Indhold
Afsnittet beskriver reglerne, der gør det muligt for registrerede bygasselskaber at foretage indirekte opgørelse af afgifter for leverancer af gas til kogebrug i boliger (afregning efter fast takst).
Afsnittet indeholder:
-
Regel og lovgrundlag
-
Definition på indirekte opgørelse
-
Tilladelse til indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas
-
Virksomhedens manglende opfyldelse af en tidligere meddelt tilladelse til indirekte opgørelse
-
Fakturakrav vedrørende den afgiftspligtige mængde gas og afgiftens størrelse
-
Eksempel på indirekte opgørelse for et bygasselskab.
Regel og lovgrundlag
Registrerede virksomheder kan for en afgiftsperiode foretage indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas for leverancer af gas til kogebrug i boligenheder, når gassen afregnes efter fast takst. SE GASAL § 6, stk. 7-10.
Den afgiftspligtige mængde gas, som skal opgøres, er den faktisk leverede mængde gas til kogebrug i boligenheder ved overgangen til forbrug i afgiftsperioden. Se GASAL § 6, stk. 7, 2. pkt.
Ved indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde sker opgørelsen således ikke på baggrund af de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger i den pågældende periode. Se GASAL § 6, stk. 1, 1 pkt.
Se også:
Se også Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1291 af 8. december 2014 om ændring af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling.
Definition på indirekte opgørelse
Ved indirekte opgørelse forstås, at den afgiftspligtige gasmængde opgøres på basis af relevante parametre, men uden at der skal ske aflæsning af det målte individuelle gasforbrug, som er registreret på de installerede målere.
De relevante parametre til brug for den indirekte opgørelse kan eksempelvis være repræsentative stikprøver af forbruget hos de omfattede kunder og/eller målt gastilførsel til gasnette korrigeret for både nettab og målt forbrug hos de andre kunder.
Indirekte opgørelse kan også ske på andre måder, når den giver en tilsvarende præcision. Det kan f.eks. være en opgørelse, som er baseret på halvårlige repræsentative stikprøver.
Tilladelse til indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas
Skattestyrelsen giver efter ansøgning fra de registrerede virksomheder tilladelse til indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas. Se GASAL § 6, stk. 8.
Tilladelsen til indirekte opgørelse kan kun omfatte gas til almindeligt privat kogebrug i boligen og dermed ikke gas til opvarmning af boligen eller til andre formål. Forbrugeren skal være indforstået med, at der afregnes efter fast takst, ellers afregnes efter måling.
Ansøgningen fra den registrerede virksomhed skal være vedlagt en beskrivelse af den metode og de procedurer, som den registrerede virksomhed vil anvende ved den ønskede indirekte opgørelse. Se GASAL § 6, stk. 8, 2. pkt.
Selskabet skal have fået tilladelsen til at benytte indirekte opgørelse, inden selskabet kan anvende den indirekte opgørelse.
Skattestyrelsen giver tilladelsen til indirekte opgørelse, når der er rimelig sikkerhed for, at opgørelsen vil blive foretaget på betryggende måde. Se GASAL § 6, stk. 8, 1. pkt. Ved bedømmelsen heraf, foretager Skattestyrelsen en samlet vurdering, der tager udgangspunkt i, at de relevante parametre til opgørelsen skal kunne benyttes i en beregning af den afgiftspligtige mængde gas, som ikke afviger nævneværdigt fra den faktiske gasmængde. Der må ikke være indbygget afvigelser i beregningen, som systematisk undervurderer den faktiske gasmængde
Skattestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen til indirekte opgørelse. Se GASAL § 6, stk. 8, 3. pkt. Skattestyrelsen kan således i tilladelsen fastsætte i hvilket omfang ansøgningens beskrevne metode og procedurer skal anvendes af den registrerede virksomhed, når der foretages indirekte opgørelse.
Skattestyrelsen giver tilladelsen til indirekte opgørelse for en periode på tre år. Se GASAL § 6, stk. 8, 1. pkt.
Manglende overholdelse af vilkårene for tilladelsen til indirekte opgørelse
Hvis den registrerede virksomhed ikke opfylder vilkårene for tilladelsen til at foretage indirekte opgørelse inden for en afgiftsperiode (måneden), skal virksomheden straks meddele det til Skattestyrelsen. Se GASAL § 6, stk. 9, 1. pkt. Selskabets skal senest foretage orienteringen i den efterfølgende afgiftsperiode.
Den registrerede virksomhed skal endvidere foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas på grundlag af repræsentative stikprøver snarest muligt. Den opgjorte afgiftspligtige mængde må udenfor enhver rimelig tvivl ikke være mindre end den faktisk leverede mængde gas til de omfattede boligenheder i afgiftsperioden.
Fakturakrav vedrørende den afgiftspligtige mængde gas og afgiftens størrelse
Ved udlevering af gas, som er omfattet af en tilladelse til indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas, skal fakturaen ikke indeholder oplysninger om mængden af den afgiftspligtige gas og afgiftens størrelse. Se GASAL § 14, stk. 2, 3. pkt.
