Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne flytning af ledelsens sæde i de nævnte tyske GmbH selskaber, vil medføre at selskaberne i skattemæssig henseende anses for hjemmehørende til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, samt i henhold til den mellem Danmark og Tyskland indgåede dobbeltbeskatningsaftale, artikel 4?

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et norsk registreret aktieselskab etableret i 2007. Selskabet er i dag ejet af henholdsvis A og B.

A driver i dag investeringsvirksomhed, herunder med investering i blandt andet fast ejendom i en række forskellige lande. I Tyskland ejer A en række beboelsesejendomme. Samtlige beboelsesejendommen ejes gennem kommanditselskaber

Samtlige nævnte GmbH selskaber har samme administrerende direktør. Den administrerende direktør i selskaberne forestår både den overordnede og daglige ledelse i selskaberne.

Af administrative årsager påtænkes det nu at flytte ledelsens sæde i de tyske datterselskaber til Danmark. Flytningen vil effektivt ske ved, at selskabernes administrerende direktør, der aktuelt er bosiddende i Luxembourg, fremover vil varetage den daglige ledelse af selskaberne fra Danmark.

Alle ledelses aktiviteter i selskaberne vil således fremover, udelukkende, blive udført i Danmark. Henset til at den administrerende direktør vil være bosiddende i Luxembourg, vil dennes tilstedeværelse i Danmark, i forbindelse med udøvelse af ledelsesaktiviteter, naturligvis blive dokumenteret i form af flybilletter til og fra Danmark, samt møde- og beslutningsreferater for møder afholdt i Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

De tyske selskaber er alle stiftet og indregistreret i Tyskland. Samtlige selskaber har i dag vedtægtsmæssigt hjemsted i Tyskland, men er som følge af placeringen af ledelsens sæde skattemæssigt hjemmehørende i Norge. Af administrative årsager påtænkes det fremover at lade den administrative direktør udøve sine ledelsesaktiviteter i nævnte selskaber i Danmark. Således vil samtlige ledelsesopgaver vedrørende GmbH selskabernes overordnede og daglige ledelse fremadrettet blive udført fra Danmark og ledelsens sæde vil de facto være i Danmark.

Det følger af SEL § 1, stk. 6, at et selskab anses for hjemmehørende til Danmark, hvis selskabet er registreret i Danmark eller har ledelsens sæde inden for landets grænser.

For nærværende sag er spørgsmålet således om den administrerende direktørs udøvelse af ledelsesopgaver i Danmark, vil medfører at selskaberne anses for at have ledelsens virkelige sæde i Danmark efter SEL § 1, stk. 6.

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde i Danmark, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved vurderingen lægges der først og fremmest vægt på, hvor den daglige ledelse af selskabet er hjemmehørende.

I en afgørelse offentliggjort som TfS 1998, 607H blev spørgsmålet om ledelsens sæde forelagt Højesteret. I sin afgørelse tilkendegav Højesteret, at det afgørende moment var, hvor selskabets daglige ledelse blev varetaget, dvs. hvor direktionen havde sit sæde. Idet direktionen i selskabet var hjemmehørende i Danmark, fandt Højesteret således at selskabet, jf. SEL § 1, stk. 6, var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Ledelsesstrukturen i et Gesellschaft mit beschränkter Haftung (GmbH)

Det tyske Gesellschaft mit beschränkter Haftung (GmbH) minder i store træk om det danske anpartsselskab. Ledelsesstrukturen i et GmbH kan således bestå af henholdsvis en en-strenget ledelsesstruktur eller en to-strenget ledelsesstruktur.

I henhold til tysk selskabslovgivning forestås den daglige ledelse af et GmbH af den administrerende direktør (Geschäftsführer) eller, hvis der er flere direktører, af direktionen. Selskabet kan derudover have en bestyrelse (Aufsichtsrat), der fører tilsyn med selskabets direktør eller direktion. Selskabets bestyrelse er dog uden reelle ledelsesbeføjelser for så vidt angår den daglige ledelse, både i forhold til selskabet og den administrerende direktør eller direktionen.

