Spørgsmål

1. Vil A A.m.b.A.'s udstedelse af et pantebrev på 10.000 kr. til KommuneKredit samt optagelse af et pantsætningsforbud i selskabets ejendom være tilstrækkeligt til, at A A.m.b.A. omfattes af særbestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., således at fremtidige urealiserede kurstab på den renteswap, som knytter sig til lånet med pant i selskabets ejendom, kan fremføres fuldt ud til udligning af fremtidige gevinster på renteswappen i hele renteswappens løbetid? 

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A.m.b.A., der driver forsyningsvirksomhed, optog i indkomståret 2012 et variabelt forrentet lån, hvor renteudviklingen blev sikret ved optagelse af en swap. Både lån og swapaftale blev optaget i KommuneKredit.

Ved en forsyningsvirksomheds optagelse af lån og swaps i KommuneKredit stiller den lokale kommune garanti overfor KommuneKredit, hvorfor lån og swaps sædvanligvis ikke sikres ved pant i fast ejendom.

X Kommune har tilsvarende stillet sikkerhed for A A.m.b.A.'s lån og renteswap i KommuneKredit. Der er ikke krævet eller givet yderligere sikkerhed.

Ved udgangen af A A.m.b.A.'s indkomstår 2012 var renteswappens markedsværdi negativ med over 20 mio. kr. Renteswappen er underlagt tvungen lagerbeskatning og blev indregnet i selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabets skattepligtige indkomst for 2012 var negativ, mens selskabets netto finansieringsudgifter udgjorde over 40 mio. kr. Dette medførte, at selskabet alene kunne opnå skattemæssigt fradrag for 21,3 mio. kr. af sine nettofinansieringsudgifter.

Fradragsretten for den negative markedsudvikling på renteswappen blev fuldt ud begrænset efter renteloftet i SEL § 11 B, stk. 10, og selskabet kan alene fremføre begrænsningen til modregning i de kommende 3 indkomstår.

A A.m.b.A. overvejer nu, at KommuneKredit skal have pant i selskabets ejendom for det lån, som swappen knytter sig til. Hovedstolen på lånet udgør over 100 mio. kr., hvorved tinglysningsafgiften udgør en betragtelig sum.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det ønskes bekræftet, om A A.m.b.A.'s udstedelse af et pantebrev på 10.000 kr. til KommuneKredit samt optagelse af et pantsætningsforbud i selskabets ejendom, vil være tilstrækkeligt til, at A A.m.b.A. omfattes af særbestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., således at fremtidige urealiserede kurstab på den renteswap, som knytter sig til lånet med pant i selskabets ejendom, kan fremføres fuldt ud til udligning af fremtidige gevinster på renteswappen i hele renteswappens løbetid.

En renteswap er en finansiel kontrakt, hvorved to parter de facto aftaler at bytte rente betalinger i en aftalt periode. Renteswaps anvendes primært til afdækning af kursrisici for selskaber, som har et lån med variabel rente, og som ønsker en fast rente i stedet.

Renteswaps er omfattet af kursgevinstlovens § 29. Selskabers renteswaps er dermed omfattet af tvungen lagerbeskatning, hvorved årets udvikling i markedsværdien skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Den aktuelle markedsværdi af en swapaftale fremkommer ved, at de forventede resterende fremtidige betalinger i aftalen tilbagediskonteres.

Selskaber med nettofinansieringsudgifter over 21,3 mio.kr. omfattes som udgangspunkt af bestemmelserne om begrænsning af selskabets nettofinansieringsudgifter efter enten renteloftsmodellen eller efter EBIT- modellen, jf. SEL § 11 B og 11 C. Ved opgørelsen af selskabets nettofinansieringsudgifter indgår realiserede og urealiserede gevinster og tab på renteswaps.

Omfattes selskabet af renteloftsbestemmelsen, er hovedreglen, at alle beskårne fradrag bortfalder. Der findes dog den undtagelse, at fradragsbegrænsninger, som kan henføres til en finansiel kontrakt, kan fremføres til modregning i bruttogevinster i de efterfølgende 3 indkomstår. En evt. resterende begrænsning forælder efter udløbet af 3-årsperioden.

Ved vedtagelse af L254 af 30. marts 2011 blev det for selskaber muligt at fremføre beskårne kurstab på renteswap med pant i fast ejendom i hele swappens løbetid og ikke kun i 3 år.

Det fremgår af SEL § 11 B, stk. 10, 2. pkt.:

"Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører."

