Parter
H1.1 ApS v/ H1 A/S
(Hans Elgaard v/advokat Anne Bache)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Clara Trolle)
Afsagt af landsdommerne
Karen-Anke Tørring, Mikael Sjöberg og Janni Christoffersen (kst.)
Sagens baggrund og parternes påstande
Byrettens dom af 17. september 2013 (BS 43C-5832/2012) er anket af H1.1 ApS v/H1 A/S med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den omberegnede grundværdi pr. 1. januar 2002 af ejendommen beliggende ...1, ...2, ejd.nr. ..., skal forelægges Skatterådet i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat.
Appellanten, der siden 2002 har haft kendskab til den omberegnede grundværdi, har heller ikke over for landsretten påvist myndighedsfejl eller på anden måde anført omstændigheder, der kan føre til en ekstraordinær genoptagelse af vurderingen.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Henset til sagens udfald, omfang og værdi skal H1.1 ApS betale sagsomkostninger for landsretten med i alt 35.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal H1.1 ApS betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.