I henhold til tysk selskabslovgivning opregnes der en række krav til selskabets administrerende direktør, herunder at direktøren skal være en fysisk person. Tysk selskabslovgivning indeholder derimod ikke krav om bopælspligt for den administrerende direktør, således kan en person, der bor permanent i udlandet ligeledes fungerer som selskabets administrerende direktør.

Det bemærkes, at vedtægterne for samtlige GmbH selskaber er enslydende. Af vedtægternes § 4 fremgår, at selskabet ledes af en eller flere Geschäftsführere. Geschäftsführeren er i henhold til vedtægterne berettiget til at binde selskabet i enhver henseende, ligesom Geschäftsführeren alene er underlagt instruktionsbeføjelse i forhold til selskabets generalforsamling.

Tilsvarende et dansk anpartsselskab, mødes generalforsamlingen, som udgangspunkt én gang årligt, hvor der træffes beslutninger om selskabets overordnede virke. Generalforsamlingen træffer beslutninger i henhold til en efter selskabets vedtægter fastlagt dagsorden.

Efter vedtægternes bestemmelser må det således lægges til grund, at den overordnede og daglige ledelse af selskaberne forestås af selskabernes administrerende direktør. Som konsekvens af den administrerende direktørs udøvelse af ledelsesopgaverne i Danmark, er det således spørgers opfattelse, at selskaberne i henhold til SEL § 1, stk. 6, vil blive anses for hjemmehørende til Danmark.

Skattemæssigt dobbeltdomicil

I tilfælde hvor to stater påberåber sig beskatningsretten, til et selskab indregistreret i den ene stat, må spørgsmålet løses af den mellem staterne indgåede dobbeltbeskatningsaftale.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland blev indgået 22. november 1995. Artikel 4, stk. 1, litra a og artikel 4, stk. 3 vedrører et selskabs skattemæssige hjemsted. Bestemmelsen har i dag følgende ordlyd:

Artikel 4, stk. 1, litra a
"1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«

a)      for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue;"

(...)
"3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde."

Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med OECD's Modeloverenskomst og skal således fortolket i overensstemmelse med kommentarerne hertil.

OECD's kommentar til artikel 4, stk. 3 blev ved revisionen af modeloverenskomsten i 2000 og senere udvidet i 2008. Det anføres i den nugældende formulering af kommentaren til artikel 4, stk. 3, at sædet for den virkelige ledelse er det sted, hvor de afgørende ledelsesmæssige og forretningsmæssige beslutninger, der er nødvendige for virksomhedens forretningsmæssige udøvelse, i det væsentligste træffes.

Kriteriet for hvor selskabets ledelse er hjemmehørende og dermed hvor selskabet skattemæssigt anses for hjemmehørende i henhold til den mellem Danmark og Tyskland indgåede dobbeltbeskatningsaftale er således enslydende med kriteriet i selskabsskattelovens § 1, stk. 6.

I sagen offentliggjort som TfS 1998, 607 H, skulle Højesteret tage stilling til om et selskab i relation til dagældende kapitaltilførselsafgiftslovs § 2 havde ledelsens egentlige sæde i Tyskland eller i Danmark. Højesteret udtalte i denne forbindelse:

"Efter § 2 i den nu ophævede lov om kapitaltilførselsafgift kan afgift kun afkræves her i landet, hvis "selskabets egentlige ledelse" har sit sæde her. Det citerede udtryk - som er i overensstemmelse med art. 4, stk. 3, i OECD's modeloverenskomst vedrørende dobbeltbeskatning - må forstås således, at hovedvægten skal lægges på, hvor selskabets daglige ledelse varetages. Det er almindeligvis direktionen, der varetager denne funktion, jf. aktieselskabslovens § 54, stk. 2, 1. pkt., og hovedvægten må derfor i disse tilfælde lægges på, hvor direktionen har sæde."

