, at du har haft ansatte med en forpligtelse til indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Det bestrides tillige, at du sammen med YL skulle have drevet ikke momsregistreret rengøringsvirksomhed, hvorved skal bemærkes, at du ikke har haft kendskab til, at YL skulle have drevet ikke momsregistreret virksomhed i den pågældende periode.

Der er således ikke belæg for at pålægge dig efterbetaling af moms og efterbetaling af A-skat og AM-bidrag, og det synes at fremgå, at beregningen af det "konstruerede" momstilsvar og "A-skat" mv. ikke bygger på nogen konkret bilagsgennemgang, men alene er talstørrelser indlagt i regneark.

Det fremgår ikke af afgørelsen, at der i forbindelse med opgørelsen af momstilsvaret er taget højde for købsmoms.

Det fremgår ikke af afgørelsen, med hvilke individuelle trækprocenter A-skatten er beregnet.

Det er en betingelse for at en person eller et selskab kan pådrage sig momsforpligtelser, at personen/selskabet har drevet momspligtig virksomhed, også selv om den momspligtige virksomhed ikke har været registreret.

Som tidligere nævnt har du tidligere været registreret med cvr-nr. ..., men afmelding af cvr-nr. fandt sted ifølge dig med udgangen af maj 2011.

Ifølge SKATs afgørelse bygger den på det forhold, at der på en af dig tilhørende privat konto og anden konto, hvor du har haft fuldmagt til at disponere over, er indgået 2.198.741 kr., hvor SKAT har lagt til grund, at der er tale om beløb hidrørende fra momspligtig omsætning, og herefter har beregnet momsen til 20 pct. af 2.198.741 kr. eller i alt 439.748 kr.

Beløbene skulle hidrøre fra selskaberne G2 ApS og G3 ApS, selskaber som du ikke har haft ejerandele i, eller har haft indflydelse på. Der er ikke fremlagt bilagsmateriale, der dokumenterer omsætningen i selskaberne.

Du har i perioden fra den 1. august 2011 til den 31. maj 2012 hverken drevet registreret eller ikke registreret virksomhed omfattet af momslovens bestemmelse, og det forhold, at du har stillet konti til rådighed for en person, der dig ubekendt har drevet registreringspligtig virksomhed uden at være registreret eller har udstedt fiktive fakturaer, statuerer ikke, at du også har drevet selvstændig uregistreret virksomhed.

Af den af Byretten den 29. maj 2013 afsagte dom er der i relation til nærværende sag rejst tiltale mod dig for at have drevet momspligtig virksomhed, men ved den af retten afsagte dom er du blevet frifundet for forholdet, og retten har ved præmisserne for frifindelsen ikke lagt til grund, at du har drevet momspligtig virksomhed.

Den afsagte dom er fra din side upåanket, hvilket tillige gør sig gældende fra anklagemyndighedens side i forhold til dig.

Der er derfor tale om en endelig dom, og dommen er retskraftig i relation til det krav, som er rejst fra SKATs side.

Der foreligger i sagen ikke fakturaer, der underbygger eller dokumenterer momspligtige ydelser, hvilket må være et minimumskrav.

Landsskatterettens afgørelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomheden har ikke udarbejdet regnskabsmateriale, herunder kassekladder. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af momstilsvaret. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

SKAT har indstillet afgørelsen vedrørende A-skat og AM-bidrag frafaldet som følge af dommen i straffesagen mod klageren. Landsskatteretten kan tiltræde dette.

Landsskatteretten nedsætter på den baggrund forhøjelsen af A-skat med 890.050 kr. til 0 og AM-bidrag med 140.719 kr. til 0.

Du er ved Byretten frifundet for straf vedrørende overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2. Retten har dog fundet det bevist ud over enhver rimelig tvivl, at du har været skyldig i medvirken til at overtræde momsloven.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, lægger til grund, at det på baggrund af indsætningerne på dine bankkonti anses for godtgjort, at du har erhvervet ret til disse beløb, som du har hævet, og som du har påstået videregivet til 3. mand. De omhandlede beløb er indsat på din konto, og det påhviler herefter dig at godtgøre, at indtægterne ikke tilhører dig, jf. præmisserne i Østre Landsrets dom af 23. august 2013 (SKM2013.613.ØLR).

Du har disponeret over kontoen, og hævningerne er foretaget af dig, og det har dermed formodningen for sig, at indtægterne tilhører dig.

Indtægterne stammer fra en virksomhed og det anses for godtgjort, at beløbene vedrører rengøring. Der er ikke fremlagt bilag vedrørende det udførte arbejde eller på anden måde nogen opgørelse af indtjeningen, men da beløbene er indsat på din konto, anses du for at have erhvervet ret til beløbene.