Formålet med den ændrede bestemmelse er at sikre ellers velkonsoliderede selskaber (grundet det meget lave renteniveau) imod at blive ramt af rentefradragsbegrænsningen i selskabsskattelovens § 11 B, hvis de har afdækket deres risiko på et variabelt forrentet lån i fast ejendom med en renteswap.

Det fremgår af lovforarbejder, Bilag11, til L84 2011, at:

"Undtagelsen er indført for at tage højde for udsving i kurserne på finansielle kontrakter, f.eks. som følge af ændringer af renteniveauet, og samtidigt sikre at rentebegrænsningsreglerne ikke omgås.

I mange tilfælde er værdien af swapaftalen faldet meget, hvorved der ved lagerbeskatningen konstateres store kurstab. Disse kurstab fortabes som nævnt ovenfor efter tre indkomstår.

Det foreslås, at de fradragsbeskårne urealiserede tab og de urealiserede gevinster på swapaftalen fordeles til modregning i kursgevinster henholdsvis kurstab over aftalens løbetid.

Dette opnås ved, at der kan ske fremførsel af fradragsbeskårne urealiserede tab på en renteswapaftale vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom til modregning i urealiserede gevinster på samme kontrakt i hele kontraktens løbetid og i kursgevinster, der realiseres i kontraktens ophørsår. Når et urealiseret tab er modregnet i en urealiseret gevinst, medregnes gevinsten ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (og derfor heller ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne)." (Vores understregning).

 

Det ændrede regelsæt bevirker for selskaber, som beholder renteswappen til udløb, at gevinster og tab på renteswappen med pant i fast ejendom reelt holdes ude af nettofinansieringsudgifterne.

Det fremgår ikke af lovforarbejderne, hvad der præcist skal forstås ved "en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom". Det er uklart, hvorvidt hovedstolen på lånet skal være sikret fuldt ud krone for krone ved pant i ejendommen, eller om det er tilstrækkeligt, at der er givet pant uanset størrelsen af pantet i forhold til lånets størrelse.

Retsstillingen på dette område anses for uafklaret, idet forholdet heller ikke ses behandlet i praksis (afgørelser, domme, litteratur) endnu.

Ud fra ordlyden af bestemmelsen må det anses som tilstrækkeligt, at der er optaget et pant i ejendommen. Det fremgår ikke, at pantet skal dække det fulde lån.

A A.m.b.A. overvejer at give KommuneKredit pant for et beløb mindre end lånets hovedstol, f.eks. 10.000 kr., og samtidig lade tinglyse et pantsætningsforbud på ejendommen, således at KommuneKredit forbliver eneste kreditor med tinglyst pant i ejendommen. Lånet vil derved være sikret ved pantet i ejendommen.

Der er tale om et A.m.b.A. der er ejet af andelshaverne, som er forsyningsselskabets forbrugere. Giver forsyningsselskabet underskud, da dækkes underskuddet ind via prisen på forsyningerne. Forsyningsselskabet adskiller sig derved fra et sædvanligt privatejet selskab, idet det er yderst utænkeligt, at det nogensinde kan forekomme, at forsyningsselskabet ikke er i stand til at betale sine kreditorer, og i yderste konsekvens gå konkurs.

Det fremgår af forsyningsselskabets vedtægter pkt. 4.2 og 4.3, at selskabets omkostninger beregnes og fordeles efter en af bestyrelsen udarbejdet tarif, og at bestyrelsen er forpligtet til at oplyse forbrugerne om tarifferne og ændringerne heri.

Det må derfor anses som en hypotetisk situation, at forsyningsselskabets økonomi kan blive så dårlig, at forsyningsselskabet ikke kan betale sine kreditorer, hvorved der er kreditorer, som på et tidspunkt vil gøre udlæg i forsyningsselskabets ejendom for at sikre deres tilgodehavende.

På baggrund heraf er det vores vurdering, at når långiver optager et pant på 10.000 kr., da vil dette være tilstrækkeligt til, at långiver reelt har sikret sit tilgodehavende, og i skattemæssig henseende bør dette være tilstrækkeligt til at opfylde kriteriet i undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt.

Spørgsmålet bør derfor besvares med et "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Vil A A.m.b.A.'s udstedelse af et pantebrev på 10.000 kr. til KommuneKredit samt optagelse af et pantsætningsforbud i selskabets ejendom være tilstrækkeligt til, at A A.m.b.A. omfattes af særbestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt., således at fremtidige urealiserede kurstab på den renteswap, som knytter sig til lånet med pant i selskabets ejendom, kan fremføres fuldt ud til udligning af fremtidige gevinster på renteswappen i hele renteswappens løbetid?

