Parter

A
(advokat Christian Bachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Matthias Albertsen Brorsen)

Afsagt af byretsdommer

Astrid Lohmann Knudsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og AM-bidrag. Sagen drejer sig videre om, hvorvidt SKAT har tilsidesat sin vejledningspligt.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke hæfter for A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis 72.367,00 kr., 163.312,00 kr. og 179.542,00 kr.

Subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at hæftelsen skal nedsættes til et mindre beløb end 415.221 kr. efter rettens skøn.

Mere subsidiært, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren har ved stævning af 7. august 2013 indbragt Landsskatterettens kendelse af 7. maj 2013.

Af kendelsen fremgår:

"... 

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren hæfter for manglende A-skat og AM-bidrag.

Landsskatterettens afgørelse

2008

Klageren hæfter for A-skat med 59.177 kr. og AM-bidrag med 13.190 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

2009

Klageren hæfter for A-skat med 130.390 kr. og AM-bidrag med 32.922 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

2010

Klageren hæfter for A-skat med 143.164 kr. og AM-bidrag med 36.378 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klageren samt klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Klageren samt klagerens repræsentant har udtalt sig på et retsmøde for Landsskatterettens medlemmer.

Sagens oplysninger

Klageren driver en mindre vognmandsvirksomhed, CVR-nr. ... . Den primære aktivitet er som underleverandør af følgebiler til store og vanskelige transporter. Transporten foregår primært i Danmark.

Følgetransporten foregår i specialindrettede biler. Bilerne har blink på taget og har tydelige markeringer, der viser, at det er følgebiler.

Virksomheden har i 2008 udbetalt A-indkomst på 404.663 kr., mens der i 2009 er udbetalt 17.835 kr.

Klageren anvender i vidt omfang underleverandører i sin virksomhed. Det er typisk mindre virksomheder uden ansatte, som enten udfører transporten i egne biler til en timepris på 275 kr. i timen eller i virksomhedens biler til en timepris på 185 kr. i timen. Virksomheden har i 2009 fire følgebiler.

De chauffører, som anvender virksomhedens biler, må ikke bruge bilerne til kørsel for andre virksomheder.

Alle chauffører udfylder køresedler, som er i tre eksemplarer. Den ene beholder chaufføren selv, de to andre sendes ind til virksomheden hver 14 dag sammen med faktura. En kopi sendes videre til kunden i forbindelse med faktureringen og den sidste opbevares i virksomheden.

SKAT i ...2 har været på kontrol i virksomheden den 6. maj 2009 på baggrund af en anmeldelse om, at en af klagerens underleverandører, G1 Ltd., drev uregistreret virksomhed i Danmark. Der er foretaget en general momskontrol og kontroloplysninger vedrørende G1 Ltd. er medtaget til nærmere undersøgelse, dog ikke køresedler, som ikke var tilgængelige under kontrollen, som efter ønske fra virksomheden er foretaget hos G3. Bogholderen har vedrørende G1 Ltd. oplyst, at arbejdet er udført i Danmark, og at købet er bogført som varekøb i EU, samt at arbejdet er udført i virksomhedens biler.

Kontrolmaterialet er videregivet til SKAT i ...3, hvor underleverandøren behandles. SKAT i ...2 har ifølge sagsnotat rykket SKAT i ...3 flere gange for svar. Det fremgår af notatet, at sagsbehandleren i SKAT i ...3 er død, og at sagen er flyttet til en anden sagsbehandler.

Den 1. november 2010 har SKAT i ...2 drøftet sagen med SKAT i ...3. G1 Ltd.'s chauffør PSs skattepligt diskuteres, ligesom det skal undersøges, om der foreligger et lønmodtagerforhold.

På den baggrund er der aftalt et nyt kontrolbesøg i virksomheden den 11. november 2010, hvor klageren har deltaget. På mødet har klageren oplyst, at han altid har kontrolleret, at underleverandøren har et CVR-nr., og at virksomheden er momsregistreret.

Klageren har endvidere oplyst, at det alene er PS, som har udført kørsel for G1 Ltd., og at klageren kun har kontakt til ham. Betalingen er sket til en bankkonto i Nordea, på grundlag af de fremsendte fakturaer. Kontonummeret er oplyst af PS og fremgår ikke af de fremsendte fakturaer.

Klageren har været bekendt med, at PS hele tiden har boet i ...1.

Af fakturaen fremgår

-	G1 Ltd.
-	Suite hos G4, Gibraltar.
-	Dato
-	Fakturanummer
-	Modtager
-	Antal timer for G5, timepris på 185 kr. og det totale beløb.
-	Moms er angivet til 0 kr.
-	Betalingsbetingelser på 14 dage fra fakturaens datering.

