Parter

H1 Kirke
(advokat Niels Gade-Jacobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Nørregaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøgeren har under sagen nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at udgifter til købsmoms vedrørende investeringsgoder ikke kan medregnes ved H1 Kirkes sammenligningsgrundlag for 2009 til brug ved beregningen af momskompensation for velgørende foreninger mv.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 9. oktober 2012 følgende afgørelse:

"...

Klager: H1 Kirke

Klage over: SKATs afgørelse af 16. maj 2012

Sagen drejer sig om, at SKAT ikke har imødekommet kirkens anmodning om, at foreningen kan anvende 2004 som basisår, herunder anvende reglerne om at investeringsgoder kan holdes uden for momsgrundlaget, eller hvorvidt der kan beregnes et ny basisår hvert år, jf. § 1, stk. 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med kirkens repræsentant.

Sagens oplysninger

H1 Kirke (herefter benævnt kirken) blev godkendt efter ligningslovens § 8 A og 12, stk. 3, med virkning fra den 1. januar 2009, og blev dermed omfattet af adgangen til, at få tilbagebetalt moms via den særlige momskompensationsordning.

Kirken indgav ansøgning om momskompensation for 2009. Da kirken ikke havde været godkendt i 2004 efter ligningslovens § 8 A og 12, stk. 3, fastsatte SKAT et sammenligningsgrundlag for 2009, som momsgrundlag, på i alt 641.450 kr. I 2011 ansøgte kirken om momskompensation for året 2010. Det samlede tilbagesøgte beløb udgjorde 626.320 kr., og der blev ikke givet nogen momskompensation, dels med begrundelse om, at kirken ikke var godkendt i 2004, hvorfor bestemmelsen i § 1, stk. 4 skal anvendes, dels fordi der i forbindelse med ansøgningen for 2009 blev fastlagt et basisår, som også skal anvendes som grundlag for følgende år.

SKATs afgørelse

Kirkens basisår skal fortsat være 2009, på i alt 641.450 kr., og der er ikke er hjemmel i bestemmelserne til at fastsætte et nyt basisår.

Foreninger der var godkendt i 2004, skal ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, beregne en stigning i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004. Foreninger, der ikke var godkendt i 2004, skal have et beregnet basisår. Dette beregnede basisår kan ikke ændres for hvert ansøgningsår. Det er hensigten med momskompensationsordningen, at kompensere for en stigning i udgifter til købsmoms fra et fast basisår til ansøgningsåret. Foreninger der ikke var godkendt i 2004, skal dermed ikke have mulighed for et nyt beregnet basisår for hvert ansøgningsår.

Formuleringen i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007, § 1 stk. 4, om:

"...

told- og skatteforvaltningen fastsætter et sammenligningsgrundlag ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrører,

..."

henviser til det første ansøgningsår for den pågældende forening. Allerede fordi kirken først blev godkendt efter ligningslovens § 8 A og 12, stk. 3, pr. 1. januar 2009, skal kirken anvende det beregnede basisår for 2004, beregnet for regnskabsåret 2009 på i alt 641.450 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt principal påstand om, at kirken kan lægge 2004 til grund som basisår ved opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede kompensation, selv om kirken på dette tidspunkt ikke var godkendt efter ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at en opgørelse baseret på et gennemsnit af stigningsprocenten fra 2004, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, skal foretages separat for de enkelte kalenderår.

Bekendtgørelsens 1, stk. 4, er affattet således:

For foreninger, der ikke kan opgøre udgifter til købsmoms i basisåret 2004, fordi de dette år enten ikke var etablerede, kun var etablerede en del af året eller ikke var godkendt i henhold til ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 3, fastsætter told- og skatteforvaltningen et sammenligningsgrundlag ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrører.

Kirken var etableret i 2004 og er i stand til at fremlægge regnskabsmateriale, som dokumenterer omfanget af udgifter til købsmoms vedrørende dette år. Det medgives, at bestemmelsen bekendtgørelsens § 1, stk. 4, kan tolkes på den måde, at den afskærer brug af 2004 som basisår, når en forening ikke har været godkendt efter ligningslovens § 8A eller 12, stk. 3, i 2004.

