SKAT har truffet afgørelse om at foretage registrering af selskabet i SKATs Kontrolinformationsregister (KINFO), jf. skattekontrollovens § 6 F.

Skatteankestyrelsen ændrer SKATs afgørelse, således at registreringen ophæves.

Faktiske oplysninger
Ved afgørelser af 4. januar 2012 og 31. oktober 2013 efteropkrævede SKAT en række beløb i forskellige punktafgifter hos selskabet.

Selskabet indbetalte i henholdsvis januar 2012 og oktober 2013 de efteropkrævede beløb til SKAT.

SKAT sendte sagerne til ansvarsvurdering.

SKAT sendte den 18. september 2014 et bødeforlæg til selskabet. Af bødeforlægget fremgår under punktet "SKATs vurdering":

"I forhold 1 til 5 har selskabet over en periode på næsten 3 år angivet for lidt i punktafgifter svarende til en samlede afgiftsværdi på 558.612 kr. I forhold 3 og 4 har selskabet ikke været registreret og angivet volumenbaseret stykemballageafgift og mineralvandsafgift af [...], svarende til 447.214 kr. i manglende angivelser. Først i forbindelse med kontrollens gennemførelse, blev selskabet registreret i SKAT for disse to afgiftstyper.

Det fremgår af sagsforløbet, at selskabets afgiftsregnskab blev tilsidesat af SKAT på grund af væsentlige mangler i regnskabsførelsen vedrørende tilgang- og afgang af punktafgiftspligtige varer. Regnskabsrod og manglende datadisciplin anses af SKAT at være udslag af grov uagtsom adfærd, som selskabet er ansvarlig for, og som har ført til efterangivelser i forhold 1 til 5.

Ligeledes kan forhold 6 tilskrives manglende datadisciplin ved afgivelse af den negative angivelse. SKATs fysiske kontrol i Y1's frihavn har afdækket, at selskabets negative angivelse var for stor med 235.729 kr. svarende til 8.534,72 kg [...]. Sammenblanding af to forskellige leverancer til selskabet, den ene fra EU - Y2 og den anden fra tredjelande - Y3 er en fejl, som også vurderes af SKAT, som udslag af uagtsom adfærd.

Det er vores vurdering, at sagen kan sluttes med en bøde på 190.000 kr.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) stafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 4, emballageafgiftslovens § 18, stk. 4, jf. mineralvandafgiftslovens § 21, stk. 4, jf. forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4 og jf. fedtafgiftslovens § 22, stk. 4.

Beregning af normalbøder i skatte- og afgiftsstraffesager kan ses på SKAT's hjemmeside [...]

Bøden er beregnet således:

Efterangivelse af i alt 6 forhold: 794.341 kr.

Af de første 30.000 kr. x ¼	7.500,00 kr.
Af rest (794.341 - 30.000) x ½	382.170,50 kr.
Normalbøde ved grov uagtsomhed	389.670,50 kr.
Nedsættelse til det halve som følge af, at efterangivelserne er betalt og selskabet har bidraget positivt til sagernes afklaring.	-194.835,25 kr.
Bøden efter nedsættelse men før afrunding	194.835,25 kr.
Bøden efter afrunding	190.000,00 kr."

Ved underskrift af 9. oktober 2014 vedtog selskabet bødeforlægget.

SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om at foretage registrering af selskabet i SKATs Kontrolinformationsregister (KINFO), jf. skattekontrollovens § 6 F.

Afgørelsen er begrundet således:

"SKAT finder med udgangspunkt i bødeforlægget af 18. september 2014, hvori det konstateres, at [selskabet] groft uagtsomt har overtrådt Chokoladeafgiftsloven § 26, stk. 1, nr. 1, Emballageafgiftsloven § 18, stk. 1, nr. 1, Mineralvandsafgiftsloven § 21, stk. 1, nr. 1, Forbrugsafgiftsloven § 22, stk. 1, nr. 1 for at have forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab på 794.341 kr., at selskabet efter en konkret vurdering opfylder betingelserne for at blive registreret i Kontrolinformationsregistret - KINFO."

Selskabets opfattelse
Selskabets advokat har fremsat påstand om, at registreringen ophæves.

SKAT har ikke hjemmel til at registrere selskabet i KINFO-registret, idet selskabet ubestridt ikke har handlet forsætligt.

Af skattekontrollovens § 6 F fremgår, at told- og skatteforvaltningen kan oprette et register over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.

Selskabet har betalt samtlige efterangivelser.