Et retsmedlem har anført, at virksomheden er afmeldt før den relevante periode, og den konto, der er benyttet, er din private. Der er således ikke bevis for erhvervsvirksomhed, og dermed heller ikke for at opkræve moms.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Da SKAT herefter har været berettiget til at ansætte momstilsvaret ud fra de foretagne bankindsætninger, stadfæster Landsskatteretten afgørelsen vedrørende forhøjelsen af momstilsvaret med i alt 439.748 kr.

..."

Det fremgår af Byrettens dom af 29. maj 2013, at A og YL har været tiltalt for overtrædelse af momsloven

"...

ved i perioden fra den 1. august 2011 til den 31. maj 2012, i forening og efter fælles forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have drevet momspligtig virksomhed, H2 v/A, CVR nr. ..., uden registrering, ligesom de tiltalte uagtet den manglende momsregistrering, udstedte fakturaer med deklareret moms, alt hvorved det offentlige blev unddraget 439.748 kr. i moms.

..."

Både A og YL blev frifundet i dette forhold, og rettens begrundelse herfor er delvist gengivet i Landsskatterettens afgørelse oven for.

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af YL og JL.

A har forklaret bl.a., at han er 78 år og uddannet ingeniør. Han har i mange år arbejdet inden for forsikringsbranchen med risikoanalyse af fabrikker. I 1987 fik han et CVR-nummer, fordi han gerne ville lave lidt selvstændig virksomhed ved siden af sit almindelige arbejde. I starten købte han nogle kaffeautomater, som blev hængt op på hospitaler, og som han derefter kørte rundt og passede. Derefter havde han nogle vaskemaskiner, der var stillet op i vaskerier. Han har også i mange år haft en lille virksomhed, der solgte spilleautomater. I maj 2011 afmeldte han sit CVR-nummer, da han ikke brugte virksomheden længere.

Han stiftede H1 ApS den 10. juni 2010, fordi han var kommet i kontakt med G4, der havde tilbudt ham noget rengøringsarbejde. H1 ApS' drev virksomhed med at skaffe kontrakter på rengøringsopgaver, som selskabet herefter videresolgte til rengøringsvirksomheder. Denne virksomhed gik udmærket. Han har kendt YL i mange år. En dag kom YL ind på hans kontor på ...1 og sagde, at han havde hørt, at A arbejdede med videresalg af rengøringskontrakter. YL ville gerne udføre arbejde for de fire til fem store rengøringsselskaber, som H1 ApS arbejdede for, og dette blev herefter sat i værk. H1 ApS havde et månedligt møde med G4, hvor de gennemgik, hvad der var blevet lavet i løbet af måneden, hvorefter H1 ApS skrev en faktura til G4. Underleverandørerne sendte ham en faktura, som han herefter betalte. Det var ham, der udskrev fakturaerne, og YL har ikke udskrevet nogen fakturaer.

Vedrørende de beløb, der indgik på hans bankkonti fra navnlig G2 ApS i 3. kvartal 2011 til 2. kvartal 2012, har A forklaret, at YL havde sin eget rengøringsvirksomhed, men da han ikke havde noget sted at bo, kunne han ikke få en bankkonto. YL spurgte derfor, om han kunne låne A's bankkonto til at få indbetalt beløb vedrørende udstedte fakturaer på. De aftalte ikke en bestemt periode, hvor dette skulle foregå, og han synes også, at det var en lidt mærkelig konstruktion, men han ville gerne hjælpe YL, og derfor gik han med til det. Han vidste ikke, hvornår der gik penge ind, da det var YL, der udskrev fakturaerne. Da det ikke var hans penge, fulgte han heller ikke dagligt med i, hvad der stod på kontiene. YL spurgte sine kunder, om de havde betalt, og når YL havde fået bekræftet dette, bad YL ham om at hæve pengene. Han spurgte ikke YL, hvad pengene skulle bruges til, men da YL var erhvervsdrivende, havde han givet vis udgifter i sin virksomhed. Dengang kendte han ikke G2 ApS, og han vidste ikke, hvem der stod bag dette selskab. De beløb, han hævede, var så store, at han var nødt til at ringe til banken, inden han kom derhen for at hæve pengene. YL var ikke altid med, når pengene blev hævet. Banken har aldrig spurgt til pengene, og det har senere undret ham, da der jo gælder regler herom i hvidvaskningsloven. Han var selv naiv og troede på, at banken ville sige til ham, hvis der var noget, der så forkert ud. Han og YL lavede ikke lånedokumenter vedrørende de beløb, der indgik på hans bankkonto, og som tilhørte YL. Det var nemt for ham at holde YL's penge adskilt fra sine egne, da beløbene til YL var så store. De beløb, der er indsat i kontanter eller ved check, har han ikke indsat. Når han hævede pengene, afleverede han dem til YL uden for banken eller på kontoret.