Dog vedrører bestemmelsen foreninger, der ikke kan opgøre udgifter til købsmoms for året 2004. Kirken har det fornødne grundlag til at foretage denne opgørelse på. Godkendelse efter ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 3, har ikke betydning for, om en forening kan foretage en opgørelse af udgifter til moms.

Formålet med den særlige kompensationsordning er, at friholde velgørende foreninger for omkostninger til moms og herved sidestille dem med momsregistrerede virksomheder. Når grundlaget er til stede, bør det ikke komme kirken til skade, at man ikke var godkendt i 2004, men først har opnået godkendelsen på et senere tidspunkt. Det følger af formålet/hensigten med kompensationsordningen, at kirken kan anvende 2004 som basisår, når kirken har regnskabsmateriale mv., der muliggør en eksakt opgørelse for dette år.

Under møde i Landsskatteretten er der samtidig anført, at kirkens momskompensationsgrundlag for 2009 skal reguleres for investeringsgoder, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5.

Subsidiær påstand

Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 4, skal der opgøres et sammenligningsgrundlag, der findes ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrører. Heraf følger, at i en situation, hvor 2004 ikke kan anvendes som basisår, skal der foretages en opgørelse for det kalenderår, som ansøgningen vedrører, der er uafhængig af de opgørelser, som måtte være foretaget vedrørende tidligere år. Det er ikke korrekt, når SKAT vælger at anvende 2009 som basisår for 2010 og efterfølgende år. Dette giver bekendtgørelsesteksten ikke grundlag for, og det er samtidig en fremgangsmåde, som giver et tilfældigt resultat, der ikke danner et retvisende grundlag for momskompensation i de efterfølgende år. For kirken vil det forhold, at man i 2009 afholdte væsentlige udgifter til ombygning/renovering, føre til, at kirken i realiteten er afskåret fra at anvende kompensationsordningen. Det bemærkes, at omkostningsniveauet i 2010 også var påvirket af de afsluttende ombygnings/renoveringsarbejder, og at omkostningsniveauet herefter vil falde markant. Opgørelsen for 2010 skal ske uafhængigt af foregående år. I stedet skal der ske en tilbagebetaling af det tilbagesøgte beløb justeret i forhold til gennemsnittet af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms.

For så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse, må denne foretages af SKAT på ovenstående grundlag, idet der ikke er kendskab til gennemsnittet af stigningsprocenten.

Kirken er berettiget til hel eller delvist tilbagebetaling af moms efter retningslinjerne i momskompensationsordningen, således at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger m.v. med ændringer, at:

"...

Almennyttige og velgørende foreninger mv. godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, kan ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter. Der kompenseres for stigningen i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004 med en andel svarende til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad jf. dog stk. 3. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningens samlede indtægter jf. stk. 2. Der kompenseres ikke for udgifter til købsmoms, som allerede er godtgjort jf. momslovens § 45.

..."

(...)

"...

Stk. 4. For foreninger, der ikke kan opgøre udgifter til købsmoms i basisåret 2004, fordi de dette år enten ikke var etablerede, kun var etablerede en del af året eller ikke var godkendt iht. ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, fastsætter told- og skatteforvaltningen et sammenligningsgrundlag ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrører.

Stk. 5. Foreninger, der i 2004 har haft udgifter til købsmoms, der i henhold til momslovens § 43, stk. 2, kan betragtes som investeringsgoder, og som beløbsmæssigt udgør 100.000 kr. eller mere, kan holde disse udgifter ude af opgørelsen af grundlaget af købsmoms for basisåret 2004. I særlige tilfælde kan Skattecenter Bornholm efter ansøgning give tilladelse til, at betydelige udgifter af ekstraordinær karakter, kan holdes ude af opgørelsen for 2004. Med betydelige udgifter menes udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til foreningens samlede økonomi reelt vil udelukke foreningen fra momskompensationsordningen i en længere årrække. Ansøgning herom skal indsendes til Skattecenter Bornholm sammen med ansøgningen om kompensation. Et evt. nyt grundlag for købsmoms for 2004 kan anvendes første gang ved ansøgning om kompensation den 1. juli 2008 for udgifter i 2007.

..."

Det lægges til grund som ubestridt, at kirken først blev godkendt pr. d. 1. januar 2009 i henhold til ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 3. Derfor skal der fastsættes et sammenligningsgrundlag for det kalenderår som ansøgningen vedrører, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Det af repræsentanten anførte om, at kirken har det fornødne grundlag for at opgøre udgifter til købsmoms i 2004, giver ikke anledning til at ændre herved, og 2004 kan ikke lægges til grund som basisår.