Eftersom selskabet under alle omstændigheder udelukkende har handlet groft uagtsomt, har selskabet ikke haft forsæt til at overtræde de nævnte afgiftsbestemmelser og kan således heller ikke have forsøgt derpå.

SKATs udtalelse i anledning af klagen
Det er korrekt, at overtrædelsen er anset for foretaget groft uagtsomt og ikke forsætligt.

Af SKATs meddelelse af 17. juli 2007, der er offentliggjort på SKATs hjemmeside som SKM2007.508.SKAT, fremgår blandt andet:

"Grundlaget for registrering er objektive kriterier i den forstand, at der som udgangspunkt skal foreligge en dom eller en endelig administrativ afgørelse, hvori det er konstateret, at pågældende forsætligt eller groft uagtsomt enten har påført det offentlige et betydeligt tab af den nævnte slags eller forsøgt at påføre det offentlige et sådant betydeligt tab."

Af forarbejderne til bestemmelsen i skattekontrollovens § 6 F (bemærkningerne til lovforslag nr. L 229 1998/1999) fremgår, at optagelseskriterierne er objektive i den forstand, at der skal foreligge en administrativ afgørelse eller en dom, hvori det direkte eller indirekte er konstateret, at den pågældende enten har påført det offentlige tab af den nævnte slags eller har forsøgt at påføre det offentlige sådanne tab.

SKAT fastholder den trufne afgørelse.

Selskabets advokats bemærkninger til udtalelsen
Det bestrides, at selskabet har forsøgt at påføre det offentlige tab.

Af SKATs bødeforlæg af 18. september 2014 fremgår da også, at selskabet udelukkende anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at have afgivet korrekte oplysninger i forbindelse med de i bødeforlægget nævnte forhold.

Det er ikke i bødeforlægget på nogen måde angivet, at selskabet skulle have forsøgt at påføre det offentlige tab. Tværtimod er det angivet, at selskabet har betalt efterangivelserne og dermed ikke har påført det offentlige tab.

Som det fremgår af lovforslaget vedrørende skattekontrollovens § 6 F, er kriterierne for optagelse i KINFO-registret, at der skal foreligge en administrativ afgørelse eller en dom, hvori det direkte eller indirekte er konstateret, at den pågældende har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.

Ingen af disse kriterier er opfyldt i nærværende tilfælde.

Det offentlige er ikke blevet påført noget tab, idet selskabet ubestridt har betalt samtlige efterangivelser. Ifølge den påklagede afgørelse er begrundelsen for at foretage registrering af selskabet da også udelukkende, at selskabet skulle have forsøgt at påføre det offentlige tab.

Selskabet har imidlertid heller ikke forsøgt at påføre det offentlige tab, idet selskabet udelukkende har handlet groft uagtsomt og derved ikke har haft forsæt til at forsøge herpå.

Det er efter fast retspraksis ikke muligt at straffe en person eller en virksomhed for forsøg på overtrædelse af en lovbestemmelse, når denne udelukkende har handlet (groft) uagtsomt.

Det fastholdes derfor, at registreringen skal ophæves, idet der ikke er hjemmel i skattekontrollovens § 6 F til den foretagne registrering.

Skatteankestyrelsens afgørelse
Skattekontrollovens § 6 F har følgende ordlyd:

"Med henblik på at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige kan told- og skatteforvaltningen oprette et register over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.

Stk. 2. Registrerede oplysninger og oplysninger hos told- og skatteforvaltningen, der ligger til grund for en registrering, er omfattet af samme tavshedspligt som den, der gælder for oplysninger omfattet af skatteforvaltningslovens § 17.

Stk. 3. Registrering kan ikke foretages eller opretholdes mere end fem år efter, at det forhold, der begrunder en registrering, er konstateret.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan med henblik på registreringskontrol af virksomheder foretage samkøring af oplysninger i kontrolinformationsregisteret med oplysninger i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder. Told- og skatteforvaltningen kan stille resultatet af registersamkøringen til rådighed for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til brug for denne myndigheds arbejde som registreringsmyndighed for told- og skatteforvaltningen."

Af forarbejderne til bestemmelsen (bemærkningerne til lovforslag nr. L 229 af 21. april 1999) fremgår:

"Formålet med bestemmelsen er at imødegå forsøg på overtrædelse af lovgivningen om skatter og lignende ydelser til det offentlige, samt bidrage til opdagelse af overtrædelser af denne lovgivning.

Med registret vil de statslige told- og skattemyndigheder kunne blive varskoet om identiteten af personer og selskaber, der repræsenterer en betydelig risiko for unddragelse af skatter m.v. Myndighederne får således bedre mulighed for at tilrettelægge behandlingen af sager, hvori sådanne personer eller selskaber er involverede, og for at opdage tilfælde, hvor lovgivningen er overtrådt eller forsøges overtrådt.