Omkring 1. april 2012 købte YL G2 ApS af SV. Han fik at vide, at YL havde lånt 100.000 kr. af SV til at købe selskabet for. A blev direktør i selskabet, fordi YL pga. sine personlige problemer ikke selv kunne blive det. YL spurgte ham, om han ville hjælpe, og det ville han gerne. Han betingede sig dog, at der ikke var nogen aktiviteter i selskabet, mens han var direktør, og at der meget hurtigt blev fundet en anden direktør. Han var direktør i G2 ApS i meget kort tid. Han indtrådte også som direktør i G3 ApS i april 2012, og der var han direktør lidt længere end i G2 ApS, men der var heller ingen aktiviteter i dette selskab, mens han var direktør herfor.

Han blev anholdt den 14. november 2012. På dette tidspunkt var han i overvejelser om at investere i en kiosk, og han arbejdede i forbindelse hermed et par timer om dagen i kiosken. Han blev anholdt i kiosken af fire politifolk, og kiosken blev ransaget. Derefter kørte politiet sammen med ham hjem til hans bopæl, hvor der også blev ransaget. Politiet tog en masse bilag med fra huset. Der var ikke nogen bilag vedrørende H1 ApS i huset. I kælderen er der en indmuret pengeboks, og der lå 33.000 kr. i nye 1.000 kr. sedler, som politiet tog med. Det var hans kones penge, og Byretten gav senere hans kone medhold i, at hun skulle have pengene tilbage. Politiet fik også alt H1 ApS' regnskabsmateriale, som han havde i sin bil, da hans revisor skulle have det. Da han blev anholdt, var H1 ApS flyttet til ...2, men politiet ransagede også lokalerne på ...1, hvorfra selskabet ikke var fraflyttet helt endnu. Lejemålet på ...1 bestod af to lokaler i en høj kælder, der blev brugt til kontor.

Han havde også et selskab, der hed H3, og dette selskab købte på et tidspunkt en cafe i ...3, hvor der var spilleautomater. Før YL kom ind i billedet i forbindelse med kontrakterne med G4, entrerede han med navnlig G5, G6 og G7, og han videresolgte dengang de kontrakter, han havde med G4, til et selskab i ...4, der hedder G8. Han havde ikke noget samarbejde med G2 ApS, men SV kendte YL, og SV kom nogen gange på kontoret på ...1. YL havde sit eget kontor i et af de to lokaler, og H1 ApS havde det andet.

Det var et selskab ejet af nogle pakistanere, der ejede den kiosk, han overvejede at købe i 2012. Han droslede sin virksomhed med spilleautomater ned pga. alderdom. Det belastede ham ikke at drive H1 ApS, drive cafe eller arbejde i den omtalte kiosk.

Han var ikke opmærksom på, at der den 11. april 2012 indgik penge fra G3 ApS på kontoen tilhørende G1. Han undrede sig derfor ikke over det, selv om han havde sagt, at der ikke skulle være aktiviteter i selskabet, mens han var direktør. Han foretog sig ikke noget i G3 ApS, mens han var direktør det.

Foreholdt Byrettens dom af 29. maj 2013, side 33, 2. afsnit, hvoraf fremgår, at A forklarede, at

"...

det er rigtigt, at han har foretaget ændringer på vegne af G9 ApS i adresseforhold. Han gjorde det på YL's foranledning, idet YL så kunne spare udgifter til advokater. Tiltalte gjorde det som en vennetjeneste for YL. Det tog kun 5 minutter for tiltalte,

..."

har han forklaret, at han ikke mindes dette. Foreholdt samme dom side 29, 6. afsnit, hvoraf fremgår, at han efter afspilning af en telefonsamtale forklarede,

"...

at han taler med NT under samtalen. NT har et rengøringsfirma. NT arbejder også for G4 A/S som underleverandør, men NT kom nærmest til at virke som konsulent for H1 ApS. Tiltalte ved ikke, hvilke af NT's medarbejdere han skulle skylde penge eller hvorfor. Tiltalte har ingen kommentarer til, hvorfor han ikke henviste NT til at tage kontakt til G10 ApS vedrørende manglende lønudbetalinger. Tiltalte går stærkt ud fra, at YL brugte kontantbetalingerne til aflønninger. Udtrykket "vores medarbejdere" kan han ikke forklare,

..."

har A forklaret, at de to ord "vores medarbejdere" har forfulgt ham i flere år. Det er H1 ApS' medarbejdere, han har ment, og han kan ikke se, hvad problemet er. Foreholdt dommen side 29, 7. afsnit, hvoraf fremgår, at A forklarede,

"...

at den omhandlede telefonsamtale vedrører arbejde udført på en skole i sommeren 2011 af G9 ApS. Foreholdt, at G9 ApS først blev stiftet i april 2012, forklarede tiltalte nu, at samtalen må vedrøre arbejde udført af G10 ApS,

..."

har han forklaret, at G4 gav H1 ApS opgaven på skolen, og YL's firma løste opgaven. Om YL løste opgaven i regi af G10 ApS eller regi af G9 ApS, ved han ikke. Han fik ikke fakturaer fra G9 ApS.