Virksomheden har i alt i 2008 - 2010 modtaget fakturaer på henholdsvis 164.880 kr., 411.530 kr. og 454.729 kr. fra G1 Ltd.

SKAT har den 24. januar 2011 truffet afgørelse om, at de chauffører, som har anvendt virksomhedens biler, skal anses som lønmodtagere, og at klageren hæfter for manglende A-skat og AM-bidrag. Klageren har ikke gjort indsigelse mod, at der er tale om et lønmodtagerforhold. Efter aftale med klagerens revisor er indsigelsen vedrørende hæftelse udsat til en eventuel hæftelse vil blive gjort gældende.

SKAT retter ved afgørelse af 18. november 2011 kravet om hæftelse overfor klageren, efter forgæves udlæg hos chauffør PS, som er en af de chauffører, som har anvendt virksomhedens biler.

SKAT i ...2 afgørelse

Klageren hæfter for manglende A-skat og AM-bidrag for perioden 2008 - 2010 med i alt 415.221 kr., som fordeler sig således:

	2008	2009	2010
A-skat	59.177 kr.	130.390 kr.	143.164 kr.
AM-bidrag	13.190 kr.	32.922 kr.	36.378 kr.
I alt	72.367 kr.	163.312 kr.	179.542 kr.

Klageren har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og AM-bidrag af beløb udbetalt til PS. Klageren har hele tiden været bekendt med, at det faktiske samarbejde med PS ikke var i overensstemmelse med fakturaerne fra G1 Ltd. Det er endvidere klagerens pligt at sikre, at de bogførte fakturaer afspejler det reelle samarbejde, samt vurdere om der er tale om et lønmodtagerforhold.

Virksomheden har i perioden 2008 - 2010 haft ansatte chauffører, og klageren anses derfor at være bekendt med reglerne for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. PS har arbejdet på samme vilkår som de øvrige ansatte chauffører, jf. afgørelsen af 24. januar 2011.

Vederlaget til PS er udbetalt på grundlag af en faktura fra et selskab, som er etableret på Gibraltar. Klageren har ikke haft nogen kontakt til selskabet på Gibraltar, hverken i forbindelse med bestilling af kørslerne, afregning eller betaling. Klageren har kun haft kontakt til PS. Afregningen er sket til PSs danske bankkonto i Nordea.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har udvist forsømmelighed i forbindelse med betaling af vederlaget til PS, idet udbetalingen er sket direkte til PSs bankkonto, uden at der er foretaget indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Klageren har udvist forsømmelighed ved at have undladt at undersøge, om der er realitet bag selskabet på Gibraltar, når klageren samtidig viste, at PS var bosiddende i ...1, og at al transport blev udført i Danmark.

Ved SKATs kontrolbesøg den 6. maj 2009 blev der foretaget forskellige stikprøver i virksomhedens regnskabsgrundlag, samt medtaget oplysninger på samhandel med underleverandør, herunder samhandel med G1 Ltd.

På grund af SKATs tavshedsbestemmelse, har SKAT ikke mulighed for at orientere klageren om SKATs undersøgelser vedrørende hans underleverandør.

Ved kontrollen den 6. maj 2009 var der ikke adgang til virksomhedens køresedler, ligesom der ikke var nogle drøftelser af de enkelte underleverandørers beskæftigelsesforhold. SKAT har således hverken fremskaffet oplysninger, eller taget stilling til, om underleverandørens beskæftigelsesforhold kunne anses som et ansættelsesforhold eller en erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT foretager efterfølgende nogle undersøgelser af underleverandøren G1 Ltd. Disse undersøgelser giver anledning til, at SKAT vil undersøge beskæftigelsesforholdet nærmere. SKAT beder derfor virksomheden om møde den 11. november 2010, og denne gang med adgang til køresedler, så det er muligt at få belyst de konkrete kørsler. Ligesom SKAT sikrer sig, at klageren er til stede ved mødet.

SKAT tager stilling til beskæftigelsesforholdet straks efter at forholdet er belyst på mødet den 11. november 2010 i forslag til afgørelse af 23. november 2010 og afgørelse af 24. januar 2011. Det forhold, at SKAT har foretaget nogle stikprøver i andre dele af virksomhedens regnskabsmateriale, friholder ikke klageren for hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Der er henvist til kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, samt Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit A.A.4.3.3, anfører følgende vedrørende virksomhedernes forventning efter SKATs kontrolbesøg.

Klagerens påstand og argumenter

Det gøres primært gældende, at klageren ikke kan anses som arbejdsgiver i forhold til PS.