Hvad angår den nedlagte påstand om, at udgifterne til købsmoms vedrørende investeringsgoder, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, ikke skal medregnes ved kirkens sammenligningsgrundlag for 2009, finder retten ud fra ordlyden af bekendtgørelsens § 1, stk. 5, at bestemmelsen kun omfatter udgifter, der er afholdt i 2004, jf. bestemmelsen om, at foreninger der i 2004 har haft udgifter til investeringsgoder, kan holde disse uden for grundlaget. Da de pågældende udgifter til købsmoms til investeringsgoder er afholdt i 2009, skal udgifterne medregnes ved opgørelsen af kirkens udgifter til købsmoms i 2009, jf. momskompensationsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, nr. 3.

Hvad angår den subsidiære påstand om, at der skal fastsættes et nyt momsgrundlag for hvert ansøgningsår, finder retten, at der skal fastsættes et momsgrundlag, som beregnes det for kalenderår, som ansøgningen vedrører, i nærværende sag i 2009. Herved har kirken i stedet for et basisår for 2004, et sammenligningsgrundlag for 2009, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Idet det heraf fremgår, at kan der ikke opgøres udgifter til basisåret 2004, fastsættes et sammenligningsgrundlag for det kalenderår, som ansøgningen vedrører.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 16. december 2013 anført følgende:

2. Anbringender

Momskompensation for velgørende foreninger blev indført med bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj, som trådte i kraft 1. juni 2007 (herefter benævnt "den oprindelige bekendtgørelse"). Bekendtgørelsen blev suppleret med et stk. 5 ved bekendtgørelse nr. 407 af 20. maj 2008 (herefter benævnt "suppleringsbekendtgørelsen"), som trådte i kraft 30. maj 2008.

Nedenfor beskrives den historiske baggrund og formålet med reglerne (afsnit I), beregningsmetoden (afsnit II), og endelig bestemmelsens ordlyd set i sin helhed og en opsummering (afsnit III).

I. Retsgrundlagets tilblivelseshistorie og formål

Reglerne om momskompensation til almennyttige og velgørende organisationer har sin baggrund i Aftaler om Finansloven for 2005 af november 2004, jf. bilag 6:

"...

Almenvelgørende foreninger

Almennyttige og velgørende organisationer har en række udgifter, som erhvervsdrivende i et vist omfang bliver kompenseret for ved fradrag eller godtgørelser. Det gælder blandt andet visse energiafgifter, som godtgøres, og den såkaldte købsmoms, der kan afløftes i momspligtige virksomheder.

Der er på den baggrund enighed om at undersøge, hvorvidt det er muligt delvist at kompensere almennyttige organisationer for sådanne udgifter i forbindelse med det almennyttige arbejde

..."

Reglernes baggrund var, at en række afgifter, herunder navnlig moms, blev pålagt velgørende organisationer, hvorimod erhvervsdrivende organisation ikke belastes af disse afgifter. At disse velgørende organisationer blev belastet af moms fandt man fra politisk side således uhensigtsmæssigt.

Den efterfølgende udarbejdelse af reglerne skete navnlig i dialog med lndsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO).

- Det oprindelige forslag til finanslov

Den 29. august 2006 blev forslag til finanslov for 2007 fremsat (L237), jf. bilag G. I dette lovforslag indgik der ikke en ordning om momskompensation for velgørende foreninger.

- Aftaler om Finansloven for 2007

I november 2006 indgås "Aftaler om Finansloven for 2007" mellem regeringen og de partier i Folketinget, som støttede finansloven for 2007, jf. bilag 2:

"...

Parterne er enige om at kompensere de velgørende foreninger for stigningen i deres købsmoms i forhold til 2004 (basisår) med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningernes samlede indtægter. Foreningernes indtægter kommer desuden fra offentlige tilskud. Med kompensationen for købsmoms af private indsamlede midler får de velgørende foreninger et stærkere incitament til at øge egenfinansieringsgraden.

...

Samlet set følges der hermed op på finanslovsaftalen for 2005 om at undersøge mulighederne for delvis kompensation af de almennyttige foreningers købsmoms.

..."

