Parter

H1 A/S
(advokat Kåre Traberg Smidt)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Erik P. Bentzen og Malene Værum Westmark (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 14. oktober 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 13- 2891/2008).

Påstande

For landsretten har appellanten, H1 A/S, gentaget sin påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der har for landsretten været afholdt syn og skøn. Af skønserklæring af 9. juni 2014 afgivet af VC fremgår bl.a., at den udskrevne kildekode i bilag 4 overvejende er den samme som kildekoden på CD-rommen (bilag 4 a). Det fremgår endvidere heraf, at koden i bilag 4 og bilag 4 a funktionelt og teknisk svarer til det eksamensprojekt, som fremgår af bilag 12, og at koden i teknisk forstand er original og nyskabende. De valgte teknologier og principper var almindelig praksis i 2004.

Af skønserklæringen fremgår endvidere følgende:

"...

Spørgsmål 10

"...

Hvad skønnes værdien af koden i bilag 4/4a i november 2004 at være, hvis softwaren på dette tidspunkt var udviklet af en ekstern softwareudvikler eller erhvervet fra tredjemand? Skønsmanden bedes angive, hvorledes han foretager værdiansættelsen.

..."

Besvarelse

Det er ikke muligt objektivt at skønne værdien af software, hvis værdien forstås som markedsværdien af at besidde rettigheden til et givent stykke software. Denne værdi afhænger nemlig reelt ikke af softwarens omfang eller kompleksitet, men udelukkende af en værdi som markedet er villig til at betale for at udnytte softwaren.

Der er intet til hinder for at forestille sig software der er frembragt på en eftermiddag, der kan indbringe ejermanden enorme indtægter, eller for at forestille sig software der har taget hundredevis af mandeår at udvikle, men som aldrig indbringer ejermanden indtægter overhovedet.

Jeg har derfor fortolket dette spørgsmål som hvad der ville have været en forventelig pris for at få softwaren udviklet, såfremt opgaven var blevet udført på bestilling hos en sædvanlig dansk løsningsleverandør.

Typisk vil leverandøren forestå udviklingsarbejdet, mens bestilleren (kunden) vil have ansvaret for at specificere hvad softwaren skal kunne, enten i form af en kravspecifikation eller i form af løbende tilstedeværelse og specificering under udviklingsarbejdet (den agile metode).

Baseret på at kildekoden i bilag 4/4a består af knap 6500 ikke-blanke linjer skønner jeg at omfanget af arbejde der skulle udføres af softwareleverandøren ville ligge i størrelsesordenen 300-600 timer. (Altså en udviklingshastighed på 10-20 linjer kode per time). Den slags skøn er naturligvis præget af meget stor usikkerhed.

Den mængde arbejde der skal udføres af bestilleren (kunden) for at specificere løsningen, enten på forhånd i en kravspecifikation eller løbende i forbindelse med udviklingen, er erfaringsmæssigt af samme størrelse som selve udviklingsarbejdet.

Et samlet skøn for specifikations- og udviklingsarbejde er således 600-1200 timers arbejde. Med en timepris på 1000 kr. ville det altså koste 600.000 - 1.200.000 kr. at udvikle en sådan løsning inkl. specifikationsarbejdet.

...

Spørgsmål 12

"...

Har indholdet af de aftaler (om overgang af ejerskab, rettigheder og ophavsret)., som måtte være indgået dels ved overdragelsen til G2 Ltd. og dels ved videreoverdragelsen (indskuddet) i H1 A/S betydning for værdiansættelsen? Vil det forbedre skønsmandens mulighed for at besvare stillede spørgsmål, såfremt eventuelle aftaler fremskaffes?

..."

Besvarelse

Min fremgangsmåde for at skønne værdien (prisen) af kildekoden i bilag 4/4a har udelukkende taget udgangspunkt i selve kildekoden og er derfor uafhængig af hvilke aftaler der faktisk har været indgået om overdragelse af kildekoden.

Derfor ville min besvarelse af ovennævnte spørgsmål ikke være forbedret hvis sådanne aftaler forelå.

Det er ubestrideligt at den bedste måde at fastlægge prisen på software er ved at lade den overdrage i fri handel. Såfremt der er tale om en overdragelse der er sket under frie konkurrencevilkår, er handelsprisen den bedste indikation af softwarens værdi.

Det står dog klart ud fra sagens dokumenter at kildekoden ikke blev overdraget i fri og konkurrencepræget handel, men mellem to parter der privat aftalte vilkår og pris. I sådan en situation er den aftalte pris ikke nogen pålidelig værdiansættelse i sig selv.

..."

Forklaringer

OJ har for landsretten supplerende forklaret, at han og SL i 2004 udviklede et softwareprodukt "...", som var deres eksamensprojekt på Ingeniørhøjskolen. Softwareproduktet blev udviklet efter idé af VM fra firmaet G4 og var allerede dengang et færdigt og køreklart produkt. Han og SL overdrog produktet til G2 Ltd., og det blev herefter indskudt i H1 A/S, som var blevet stiftet umiddelbart forinden.