G11 ApS, G2 ApS og G3 ApS havde adresse først på ...1 og senere på ...2. Det var YL, der købte de to sidstnævnte selskaber, og han gav dem adresse på ...1.

De beløb, der blev hævet på hans konto den 16. december 2011, vedrørte husleje, som han betalte for lejemålene på ...2 og ...1. ...2 var en spillehal, hvor der også var kontorer, som H1 ApS benyttede. H1 ApS flyttede til ...2 den 5. august 2012.

YL's selskab G10 ApS var det selskab, som H1 ApS solgte kontrakter til. På et tidspunkt ønskede G4, at deres underleverandører, herunder H1 ApS, skulle have sine egne ansatte, og han måtte derfor ikke overdrage kontrakterne længere. Dette medførte, at der var en periode, hvor der var ansat ganske få mennesker i H1 ApS. En af dem hed ZN, og han blev overført fra YL's selskab til H1 ApS. Da A's koncept herved blev ødelagt, ville han ikke være med længere.

YL har forklaret bl.a., at han har været selvstændig, herunder i rengøringsbranchen. Han har været ejer af G10 ApS, der var underentreprenør i rengøringsbranchen. Han og A har kendt hinanden i mere end 10 år. De lærte hinanden at kende i forbindelse med finansiering af nogle løsørepantebreve.

Han udførte rengøringsarbejde som underentreprenør for H1 ApS. Han mener, at han udskrev fakturaen til H1 ApS, når et stykke arbejde var udført. Han kender G2 ApS, som han også har udført arbejde for. Han fakturerede G2 ApS direkte. Betalinger i henhold til de fakturaer, som han udstedte, gik efter aftale med A ind på A's bankkonto, da han ikke havde en bopæl og derfor ikke selv kunne få en bankkonto. Han var ikke nervøs for dette arrangement, da han stolede på A. Han kan ikke huske, om det stod på fakturaerne, hvor pengene skulle indbetales. Det er rigtigt, at han også har udstedt fiktive fakturaer, men han kan ikke huske, om han udstedte fiktive fakturaer til G2 ApS. Han husker heller ikke, om han udstedte fiktive fakturaer i H1 ApS' navn. Han har fået 10 % af de penge, der hidrørte fra fiktive fakturaer. Det var ikke alle de betalinger, der indgik på A's bankkonto, som hidrørte fra falske fakturaer. Han er ikke sikker på, at alle de betalinger, der indgik på A's bankkonto, stammede fra G2 ApS. Han kan ikke huske, om han var med nede ved banken, når A hævede pengene, men han husker, at han aldrig har været med inde i banken. Pengene brugte han til at betale gæld med. Han kan ikke huske, om han også brugte dem til andet. Han aflønnede sine medarbejdere kontant.

Han og A havde et kontorfællesskab på ...1. Han tror ikke, at A har drevet personlig rengøringsvirksomhed. A drev virksomhed i H1 ApS. Han købte G2 ApS og G3 ApS på et tidspunkt, og det var meningen, at han selv skulle være direktør i selskaberne, men det kunne han ikke blive, fordi han var uden bopæl. I stedet blev A direktør i selskaberne i en kort periode. Han var ikke til stede, da der blev ransaget på ...1. Der blev også ransaget på hans kontor i ...5. Han har aldrig haft kontor på ...2.

JL afgav forklaring under den straffesag, der blev afgjort ved Byrettens dom af 29. maj 2013, og følgende uddrag heraf blev oplæst for JL under nærværende sag:

"...