Det bemærkes, at der henvises til finanslovsaftalen for 2005.

Endvidere fremgår det, at det politiske ønske var, at ordningen skulle fungere således, at den belønnede og motiverede velgørende foreninger til at lade sig finansiere af private bidrag i størst muligt omfang.

Det blev senere implementeret i beregningsmetoden, således, at hvis en organisation modtager 90% af sine bidrag for offentlige tilskud beskæres dennes momskompensationsbeløb med 90%, jf. også afsnit II om beregningsmetoden nedenfor.

Formålet med ordningen var således,

at velgørende foreninger generelt lempes for momsbelastning, og

at tilskynde velgørende organisationer til at søge mindst mulig offentlig støtte.

Generelt medfører Skatteministeriets fortolkning, at velgørende foreninger, som ikke var godkendt i 2004, og som i senere ansøgningsår har haft ekstraordinære udgifter i forhold til foreningens samlede økonomi, reelt vil være afskåret fra at opnå momskompensation.

Det er ubestridt, at kirken de facto udelukkes fra at modtage momskompensation, hvis SKAT ikke ser bort fra kirkens ekstraordinære udgifter til istandsættelse i sagen. Denne konsekvens er i direkte modstrid med lovgivers hensigt med reglerne om momskompensation.

Tillægsbetænkningen til Finansloven

Den 30. november 2006 blev Tillægsbetænkning over forslaget til finansloven for 2007 fremsat (bilag G), hvori der bl.a. blev indsat tekstanmærkning nr. 107 vedrørende konto 09.21.10 om momskompensation. Tillægsbetænkning blev fremsat med henvisning til "Aftaler om Finansloven for 2007" (bilag 2) som bilag til Tillægsbetænkningen.

Af tillægsbetænkning over forslag til finanslov for 2007 fremgår af § 9 (Skatteministeriet), pkt. 38., at:

"...

Som ny tekstanmærkning indsættes:

»Nr. 107. ad 09.21.10.

Almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 8A, kan efter ansøgning få tilskud, der giver kompensation for købsmoms af privat indsamlede midler. Skatteministeriet fastsætter de nærmere de nærmere regler for tildeling af tilskuddet«

(Bilag G)

..."

Af anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 107 vedrørende konto 09.21 .10 fremgår, at

"...

09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger (tekstanen. 107) (Reservationsbev.)

På kontoen ydes delvis kompensation til almennyttige og velgørende foreninger omfattet af ligningslovens § 8A. (...) Samlet set følges der hermed op på finanslovsaftalen for 2005 om at undersøge mulighederne for delvis kompensation for de almennyttige foreningers købsmoms. Som led i finanslovsaftalen for 2007 er det besluttet, at velgørende foreninger fremover kompenseres for stigningen i deres købsmoms i forhold til 2004 (basisår) med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningernes samlede indtægter.

...

10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger

Den delvis kompensation af købsmoms er budgetteret på basis af forventninger om en stigning i de velgørende foreningers udgifter til købsmoms, samt en stigning i foreningernes egenfinansieringsgrad, idet foreningerne får et stærkere incitament til at øge deres egen finansiering.

(Bilag G)

..."

Af anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 107 fremgår, at

"...

Alle foreninger omfattet af ligningslovens § 8A kan søge om tilskud for at blive kompenseret for tilvæksten i deres købsmoms med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Tilvæksten i købsmomsen beregnes som købsmomsen i det løbende år fratrukket købsmomsen i basisåret i 2004.

(Bilag G)

..."

Derpå blev forslaget til finansloven 2007 af 13. december 2006 fremsat til vedtagelse i Folketinget med følgende bemærkning i forslaget til anmærkninger til nr. 107:

"...

Almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 8A, kan efter ansøgning få tilskud, der giver kompensation for købsmoms af privat indsamlede midler. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for tildelingen af tilskuddet.

(Bilag G)

..."

Den 12. marts 2007 anmodede Skatteministeriet ved Aktstykke nr. 88 Folketingets Finansudvalg om, at tekstanmærkningen nr. 107 blev ændret således, at tekstanmærkningen tillige gav mulighed for momskompensation til foreninger omfattet af ligningslovens § 12A, stk. 3, jf. bilag 4. Motivationen var følgende:

"...