Der blev ikke udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med overdragelsen af softwareproduktet til G2 Ltd., ligesom han og SL ikke modtog betaling i den forbindelse. I løbet af det følgende 1-1½ år efter overdragelsen modtog SL dog 250.000 kr., mens han over ca. 3 år modtog 500.000 kr. Det var en forudsætning for betaling af beløbene, at der skete en omsætning af softwareproduktet.

I 2000 blev G1ApS stiftet af SK og ØS, og ca. samme år blev G2 Ltd. stiftet. Han var behjælpelig i forbindelse med stiftelsen af G1ApS, og nogle år efter stiftelsen af selskaberne medvirkede han til, at G2 Ltd. købte G1ApS. I 2003 blev han medlem af bestyrelsen i G2 Ltd., og han overtog i den forbindelse ledelsen af selskabet. G2 Ltd. ejes af en fond, som har forretningssted i Caribien. Han kan ikke råde over fonden. I november 2004 var der ikke ansatte i G2 Ltd. ud over ham og MA, som var "secretary", hvilket svarer til en dansk direktør. MA var hans svoger og er i dag afgået ved døden. SL har ikke været med i ejerskabet eller ledelsen af G2 Ltd., men han har i en periode været medlem af bestyrelsen i H1 A/S.

Til brug for indskud af softwareproduktet "..." i H1 A/S bad han og SL SK foretage en vurdering af produktet. SK drev virksomhed med udvikling af software og fastsatte værdien på baggrund af sourcekoden, forretningsplanen og designplanen. Hvis SK har modtaget beløb fra G2 Ltd., formoder han, at det vedrører betaling for vurderinger. Softwareproduktet "..." er i dag ændret væsentligt i forhold til 2004, men det bygger stadig på samme grundprincip og har samme udtryk. H1 A/S sælger licenser og support til "...", og selskabet er ikke i besiddelse af andre softwareprodukter. Omsætningen i H1 A/S er i dag på 1,2 - 1,6 mio. kr. pr. år, og totalomsætningen har fra 2004- 2014 været på 10-12 mio. kr.

Procedure

H1 A/S har for landsretten gjort gældende, at det med skønserklæringen er bevist, at den omhandlede software er identisk med den software, der dannede grundlag for SKs vurdering i 2004. Der er som følge heraf ikke grundlag for at tilsidesætte SKs vurdering, som heller ikke er uforenelig med skønsmandens skønnede omkostninger til udviklingen af softwareproduktet. Det bestrides ikke, at der påhviler selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der blev foretaget apportindskud af software og værdien heraf, men denne bevisbyrde er løftet.

Skatteministeriet har for landsretten gjort gældende, at H1 A/S ikke ved det foretagne syn og skøn har løftet den skærpede bevisbyrde for, at der er foretaget apportindskud i selskabet ved stiftelsen. Skønsmanden har ikke kunnet skønne værdien af softwaren, og H1 A/S har derfor heller ikke ved det foretagne syn og skøn bevist værdien af et eventuet indskudt softwareprodukt.

Parterne har herudover i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at der i en situation som den foreliggende påhviler H1 A/S en skærpet bevisbyrde for, at der er foretaget apportindskud af software ved stiftelsen af selskabet og værdien af en eventuel indskudt software.

OJ har forklaret, at han i 2004 var med til at udvikle softwaren "...", som blev overdraget til G2 Ltd., og at softwaren herefter blev indskudt i H1 A/S. Han har for landsretten forklaret, at han og SL i forbindelse med overdragelsen af softwaren ikke fik betaling, men at de i løbet af de følgende år modtog henholdsvis 500.000 kr. og 250.000 kr. Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for disse betalinger.

Selskabet G2 Ltd. er i England registreret som "dormant" og er således uden regnskabsmæssige posteringer. Af udskrift af balancer for G2 Ltd. fra henholdsvis 30. april 2004 og 30. april 2005 fremgår, at selskabet på disse tidspunkter alene havde aktiver og passiver for 100 £, og erhvervelse af software eller aktier fremgår ikke heraf. Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale, hvoraf G2 Ltd.'s erhvervelse af software fremgår, og OJ har forklaret, at der ikke er udarbejdet en skriftlig aftale i den forbindelse.

På denne baggrund er det ikke bevist, at G2 Ltd. har været ejer af softwaren "...", og landsretten tiltræder derfor, at H1 A/S som følge heraf ikke har godtgjort, at der er indskudt afskrivningsberettiget software i selskabet ved dets stiftelse.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 A/S betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 45.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens forløb, herunder at der har været afholdt syn og skøn.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

H1 A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 45.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.