Subsidiært gøres det gældende, at hæftelsen skal nedsættes til et mindre beløb end 415.221 kr. efter Landsskatterettens skøn.

Til støtte for den primære påstand gøres det gældende, at klageren kan støtte ret på de fakturaer, som han har modtaget fra G1 Ltd., jf. den nyere EU-domstolspraksis, som foreligger og som er dokumenteret. Der henvises til EU-domstolens dom fra den 21. juni 2012 i to forenede sager, C 80-11 og C 142-11, vedrørende nægtelse af fradrag for moms.

Det fremgår af dommen, at det er SKAT, der har bevisbyrden for en virksomheds eventuelle kendskab til leverandørs fakturasvindel. SKAT kan ikke stille som krav, at skatteyderen er i besiddelse af andet bevis på leverandørernes leveringsdygtighed og evne til at foretage levering end en faktura, når der ikke foreligger en mistanke om uregelmæssigheder.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at hæftelsen ikke kan gøres gældende af SKAT for alle år fra 2008 til 2010 inkluderet, idet klageren ikke har udvist forsømmelighed fra et tidspunkt i 2009, således som det foreskrives i kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Med henvisning til dommen fra EU-domstolen gøres det gældende, at SKAT ikke har ført bevis for, at klageren har været i ond tro eller kan anses for at have handlet forsømmeligt, idet klageren har modtaget en reel faktura.

Til støtte for hæftelsen skal nedsættes for klageren, gøres videre gældende, at SKAT under kontrolbesøget den 6. maj 2009 gik helt målrettet efter at undersøge forholdene vedrørende G1 Ltd., da man havde modtaget anmeldelse fra tredjemand om, at virksomheden drev uregistreret virksomhed i Danmark.

På mødet den 6. maj 2009 modtog man basale oplysninger vedrørende organiseringen af klagerens vognmandsvirksomhed, hvor man brugte underleverandører, og det havde derfor været nærliggende at antage, at SKAT, jf. sin vejledningsforpligtigelse i forvaltningsloven, havde oplyst klageren om, at det ville være problematisk at fortsætte samhandlen med G1 Ltd. på uændrede vilkår.

Hertil kommer, at klageren, som driver en mindre erhvervsvirksomhed, og hans bogholder, G3, som ikke er revisions- eller skattekyndig, var bibragt en forventning om, at når man ikke hørte mere til sagen de følgende 18 måneder, ville sagen være at anse som henlagt fra SKATs side.

Situationen er under alle omstændigheder den, at havde SKAT reageret med vejledning, og var sagen ført til ende i foråret 2009 inden for en sædvanlig sagsbehandlingshorisont, ville klageren have kunnet minimere det tab, han nu lider ved hæftelsesafgørelsen på 415.221 kr., idet klageren alt andet lige ville have søgt professionel rådgivning hos sin revisor eller advokat, hvis problemstillingen var kommet åbent frem efter anmeldelsen til SKAT i foråret 2009.

Her ville han have haft mulighed for at afbryde forretningsforbindelsen til G1 Ltd. og PS og dermed havde bragt sig uden for hæftelse.

Det gøres derfor gældende, at hæftelsen skal nedsættes, som om hæftelsen var blevet afbrudt i maj 2009, og at SKATs manglende vejledning og usædvanlige lange sagsbehandlingstid bør komme SKAT til skade i denne situation.

Det bemærkes, at den pågældende chauffør PS tidligere havde arbejdet for større vognmandsfirmaer i samme område og havde anvendt selskabet G1 Ltd. som kontraktpart. Dette blev oplyst til klageren, da han antog selskabet til at hjælpe sig som underleverandør.

SKATs udtalelse på retsmødet

SKAT finder det beklageligt med den lange sagsbehandlingstid, men det kan ikke ændre ved det forhold, som Landsskatteretten skal tage stilling til, nemlig om der er udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse af A-skatter og AM-bidrag. På dette punkt indstilles derfor stadfæstelse.

Klageren må henvises til på anden måde at søge godtgørelse for eventuelle sagsbehandlingsfejl.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

SKAT har ved afgørelse af 24. januar 2011 anset forholdet mellem PS og klageren for et lønmodtagerforhold. Denne del af afgørelsen er endelig, og er ikke omfattet af SKATs afgørelse af 15. november 2011, hvorfor klagerens primære påstand afvises.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb overfor det offentlige, medmindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, nu arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, lov 2009 nr. 471).