Som led i finanslovsaftalen for 2007 er det besluttet at almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, efter ansøgning kan få tilskud, der giver kompensation for stigningen i deres købsmoms i forhold til 2004 med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad.

...

Ved en fejl er almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 12, stk. 3, ikke medtaget på FLO7, selvom dette forudsættes i finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Det foreslås, at kompensationsordningerne udvides til også at omfatte foreninger, der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3.

..."

Dette tiltrådte Folketingets Finansudvalg. På den baggrund gøres gældende, at finanslovsaftalen for 2007 skal indgå som fortolkningsbidrag i sagen.

Det var ikke fra lovgiver tiltænkt at begrænse ordningen økonomisk eller på anden måde indskrænke ordningen. Dette ses bl.a. af, at ordningen blev udvidet, da Skatteministeriet blev opmærksomt på, at foreninger efter ligningslovens § 12, stk. 3 ikke var medtaget i hjemmelsgrundlaget. Nedenstående er således finanslovens hjemmelsgrundlag til Skatteministeriet:

"...

Alle foreninger omfattet af ligningslovens § 8A [red. og § 12, stk. 3] kan søge om tilskud for at blive kompenseret for tilvæksten i deres købsmoms med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Tilvæksten i købsmomsen beregnes som købsmomsen i det løbende år fratrukket købsmomsen i basisåret i 2004.

..."

Anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 107 (bilag G) med red. bemærkning om § 12, stk. 3

Det gøres gældende, at det fremgår af Skatteministeriets hjemmelsgrundlag, at udgangspunktet for momskompensation var, at alle foreninger kan ansøge om momskompensation for stigningen i deres købsmoms sammenlignet med foreningernes udgifter i 2004. Problemet opstår, når foreningerne ikke eksisterede eller var godkendt i 2004, og derfor ikke kan have en "tilvækst" i momsudgifter beregnet fra 2004 (basisåret).

Skatteministeriet har under sagen fastholdt, at der ikke er hjemmel til en inddragelse af stk. 5 ved andre basisår end 2004. Det gøres gældende, at Skatteministeriet er forpligtet til ved sin fortolkning af bekendtgørelsen at inddrage baggrunden for og formålet med sit hjemmelsgrundlag; nemlig at alle velgørende foreninger i udgangspunktet skulle have momskompensation for deres stigning i udgifter regnet fra deres basisår.

Det bemærkes, at lovhjemlen ikke er en særlig "bred" bemyndigelse, som Skatteministeriet ellers anfører i sit svarskrift (side 6, afsnit 3). Der er nærmere tale om en sædvanlig formulering, som skal sikre Skatteministeriet hjemmel til administrativ iværksættelse og gennemførelse af lovens hensigt.

Den 2. maj 2007 udstedte Skatteministeren den oprindelige bekendtgørelse, som § 1 havde følgende ordlyd:

§ 1. Almennyttige og velgørende foreninger mv. godkendt i henhold til ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3, kan ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter. Der kompenseres for stigningen i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004 med en andel svarende til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad jf. dog stk. 3. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningens samlede indtægter jf. stk. 2. Der kompenseres ikke for udgifter til købsmoms, som allerede er godtgjort jf. momslovens § 45.

Stk. 2...

Stk. 3...

Stk. 4. For foreninger, der ikke kan opgøre udgifter til købsmoms i basisåret 2004, fordi de dette år enten ikke var etablerede, kun var etablerede en del af året eller ikke var godkendt iht. ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, fastsætter told- og skatteforvaltningen et sammenligningsgrundlag ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrører.

Særligt fremhæves stk. 4, hvorefter told- og skatteforvaltningen for foreninger - der som kirken - ikke var godkendt "i basisår 2004" af SKAT sker en fastsættelse af et "sammenligningsgrundlag ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrører"

Formålet med stk. 4 var således, at der blev beregnet et basisår på samme måde, som for foreninger, der var godkendt i 2004 eller før.

Parallelt med ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse foregik der en høringsproces om bekendtgørelsen, hvor der netop blev fremhævet en væsentlig svaghed ved brugen af et basisår, som indeholder ekstraordinære poster.

Skatteministeriet havde 3. april 2007 sendt et udkast til bekendtgørelsen om momskompensation i høring hos Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), jf. bilag J. Den 27. april 2007 svarede ISOBRO på høringsudkastet, at:

"...