Vidnet JL har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

forklarede, at han er ansat som specialkonsulent i SKAT. Nærmere adspurgt omkring forhold 4 forklarede vidnet, at han deltog i politiets ransagning hos tiltalte A i november 2012. Ved ransagningen fandt politiet regnskabsmateriale vedrørende H1 ApS, og materialet blev beslaglagt. Regnskabet dannede sammen med udskrifter fra selskabets bankkonti baggrunden for SKATs beregninger i sagen. Vidnet har været med ved sagsbehandlingen af H1 ApS' moms- og skattesag. SKAT udsendte den 20. december 2012 et forslag til afgørelse vedrørende moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Forslaget er indsat på side 77, faneblad 4, i mappe med tiltalebegæring m.v. SKAT traf endelig afgørelse den 7. februar 2013, og afgørelsen fremgår side 123 samme sted. Vidnet gennemgik baggrunden for afgørelsen i detaljer og forklarede herunder, at salgsmomsen for 2011 er opgjort på baggrund af indsættelser på selskabets bankkonto. H1 ApS havde angivet moms for 2011. For så vidt angår momsberegningen krydstjekkede vidnet også med selskabets regnskaber. For så vidt angår 2012 bemærkede vidnet, at selskabet ikke havde udfærdiget regnskab, hvorfor de skønnede indtægter stammer fra selskabets kontoudtog. Købsmoms er opgjort på baggrund af bilag, der er fundet ved ransagninger. Hertil kommer, at SKAT i enkelte tilfælde har indrømmet købsmoms for udgifter, der er opgjort ud fra kontoudtog.

Herefter gennemgik vidnet baggrunden for SKATs afgørelse vedrørende skat på side 140 og flere følgende.

Direkte adspurgt forklarede vidnet, at hvis der havde været udbetalt maskeret udbytte, skulle der selvfølgelig have været betalt selskabsskat m.v. forinden. Der er selvfølgelig ikke indeholdelsespligt for maskeret udbytte. Posten vedrørende overskud efter lønninger kunne teoretisk være anvendt til investeringer eller andre omkostninger, herunder driftsherreløn eller ulovlig aktionærløn. Det er rigtigt, at en arbejdsgiver i sidste ende kan hæfte for for lidt faktisk indeholdt A-skat. En gennemsnitlig rengøringsmedarbejder vil næppe have en trækprocent på 55. Det er rigtigt, at SKAT har lagt til grund, at fakturaerne fra G10 ApS, herunder bilag 45-4-255-1 og bilag 45-4-255-2, er fiktive, og at G10 ApS således reelt ikke har udført rengøringsarbejde for H1 ApS. Vidnet ved ikke, hvem der har udført rengøringsarbejdet, men da G4 A/S har honoreret fakturaerne, må der være udført arbejde. Det er rigtigt, at forslaget til SKATs afgørelse af 20. december 2012 er sendt til konkursboets kurator. Det er nok sjældent, at kurator har bemærkninger til forslag til skatteafgørelser. Så vidt vidnet ved, er forslaget dog også udleveret til personerne bag H1 ApS af politiet.

På advokat ØM's supplerende spørgsmål og forevist hjælpebilag af 7. maj 2013, side 2, forklarede vidnet, at hvis H1 ApS "bestilte" falske fakturaer, er det formentlig sket for at mindske overskuddet i selskabet og dermed formindske skattebetalingen samt for at få fradrag for moms og på tilsvarende måde formindske kravet om indeholdelse af A-skat. Det er vidnets vurdering, at selvom f.eks. H1 ApS har betalt for denne konstruktion, vil det samlet set økonomisk kunne betale sig.

Vedrørende forhold 5 forklarede vidnet, at SKATs sagsbehandling i relation til H1 ApS som det fremgår relaterede sig til perioden 1. januar 2011 til og med 30. juni 2012. Imidlertid kunne det konstateres, at der sideløbende med den nævnte periode indgik større kontantbeløb på konti kontrolleret af A. Vidnet henviser i den forbindelse til side 229 og flere følgende indsat i mappen med tiltalebegæring under faneblad 5. De kunne konstatere, at de fleste af de større indbetalinger på A's konto kom fra G2 ApS. SKAT har derfor lagt til grund, at der ligger erhvervsmæssig aktivitet bag indbetalingerne. På side 218 og 219 er der redegjort for, hvordan momstilsvaret for 2011 og 2012 er opgjort. De oplysninger, der er lagt til grund for beregningerne, stammer fra oplysningerne fra kontoudtog vedrørende A's private konto. SKAT kunne som nævnt også konstatere, at der på en konto tilhørende G1 Ltd., der blev kontrolleret af A, også indgik tilsvarende beløb. SKAT lagde derfor til grund, at det var det samme vedrørende denne konto. Generelt har SKAT lagt til grund, at alle relevante udgifter blev afholdt i regi af H1 ApS. Dette også fordi, at der ikke på kontoudtogene fra A's konto og G1 Ltd.' konto fremgår udgiftsposter, der naturligt kan relateres til udgifter vedrørende virksomhed. Skatteberegningen fremgår af side 224 for A's personlige konto og side 228 for G1 Ltd.' konto. Som nævnt lagde SKAT til grund, at indsættelserne stammede fra erhvervsmæssig aktivitet. Dette navnlig henset til beløbenes størrelse, og også fordi de primært ifølge kontoudskrifterne indgik fra rengøringsselskaber. Det er rigtigt, at A tidligere har haft et cvr-nr., der blev afmeldt i maj 2011. SKAT har ikke modtaget bemærkninger til agterskrivelsen af 20. december 2012, men så vidt vidnet ved, er SKATs endelige afgørelse påklaget administrativt. Agterskrivelsen var også stilet til YL på grund af den samlede politimæssige efterforskning.

