Spørgsmål   

1. Er der for medlemmerne ubegrænset fradragsret for den øremærkede andel af betalinger, som tilføres konfliktkassen til brug for skattepligtige udbetalinger af dagpenge, konfliktstøtte mv. i fremtiden?

2.    Hvis der svares NEJ til spørgsmål 1, vil udbetalingerne af dagpenge fra konfliktkassen kunne fritages for beskatning helt eller delvist, jf. analogi til regelsæt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 og 5?

Svar

1. Nej

2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for de stillede spørgsmål i overordnet og kortfattet form

Skolekonflikten i foråret 2013 og virkningerne af lockouten førte frem til, at ca. 7.500 medlemmer modtog beskattede dagpengeudbetalinger fra foreningens konfliktkasse på basis af solidaritet.

Et fuldtidsmedlem modtog op til kr. ..... for de 20 arbejdsdage, som konflikten varede, og konfliktkassen bidrog med ca. kr. ... mio. til beskatning hos medlemmerne, hvoraf ca. kr. ... mio. blev finansieret af egenkapital og knap kr. .... mio. blev finansieret via låneoptagelse.

Konfliktkassen er ifølge beslutning den ... 2013 under genopbygning over 4 år frem til udgangen af 2017. Fra 1. januar 2014 opkræves der et særskilt bidrag på kr. ... pr. måned fra hvert medlem ud over et ordinært fagligt kontingent på kr. ... pr. måned.

Foreningen ønsker en bekræftelse på, at det fulde bidrag kr. ... pr. måned som udgangspunkt er fuldt fradragsberettiget, og at det indførte loft i ligningslovens § 13, stk. 1 over fradrag for fagligt kontingent kr. 3.000 derfor ikke skal påvirke fradragsretten for det ekstraordinære bidrag på kr. ... pr. måned, som er øremærket til brug for en reetablering af egenkapitalen i konfliktkassen.

Dette bidrag er indtil videre fastsat med aftrapning til kr. .. pr. måned frem mod udgangen af 2017, og som gør konfliktkassen i stand til fremadrettet igen at udbetale dagpenge til medlemmerne.

Foreningen's formål og faktiske virke

Foreningens's vedtægter er senest ændret af repræsentantskabet den ...2013.

Foreningen er en fagforening, hvis formål er at varetage medlemmernes faglige, pædagogiske, juridiske og økonomiske interesser som ansatte ved ..... samt at styrke sammenholdet og virke for disse skolers udvikling og trivsel.

Som almindelige medlemmer kan optages ansatte ...., og medlemsantallet udgør pt. næsten .... personer. Repræsentantskabet vælger formand og næstformand.

Foreningen er organiseret med inddeling i 8 kredse, jf. § 10, og kredsbestyrelsernes formænd er medlemmer af hovedbestyrelsen, jf. §§ 11, 12 og 13. Der foreligger kredsvedtægter for foreningen og vedtægter for foreningens konfliktkasse.

Foreningens konfliktkasse har som formål at yde støtte til faglige/fagpolitiske aktiviteter.

Foreningens senest aflagte årsrapport for 2012 omtaler i ledelsesberetningen foreningens formål, dens hovedaktiviteter med domicil i egen ejendom, medlemsblad, kursusvirksomhed og eget kursuscenter. Disse aktiviteter indgår med hovedtal i resultatopgørelsens hovedtal.

Særskilt regnskabsaflæggelse for konfliktkassen er medtaget. Bidrag fra medlemmerne har for 2012 udgjort kr. .... og egenkapitalen har udgjort kr. .....

Vores begrundelser og motiveringer for de ønskede svar

Økonomiske forhold såvel i fagforening som i konfliktkasse bygger i udpræget grad på faglig og økonomisk solidaritet og fællesskab, herunder på viljen til at bidrage bl.a. via kontingent til finansieringsformål og til opbygning og vedligeholdelse af en kapitalreserve i konfliktkassen.

Foreningens konfliktkasse har som formål at yde støtte til faglige/fagpolitiske aktiviteter, jf. vedtægternes side 20-21 og konfliktkassen er stiftet i 1980, jf. §§ 1 og 2.