PS har udført arbejde efter klagerens anvisninger og i klagerens biler, i lighed med klagerens tidligere ansatte chauffører. Det må således have stået klageren rimeligt klart, at vederlaget var A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og at der dermed skulle indeholdes A-skat og AM-bidrag. Det forhold, at klageren har modtaget fakturaer fra G1 Ltd. for arbejdet tillægges ikke afgørende betydning ved vurderingen af om vederlaget skal anses for A-indkomst, jf. Den Juridiske Vejledning, 2012, afsnit G.A.3.3.7. Der henvises endvidere til Højesterets dom af 31. marts 1999, TfS 1999, 377.

Klageren har således ikke godtgjort, at han ikke har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse.

Landsskatteretten har ikke taget stilling til klagerens indsigelser vedrørende sagsbehandlingstiden og den manglende vejledning, idet disse ikke har betydning for afgørelsens gyldighed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

..."

Af et af SKAT i ...2 udarbejdet sagsnotat fremgår, at man i april 2009 havde modtaget en anmeldelse om, at sagsøgeren benyttede en underleverandør G1 Ltd., der var uregistrerede i Danmark. Den 6. maj 2009 foretog SKAT kontrolbesøg hos sagsøgerens eksterne regnskabsfører. Køresedlerne var ikke tilgængelige. Sagsbehandlingen vedrørende PS foregik hos SKAT i ...3. Den 11. november 2011 blev der afholdt et nyt kontrolbesøg hos sagsøgeren. Efter gennemgang af sagsøgerens betaling af de chauffører, der kører i sagsøgerens biler, men som udsteder fakturaer, tilkendegav SKAT, at de fire chauffører, herunder PS, efter SKATs opfattelse var lønmodtagere.

SKAT fremkom den 23. november 2010 med forslag om, at de udbetalte ydelser skulle anses for A-indkomst, samt om hæftelse for ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag. Den 24. januar 2011 traf SKAT en endelig afgørelse herom, der ikke blev påklaget.

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har forklaret, at hans firma leverer følgebiler til vindmølletransporter. Firmaet betjener især én stor kunde, og opgaverne er ujævnt fordelt. Derfor er han gået over til freelanceansatte, idet han ikke kan garantere folkene 37 timer pr. uge. Han har ingen kontrakt med disse freelancere. Der er freelancere, der kommer med egen bil, andre kører i hans biler. Nogle dage har han brug for 25 chauffører. PS var tidligere ansat hos G2, og til dette firma udstedtes der fakturaer fra G1 på det arbejde PS havde udført. Han kom i kontakt med PS, der havde mulighed for at tage sine kørsler med over i sagsøgerens firma. PS havde ingen bil. Efter skiftet kørte PS udelukkende for sagsøgeren. PS fakturerede gennem G1. Fakturaerne vedrørte udelukkende de timer PS havde kørt som chauffør i sagsøgerens bil. Sagsøgeren var bekendt med, at 2-3 andre chauffører gjorde det samme. Han vidste, at de havde kørt for nogle store firmaer, og han fik at vide, at der ikke var problemer med fremgangsmåden. Chaufførerne oplyste, at det ikke var et problem, at G1 ikke tillagde moms. Han fik kørersedlerne, når han modtog fakturaerne. I 2007 havde han en ansat, og han kørte selv den anden bil. Han formidlede endvidere følgebiler fra forskellige underleverandører. Først i 2008 begyndte han at anvende selvstændige chauffører, der udstedte fakturaer. To af disse chauffører havde et CVR-nummer, og han betalte købsmoms. PSs firma var udenlandsk, og de tillagde ikke moms. I 2009 modtog han et brev fra SKAT, der ønskede at undersøge forholdene. Han var ikke klar over, at SKATs interesse rettede sig mod G1. Han bad om, at mødet blev afholdt hos hans bogholder. Han var ikke selv til stede. Han afleverede en række bilag til bogholderen før SKAT ankom, herunder vistnok køresedlerne. Han blev ikke orienteret om mødets indhold efterfølgende. Han modtog ingen påtale. Han fortsatte samarbejdet med PS. I november 2010 var der et nyt møde med SKAT, hvor han selv og bogholderen deltog. Han kunne ikke se, hvad SKAT gik efter. Han forklarede, hvad firmaet lavede. G1 blev ikke nævnt. SKAT sagde til ham, at de to chauffører, der kørte i regi af danske selskaber reelt var lønmodtagere, og at han ikke kunne fortsætte fremgangsmåden, hvor han modtog fakturaer. Han meddelte SKAT, at han ville ansætte de to ved årsskiftet. Han ændrede også PS, således at denne blev ansat ved årsskiftet. PS blev fyret i marts måned 2012. Timesedlerne blev altid opbevaret på hans private adresse. Han udstedte selv fakturaer på grundlag af timesedlerne hver uge. Det er muligt, at han under mødet i november 2011 sagde, at han firma ikke kunne fortsætte, hvis chaufførerne skulle garanterer 37 timer. Han husker ikke, at SKAT ringede til ham den 6. maj 2009. Den ansatte chauffør fik 135 kr. i timen. De chauffører, der skrev fakturaer på det udførte arbejde fik 180 kr. svarede til timeprisen i branchen. Chauffører, der stillede med egen bil fik en samlet timebetaling på 280 kr.