..."

..."

JL har supplerende forklaret bl.a., at han kan godkende den oplæste del af sin forklaring for Byretten. Det var hans kollega SS, der behandlede sagen vedrørende A. Han hørte om sagen fra sidelinjen, og han deltog i ransagningen på A's bopæl, da SS blev forhindret i at deltage. Efter SKAT havde foretaget anmeldelse af G12 ApS, kørte sagen i politiets regi, og politiet fandt frem til bl.a. H1 ApS og A. Det var politiet, der stod for ransagningen hos A. Han husker, at politiet fandt mange ting hos A, herunder mange mapper. Politiet fandt også 33.000 kr. i kontanter. Han kan ikke svare på, hvorfor politiet ikke rettede henvendelse til G2 ApS og indhentede materiale derfra. SKAT ved ikke, hvad de penge, der blev hævet fra A's bankkonto, blev brugt til. SKAT gik ud fra, at der var fratrukket driftsudgifter i H1 ApS, og SKAT har derfor ikke foretaget et skøn herover i A's uregistrerede virksomhed.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 21. maj 2015 anført bl.a.:

"...

at	sagsøger i perioden fra den 4/11 1987 til den 31/5 2011 har været registreret i henhold til momsloven under cvr. nr. ...,
at	sagsøger pr. 31/5 2011 ophørte med at drive selvstændig virksomhed,
at	det kan lægges til grund, at sagsøgers momspligtige aktiviteter i de seneste år forud for virksomhedens afmeldelse har været af meget begrænset karakter,
at	det savner mening, at sagsøger, efter at have været momsregistreret i mere end 24 år skulle opstarte ny selvstændig virksomhed pr. 1/8 2011 og uden at lade sig momsregistrere,
at	det forhold, at sagsøger har givet tredjemand - YL - tilladelse til, at der kan indsættes penge på en ham tilhørende konto ikke i sig selv statuerer nogen selvstændig erhvervsaktivitet,
at	sagsøger successivt, når beløb er indgået, efter forudgående aftale med sit pengeinstitut har hævet de kontante beløb, hvilket underbygger, at beløbene ikke tilkommer sagsøger,
at	sagsøgers pengeinstitut ikke har fundet det påfaldende, at der er indsat og efterfølgende hævet så store beløb på sagsøgers konto, når dette sammenholdes med de normale betalingstransaktioner over den pågældende konto, jfr. ...,
at	drift af en virksomhed indenfor rengøringsbranchen med en omsætning på kr. 2.198.748,00 må fordre et ganske betydeligt antal medarbejdere og betydelige udgifter dækning af lønninger eller udgifter til underleverandører,
at	det kan lægges til grund, at der ikke fra sagsøgers side er afholdt de med drift af en erhvervsvirksomhed af den omhandlede karakter normale udgifter, herunder, men ikke begrænset til, lønudgifter, kørselsudgifter, materialeudgifter, medarbejderforsikringer m.v., og herudover A-skat og arbejdsmarkedsbidrag,
at	SKAT er enig i, at en omsætning på kr. 2.198.748,00 ikke kan realiseres uden brug af ansatte, jfr. ...,
at	det af kontoudskrifterne, ..., kan udledes, at der, bortset fra de større indsætninger og tilsvarende hævninger, alene har været ordinære bevægelser på kontiene, og således ikke er foretaget betalinger af lønninger eller betaling til underleverandører,
at	SKAT opfattelse af, at driftsudgifterne skulle være afholdt af H1 ApS, henstår som totalt udokumenteret, og modsiges af at der i henhold til udkast til resultatopgørelse for H1 ApS for 2011, ..., fremgår en omsætning på kr. 1.032.874,00, og lønudgifter til egne ansatte med kr. 152.708,00 og fremmed arbejde med kr. 773.080,00, og balance for 2012, hvor det fremgår, at der er foretaget udfakturering for kr. 1.467.903,00 og afholdt udgift til fremmed arbejde med kr. 928.957,00, jfr. ...,
at	der i forbindelse med den ransagning, der blev foretaget hos sagsøger og tilknyttet forretningsadresse, intet bilagsmateriale blev fundet, hverken i form af fakturaer, udkast til fakturaer, bilag der kunne indikere afholdelse af udgifter til underleverandører, ansatte, teleudgifter, materialeudgifter m.v.,
at	der i forbindelse med ransagningen hos sagsøger og tilknyttede forretningsadresser heller ikke i pengeskab blev fundet kontante midler, der kunne underbygge, at sagsøger drev en virksomhed med "sorte penge" eller skulle være en del af en sådan virksomhed,
at	en stor del af de foretagne indsætninger i banken jfr. ..., stammer fra G2 ApS og for et beløb på kr. 1.523.624,00, jfr. ...,
at	der fra SKATs side i forbindelse med sagen ikke er foretaget nogen ransagning eller rettet nogen henvendelser til G2 ApS for at fremfinde bilag, eller forklaring på de ganske betydelige beløbs indsætninger,
at	SKATs afgørelse ikke hviler på faktiske dokumentationer i forbindelse med bilagsgennemgang m.v., men alene hviler på en antagelse,
at	det forhold, at sagsøger har stillet konti til rådighed for en person, der muligt har drevet registreringspligtig virksomhed uden at være registreret eller udstedt fiktive fakturaer, ikke herigennem statuerer, at sagsøger har drevet selvstændig registreringspligtig virksomhed, uden at være registreret,
at	sagsøger alene har ladet de pågældende beløb været "parkeret" på hans konto, men ikke har erhvervet nogen ejendomsret til beløbene,
at	nærværende sag alene drejer sig om, hvorvidt sagsøger har drevet momspligtig registreringspligtig virksomhed uden at være registreret og at indgåede beløb hidrører fra en sådan aktivitet, og ikke hvorvidt de indgåede beløb måtte hidrøre fra andre ubeskattede aktiviteter.