Disse særskilte vedtægter indeholder i § 4 et regulativ for anbringelse af konfliktkassens midler og formueforvaltning med ret til anbringelse mod forrentning i fast ejendom tilhørende foreningen. Af balancen side 18 fremgår, at der er udlån til foreningens kursuscenter på kr. ... mio. og til foreningens domicilejendom med kr. ... mio.

De særskilte vedtægters § 5 omhandler revision og procedure for regnskabsgodkendelse og § 6 omhandler vilkår for vedtægtsændringer samt opløsning af fonden og i den forbindelse anvendelse af overskydende midler.

For konfliktkassen er der som anført foran aflagt en særskilt regnskabsaflæggelse. Baggrunden derfor er belyst i årsrapporten for 2012 under "Anvendt regnskabspraksis". Der er bl.a. anført følgende på side 7:

"Årsrapporten for foreningen er opdelt i to bestanddele. Den ene del omfatter konfliktkassen, mens den anden del omfatter foreningens øvrige aktiviteter. Årsopgørelsen for foreningen omfatter således en særskilt resultatopgørelse og balance for konfliktkassen...."

Under lockout-forløbet i foråret 2013 blev der truffet beslutninger om særlige satser og kriterier for konfliktfritagne, for medlemmer med fritagne bijobs, for deltidsbeskæftigede, medlemmer med særegne beskæftigelsesforhold herunder nyindmeldte og overflyttede personer m.fl. 

Lockout forårsagede udbetalinger af dagpenge med ca. kr. ... mio., hvoraf knap kr. ... mio. blev finansieret via låneoptagelse.

En sådan beslutning om anvendelse af den aktuelle egenkapital samt af låneprovenu til brug for afhjælpning af visse af generne fra indtægtsbortfald er et konkret udtryk for solidaritet og vilje til et økonomisk fællesskab. Virkninger påviser, at solidaritet og fællesskab sikrer det enkelte medlem og/eller grupper af medlemmer mod indtægtstab.

På det ordinære repræsentantskabsmøde den ... 2013 blev det besluttet at forhøje bidrag, og øremærkningen deraf til fordel for konfliktkassen via konfliktbidrag blev opretholdt og fastsat til kr. ... pr. måned for et medlem med beskæftigelse over halv tid. Dette bidrag er differentieret og opdelt på ca. 12 forskellige satser og for alm. medlemmer er højeste sats for 2014 nedsat hvert år til "normal-sats" fra udgangen af 2017.

De udbetalte dagpenge på op til kr. ... til det enkelte medlem blev beskattet ved udbetalingen, og efter skat på ca. kr. ... var der til rest typisk ca. kr. ... .

Via solidariteten og fællesskabet opstod der en tom konfliktkasse, og en låneoptagelse på ca. kr. ... mio., som skal "fyldes op" via forhøjede bidrag i 4 år fra 2014.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det ønskes afklaret, at der for disse bidrag kan opnås et ubegrænset ligningsmæssigt fradrag.

I medlemmernes bevidsthed er det forhøjede bidrag reelt udtryk for en tilbagebetaling over tid af det fulde bruttobeløb, som blev beskattet ved udbetalingen, og sågar en tilbagebetaling af det fulde beløb før indeholdelse af a-skat.

Det enkelte medlems oplevelse er i en simpel model, at der er modtaget en nettoudbetaling på kr. ... efter skat, og reetableret den samme kapital modsvarende en medlemsindbetaling af kr. ..., altså et direkte tab for et berørt medlem på kr. ... svarende til skattebelastningen af udbetalingen.

Denne umiddelbare ubalance kan der rettes op på, hvis der opnås et skattefradrag af det fulde beløb i takt med tilbagebetalingen via det forhøjede bidrag over 4 år.

Fradragsret for sådanne bidrag og kontingenter omfatter traditionelt en bred kreds af økonomiske bidrag til arbejdsmarkedssammenslutninger, faglige kasser og støtteklubber, der varetager medlemmernes økonomiske interesser. Dette gælder hvad enten enheden fungerer med eller uden direkte fælles ledelse og fælles økonomi i forhold til egentlige fagforeninger.