SE har forklaret, at hun laver sagsøgerens bogholderi. Sagsøgeren står selv for at køre lønnen over Dataløn, og han laver også alle fakturaer. Den 9. maj 2009 kom SKAT på kontrolbesøg. Hun blev bedt om at forevise regnskab og bilag. Herefter blev hun anmodet om at finde kontospecifikationer blandt andet vedrørende fremmed arbejde. Vedkommende fra SKAT stillede ingen spørgsmål, og vidnede arbejde blot videre. Hun udleverede muligvis kopi af en faktura fra G1. Hun fik ikke oplyst, at det var underleverandørerne eller specifikke underleverandører SKAT var interesseret i. Hun husker ikke, at der blev ringet til sagsøgeren vedrørende kørersedlerne. Hun husker ikke om køresedlerne var til stede. Hun forventede ikke en opfølgning fra SKAT, idet hun ikke fornemmede, at noget var galt. Det overraskede hende, at SKAT anmeldte et nyt kontrolbesøg i november 2010. Sagsøgeren var til stede. SKAT gik mere grundigt til værks, og hun blev klar over, at SKAT gik efter fremmed arbejde. SKAT bad om at få forevist fakturaer udstedt vedrørende chauffører, der havde kørt for sagsøgeren. SKAT gjorde under mødet opmærksom på, at der var problemer med de chauffører, der havde kørt i sagsøgerens egne biler, men havde ageret som selvstændige.

HD har forklaret, at hun er i 2009 var ansat ved SKAT i ...2. Primo 2009 modtog man 3 anonyme henvendelser vedrørende en personkreds, der udførte transportopgaver i regi af et ikke navngivet selskab. SKAT modtog oplysninger om navnene på to personer, herunder PS, der efter det oplyste boede i ...1. Vedrørende PS foregik den videre undersøgelse derfor hos SKAT i ...3. Den anden navngivne person boede efter det oplyste på en campingplads nær ...2, og vedrørende denne person foregik de videre undersøgelser ved SKAT i ...2. Begge navngivne personer var i følge folkeregisteret udrejst til Thailand. Der forelå på det tidspunkt ingen oplysninger om, hvilket selskab det drejede sig om. Der var flere aspekter i sagen, idet der var tale om personer registeret i Thailand, der arbejdede i regi af et ukendt selskab. SKATs undersøgelse vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt denne virksomhed var skattepligtig i Danmark. SKAT modtog oplysning om, at en af de involverede arbejdede for sagsøgeren. For om muligt at finde frem til underleverandøren blev der foretaget kontrolbesøg den 9. maj 2009. Hun var alene om at foretage kontrollen, der efter sagsøgerens ønske var henlagt til bogholderens adresse. Vidnet skulle blot gennemgå relevante bilag. Hun talte kort med bogholderen, hvorefter hun gennemgik råbalancen og kontospecifikationer, og fik tilladelse til at tage kopier heraf. Hun tog endvidere kopier af fakturaer fra underleverandører. Der var kun en enkelt udenlandsk underleverandør, G1 Ltd. G1 Ltd havde udstedt fakturaer vedrørende "G5". Der var intet, der knyttede PS til selskabet. Hun spurgte ind til køresedlerne, der ikke forefandtes for bogholderen. Hun ringede til sagsøgeren, der oplyste, at køresedlerne befandt sig på hans hjemadresse, men at han ikke var hjemme. De aftalte, at hun ville vende tilbage, såfremt hun havde brug for det. I den følgende tid forsøgte SKAT uden held at komme i kontakt med G1 Ltd, og man arbejdede videre med den navngivne person, der holdt til i ...2-området. SKAT henvendte sig hos to andre transportvirksomheder, der ligeledes brugte G1 Ltd. Fakturaerne var opbygget på en anden måde, og SKAT gik efterhånden ud fra, at G1 ikke var en reel virksomhed. Den kontakt, der var til SKAT i ...3 vedrørte ikke sagsøgeren, men hun lod "sagen" på sagsøgeren stå åben, da det fortsat kunne vise sig nødvendigt at få adgang til køresedlerne. Sagsnotatet p. 142 ff. er ført løbende. Hun sendte materialet vedrørende G1 til SKAT i ...3, da PSs sag blev undersøgt der. SKAT i ...2 og SKAT i ...3 arbejdede videre med G1. Man kontaktede uden held selskabsregisteret på Gibraltar. I efteråret 2010 blev man klar over, at PS nu var flyttet til Danmark, og undersøgelserne vedrørende G1 havde afdækket, at der reelt var tale om, at enkeltpersoner dækkede sig under selskabet for at undgå skattepligt. SKAT ønskede at afklare om PS var skattepligtig i Danmark og de køresedler, der ikke havde været til stede i maj 2009, var nu et vigtigt bevismateriale. SKAT havde aldrig betragtet sagsøgeren som anmeldt, og i 2009 kunne SKAT ikke sige til sagsøgeren, at man havde mistanke til PS. Der, var på grundlag som SKAT havde i maj 2009 ikke et sikkert grundlag for at sige, at PS var lønmodtager. Da SKAT i november 2010 fik adgang til yderligere oplysninger hos sagsøgeren, stod det klart, at PS var lønmodtager. Hun og en kollega har truffet afgørelsen herom.