På baggrund af ovenstående skal der gives sagsøger medhold i den nedlagte påstand.

..."

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 22. maj 2015 anført bl.a.:

"...

Det gøres overordnet gældende, at det er med rette, at SKAT har anset beløbet på kr. 2.198.741,- for omsætning i en af sagsøgeren udøvet uregistreret momspligtig rengøringsvirksomhed, og at SKAT på denne baggrund har opkrævet moms beregnet som 20 pct. af beløbet svarende til kr. 439.748,- for perioden 1. august 2011 til 31. maj 2012.

De i sagen omhandlede beløb er alle indsat på sagsøgerens bankkonti, hvorfor det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at disse indtægter ikke tilhører sagsøgeren, jf. eksempelvis SKM2010.70.HR og SKM2008.905.HR.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har i sagen oplyst, at beløbene indsat på de to konti retteligt tilhører en YL, som "lånte" de to konti i forbindelse med dennes rengøringsvirksomhed, idet YL efter det oplyste ikke selv kunne oprette en bankkonto i Danmark.

Sagsøgeren har imidlertid som den eneste kunnet disponere over de to pågældende bankkonti, og har således ikke godtgjort, at sagsøgeren ikke har erhvervet ret til beløbene. Den samarbejdskonstruktion, som sagsøgeren har haft med YL taler også for, at sagsøgeren - som led i en momspligtig aktivitet (rengøringsvirksomhed), og hvor sagsøgerens bankkonti er blevet anvendt - har erhvervet ret til de indsatte beløb.

Sagsøgeren har oplyst, at den indsatte beløb efterfølgende er udbetalt i kontanter til YL. Der foreligger imidlertid ingen dokumentation for, at sådanne betalinger faktisk har fundet sted til YL, og i øvrigt, hvad beløbene er blevet anvendt til. Sådanne eventuelle betalinger vil ej heller kunne godtgøre, at sagsøgeren ikke inden en eventuel udbetaling har erhvervet ret til de beløb, der er indsat på sagsøgerens bankkonti, og derfor er momspligtig heraf. I den forbindelse henvises til SKM2015.37.BR.

Sagsøgeren gør gældende, at indbetalingerne ikke hidrører fra en uregistreret momspligtig virksomhed drevet af sagsøgeren.

Hertil bemærkes, at det på grundlag af de mange indbetalinger og størrelsen heraf må anses for åbenbart, at der har været udøvet en erhvervsmæssig aktivitet, hvor sagsøgeren har været inddraget. Dette støttes i øvrigt også af den omstændighed, at sagsøgeren har været direktør i de to selskaber (G2 ApS og G3 ApS), hvor beløbene på de i sagen omhandlede bankkonti primært er udbetalt fra.

Herudover styrker sagsøgerens involvering i også andre rengøringsselskaber (som direktør i H1 ApS og som direktør i G11 ApS) formodningen for, at de omfangsrige indsættelser på sagsøgerens konto fra rengøringsselskaber hidrører fra en momspligtig aktivitet.

Endvidere er der løbende foretaget store kontante hævninger fra de to bankkonti (...), og det er ikke dokumenteret, hvad disse penge er anvendt til, herunder hvem der har modtaget pengene. Det er således ikke godtgjort, at de kontante hævninger ikke har været anvendt i forbindelse med en momspligtig virksomhed (rengøringsvirksomhed).