Iflg. SKATs JURV, afsnit C.A.4.3.1.3 omfatter fradragsretten bl.a. ekstrabetalinger som f.eks. strejkekontingenter, som fagforeningen pålægger medlemmerne. Det er vores opfattelse, at også forhøjet opkrævning til reetablering af egenkapitalen i en konfliktkasse er omfattet, når betalingspligten er fastslået via vedtægtsbestemt beslutningsprocedure mv.

Vi lægger særlig vægt på, at det enkelte medlems bidrag er øremærket med henblik på for hver måned at blive afregnet fra fagforeningens fælles opkrævning til den selvstændige konflikt- og strejkekasse. Det opsamlede beløb opkræves og anvendes baseret på en udpræget grad af solidaritet og erkendelse/accept af et fagligt fællesskab.

Den forvaltningsmæssige og den økonomiske ledelse og råderet over den udskilte egenkapital har selvstændig hjemmel i vedtægterne, hvorved konfliktkassens formål og virke har stærke ligheder til visse af arbejdsmarkedets fondsdannelser og kasser.

Der er stærke ligheder til forsikringstanken om risikospredning og solidarisk præmiefastsættelse som et led i en tradition forsikringsordning og -afdækning.

Det er nærliggende at inddrage området for arbejdsløshedsforsikring, idet der fra dette sikringsområde er et nært slægtsskab til konfliktstøtte, og anden form for sikring mod indtægtsbortfald.

Konfliktkassens status får reelt en virkning analog en forsikringsordning. Dette synliggøres især via dens uafhængighed herunder selvstændige ledelsesorgan, adskilt økonomi, den særlige regulering til sikring af midlerne, reetablering i takt med et forbrug via dagpengeudbetaling og midlernes anvendelse som dagpenge og til sikring mod indtægtsnedgang og -tab i fremtiden.

Det er vores opfattelse, at det indførte loft på kr. 3.000 er målrettet traditionelle fagforeningskontingenter og at øremærket bidrag til sikring af en konfliktstøtte og for at kompensere indtægtsbortfald falder uden for denne begrebsverden.

ooOoo

En nyere lovgivning med lovfæstelse af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 og 5 ved § 1, nr. 18 i lov nr. 1534 af 19/12 2007 (L9-2 07/08) vedrørende udenlandske pensionsordninger er beslægtet til den foreliggende situation.

Denne lovgivning skaber symmetri/identitet, idet udbetalinger fra visse pensionsordninger fritages for beskatning, når det kan godtgøres, at der ikke har været fuld fradragsret ved indbetalingen.

Velfærdskommissionen har i en rapport fra 2008 "Fremtidens velfærd - vores valg" i del 6, kapitel 16 om samspil mellem offentlig og privat forsikring peget på områder, hvor der mangler en sådan symmetri. Sådanne mangler kendes tillige for forsikringsordninger mod indkomstbortfald, idet løbende ydelser, fx dagpenge, beskattes også selv om der i visse tilfælde ikke er symmetrisk fradragsret for præmie, hvorimod eengangsbeløb ved kritisk sygdom og varig tab af erhvervsevne er skattefri.

ooOoo

Et behov for en sådan symmetri bør indfortolkes og anvendes i den konkret foreliggende situation, idet en undladelse deraf efterlader nogle uforståelige og ganske urimelige virkninger.

Det forekommer naturligst, at der gives adgang til skattefradraget uden begrænsninger for pligtmæssige og betalte bidrag, når disse tilføres konfliktkassen som et led i dens genopbygning og reetablering, og til brug for afvikling af den opståede gæld for lockout i foråret 2013.

Subsidiært må der skabes en hjemmel til at undlade beskatning af dagpenge, så længe disse udredes af en opsamlet kapital, som der ikke har foreligget fradragsret for ved indbetalingerne dertil, jf. området for visse pensionsordninger.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der for medlemmerne af foreningen er ubegrænset fradragsret for den øremærkede andel af betalinger, som tilføres foreningens konfliktkasse til brug for skattepligtige udbetalinger af dagpenge, konfliktstøtte mv. i fremtiden.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 13

Stk.1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 6.000 kr. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger som nævnt i 1. pkt., medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.