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 11 B

Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et grundbeløb på 21.300.000 kr. (2010- niveau). Der sker dog ikke fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, som overstiger indkomstårets renteindtægter, jf. stk. 4. Sådanne nettokurstab fremføres til modregning i skattepligtige nettogevinster på fordringer og renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifterne. Opgørelserne efter 3. og 4. pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven altid for beskåret først.

(...)

Stk. 4. Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter: (...)

3) (...)Urealiserede kursgevinster på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom medregnes ikke, men kan fremføres ved efterfølgende indkomstårs opgørelse af nettofinansieringsudgifter til modregning i urealiserede kurstab på samme kontrakt og i realiserede kurstab på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. (...)

(...)

Stk. 10. Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kunne fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de 3 efterfølgende indkomstår. Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber.

(...)

Forarbejder

L84 (2010/2011), bilag 11

Til nr. 17 og 19

Efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B kan selskaber maksimalt få fradrag for finansieringsudgifter svarende til standardforrentning af den skattemæssige værdi af deres aktiver. Der kan dog altid opnås fradrag for nettofinansieringsudgifter på 21,3 mio. kr. (2011-niveau). Sambeskattede selskaber opgør nettofinansieringsudgifter og eventuelle fradragsbeskæringer samlet.

I beregningen af nettofinansieringsudgifter indgår bl.a. visse gevinster og tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven.

Hovedreglen er, at alle beskårne fradrag bortfalder. Der er dog en enkelt undtagelse, idet beskårne kurstab på gæld og finansielle kontrakter kan fremføres til modregning i tilsvarende bruttogevinster i de efterfølgende tre indkomstår. Undtagelsen er indført for at tage højde for udsving i kurserne på finansielle kontrakter, f.eks. som følge af ændringer af renteniveauet, og samtidigt sikre at rentebegrænsningsreglerne ikke omgås.

En renteswap er en finansiel kontrakt, hvorved to parter de facto aftaler at bytte rentebetalinger i en aftalt periode. Renteswaps anvendes bl.a. til afdækning af rentekursrisici, eksempelvis hvis selskabet har et lån med variabel rente og ønsker fast rente i stedet. I givet fald indgås en swapaftale med f.eks. et pengeinstitut, hvor det aftales, at pengeinstituttet betaler den variable rente, mens selskabet betaler den faste rente.

Den aktuelle dagsværdi af en swapaftale fremkommer i princippet ved, at de forventede resterende fremtidige betalinger i aftalen tilbagediskonteres. Dagsværdiopgørelsen anvendesved værdiopgørelsen efter lagerprincippet.

Sædvanlige renteswapaftaler vil være omfattet af kursgevinstslovens regler om finansielle kontrakter, hvorved swapaftalen lagerbeskattes, jf. kursgevinstlovens § 29, og hvorved gevinster og tab på aftalerne indgår i beregningen af nettofinansieringsudgifterne i rentefradragsbegrænsningsreglerne.

Velkonsoliderede selskaber kan som følge af det meget lave renteniveau være blevet ramt af rentefradragsbegrænsningen i selskabsskattelovens § 11 B, hvis de har afdækket deres risiko på et variabelt forrentet lån i fast ejendom med en renteswap. Værdien af swapaftalen er faldet meget, hvorved der ved lagerbeskatningen konstateres store kurstab. Disse kurstab fortabes som nævnt ovenfor efter tre indkomstår.

Det foreslås, at de fradragsbeskårne urealiserede tab og de urealiserede gevinster på swapaftalen fordeles til modregning i kursgevinster henholdsvis kurstab over aftalens løbetid.

Dette opnås ved, at der kan ske fremførsel af fradragsbeskårne urealiserede tab på en renteswapaftale vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom til modregning i urealiserede gevinster på samme kontrakt i hele kontraktens løbetid og i kursgevinster, der realiseres i kontraktens ophørsår. Når et urealiseret tab er modregnet i en urealiseret gevinst, medregnes gevinsten ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (og derfor heller ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne).

Det skal bemærkes, at beskårne kurstab på renteswaps fortsat kan fremføres til modregning i bruttogevinster på gæld og andre finansielle kontrakter i de første tre indkomstår efter det år, hvor fradraget beskæres. Det bemærkes, at det er frivilligt, om selskabet vælger at modregne efter tre års reglen eller ej. Selskabet kan således vælge at undlade modregning efter tre års reglen, og i stedet fremføre det urealiserede tab på renteswapaftalen til modregning i gevinst på samme kontrakt i et senere indkomstår.