I den forbindelse henvises til sagsøgerens forklaring under straffesagen (...), hvoraf fremgår, at det ikke var "... usædvanligt, at man i "indvandrerkredse" betaler kontant." og i øvrigt fremgår det af sagsøgerens forklaring, at sagsøgeren var af den opfattelse, at YL udbetalte lønninger til rengøringspersonale kontant, jf. ...

Ved vurderingen af, om de i sagen relevante beløb hidrører fra en momspligtig aktivitet, er det ikke afgørende, at der ikke foreligger fakturaer udstedt til G2 ApS og G3 ApS, som har indsat de pågældende beløb. I den forbindelse skal det understreges, at det ikke i straffedommen (...), side 57 konkluderes, at sagsøgeren ikke har udstedt fakturaer vedrørende indsættelserne på sagsøgerens konto. Der foreligger jo netop ikke kopier af sådanne fakturaer.

Den omstændighed, at sagsøgeren i straffesagen blev frifundet for momsunddragelse vedrørende de pågældende beløb kan ikke tillægges betydning for afgørelsen af denne afgiftssag. Det er i retspraksis fastslået, at undladelse af at rejse strafferetlig tiltale eller frifindende straffedomme ikke er afgørende for den civilretlige vurdering, jf. bl.a. SKM2011.209.HR, TfS 1999,103 V, TfS 2000,80 V og SKM2001.582.ØLR.

Hertil kommer, at Byrettens begrundelse for frifindelsen angår tiltalens formulering og ikke det materielle forhold om momsunddragelse, hvor retten netop finder

"...

det ud over enhver rimelig tvivl bevist, at tiltalte A ved den beskrevne fremgangsmåde forsætligt har medvirket til at overtræde momsloven.

..."

Udover forholdet af relevans for denne sag, angik straffesagen endvidere YL og sagsøgerens momsunddragelse, overtrædelse af kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven i regi af selskabet H1 ApS (forhold 4a-c), hvor sagsøgeren og YL blev fundet skyldige. Der henvises til rettens begrundelse i straffedommen på side 54ff.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der blev i perioden 1. august 2011 til 31. maj 2012 indbetalt i alt 1.998.741 kr. på A's bankkonto i F1-Bank, og der blev i 1. kvartal 2012 indbetalt i alt 200.000 kr. på en konto tilhørende G1 Ltd., Gibraltar, som A har fuldmagt til. De forskellige indbetalinger blev primært foretaget af selskaberne G2 ApS og G3 ApS. De pågældende beløb blev ikke holdt adskilt fra det øvrige indestående på de to konti. Det var heller ikke på anden måde markeret, at beløbene tilhørte en anden end A. Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at beløbene ikke tilhører ham.

A og YL har forklaret, at de indbetalte beløb tilhørte YL, der var uden bopæl og derfor ikke kunne oprette en bankkonto. YL havde som følge deraf lånt A's bankkonti til indbetalinger til sin rengøringsvirksomhed. De har endvidere forklaret, at beløbene blev hævet af A og udbetalt kontant til YL, og YL har forklaret, at han anvendte pengene til at betale gæld med. Forklaringerne om et sådan aftaleforhold, som retten finder er usædvanligt, er ikke underbygget i fremlagte bilag i form af eksempelvis en aftale om YL's anvendelse af kontiene, kvitteringer el.lign. for A's udbetaling af de betydelige beløb til YL eller fakturaer, som de indbetalte beløb vedrørte. På denne baggrund har A ikke alene ved sin og YL forklaring godtgjort, at beløbene på i alt 2.198.741 kr. ikke tilhører ham.

Efter antallet af indbetalinger samt størrelsen heraf lægger retten til grund, at de indbetalte beløb hidrører fra udøvelse af momspligtig virksomhed. På denne baggrund og efter A's involvering i rengøringsselskaber i øvrigt - herunder i G2 ApS og G3 ApS, hvor indbetalingerne primært stammede fra, og i H1 ApS - sammenholdt med, at der løbende blev foretaget betydelige kontante hævninger fra de to konti, som A ikke har dokumenteret blev anvendt til andet end i forbindelse med momspligtig virksomhed, er det godtgjort, at beløbene på i alt 2.198.741 kr. hidrører fra udøvelse af en momspligtig virksomhed, som A var involveret i. Det kan under disse omstændigheder ikke føre til en anden vurdering, at der ikke foreligger fakturaer udstedt til G2 ApS og G3 ApS eller andet bilagsmateriale, der underbygger, at A i den pågældende periode drev en momspligtig virksomhed.

På denne baggrund tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet i form af udgifter til advokatbistand med 50.000 kr. inkl. moms. Retten har herved udover sagens værdi lagt vægt på sagens karakter og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.