Spørgsmål:

1. Kan uddelinger fra en fond til X til et nærmere beskrevet projekt anses for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål?

Svar:

1. Afvises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Sagen drejer sig om, hvorvidt uddelinger fra en fond, som er betinget af at skulle anvendes til at dække faktiske udgifter vedrørende et uddannelsesprojekt i tredjeverdens lande, kan anses som uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Uddelingerne sker til X, der herefter er forpligtet til at anvende midlerne til det almennyttige formål som beskrevet ovenfor.

Skatterådet bedes ved besvarelsen lægge til grund, at fonden betinger uddelingen således, at X er retligt forpligtet til at tilbagebetale den del af bevillingen, som ikke medgår til det almennyttige projekt. Der er således en direkte sammenhæng mellem de udgifter, X afholder til projektet, og det beløb, selskabet modtager fra fonden.

SKAT har vedrørende et lignende uddannelsesprojekt for et tidligere indkomstår (2009-2011) truffet afgørelse om, at fondens uddeling ikke kan anses som en almennyttig eller almenvelgørende uddeling.

Fonden har givet tilsagn om at dække de faktiske udgifter i 2014 til uddannelsesprojekter i tredjeverdenslande i 2014. Der er dels tale om en videreførelse af det hidtidige uddannelsesprojekt, dels tale om et nyt uddannelsesprojekt.

Fonden ønsker Skatterådets stillingtagen i form af en afgørelse om bindende svar, om den uddeling, som fonden foretager til det nye uddannelsesprojekt i 2014, kan anses som en almennyttig/almenvelgørende uddeling omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Det er fondens opfattelse, at Skatterådet med sin sammensætning er særligt egnet til at vurdere, hvad der kan karakteriseres som en almennyttig/almenvelgørende uddeling.

Fondens formål

Fonden foretager en række uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål.

Vedtægternes formålsbestemmelse er sålydende:

(...)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmålet er:

Kan uddelinger fra fonden til X vedrørende projektet anses for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål?

Spørgsmålet bør besvares: Ja.

(...)

Konklusion

En vigtig grundsten i skattereglerne omkring uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål er, at reglerne skal fremme bidrag til varetagelse af en lang række formål, som det offentlige system ikke selv - helt eller delvist - formår at varetage.

Det afgørende er formålet som sådant, og at donationerne til projektet kommer en bred skare af personer til nytte. I den konkrete sag er det uomtvisteligt, at en lang række mennesker i 3.verdens lande som følge af uddelingerne vil få direkte eller indirekte nytte af den omfattende og brede uddannelse i de pågældende lande.                                                                               

På baggrund af ovennævnte beskrivelse og argumentation er det derfor vores opfattelse, at SKAT kan svare "Ja" til det stillede spørgsmål om, at uddelingerne til uddannelsesprojektet i tredjeverdens lande anses for almennyttige eller almenvelgørende.

(...)

Repræsentanten har følgende bemærkninger til SKATs indstilling om afvisning:

"Skatterådets svar er fortsat meget vigtigt for Fondens beslutning om, hvorvidt der skal bevilges midler til en videreførelse af projektet [...], og Fonden [...] ønsker derfor fortsat sagen behandlet på Skatterådets møde [...].

Afgørelsen og de kilder, afgørelsen baserer sig på, giver [repræsentanten] anledning til at bemærke, at der er tale om en helt anden situation end den, Ombudsmanden har omtalt, som er omtalt i Den Juridiske Vejledning, og som er behandlet af Skatterådet i SKM 2013.327.SR.

Skatterådet har i SKM 2013.327.SR om de skattemæssige konsekvenser af rentetilskrivning på et lån udtalt:

"Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A.A.3.9 (om bemærkninger til SFL § 14), at et spørgsmål skal afvises, hvis fuldstændig det samme spørgsmål vedrørende samme periode er afgjort af en klagemyndighed eller er under behandling i en klagemyndighed.

Dette må efter SKATs opfattelse ligeledes gælde, såfremt spørger under benyttelse af overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, har indbragt den påklagede afgørelse for domstolene."

Der var således i denne afgørelse tale om, at Skatterådet blev anmodet om at tage stilling til fuldstændig det samme spørgsmål vedrørende samme periode, som samtidigt verserede ved domstolene.

Der er i den konkrete sag ikke tale om "fuldstændig det samme spørgsmål vedrørende samme periode". Fonden tager hvert år stilling til, om der skal foretages en ny uddeling. De påklagede ansættelser vedrørte indkomstårene 2009-2011 og det første projekt. Skatterådet er blevet anmodet om at tage stilling til de skattemæssige konsekvenser vedrørende et helt nyt projekt og for en anden periode, nemlig indkomståret 2014.