Samtidig skal urealiserede gevinster på en renteswap ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne, men kan fremføres ved beregningen af nettofinansieringsudgifterne til modregning i urealiserede tab på den samme kontrakt i hele kontraktens løbetid samt realiserede kurstab i kontraktens ophørsår. Det bemærkes, at dette alene har betydning for opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. De lagerbeskattede gevinster skal således medregnes ved indkomstopgørelsen, og de lagerbeskattede tab kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglen bevirker alene, at gevinsterne og tabene holdes ude af nettofinansieringsudgifterne. Det sikres således, at fradragene for de efterfølgende urealiserede tab ikke kan blive beskåret.

Eksempel på lagerbeskatningen af en renteswap (stærkt simplificeret og uden tilbagediskontering):

Et selskab har afdækket af 5-årigt ejendomslån på 100 mio. kr. med variabel rente. Afdækningen (renteswapaftalen) giver en fast rente på 5 pct. Aftalen indgås på markedsvilkår. Markedsværdien ved indgåelsen er 0. Umiddelbart efter aftalens indgåelse falder den variable markedsrente uventet til 4 pct., og renten forventes herefter ikke at blive ændret i aftalens løbetid (hvilket heller ikke sker).

Selskabet har som følge af swapaftalen hvert år en ekstra renteudgift på 1 mio. kr. (1 pct. af 100), idet selskabet betaler en rente på 5 mio. kr., mens det - uden swapaftalen - ville have betalt en rente på 4 mio. kr.. Samlet er der ekstra renteudgifter på 5 mio. kr.

Selskabet har andre nettofinansieringsudgifter på 20,3 mio. kr. i alle fem år. Der er ikke tilstrækkeligt med aktiver til at begrunde yderligere fradrag.

År 1: Markedsværdien ultimo vil være -4 svarende til de forventede ekstra renteudgifter på 4 mio. kr. i de resterende 4 år. Der vil samtidig være betalt en ekstra renteudgifter på 1 (svarende til årets renteforskel). Når swapaftalen lagerbeskattes er der således et urealiseret tab på 4 mio. kr. og en realiseret renteudgift på 1 mio. kr.

Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B medfører, at hele det urealiserede kurstab bliver fradragsbeskåret. Dette tab kan - med ændringsforslaget - fremføres til modregning i urealiserede gevinster på samme kontrakt i senere indkomstår. Renteudgiften på 1 mio. kr. kan fradrages inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.

År 2: Markedsværdien ultimo vil være -3 svarende til de forventede tab på 3 mio. kr. i de sidste 3 år, dvs. selskabet opnår en urealiseret kursgevinst på 1.

Der vil samtidig være en ekstra renteudgift på 1 mio. kr. (svarende til årets renteforskel). Tabet fra år 1 kan fremføres til modregning i den urealiserede kursgevinst i år 2. Renteudgiften på 1 mio. kr. kan fradrages inden for renteloftet på 21,3 mio. kr.

Resultatet i år 3-5 vil svare til år 2.

L 84 (2010/2011), bilag 34 - svar på henvendelse af 10. marts 2011 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

(...)

Skatteministeriet bemærker, at den foreslåede ændring er foretaget, efter at ejendomsbranchen har gjort opmærksom på en konkret problemstilling i forhold til renteswaps i forbindelse med finansieringen af fast ejendom. Baggrunden for ændringen er nærmere, at ejendomsselskaberne i de senere år har lidt tab på finansielle kontrakter som følge af det lave renteniveau. Med lovforslaget løses denne konkrete problemstilling.

Skatteministeriet finder imidlertid ikke, at der umiddelbart er behov for at udvide denne løsningsmodel til andre områder. Det er samtidig ministeriets vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre en generel lempelse af rentefradragsbegrænsningsreglerne for så vidt angår renteswaps.
(...)

Praksis

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.D.2.4.4.2.10

Fremførsel af beskårne kurstab - SEL § 11 B, stk. 10

Dette afsnit beskriver adgangen til at fremføre beskårne kurstab.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel: Fremførsel i tre år
• Undtagelse: Renteswaps på lån med sikkerhed i fast ejendom
• Modregning i bruttokursgevinster.

(...)

Undtagelse: Renteswaps på lån med sikkerhed i fast ejendom

Uanset reglen om fremførsel i tre år i SEL § 11 B, stk. 10, 1. pkt., kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap på lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.

Når et urealiseret tab er modregnet i en urealiseret gevinst, medregnes gevinsten ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (og derfor heller ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne).