Stk.2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.1

 

(...)

Hvilke foreninger er omfattet af fradragsretten

Det afgørende for fradragsretten er, om betalingen går til en faglig forening, der varetager medlemmernes økonomiske interesser. Se LL § 13, stk.1.

Fradragsretten omfatter for det første arbejdsmarkedssammenslutninger. Det vil sige arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der har til hovedformål at indgå eller medvirke til at indgå både kollektive og enkeltstående aftaler om løn- og arbejdsvilkår.

Foreninger og faglige sammenslutninger, der har kapital bestemt til at yde understøttelse ved faglig konflikt, er også omfattet af fradragsretten. Det gælder også, selvom foreningerne ikke forhandler eller medvirker til eller koordinerer ved forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår.

Også andre foreninger, der varetager medlemmernes faglige, økonomiske interesser, uden at forhandle overenskomster eller have konfliktfonde, er omfattet af fradragsretten. Det er fx brancheforeninger, erhvervsorganisationer, handelsstandsforeninger, handelsforeninger, landbo-, husmands- og kvægavlerforeninger mv.

(...)

Ekstrabetalinger og frivillige bidrag

Ekstra indbetalinger som fx strejkekontingenter, som fagforeningen pålægger medlemmerne, er fradragsberettigede i lighed med det almindelige fagforeningskontingent. Derimod giver eventuelt frivillige bidrag ikke ret til fradrag.

(...)

Begrundelse

Efter ligningslovens § 13, stk. 1 er der fradragsret for udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.

Fradragsretten efter ligningslovens § 13 er begrænset til 6.000 kr. årligt. For indkomstårene 2011 til og med 2014 udgjorde begrænsningen 3.000 kr., men denne blev hævet til 6.000 kr. med virkning for indkomståret 2015 og frem, jf. lov nr. 1534 af 27. december 2014, § 1.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.1.3, at ekstra strejkekontingenter, der af fagforeningerne pålægges medlemmerne, er fradragsberettigede i lighed med det ordinære kontingent.

Spørger er en fagforening, hvis formål er at varetage medlemmernes faglige, pædagogiske, juridiske og økonomiske interesser som ansatte ved ... samt at styrke sammenholdet og virke for disse skolers udvikling og trivsel.

Konfliktkassen, som er stiftet af spørger, har til formål at yde støtte til faglige/fagpolitiske aktiviteter, der er iværksat eller tænkes iværksat af medlemmer i spørger i overensstemmelse med spørgers hovedbestyrelse eller den lokale kredsbestyrelse i samarbejde med hovedbestyrelsen. Herudover kan der ydes støtte til andre lønmodtagerorganisationers faglige/fagpolitiske aktiviteter.

Det er oplyst, at spørger fra den 1. januar 2014 hos medlemmerne har opkrævet et særskilt bidrag på ... kr. pr. måned ud over det ordinære bidrag på ... kr. pr. måned.

Bidraget på ... kr. pr. måned er øremærket til brug for reetablering af egenkapitalen i konfliktkassen.

Som det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.1 er det afgørende for fradragsretten efter ligningslovens § 13, stk. 1, om betalingen går til en faglig forening, der varetager medlemmernes økonomiske interesser.

Udover arbejdsmarkedssammenslutninger omfatter fradragsretten også betalinger til foreninger og faglige sammenslutninger, der har kapital bestemt til at yde understøttelse ved faglig konflikt. Det gælder også, selvom foreningerne ikke forhandler eller medvirker til eller koordinerer ved forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår.

Det er SKATs opfattelse, at konfliktkassen, hvis formål er at yde støtte til faglige/fagpolitiske aktiviteter, er en sådan faglig forening, som er omfattet af ligningslovens § 13.