Parternes bemærkninger

Sagsøgeren har gjort gældende,

Ad hæftelse/forsømmelighed:

at	A ikke mener, at der har bestået et tjenesteforhold mellem PS og A,
at	A ikke har udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 (dagældende § 15, stk. 2),
at	A kan støtte ret på de fakturaer, som han har modtaget fra G1 Ltd., jf. den nyere dokumenteret EU-domstolspraksis, jf. C 80-11 og C 142-11,
at	A har været i begrundet god tro med hensyn til, at der ikke var nogen indeholdelsespligt,
at	SKAT i A's sag ikke har ført bevis for, at A har været i ond tro,
at	SKAT i A's sag ikke har ført bevis for, at A har udvist forsømmelighed
at	der er tale om almindeligt køb af tjenesteydelser,

Ad ugyldighed:

at	SKAT under alle omstændigheder har tabt kravet på grund af sagsbehandlingsfejl og passivitet, og at kravet derfor ikke kan opretholdes,
at	SKAT ikke har opfyldt sin vejledningspligt,
at	SKAT har tilsidesat sin selvstændige pligt til at informere A om konsekvenserne, hvis der blev drevet uregistreret virksomhed hos en underleverandør, og at der var risiko for, at faktureringen blev tilsidesat, således at A kunne gardere sig mod yderligere tab,
at	A har lidt et retstab, som kunne være undgået, såfremt SKAT havde opfyldt sin vejledningspligt,
at	SKATs handlemåde må anses for at have været vildledende,
at	A ikke har modtaget brev fra SKAT om, at der forelå en anmeldelse,
at	SKAT har tilsidesat god forvaltningsskik,
at	SKATs sagsbehandlingstid har været kritisabel lang,
at	der er påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl hos SKAT som medfører at kravet ikke kan opretholdes,
at	Skatteministeriet ikke har opfyldt sagsøgers opfodring (1) og (2), hvilket må have processuel skadesvirkning for Skatteministeriet,

Ad erstatningsansvar og tab:

at	SKAT har handlet culpøst og derved pådraget sig et erstatningsansvar, svarende til at hæftelsen for skattekravet var blevet afbrudt i maj 2009,
at	hæftelsen under alle omstændigheder ikke kan gøres gældende af SKAT for alle tre år, idet A under alle omstændigheder ikke har udvist forsømmelighed fra det første kontrolbesøg den 6. maj 2009, således som det foreskrives i kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Sagsøgtes anbringender:

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A, idet denne var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlag udbetalt til PS i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hæfter for de ikke indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 (tidligere § 15, stk. 2).

Efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, med mindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af kildeskattelovens bestemmelser. Samme hæftelsesregel finder anvendelse vedrørende ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 (tidligere § 15, stk. 2).

Det påhviler således A at godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Det gøres gældende, at A ikke har godtgjort, at denne var i begrundet god tro med hensyn til, at der ikke var nogen indeholdelsespligt, og at A derfor hæfter for de ikke-indeholdte skatter og bidrag.

Til støtte for at A har udvist forsømmelighed, gøres det gældende, at de omhandlede vederlag klart er omfattet af de indkomstarter, som i henhold til kildeskattelovens § 43 henregnes til A-indkomst, og som i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 udgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere.

Som sagen foreligger oplyst, burde det på tidspunktet for udbetaling af vederlag til PS stå A klart, at det af PS udførte arbejde havde karakter af personligt arbejde i tjenesteforhold.

