Sagens emne
SKAT har afslået jeres anmodning om aktindsigt.
Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Ved mail til SKAT af 24. oktober 2013 anmodede I om aktindsigt i følgende:
- Salæret til G1 (i form af kopi af fakturaer) i nedenstående sager og
- den omkostningsdækning SKAT har ydet modpartens advokat i de angivne sager, med angivelse af, om der er tale om 50 eller 100 procent refusion. I var ikke interesseret i den enkelte advokats navn, så navn og anden identifikation kunne streges ud. Eventuelt kunne der blot oplyses refusionsbeløb for hver af de angivne sager.
- BR af 14/06 2011, BS 1-308/2010 SKM2011.500.BR. VL af 30/05 2012, 3. afdeling, B-1654-411 SKM2012.357.VLR
- VL af 27/03 2012, 1. afdeling, B-0874-11 SKM2012.461.VLR. Her hører en byretsafgørelse til, som I mangler oplysninger på.
- BR af 30/05 2011, BS 5-1992/2008 SKM2011.412.BR. ØL af 14/05 2012, 5. afdeling, B-2004-11 SKM2012.285.ØLR
- BR af 05/01 2011, BS 5-414/2010. ØL af 28/11 2011, 20. afdeling, B-246-11 SKM2012.82.ØLR
- BR af 23/03 2009, BS 38-A2500/2008. ØL af 04/10 2011,15. afdeling, B-843-09 SKM2011.688.ØLR
- ØL af 11/06 2010, 20., B-1975-05. HD af 15/12 2011, 2. afdeling, 174/2010 SKM2012.95.HR
- ØL af 24/09 2007, 14., B-1143-06. Her hører en HR-afgørelse til, som I mangler oplysninger på.
Derudover anmodede I om aktindsigt i en eventuel aftale mellem SKAT/SKM og G1 om faste priser for standardsager.
SKATs afgørelse
I den påklagede afgørelse af 31. oktober 2013 har SKAT alene truffet afgørelse vedrørende anmodningen om aktindsigt for så vidt angår omkostningsgodtgørelse.
SKAT har afslået anmodningen, da oplysningerne vedrører advokaternes økonomiske og erhvervsmæssige forhold, og disse oplysninger er omfattet af SKATs tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17 og offentlighedslovens § 14.
Jeres opfattelse
I har nedlagt påstand om, at anmodningen om aktindsigt imødekommes.
Tavshedspligten kan ikke udstrækkes til at beskytte oplysninger om en advokats salær i en konkret sag, som staten helt eller delvist betaler, og som derfor har en klar offentlig interesse. Et enkelt salær siger jo intet om advokatens samlede indtægtsforhold eller lignende.
I ønsker ikke advokatens navn udleveret, ligesom alle oplysninger om klienter og sagernes genstand m.v. kan sløres. I er kun interesseret i salæret.
I har fra Skatteministeriet fået aktindsigt i G1's modstående salær. Ministeriet har her udstreget oplysninger om den pågældende skatteborger.
Skatteankestyrelsens afgørelse
I er ikke part i de oplysninger, der ønskes aktindsigt i, og anmodningen om aktindsigt skal derfor behandles efter reglerne i dagældende offentlighedslov (lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer). Af offentlighedslovens dagældende § 4, stk. 1, fremgår følgende om retten til aktindsigt:
"Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v."
Af offentlighedslovens dagældende § 14, 1. pkt., fremgår følgende:
"Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste."
På skatteområdet er der indsat en særlig bestemmelse om tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17:
"Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelse af deres arbejde bliver bekendt med. Forpligtigelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlig påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte."
Begrebet uvedkommende fortolkes restriktivt. Borgere og selskaber uden tilknytning til oplysningerne er uvedkommende. I anses således for uvedkommende i forhold til oplysningerne om omkostningsdækning til modpartens advokat i de angivne sager.
Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 til andre private end den, der har afgivet oplysningen, eller den, oplysningen er om.
Tavshedspligten gælder for alle oplysninger om økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold og ikke kun for oplysninger om indkomst- og formueforhold, som de omfattede myndigheder/personer får kendskab til under ligningen af den borger/virksomhed, som oplysningen er om, eller oplysninger af den nævnte karakter, som de får kendskab til ved administrationen af kildeskatteloven, jf. rapport af 31. august 2005 om ombudsmandens undersøgelse vedrørende et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen, side 85.
Oplysninger om omkostningsgodtgørelse til modpartens advokat i de angivne sager vil meget nemt kunne henføres til navngivne advokater.
At oplyse om omkostningsgodtgørelse til modpartens advokat i de angivne sager vil derfor være det samme som at oplyse om disse advokaters økonomiske forhold, hvori der ikke kan gives aktindsigt, jf. skatteforvaltningslovens § 17 og offentlighedslovens § 14.
Det følger endvidere af den særlige tavshedspligt, at I heller ikke er berettiget til aktindsigt efter princippet om meroffentlighed i den dagældende offentlighedslovs § 4, stk. 1, 2. punktum.
Vi stadfæster derfor SKATs afgørelse.