Det bidrag, som spørger opkræver hos medlemmerne, og som skal tilgå konfliktkassens egenkapital, på tilsvarende måde som det ordinære bidrag, er omfattet af fradragsretten i ligningslovens § 13. Dette indebærer endvidere, at dette ekstra bidrag, sammen med det ordinære bidrag, er omfattet af fradragsbegrænsningerne på henholdsvis 3.000 kr. (2011-2014) og 6.000 kr. (2015 og frem)

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Hvis der svares "Nej" til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at udbetalingerne af dagpenge fra konfliktkassen kan fritages for beskatning helt eller delvist, jf. analogi til regelsættet i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 og 5.

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, 4 og 5:

Stk.1. Til den skattepligtige indkomst medregnes:

1. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger.
   (...)

2. Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed (...)

3. Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv

4. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til ejerens fraskilte eller fraseparerede ægtefælle, når (...)

Stk. 4. Den del af udbetalinger fra pensionsordninger, som nævnt i stk. 1, der svarer til indbetalinger på ordningen, som de skattepligtige efter § 55, 1. pkt, kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren eller kontohaveren ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller udlandet, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de del af udbetalingen, der efter stk. 4 er fritaget for skat.

Forarbejder

Bemærkninger til lovforslag nr. 9, 2007/2008, § 1, nr. 18

"Efter den gældende bestemmelse i lovens § 20 medregnes udbetalinger fra visse pensionsordninger til den skattepligtige indkomst, uanset om der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne.

Det foreslås at indskrænke denne bestemmelse, således at udbetalinger, der svarer til indbetalinger (opgjort efter krone til krone princip), som personen ikke har opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her eller i udlandet, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(...)

Udbetalinger, som modsvares af fradragsberettigede indbetalinger, medregnes til den skattepligtige indkomst, uanset at indbetalingerne efter omstændighederne ikke har haft fradragsmæssig virkning for den pågældende skatteyder. Det kan være tilfældet, hvis skatteyderens indkomst ikke overstiger personfradraget, eller hvis skatteyderens indkomst er undergivet lempelse efter ligningslovens § 33A. Meningen med reglen er alene at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes.

Tilsvarende medregnes udbetalinger, som modsvares af fradragsberettigede indbetalinger, til den skattepligtige indkomst, uanset at indbetalingerne ikke har haft fuld fradragsværdi i den pågældendes skattepligtige indkomst. Hvis der for eksempelvis er foretages indbetalinger på en pensionsordning, som ikke berettiger til fradrag i højere progressionstrin, vil udbetalingerne blive beskattet. Er der på den anden side tale om, at en beløbsgrænse for fradrag er overskredet, således at den overskydende indbetaling ikke er fradragsberettiget, vil udbetalinger, der modsvares af denne del af indbetalingen, være skattefri.

(...)"

Begrundelse

SKAT finder ikke, at der kan anvendes en analogi-slutning til pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 og 5.

Det fremgår klart af ordlyden af ligningslovens § 13, stk. 1, ligesom det var lovgivers intention, at fradrag for fagforeningskontingenter, inklusiv ekstraordinære bidrag, skulle begrænses til 3.000 kr., henholdsvis 6.000 kr.

I pensionsbeskatningsloven har man ved bestemmelsen i § 20, stk. 4 og 5 positivt givet mulighed for at fritage for beskatning for udbetalinger fra pensionsordninger, hvor der ikke har været fradrag for indbetalinger. En tilsvarende regel findes ikke i relation til ligningslovens § 13.

Hertil kommer, at de udbetalinger, som tilkommer medlemmerne fra fagforeningerne mv. sker i tilfælde af, at de ikke modtager sædvanlig løn. En løn, som ville være skattepligtig for medlemmerne.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Personligt fremmøde

Spørger har givet personligt møde for Skatterådet og er mundtligt fremkommet med sine kommentarer overfor medlemmerne af Skatterådet.

Spørgers indlæg er, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i Skatterådets forretningsorden, refereret i den protokol der føres over forhandlingerne i Skatterådets møder. Indlægget er derfor ikke indarbejdet i nærværende sagsfremstilling.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.