Eksempel på indirekte opgørelse for et bygasselskab
Nedenfor følger et eksempel på indirekte opgørelse for et bygasselskab, herunder med nærmere forklaring af beregningsmetoden i eksemplet.
Supplerende forklaring til eksemplet
Eksemplet viser et eksempel på, hvordan den indirekte opgørelse af bygas kan se ud for et bygasselskab fra 2015-2020.
For gas kan nettabet (forskellen mellem produktion og forbrug) variere en del afhængigt af, om det har været et varmt eller et koldt år, evt. brud på rør og typen af rør. Nettabet kan derfor variere på tværs af bygasselskaber. Det er derfor vanskeligt at fastlægge et nettab som en fast andel af den producerede mængde bygas. Modellen, der foreslås, tillader, at de forskellige bygasselskaber kan have forskellige nettab og deraf forskellige acceptintervaller.
Acceptintervallet viser, hvor stor en andel af produktionen, der skal være forbrugt. I eksemplet er acceptintervallet på 93-97 pct. Det betyder, at der må være et nettab på 3-7 pct.
Når den forbrugte mængde bygas ud af den samlede mængde bygas er inden for acceptintervallet, der fastlægges af Skattestyrelsen på baggrund af en konkret ansøgning, skal der ikke foretages korrektion i løbet af den treårige periode. Acceptintervallet er det interval, der som udgangspunkt accepteres. Hvis acceptintervallet ikke overholdes, kræves der yderligere dokumentation. Dokumentationen kan medføre, at overskridelsen af acceptintervallet accepteres.
Eksemplet tager udgangspunkt i antallet af normal kubikmeter (Nm3) gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ, der anvendes til kogebrug. I praksis vil bygas have en væsentlig lavere brændværdi pr. Nm3, da gassen er fortyndet med luft. Der skal derfor ske en omregning for at nå en brændværdi på 39,6 MJ.
I eksemplet er der taget udgangspunkt i en situation, hvor der i 2015 sendes 15 mio. Nm3 bygas ud i rørene. Der er 135.000 kogekunder, der har valgt indirekte opgørelse. Det gennemsnitlige forbrug, baseret på historiske data, er opgjort til 20,0 Nm3. Det giver et samlet forbrug hos kunder med indirekte opgørelse på 2,7 mio. Nm3, som det fremgår af eksemplet kolonne fem. Kunder med målt forbrug har i 2015 et forbrug på 11,5 mio. Nm3. Forbruget hos de målte kunder og kunder med indirekte opgørelse udgør det samlede forbrug i 2015, 14,2 mio. Nm3. Nettabet udgør 15 mio. Nm3 - 14,2 mio. Nm3 = 0,8 mio. Nm3, svarende til et forbrug på 94,7 pct. (14,2/15*100).
I 2016 bliver det samlede forbrug, opgjort som andel af produktion, 92,7 pct. Acceptintervallet er i eksemplet på 93-97 pct. Acceptintervallet overholdes derfor ikke i 2016. Derfor skal der foretages repræsentative stikprøver for at tjekke, om forbruget er steget, eller om der kan være andre forklaringer på det relativt høje nettab. De repræsentative stikprøver viser, at forbruget er steget, og der foretages derfor en korrektion af den mængde gas, der opkræves afgift af i 2016. 2017-forbruget baseres på de repræsentative stikprøver i 2016.
I anden periode er forbruget for 2018 baseret på repræsentative stikprøver hos kunderne med indirekte opgørelse. I 2019 er forbrugets andel af produktionen under acceptintervallet. Der foretages derfor repræsentative stikprøver hos kunderne med indirekte opgørelse. De repræsentative stikprøver viser, at forbruget ikke er steget, og samtidig konstateres der et brud på et rør. Derfor fastholdes forbruget på 20,3 Nm3.
Bygasselskaberne skal blandt andet ved uregelmæssigheder foretage repræsentative stikprøver for at skønne over gennemsnitsforbruget. De repræsentative stikprøver skal foretages blandt kunder, der har valgt indirekte opgørelse. Stikprøven skal måle et forbrug i løbet af et helt år. Hvis det ikke er muligt, skal den repræsentative stikprøve være baseret på en repræsentativ måned, og f.eks. ikke en sommermåned, hvor det må antages, at mange ikke er hjemme, hvilket medfører et lavere forbrug af bygas til kogebrug end i andre perioder.
En repræsentativ stikprøve kan være tilfældigt udtrukket. Det er også en mulighed at forsøge at tilrettelægge (stratificere) sammensætningen af stikprøven, hvis man på forhånd har de relevante oplysninger om respondenterne. Ved at bruge stratificering kan bygaskunderne opdeles i f.eks. bydel, antal personer i husstanden m.v., og derefter tages der simple stikprøver herfra.
Ved en tilfældigt udtrukket stikprøve skal forskellige husstandsstørrelser og geografiske områder stadig være repræsenteret i stikprøven for at sikre, at der ikke er skævhed i stikprøven.
Stikprøven skal være baseret på et 95 pct.-konfidensinterval.