Af sagens faktiske oplysninger fremgår det således, at PS gennem hele forløbet udførte chaufførarbejdet i følgevogne stillet til rådighed af A, at det var A, som afholdt alle udgifter til følgevognen samt udgifter forbundet hermed, at der var taget højde for dette i den anvendte timepris, som var lavere end den timepris der anvendtes for chauffører med egne følgevogne, at PS ikke måtte anvende følgevognene til udførelse af chaufførarbejde for eventuelle øvrige kunder, at A indhentede arbejdsopgaverne og fordelte disse til de enkelte chauffører, herunder PS, at A først og fremmest sørgede for arbejde til de chauffører, der kørte A's egne følgevogne, herunder PS, at vederlaget var beregnet som en timeløn og efter det oplyste må antages at have været nettoindkomst for PS, at PS ikke havde andre hvervgivere på det tidspunkt hvor han udførte arbejde for A, at PS efter det oplyste må antages ikke at have været frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp og at de modtagne fakturaer ikke var tillagt moms.

Da samtlige ovenstående forhold i overensstemmelse med cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 entydigt taler for, at PS var ansat i tjenesteforhold, må det lægges til grund, at A burde være bekendt med, at de udbetalte vederlag udgjorde A-indkomst for PS, og at han havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 (tidligere § 15, stk. 2).

Det ændrer ikke herved, at chaufførerne ikke kunne være sikre på, at der løbende ville være arbejde til dem, idet dette ikke er en økonomisk risiko, som kan begrunde, at chaufførerne må anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Det kan endvidere ikke føre til en ændret bedømmelse, at det af PS udførte arbejde blev afregnet efter faktura, idet dette ikke har selvstændig betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om, at PS udførte personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. SKM2003.555.HR.

Derimod må det tillægges særlig vægt, at chaufførarbejdet blev udført i A's følgevogne, jf. SKM2012.599.VLR.

Da A har været bekendt med de faktiske omstændigheder, der indebærer, at vederlaget er lønindkomst, har A ikke haft føje til at anse PS som selvstændig erhvervsdrivende i relation til de omhandlede vederlag, og derfor er A ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, jf. bl.a. SKM2003.555.HR og SKM2012.375.VLR.

Den af A påberåbte EU domstolspraksis har ingen betydning for nærværende sag, hvor det alene skal bedømmes, hvorvidt A har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlaget til PS, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1. Bevisbyrden påhviler A, jf. bestemmelsens ordlyd samt SKM2003.555.HR og SKM2012.599.VLR. Af retspraksis fremgår klart, at det ikke har selvstændig betydning for dette spørgsmål, at PS udstedte fakturaer.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har begået sagsbehandlingsfejl.

Mødet den 6. maj 2009 vedrørte ikke A's arbejdsgiverforhold, og de oplysninger, herunder PSs køresedler, som var nødvendige for, at SKAT ville have kunnet foretage en vurdering heraf, var ikke tilgængelige på mødet.

A's anbringende, om at køresedlerne var tilgængelige på mødet, bestrides som udokumenteret.

Når der bl.a. henses til formålet med mødet den 6. maj 2009, samt det forhold at A ikke var til stede, gøres det endvidere gældende, at det på dette tidspunkt ikke på nogen måde lå klart, at der var tale om et lønmodtagerforhold. Dette blev derimod først klart efter mødet den 11. november 2010. SKAT har allerede derfor heller ikke tilsidesat sin vejledningspligt.

Dette gælder uanset, om køresedlerne var tilgængelige på mødet den 6. maj 2009 eller ej.

Dertil kommer, at A har været bekendt med de relevante faktiske omstændigheder og ikke har haft føje til at anse PS som selvstændigt erhvervsdrivende, ligesom A ikke har rettet henvendelse til SKAT med spørgsmål om indeholdelsespligten.

Det bestrides, at der har været tale om lang sagsbehandlingstid. Efter mødet den 11. november 2010, hvor det lå klart, at der var tale om et lønmodtagerforhold, fremsendte SKAT allerede den 24. januar 2011 afgørelse om, at de udbetalte ydelser skulle anses som A-indkomst.

Der var endvidere tale om en ansættelsesændring inden for den ordinære ansættelsesfrist, og SKAT var derfor under alle omstændigheder ikke underlagt reaktionsfrist fra kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

SKAT har jf. det ovenstående heller ikke udvist passivitet. Dertil kommer, at lovbundne krav i almindelighed ikke kan fortabes ved passivitet. Hæftelseskravet er endvidere ikke forældet, jf. forældelseslovens § 3.

SKATs sagshåndtering har ikke på noget tidspunkt bibragt A en berettiget forventning om, at denne ikke var underlagt indeholdelsespligt for så vidt angår A-skat og AM-bidrag, jf. bl.a. SKM2001.123.ØLR og TfS 1997, 331 V.

