Parter

SKAT

mod

A

og

B

Afsagt af dommerfuldmægtig

Dennis Pagh Asanovski

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen handler om, hvorvidt det ur og den halskæde, som SKAT foretog udlæg i den 21. maj 2013, tilhørte B og udlægget derfor skal ophæves eller om genstandene tilhørte A og udlægget derfor skal stadfæstes.

SKAT har nedlagt påstand om, at udlægget stadfæstes.

A og B har nedlagt påstand om, at udlægget ophæves.

Oplysningerne i sagen

Den 21. maj 2013 blev SKATs pantefoged tilkaldt af politiet, idet politiet i forbindelse med anholdelse af A tidligere på dagen havde beslaglagt et armbåndsur af mærket Breitling model B 13352 og en gummihalskæde med guldstykker formet som små aber. Pantefogeden foretog udlæg i uret og halskæden.

Uret og smykkerne var ved at blive solgt på tvangsauktion, hvilken dog blev standset, idet As advokat, advokat NJ, efter en længere korrespondance med politiet og SKAT sendte e-mail af 15. december 2013, som måtte anses for at være en protest over udlægget, hvorfor sagen blev indbragt for fogedretten.

Af kvittering af 29. juni 2007 fremgår, at G1 har lavet

"...

1 stk. unika model aber

6 stk. alm. muffer

4 stk. alm. muffer

+ mat vedhæng.

..."

Ved erklæring af 28. september 2014 har G1 erklæret:

"...

Jeg har haft B som kunde tilbage i 2007/2008 hvor han fik fremstillet en Unika halskæde. En ca. 6 mm sort gummisnor med påmonterede guldstykker 14 karat med Abemotiv (ikke se, ikke høre, ikke tale) og nogle "alm" guldstykker 14 karat.

..."

Under retsmødet den 27. november 2014 fremlagde B et certifikat fra Breitling med serienummer 448363. Ved e-mail af samme dag bekræftede SKAT v/MS, at det er dette serienummer, der står på uret.

Forklaringer

B har forklaret, at den gummikæde og det ur, som A havde på under anholdelsen den 21. maj 2013, tilhørte ham. Han købte uret for 10 år siden under en ferie til Alanya, Tyrkiet. Han købte halskæden i 2006-2007.

For 1½ år siden var han ude at spise med A, hans far og en anden ven. Han bad A tage uret og halskæden med hjem, da han før har mistet sine ting, når han tog i byen. A og hans far tog bilen hjem. Han og den anden ven tog en taxa videre fra G2, hvor de havde spist.

Han skulle have haft uret og halskæden tilbage dagen efter, men samme aften fik han besked fra A om, at han havde fået uret og halskæden konfiskeret af politiet. Det var As klare forventning, at tingene ville blive udleveret til ham igen, da de jo tilhørte B.

Han har medbragt den originale æske med ekstra led til uret og certifikat for uret. Serienummeret er det samme på certifikatet og uret.

På SKATs repræsentants opfordring, beskrev B uret, der har tre skiver inde i uret og blå "baggrund".

Han tog kontakt til IM, der lavede halskæden i sin tid, som fremskaffede den originale kvittering. Det er IM, der har smeltet guldet om til de aber, der sidder på halskæden. Det er ham selv, der kom med guldet til IM. Han gik ikke ud fra, at IM har brugt "abeformene" til andre smykker, da halskæden var speciallavet til ham.

Han mener, at der var syv muffer på og med aberne "ikke se, ikke høre og ikke tale". Han fik støbt og monteret mufferne ad flere omgange. De to sidste abemuffer blev lavet inden for de sidste tre år. Kvitteringen er fra da kæden var lavet helt færdig. Halskæden er ufatteligt slidt i samlingen og har været limet flere gange. Der var også et mat vedhæng på halskæden, som fremgår af kvitteringen, men det blev senere afmonteret.

Der er tale om en unika halskæde. IM havde formene liggende, men han ved ikke, om han selv har lavet dem specifikt til ham. Han har ikke taget patent på abeformene. Det tog IM lang tid at lave halskæden.

A er en gammel kammerat, som han ikke har set siden konfiskationen af uret og halskæden. Hvis han ikke får tingene udleveret fra SKAT, vil han kræve pengene fra A.

Han kan ikke trække sine bankoplysninger fra dengang, han købte uret og halskæden, da han havde F1-Bank og derfor ikke længere har adgang til sine kontooplysninger fra dengang.

Parternes synspunkter

A anførte til støtte for sin påstand, at fogedretten ikke har haft forklaring fra A, men alene fra B, der forklarede, at han lånte uret og halskæde til A, da han selv skulle i byen og var bange for at miste tingene.

Bs forklaring er troværdig, og han er engageret i sagen, hvilket ses ved, at det er anden gang, at han møder. B har fremlagt dokumentation for halskæden i form af en kvittering og beskrev den meget præcist. Der var en usikkerhed omkring antallet af vedhæng på kæden. B købte den med 10 vedhæng - fire aber og seks almindelige. Han købte yderligere to vedhæng efterfølgende. Der er overensstemmelse mellem forklaringen herom og antallet af de vedhæng, der ses på billedet af denne.

B har endvidere meget præcist beskrevet uret og fremlagt certifikat med serienummer på, hvilket selvfølgelig skal bekræftes af SKAT.

Den af SKAT fremlagte sag om formodningsreglen er anderledes, idet B under nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at han er ejeren af uret og halskæden i form af kvittering og beskrivelse af genstandene.

SKAT erklærede under første retsmøde, at det ikke var nødvendigt at indkalde IM, da kvitteringen kunne lægges til grund, hvorfor det ikke kan tillægges processuelle skadevirkning, at han ikke har afgivet forklaring under sagen.

SKAT anførte til støtte for myndighedens påstand, at sagen er noget svækket af, at A ikke har afgivet forklaring. Bs forklaring om, hvor mange abemuffer der er på smykket, stemmer ikke overens med kvitteringen. Bevisbyrden for, at det er samme kæde, er derfor ikke løftet. Kvitteringen er ifølge Bs egen forklaring fremskaffet i forbindelse med sagen. IMs erklæring er også fremskaffet i forbindelse med sagen. IM har ikke nærmere oplyst om halskæden eller givet et kvitteringsnummer.

B kan have fået Breitling-æsken fra A, hvorfor æsken i sig selv ikke har den store bevismæssige betydning.

A bar uret og halskæden under anholdelsen, hvorfor det må formodes, at det er hans ejendele.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger det til grund som ubestridt, at A skyldte penge til staten, og at SKAT derfor var berettiget til at foretage udlæg hos ham.

Tvisten omhandler derfor alene ejerskabet over de udlagte genstande.

Uanset Bs nøjagtige beskrivelse af uret og halskæden og hans fremvisning of certifikatet, som havde samme serienummer som uret, og kvittering for halskæden, finder fogedretten ikke, at han har løftet bevisbyrden for, at uret og halskæden tilhørte ham og ikke A.

Retten har lagt vægt på, at det er usandsynligt, at B skulle bede A opbevare disse ting, fordi han selv skulle i byen, at A i den forbindelse skulle have taget uret og halskæden på, og at han blev anholdt samme dag, som han fik genstandene i sin varetægt.

D e r f o r   b e s t e m m e s

SKATs udlæg af 21. maj 2013 stadfæstes.