Indhold
Dette afsnit handler, om hvordan den indeholdelsespligtige får adgang til skattekort (kaldet hovedkort), bikort og frikort for den skattepligtige.
Til brug for indeholdelse af A-skat laver Skatteforvaltningen skattekort og bikort eller frikort, hvis betingelserne herfor er opfyldt, vedrørende de skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år.
Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den skattepligtige, skal indhente skattekort, bikort eller frikort (e-skattekort) elektronisk fra Skatteforvaltningen.
Se KSL § 48, stk. 1.
Regler for indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort elektronisk, herunder om pligt til at opbevare skattekort, bikort og frikort, findes i KSLBek § 15. Se KSL § 48, stk. 10.