Dato for udgivelse
08 Jun 2015 10:06
Til
Tonnagebeskattede selskaber
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Fordelingen af rederiernes ejede bruttotonnage har været stigende.
Hvorfor dette nyhedsbrev
Efter tonnageskattelovens regler skal alle selskaber, der er omfattet af ordningen hvert år som bilag til det skattemæssige årsregnskab vedlægge oplysninger om, i hvilket omfang den af rederiet i årets løb ejede bruttotonnage, har været registreret i en stat, der er medlem af EU/EØS, henholdsvis uden for EU/EØS.
SKAT kan på baggrund af disse indberetninger meddele, at procentfordelingen af den ejede bruttotonnage for rederierne - set under ét - fordeler sig således:
|
Indenfor
EU/EØS:
|
Udenfor
EU/EØS:
|
I gennemsnit over indkomståret 2012
|
83,14 %
|
16,86 %
|
I gennemsnit over indkomståret 2013
|
86,34 %
|
13,66 %
|
Ændring
|
3,20 %
|
|
Som det fremgår af tallene har andelen registreret indenfor EU/EØS har været stigende.
Betydningen af stigende andel
Da andelen har været stigende finder reglen i tonnageskattelovens § 6 a, stk. 1 ikke anvendelse.
Det betyder, at rederiet ikke skal opfylde betingelsen om, at rederiets ejede bruttotonnage, der er registret indenfor EU/EØS, over indkomståret 2014 skal fastholdes eller forøges.
Forbehold
SKAT tager forbehold for senere ændringer, idet SKATs beregning af procentfordelingen er foretaget på baggrund af de indberettede oplysninger.
Yderligere information
For yderligere information kan der henvises til Den juridiske vejledning på www.skat.dk.
Med venlig hilsen
SKAT