Parter
A,
B,
C,
D,
E,
F,
G,
og
H
(alle ved advokat Morten Winsløw)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Roed)
Afsagt af byretsdommer
Ole Stryhn
Sagens baggrund og parternes påstande
Ingen var mødt eller tilsagt.
Der fremlagdes:
- stævning med bilag 1-5
- svarskrift med bilag A-I
- replik med bilag 6-7
- duplik med bilag J
- processkrift 1 med bilag 8-9
- e-mail af 24. november 2014 fra advokat Morten Winsløv
- skrivelse af 16. december 2014 fra Kammeradvokaten vedrørende syn og skøn
- skrivelse af 11. februar 2015 fra advokat Morten Winsløv vedrørende syn og skøn
- sammenfattende processkrift af 18. februar 2015 fra Kammeradvokaten vedrørende syn og skøn.
Sagsøgerne har anmodet om, at der foretages syn og skøn i sagen.
Sagsøgte har protesteret herimod.
Sagsøgerne har foreslået følgende spørgsmål til skønsmanden:
"...
Spørgsmål 1:
Det ønskes oplyst, om forskellen på en købesum for den af sagen omhandlede ejendom i oktober 1995 på kr. 6.300.000,00, og en salgssum pr. 31.12.1995 på kr. 8.500.000,00 kan anses for begrundet i de forskellige vilkår for de 2 overdragelser, jf. henvisninger til de forhold, der er beskrevet i sagsøgernes replik, som begrundelse for ønsket om syn og skøn.
Spørgsmål 2:
Det ønskes oplyst, hvilke specifikke værdimæssige forskelle på købet i oktober 1995 og salget pr. 31.12.1995 skønsmanden i givet fald måtte anses for begrundet i
|
a.
|
Øget risiko ved køb fra konkursbo som følge af ansvarsfraskrivelse
|
|
b.
|
Udførte istandsættelsesarbejder
|
|
c.
|
Huslejegarantien ydet til det interessentskab, der købte pr. 31.12.1995
|
|
d.
|
Godt købmandskab
|
|
e.
|
Usikkerhed m.h.t. udlejers forhold til lejerne og m.h.t. lejernes fremtidsplaner.
|
..."
I replikken er herom anført:
"...
Forskellen i værdien skyldes efter sagsøgernes opfattelse navnlig forskellen på de vilkår, ejendommen blev købt under, og de anderledes vilkår der gjaldt, da ejendommen blev solgt.
Det påvirker, efter sagsøgernes opfattelse, værdiansættelsen, at de 3 oprindelige interessenter påtog sig en væsentlig større risiko, da de erhvervede ejendommen, da det skete fra et konkursbo og med en ansvarsskrivelse, der gjorde det umuligt at påberåbe sig faktiske og retlige mangler - bortset fra vanhjemmel - over for sælgeren.
Det spiller også ind på forskellen i værdi, at de 3 oprindelige interessenter købte uden huslejegaranti og med betydelig usikkerhed med hensyn til udlejers forhold til lejerne. Det er oplagt, at de 10 interessenter, der indgik i det interessentskab, der købte pr. 31.12.1995, også i den henseende købte på helt andre og bedre vilkår.
Yderligere har det påvirket værdiansættelsen, at de 3 oprindelige interessenter mellem køb og salg havde anvendt kr. 323.700,00 på ejendommens vedligeholdelse/forbedring.
Endelig er den værdimæssige forskel begrundet i godt købmandskab hos de 3 oprindelige interessenter.
..."
Parterne er enige om, at retten kan træffe afgørelse om spørgsmålet på skriftligt grundlag.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten afsagde sålydende
K e n d e l s e
Det er ubestridt, at 3 af interessenterne erhvervede den omhandlede ejendom i oktober 1995 for 6,3 mio. kr., og at de 7 øvrige interessenter derefter indtrådte, hvorefter ejendommen blev solgt pr. 31. december 1995 til 8,5 mio. kr.
Spørgsmålet i sagen er, hvorledes forskelsbeløbet på 1,8 mio. kr. skal kvalificeres retligt, herunder om det er et såkaldt udbyderhonorar eller en avance, hvilket har betydning i skattemæssig henseende. Dette er en retlig vurdering, som det ikke tilkommer en skønsmand at foretage.
Det forhold, at der i den forbindelse skal inddrages forskellige momenter som godt købmandsskab, anvendelse af ansvarsforsikringsklausul samt spørgsmål om huslejegaranti, medfører ikke, at den retlige vurdering kan gøres til genstand for syn og skøn.
Et syn og skøn findes således uden betydning for sagen, hvorfor begæringen herom ikke tages til følge, jf. retsplejelovens § 341.
D e r f o r b e s t e m m e s
Sagsøgernes begæring om syn og skøn tages ikke til følge.