Endvidere skal jeg henvise til, at Ombudsmandens kritik netop havde til formål at sikre borgernes retsstilling:

"Baggrunden herfor er, at det er Ombudsmandens opfattelse, at hvis der i loven er tillagt borgerne en ret til at klage, og borgerne udnytter denne mulighed, har borgerne normalt krav på klageinstansens stillingtagen til klagen. Ombudsmanden udtaler yderligere, at dette krav kan fraviges enten ved lov eller i kraft af klagerens samtykke hertil (ved at klageren tilbagekalder klagen og beder underinstansen om genoptagelse)."

Det er Fonden [...]s ønske, at Skatterådet realitetsbehandler de stillede spørgsmål på Skatterådets møde, idet Skatterådets afgørelse har væsentlig betydning for, om projektet kan videreføres i 2015. Det er vores opfattelse, at en eventuel afvisning af at behandle sagen ikke på nogen måde vil kunne begrundes i hensynet til borgernes retsstilling. Tværtimod tilsiger hensynet til borgernes retsstilling, at den omstændighed, at SKAT for et tidligere indkomstår har taget stilling til et andet projekt vedrørende de samme skatteydere, ikke bør afskære skatteyderne fra at anmode Skatterådet om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et nyt projekt. "

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at uddelinger fra fonden til X vedrørende et projekt anses for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål.

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1.

Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:

1. Skatteministeren kan ikke træffe afgørelse om en ansættelse af skat, en vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj, herunder om de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger eller dispensationer.

2. Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3, og § 32 a, stk. 3.

3. Et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

4. Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Praksis

SKM2013.327.SR

SKAT havde i sagen truffet en afgørelse vedrørende en skatteyder for indkomstårene 2006-2010. Sagen vedrørte skattepligt af renteindtægter vedrørende nogle lån, herunder om der var aftalt henstand med rentebetaling. Skatteyderen havde efterfølgende påklaget afgørelsen til Landsskatteretten.  Han havde samtidigt bedt om et bindende svar på de skattemæssige konsekvenser for de ikke betalte renter i forbindelse med en påtænkt omlægning af det eksisterende lån. Skatterådet afviste at behandle anmodningen om bindende svar med den begrundelse, at en besvarelse af det konkrete spørgsmål ville forudsætte en forudgående stillingtagen til det spørgsmål, der var genstand for klagebehandlingen.

SKM2014.766.SR

Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om, hvorvidt spørger skulle afregne moms af et depositum, som spørger påtænkte at opkræve i forbindelse med indgåelsen af aftaler om sponsorkontrakter og sæsonkort. Anmodningen vedrørte samme (løbende) transaktion, som SKAT allerede havde truffet afgørelse i forhold til for så vidt angår tidligere perioder, og som var påklaget til Landsskatteretten. Skatterådet fandt, at idet afgørelsen var påklaget til Skatteankestyrelsen/Landskatteretten, kunne Skatterådet ikke træffe afgørelse i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4. Dette selvom det bindende svar og den påklagede afgørelse således ikke angik den samme periode.

Begrundelse

Der verserer en sag ved Landsskatteretten, som materielt svarer til nærværende anmodning om bindende svar vedrørende fonden.

SKAT har for tidligere år ikke anset fondens uddelinger til X for almennyttige (...)

Uddelingerne er anvendt til det tidligere projekt. Projektet består af udbud og afholdelse af kurser i tredjeverdens­lande.

Sagen er - efter anmodning fra repræsentanten - stillet i bero i Landsskatteretten.

Repræsentanten har den 5. februar 2014 anmodet om nærværende bindende svar.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4, at Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skatterådet i øvrigt i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Det er SKATs opfattelse, at Skatterådet bør afvise at behandle sagen, idet det taler afgørende imod en besvarelse af et bindende svar, hvis der verserer en sag for Landsskatteretten, der reelt omhandler samme skatteyder og samme skattemæssige vurdering af samme (løbende) disposition. Der er herved henset til, at Landsskatteretten er en overordnet myndighed set i forhold til Skatterådet. Dette gælder uanset, at der ikke er tale om samme periode.

Faktum i den påklagede afgørelse og i nærværende bindende svar er stort set identisk, og der er derfor efter SKATs opfattelse tale om samme løbende disposition.

Dette støttes endvidere af, at spørger i forbindelse med indgivelse af anmodningen vedrørende det bindende svar har anmodet Landsskatteretten om at stille den påklagede sag i bero - netop med henblik på at afvente Skatterådets afgørelse.

Indstilling

SKAT indstiller til Skatterådet, at anmodningen afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.