Nævnte citat er således udtryk for en forhåndsformodning for, at direktionen i vid udstrækning anses for at være selskabets virkelige ledelse. At direktionen netop er selskabets virkelige ledelse, styrkes i nærværende sag endvidere af selskabernes vedtægtsbestemmelser om Geschäftsführung hvoraf fremgår, at Geschäftsführeren i henhold til vedtægterne er berettiget til at binde selskabet i enhver henseende, ligesom Geschäftsführeren alene er underlagt instruktionsbeføjelse i forhold til selskabets generalforsamling.

På baggrund af ovennævnte er det således spørgers opfattelse, at selskaberne som følge af den administrerende direktørs udøvelse af ledelsesopgaverne i Danmark, i henhold til SEL § 1, stk. 6, vil blive betragtet som skattemæssigt hjemmehørende til Danmark.

Endvidere er det spørgers opfattelse, at selskaberne i henhold til den mellem Danmark og Tyskland indgåede dobbeltbeskatningsaftale, som følge af den administrerende direktørs udøvelse af ledelsesopgaverne i Danmark vil blive skattemæssigt hjemmehørende til Danmark.

Spørger har supplerende oplyst, at baggrunden for flytningen af ledelsens sæde skyldes forretningsmæssige og økonomiske hensyn samt et ønske om, at få samtlige selskaber underlagt ensartet beskatning.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at den nedenfor beskrevne flytning af ledelsens sæde i de nævnte tyske GmbH selskaber, vil medføre at selskaberne i skattemæssig henseende anses for hjemmehørende til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, samt i henhold til den mellem Danmark og Tyskland indgåede dobbeltbeskatningsaftale, artikel 4, stk. 1, litra a.

Lovgrundlag
Selskabsskattelovens § 1:

(...)
"Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat."

Forarbejder
L 35 1994-1995 (International beskatning)

(...)
2.D. Det er tvivlsomt, om der efter de gældende regler er hjemmel til at beskatte selskaber, der er indregistreret i fremmede lande, som fuldt skattepligtige, selvom selskabet faktisk ledes her fra landet. Ved lovforslaget indføres som supplement til de gældende regler en bestemmelse, hvorefter selskaber og foreninger m.v., der ledes fra Danmark, beskattes som fuldt skattepligtige her i landet.

Udvidelsen af grundlaget for fuld skattepligt skal ses på baggrund af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået. I tilfælde af, at flere lande efter deres interne regler anser et selskab m.v. for fuld skattepligtigt, bestemmer dobbeltbeskatningsoverenskomsterne som altovervejende hovedregel, at det skal anses for hjemmehørende i det land, hvor den virkelige ledelse har sit sæde. Ved lovforslaget gives der sikkerhed for, at Danmark kan udnytte den beskatningsret, der i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er tillagt bopælsstaten. Desuden sikrer lovforslaget, at det danske beskatningsgrundlag ikke udhules ved at selskaber, der ledes fra Danmark, undgår dansk beskatning ved at henlægge aktiviteterne til selskaber, der er indregistreret i et skattelyland.

(...)
Stk. 7 (nugældende stk. 6):

Ændringen er en justering af grundlaget for selskabers fulde skattepligt i Danmark, der er foreslået af Personskatteudvalget (Rapport fra Udvalget om Personbeskatning II, s. 251 f.).

Efter de nugældende regler er aktieselskaber m.v. indregistreret i Danmark fuldt skattepligtige her i landet. I den skatteretlige teori er der tvivl, om der efter de gældende regler er hjemmel til at beskatte selskaber, der er indregistreret i fremmede lande, som fuldt skattepligtige i Danmark, selvom selskabet faktisk ledes her fra landet. Der er ikke administrativ praksis for at anse disse selskaber for fuldt skattepligtige i Danmark. Den foreslåede ændring fjerner denne tvivl og sikrer, at selskaber m.v., der ledes fra Danmark også kan beskattes som fuldt skattepligtige her i landet.