Kriteriet for optagelse i registret er, at den pågældende har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Optagelseskriterierne er objektive i den forstand, at der skal foreligge en administrativ afgørelse eller en dom, hvori det direkte eller indirekte er konstateret, at den pågældende enten har påført det offentlige tab af den nævnte slags eller har forsøgt at påføre det offentlige sådanne tab. Det er ikke et krav, at den pågældende afgørelse er endelig.

Det er ikke en betingelse for registrering som følge af påførte tab, at den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Registrering kan foretages, hvis det konstateres, at det offentlige er påført et væsentligt tab af den pågældende. Der foreligger i denne sammenhæng et tab, når kravet er overgivet til tvangsinddrivelse.

I forsøgstilfældene forudsætter registrering, at den pågældende har handlet med den fornødne tilregnelse til, at der kan siges at foreligge et forsøg fra den pågældendes side på at påføre det offentlige et væsentligt tab.

Det er således ikke tilstrækkeligt til at statuere et sådant forsøg, at den pågældende f.eks. fejlagtigt har fortolket tvivlsomme afskrivningsregler til sin egen fordel eller fejlagtigt har opgjort en skattepligtig avance på en måde, der fører til lavest mulig skat. Men hvis det konstateres, at væsentlige forhold er fortiet eller sløret, kan der være tilstrækkelig anledning til registrering for forsøg. Dette gælder navnlig, hvis en person f.eks. udbyder skattearrangementer, som er klart uholdbare.

Eksempler på kriterier, der kan begrunde registrering, er en fældende straffedom, en administrativ bødevedtagelse, en dom om erstatningsansvar, en nægtelse af registrering som moms- eller indeholdelsespligtig efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A på grund af tidligere ejerskab eller kontrol over en virksomhed, der er ophørt med tab for det offentlige til følge [...], eller en status som udbyder af konstateret uholdbare skattearrangementer.

I kravet om et væsentligt påført eller muligt tab ligger, at beløbet i sig selv skal være betydeligt. Det vil ofte i forsøgstilfældene være vanskeligt at opgøre det mulige tab for det offentlige, men er der tale om påførte tab, må det vejledende kræves, at beløbet samlet set ikke er under 50.000 kr."

Selskabet havde inden bødeforlæggets vedtagelse betalt de omhandlede krav.

Der er derfor ikke tale om, at det offentlige er blevet påført tab i nærværende tilfælde. Der henvises herved til forarbejderne til skattekontrollovens § 6 F, jf. afsnit 4, sidste sætning, i det ovenfor citerede.

Der kan derfor i nærværende tilfælde eventuelt alene foreligge forsøg på at påføre det offentlige et betydeligt tab.

Begrebet "forsøg" er i strafferetlig betydning i medfør af straffelovens § 21, stk. 1, betinget af, at der foreligger forsæt til det pågældende gerningsindhold. Der henvises blandt andet til Waaben, Strafferettens almindelige del I, 5. reviderede udgave, 2012 s. 210 og 222 ff., og Jan Pedersen, Skatte- og afgiftsstrafferet, 3. udgave, 2009, s. 89. 

Straffelovens § 21, stk. 1, om forsøg finder også anvendelse på strafbare overtrædelser efter skattekontrollovens bestemmelser, medmindre andet er bestemt, jf. straffelovens § 2.

Uanset at skattekontrollovens § 6 F, stk. 1, ikke udgør en egentlig straffebestemmelse, må begrebet "forsøg" i mangel af anden angivelse som det mest nærliggende antages at være anvendt i en betydning, der er i overensstemmelse med det almindelige strafferetlige forsøgsbegreb.

Denne forståelse støttes endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, jf. det deri angivne eksempel "at væsentlige oplysninger er fortiet eller sløret", hvilket ud fra en naturlig sproglig forståelse må antages at indeholde et element af forsæt til manglende fremlæggelse af de korrekte oplysninger.

Det må derfor antages at være en betingelse for at kunne foretage registrering i medfør af skattekontrollovens § 6 F, stk. 1, at der ved forsøg foreligger forsæt.

Ved bødeforlægget blev det ikke konstateret, at selskabet havde handlet forsætligt.

Der er derfor ikke grundlag for at registrere selskabet i SKATs Kontrolinformationsregister (KINFO), jf. skattekontrollovens § 6 F.

Registreringen i SKATs Kontrolinformationsregister (KINFO) ophæves derfor.