Det ændrer ikke herved, at SKAT på mødet d. 6. maj 2009 modtog nogle overordnede oplysninger om organiseringen af A's virksomhed, herunder brugen af underleverandører, jf. bl.a. TfS 2000, 844, SKM2009.39.ØLR og SKM2002.312.ØLR.

Allerede fordi de pågældende anmeldelser ikke vedrørte A, men derimod PS og G1 Ltd., har SKAT ikke handlet i strid med styresignalet offentliggjort i SKM2009.210.SKAT.

Det gøres herudover gældende, at tilsidesættelse af forvaltningsretlige ordensforskrifter, som eksempelvis reglerne om vejledningspligt, sagsbehandlingstid og afgivelse af oplysninger om anmeldelse ikke har betydning for afgørelsens indhold og derfor under alle omstændigheder ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed, jf. herved beskrivelsen i Forvaltningsret, sagsbehandling, 6. udgave, 1. oplag, side 388 og 389.

Det er uklart, hvorvidt A gør gældende, at SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen har pådraget sig et erstatningsansvar.

Det er i givet fald A, der har bevisbyrden for, at betingelserne for et sådant erstatningsansvar skulle være opfyldt.

Som ovenfor anført har SKAT ikke tilsidesat en vejledningspligt, ligesom der ikke har været tale om en lang sagsbehandlingstid af A's sag. Det bestrides på denne baggrund, at SKAT på nogen måde skulle have handlet culpøst i forbindelse med sagsbehandlingen.

Det gøres endvidere gældende, at allerede som følge af den af A udviste egen skyld er der intet grundlag for at gøre et erstatningsansvar gældende mod SKAT. På tidspunktet for udbetaling af vederlag til PS burde det således - som beskrevet ovenfor - stå A klart, at der var tale om et tjenesteforhold.

Rettens begrundelse og afgørelse

PS udførte chaufførarbejdet i en følgevogn tilhørende sagsøgeren, vedrørende hvilken sagsøgeren afholdt alle udgifter og bar al risiko. PS kunne ikke bruge bilen i forbindelse med arbejde for andre kunder, og det var i det hele sagsøgeren, der indgik aftalerne vedrørende transporterne og fordelte dem mellem sine chauffører. Der blev afregnet pr. time. Disse forhold taler entydigt for, at PS reelt var ansat i tjenesteforhold. Indbetalingen skete til en konto i Nordea, uanset at fakturaudstederen angiveligt var hjemmehørende på Gibraltar. Sagsøgeren må derfor have indset, at de udbetalte beløb udgjorde A-indkomst for PS, og at sagsøgeren derfor havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Det ændrer ikke herved, at PS ikke var sikret et fast timeantal.

Da sagsøgeren af de grunde, der er anført ovenfor var bekendt med de faktiske forhold. der medfører, at betalingerne havde karakter af lønindkomst, har sagsøgeren ikke haft føje til at anse PS som selvstændig erhvervsdrivende i relation til de omhandlede vederlag, hvorfor sagsøgeren i udgangspunktet er ansvarlig for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Den af sagsøgeren påberåbte EU domstolspraksis har ingen betydning for bedømmelsen af, hvorvidt sagsøgeren har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlaget til PS, ligesom denne praksis ikke har betydning for bevisbyrdefordelingen.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at SKAT i foråret 2009 undersøgte forholdene vedrørende et antal danskere bosat i udlandet, der i regi af et udenlandsk selskab udførte transportopgaver i Danmark. SKAT havde herunder blandt andet modtaget et tip om, at der på den måde blev udført opgaver for sagsøgeren. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at kontrollen, der i maj 2009 blev foretaget hos sagsøgeren, vedrørte det udenlandske selskab og de personer der udførte arbejde i selskabets navn, og SKAT i forbindelse med kontrollen hos sagsøgeren fandt en faktura fra G1 Ltd, men at køresedlerne, der senere dokumenterede sammenhængen mellem G1 Ltd og PS ikke var til stede i forbindelse med kontrolbesøget. Retten lægger derfor til grund, at SKAT i maj 2009 ikke havde noget grundlag for at påpege overfor sagsøgeren, at de der kørte for G1 var lønmodtagere, eller vejlede sagsøgeren herom. Kontrolbesøget kan endvidere ikke anses at have bibragt sagsøgeren en berettiget forventning om, at han vedrørende PS ikke var omfattet af indeholdelsespligten.

Under henvisning hertil, og da det i øvrigt af sagsøgeren anførte ikke kan føre til et andet resultat, frifindes sagsøgte.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne, der alene vedrører sagsøgtes udgifter til advokatbistand, fastsættes under henvisning til sagens genstand og karakter til 50.000 kr. Beløbet indeholder moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 50.000 kr.