I tilfælde, hvor flere lande efter interne regler anser et selskab for fuldt skattepligtigt, tillægges den fulde beskatningsret af selskabet efter dobbeltdomicilbestemmelsen i hovedparten af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster det land, hvor selskabets faktiske ledelse har sit sæde (effective management). Dobbeltdomicilbestemmelsen for selskaber forudsætter således, at der efter interne regler er hjemmel til at beskatte selskaber, der reelt ledes fra Danmark, som fuldt skattepligtige. Den foreslåede ændring præciserer denne hjemmel.

Lovforslaget sikrer, at det eksisterende beskatningsgrundlag ikke udhules, ved at selskaber, der reelt er danske, gennem indregistrering i udlandet undgår den fulde skattepligt i Danmark.

Efter forslaget anses et selskab for at være hjemmehørende her i landet, når selskabet er indregistreret her i landet, eller når selskabets ledelse har sæde her i landet.

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der i disse tilfælde er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår ledelsen af selskabet.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.
(...)

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat"

a) for så vidt angår indkomst- og formueskatter, en person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue;
(...)

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Praksis
TfS 1998, 607 HD

Sagen drejer sig om spørgsmålet, om der skulle betales kapitaltilførselsafgift af en aktieudvidelse, og herunder om selskabets ledelse havde sæde her i landet eller i Tyskland. Det sagsøgende aktieselskab vedtog i 1992 på en generalforsamling at udvide aktiekapitalen, og Told- og Skattestyrelsen fastholdt en af told- og skatteregionen truffet afgørelse, hvorefter der skulle betales en kapitaltilførselsafgift.

Selskabet gjorde gældende, at selskabets egentlige ledelse lå i Tyskland, idet selskabet var et datterselskab af et i Tyskland hjemmehørende selskab, og selskabet mente, at selskabet var omfattet af fritagelsesbestemmelsen i den dagældende lov om kapitaltilførselsafgifts § 2.

Højesteret tiltrådte, at selskabets ledelse havde sæde i Danmark, idet udtrykket den egentlige ledelse måtte forstås, således at der skulle lægges vægt på selskabets daglige ledelse varetages. Højesteret henviste til OECD's modeloverenskomst med artikel 4, stk. 3.

Cirkulære om international beskatning nr. 82 af 29/5 1997

(...)
2.1.1. Begrebet ledelsens sæde

Afgørelsen af om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. I så fald er det stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen.

F.eks. vil det kunne tillægges vægt, hvor der træffes beslutninger om, hvordan rettigheder i h.t. aktierne skal udøves. Tilsvarende vil der kunne lægges vægt på, hvorfra der forhandles om finansiering af selskabets aktiviteter. Det vil sige, at hvis beslutningerne i f.eks. et holdingselskab eller et investeringsselskab, der er indregistreret i udlandet, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet. Hvis alle møder og beslutninger vedrørende selskabets forhold foregår i udlandet, vil udgangspunktet være, at selskabet ikke har ledelsens sæde her i landet. Det er dog en forudsætning, at disse beslutninger reelt træffes i udlandet og ikke her i landet.

Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, f.eks. fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber, så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedr. selskabets ledelse tages, lægges til grund. Dette medfører, at hvis hovedparten af den ledelsesmæssige aktivitet, der foregår, sker i Danmark, så vil ledelsen blive anset for beliggende her i landet. Der lægges også i denne sammenhæng vægt på en vurdering af, hvor beslutningerne reelt træffes.
(...)

Den juridiske vejledning 2014-2

C.D.1.1.1.3 Hvor har ledelsen sæde
(...)
Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet.

I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde, hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde.

Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Den blotte aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted dog indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.
(...)

Begrundelse
Ifølge SEL § 1, stk. 6, er et selskab skattepligtig til Danmark, såfremt det kan anses for hjemmehørende her i landet, og at det enten er registret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet.

