Dato for udgivelse | 24 Feb 2015 14:20 |
SKM-nummer | SKM2015.155.SR |
Myndighed | Skatterådet |
Sagsnummer | 12-073662 |
Dokument type | Afgørelse |
Overordnede emner | Ejendomsvurdering |
Overemner-emner | Ejendomsvurdering |
Emneord | Grundværdi, basisår, omberegning |
Resumé | Skatterådet ændrede grundværdien i basisåret, der var ansat forkert og for højt. |
Hjemmel | Skatteforvaltningsloven,Lovbekendtgørelse nr. 175 af 23-02-2011 § 33, stk. 3, jf. lov nr. 925 af 18-09-2012 § 3 stk. 10. Bekendtgørelse af vurderingsloven, LBK nr. 1067 af 30-08-2013 § 13 og § 33 stk. 18. |
Reference(r) | Vurderingsloven Skatteforvaltningsloven |
Henvisning | Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit H.A.5.2. |
Der var tale om en ejendom, som blev vurderet første gang pr. 1/10 2005. Der var i den forbindelse ansat en omberegnet grundværdi i 2004-niveau på 1.322.300 kr. på baggrund af en områdepris på 400 kr. pr. kvm.
Landsskatteretten har i en kendelse af 27-9-2012 taget stilling til grundværdiansættelsen i 2004 på den ejendom, den omhandlede ejendom er udstykket fra. Landsskatteretten ansatte 2004-grundværdien for den udstykkende ejendom ud fra en områdepris på 220 kr. pr. kvm.
SKAT og Skatterådet er jf. skatteforvaltningslovens § 14 afskåret fra at tage stilling i en sag, hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse.
En nyopstået ejendom har jf. vurderingslovens § 33 stk. 18 samme grundværdiniveau i basisåret som den udstykkende ejendom.
Det er en fejl, som må tilskrives vurderingsmyndigheden, at den omberegnede grundværdi var ansat med for høj områdepris.
Skatterådet genoptog ekstraordinært vurderingen pr. 1/10 2005 og ændrede den omberegnede grundværdi med basisår 2004 til 727.100 kr. der specificeres således:
5 byggeretter á 88.000 kr. |
440.000 kr. |
3554 kvm. á 110 kr. |
390.940 kr. |
Nedslag manglende udstykning og stort areal |
-103.868 kr. |
Omberegnet grundværdi |
27.072 kr. |
Omberegnet grundværdi afrundet |
727.100 kr. |
Afgørelsen fik skattemæssig virkning fra og med 21. februar 2008.