Beskårne kurstab på renteswaps kan fortsat fremføres til modregning i bruttogevinster på gæld og andre finansielle kontrakter i de første tre indkomstår efter det år, hvor fradraget beskæres. Det er frivilligt, om selskabet vælger at modregne efter 3-års-reglen eller ej. Selskabet kan således vælge at undlade modregning efter 3-års-reglen og i stedet fremføre det urealiserede tab på renteswapaftalen til modregning i gevinst på samme kontrakt i et senere indkomstår. Samtidig skal urealiserede gevinster på en renteswap ikke medregnes i nettofinansieringsudgifterne, men kan fremføres ved beregningen af nettofinansieringsudgifterne til modregning i urealiserede tab på den samme kontrakt i hele kontraktens løbetid samt realiserede kurstab i kontraktens ophørsår.

Bemærk

Dette har kun betydning for opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. De lagerbeskattede gevinster skal således medregnes ved indkomstopgørelsen, og de lagerbeskattede tab kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglen bevirker kun, at gevinsterne og tabene holdes ude af nettofinansieringsudgifterne. Det sikres således, at fradragene for de efterfølgende urealiserede tab ikke kan blive beskåret.

Begrundelse

Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter renteloftsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kunne fradrages i kursgevinster, på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de tre efterfølgende indkomstår.

Der gælder dog en undtagelse vedrørende finansielle kontrakter i form af renteswaps på lån med sikkerhed i fast ejendom, hvorefter der kan ske fremførsel ud over de tre år. Undtagelsesbestemmelsen fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt.

Fradragsbeskårne urealiserede kurstab på en renteswap på lån med sikkerhed i fast ejendom kan således fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører.

Når et urealiseret tab er modregnet i en urealiseret gevinst, medregnes gevinsten ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (og derfor heller ikke ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne).

A A.m.b.A. har et variabelt forrentet lån, hvor renteudviklingen er sikret via en renteswap. Lånet er dog ikke sikret ved pant i fast ejendom, idet X Kommune har stillet sikkerhed for lånet.

Da undtagelsen i renteloftsreglerne kun omhandler renteswapaftaler vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom, er A A.m.b.A.'s renteswap således ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

Spørgsmålet er, om A A.m.b.A. ved udstedelse af et pantebrev på 10.000 kr. samt optagelse af et pantsætningsforbud i selskabets ejendom, kan blive omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Hovedstolen på lånet udgør over 100 mio. kr.

Spørgers repræsentant har oplyst, at tinglysningsafgiften vil udgøre en betragtelig sum, hvis der skal udstedes pant i selskabets ejendom for det lån, som renteswappen knytter sig til.

Ved pantsætning skal der betales en grundafgift på 1.660 kr. samt 1,5 % i tinglysningsafgift af pantsætningsbeløbet. Ved tinglysning af et pantsætningsforbud er det alene grundafgiften på 1.660 kr., der skal betales.

Det fremgår ikke af bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hertil, hvad der præcist skal forstås ved "en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom".

Det fremgår dog af forarbejderne, at undtagelsesbestemmelsen udelukkende er indsat for at løse en "konkret problemstilling i forhold til renteswaps i forbindelse med finansieringen af fast ejendom".

Det fremgår endvidere, at der skal være tale om, at låntagere "har afdækket deres risiko på et variabelt forrentet lån i fast ejendom med en renteswap", og at der skal være tale om en "renteswapaftale vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom".

Forarbejdernes eksempel på lagerbeskatning af en renteswap vedrører et selskab der "har afdækket af 5-årigt ejendomslån på 100 mio. kr. med variabel rente.".

Efter ordlyden i bestemmelsen og forarbejderne hertil, er det SKATs opfattelse, at der skal være en direkte tilknytning mellem lånet, hvor der er sikkerhed i fast ejendom og renteswappen, der afdækker risikoen på netop dette lån.

Denne direkte tilknytning opnås efter SKATs opfattelse ikke, hvor der blot udstedes et mindre pantebrev med sikkerhed i ejendommen, samt et pantsætningsforbud. Der er intet i bestemmelsens ordlyd, dens forarbejder eller lignende, der begrunder, at der ved vurderingen af, om man kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen, skal lægges vægt på risikoen for, at der foretages udlæg i ejendommen.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at A A.m.b.A. udsteder et pantebrev på 10.000 kr. til KommuneKredit samt optager et pantsætningsforbud i selskabets ejendom for, at A A.m.b.A. omfattes af undtagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 2. pkt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.