Det kan medføre, at et i udlandet registret selskab kan blive skattepligtigt til Danmark, såfremt det flytter selskabets ledelse her til landet. Om et selskab har flyttet ledelsens sæde her til Danmark beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold.

Det fremgår af lovens forarbejder, at der ved denne vurdering skal der lægges vægt på de beslutninger, der er forbundet med den daglige ledelse af selskabet. Typisk vil selskabet blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet. Der er i øvrigt ikke nærmere anvist hvilke forhold, der skal indgå ved vurderingen af om selskabet har ledelsens sæde her i landet.

Det er oplyst, at der påtænkes at flytte ledelsens sæde for de tyske selskaber fra Norge til Danmark. Disse selskaber er i dag skattepligtige til Norge som følge af placeringen af ledelsens sæde i Norge. Flytningen af ledelsens sæde vil ske ved, at selskabernes administrerende direktør, der aktuelt er bosiddende i Luxembourg, fremover vil varetage den daglige ledelse af samtlige 12 tyske selskaber. Samtlige ledelsesaktiviteter i selskaberne vil således herefter alene blive udført i Danmark.

Det er oplyst, at de tyske selskaber i sin struktur i store træk minder om det danske anpartsselskab. Det er oplyst, at den daglige ledelse af et GmbH efter den tyske selskabslovgivning udføres af den administrerende direktør. Det er efter den tyske lovgivning ikke et krav om, at selskabet ledes af en direktør med bopælspligt i Tyskland, således at et tysk godt kan have en direktør med fast bopæl i udlandet.

Spørger har endvidere fremlagt enslydende vedtægter for samtlige tyske GmbH selskaber, hvoraf det fremgår, at disse selskaber ledes af en eller flere Geschäftsfürerere. 

Det er SKATs opfattelse, at de tysk registrerede selskaber er at anse for hjemhørende her i landet. SKAT finder efter en samlet konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, at de tyske selskaber kan anses for at have ledelsens sæde i Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, idet selskaberne direktør vil udføre alle ledelsesfunktioner i Danmark både for vidt angår den daglige ledelse som den overordnede ledelse i selskaberne.

SKAT bemærker, at spørger har oplyst, at direktørens ledelsesaktiviteter vil kunne dokumenteres i form af flybilletter til og fra Danmark samt møde- og beslutningsreferater fra møder afholdt i Danmark.

Som følge af ovennævnte opstår der en dobbeltdomicil situation, idet de tysk registrerede selskaber er hjemhørende i to forskellige stater.

Spørger ønsker endvidere bekræftet om de tyske selskaber efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland kan anses for hjemhørende til Danmark.

Formålet med vedtagelse af selskabsskatteloven bestemmelse om ledelsens sæde var at skabe en sikker hjemmel til at beskatte selskaber, der er registret i fremmed lande, og som faktisk ledes her fra landet, idet det var tvivlsomt om der efter de dagældende regler var fuld skattepligtig til Danmark.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger i L 35 1994-1995 om international beskatning, at bestemmelsen skulle omfatte dobbeltdomicil situationen: "Ved lovforslaget gives der sikkerhed for, at Danmark kan udnytte den beskatningsret, der i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er tillagt bopælsstaten."

SKAT henviser også til retspraksis på området med dommen, der er gengivet i TfS 1998, 607 HD. Højesteret henviste i sine præmisser til, at der ved udtrykket "selskabets egentlige ledelse" har sæde her, skal der lægges vægt på, hvor selskabet daglige ledelse varetages.

Højesteret udtalte, at dette citat er i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst i artikel 4, stk. 3. Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med Tyskland har samme ordlyd, som OECD's modeloverenskomst.

Det er derfor SKATs opfattelse, at Danmarks aftale med Tyskland efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 3, om at beskatningsretten tillægges det land, hvor selskabet er hjemmehørende, er i den stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

Som følge af ovennævnte er det SKATs opfattelse, at det er Danmark, der har beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten indgået med Tyskland, idet de tyske selskaber anses som skattemæssigt hjemhørende til Danmark.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.