Det fremgår af bilagets pkt. "3.2. Kriterium", at der kompenseres for stigningen i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004 med en andel svarende til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad.

Hertil skal ISOBRO anføre, at foreninger, der i 2004 har afholdt store momsbelagte udgifter bliver ramt med hensyn til muligheden for i årene efter 2004 at kunne opnå kompensation. ISOBRO finder dette forhold urimeligt. Det er derfor nødvendigt der findes en løsning, hvor disse på basis af regnskabsmæssig dokumentation kan ansøge fastsættelse af et nyt 2004- niveau.

..."

ISOBRO fremhævede således netop, at en indregning af ekstraordinære udgifter kunne medføre, at lovens formål ikke opnås.

Den 21. december 2007 sendte Skatteministeriet et udkast til ændringen af bekendtgørelsen i udkast, jf. bilag K. I følgeskrivelsen til høringsudkastet angav Skatteministeriet, at:

"...

Baggrunden for forslaget er, at nogle foreninger netop i basisåret 2004 har haft ekstraordinære udgifter til eks. vis reparation af bygninger og dermed har de ikke i efterfølgende år en stigning i deres momsudgifter. Idet momskompensationsordningen forudsætter en stigning i momsudgifter, medfører de ekstraordinære udgifter, at nogle foreninger udelukkes fra momskompensation iht. nævnte bekendtgørelse.

..."

Skatteministeriets følgeskrivelse er ikke helt præcis, idet denne omtaler, at "nogle foreninger netop i basisår 2004 har haft ekstraordinære udgifter til eks. vis reparation af bygninger". Mere præcist ville det være, hvis følgeskrivelsen havde henvist til, at indvendingen fra ISOBRO var rettet mod det urimelige i, at foreninger, som har haft ekstraordinære udgifter i basisåret, vil være afskåret fra at få momskompensation på grund af denne tilfældighed.

Som bekendt er det ubestridt, at kirken netop har haft "ekstraordinære udgifter" til "reparation af bygninger" og dermed - med den tolkning som SKAT anvender - udelukkes fra momskompensation.

Den 20. maj 2008 blev der som konsekvens af ISOBRO's fremhævelse af, at tilfældige og usædvanligt store momsbelagte udgifter kunne ødelægge mulighederne for at få momskompensation, indført et stk. 5 ved suppleringsbekendtgørelsen (bilag 5):

"...

Stk. 5. Foreninger, der i 2004 har haft udgifter til købsmoms, der i henhold til momslovens 43, stk. 2, kan betragtes som investeringsgoder, og som beløbsmæssigt udgør 100.000 kr. eller mere, kan holde disse udgifter ude af opgørelsen af grundlaget af købsmoms for basisåret 2004. I særlige tilfælde kan Skattecenter Bornholm efter ansøgning give tilladelse til, at betydelige udgifter af ekstraordinær karakter, kan holdes ude af opgørelsen for 2004. Med betydelige udgifter menes udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til foreningens samlede økonomi reelt vil udelukke foreningen fra momskompensationsordningen i en længere årrække. Ansøgning herom skal indsendes til Skattecenter Bornholm sammen med ansøgningen om kompensation. Et evt. nyt grundlag for købsmoms for 2004 kan anvendes første gang ved ansøgning om kompensation den 1. juli 2008 for udgifter i 2007.

..."

Den 28. august 2007 blev Finansloven for 2008 fremsat (bilag H). Det er ubestridt, at ordlyden i Finansloven for 2008 blot gentager, hvad der fulgte af det lovforberedende arbejde i forbindelse med Finansloven for 2007, hvilket også er sket i Finansloven for 2009 (bilag 3).

II. Beregningsmetoden

Det er ubestridt, at stigningsprocenten udgjorde 103,0363 %. Der er heller ikke uenighed om, at formlen at fastslå et beregnet basisår - dvs. i tilfælde, hvor 2004-materiale ikke kan bruges - efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4 er følgende:

	Ansøgerens købsmoms i ansøgningsåret
Basisår =		X 100
	(Stigningsprocenten + 100)

I 2009 ansøgte kirken om kompensation for momsudgifter for DKK 1.302.377. Herefter blev sammenligningsgrundlaget eller basisåret udregnet således:

	DKK 1.302.377
		x 100 = DKK 641.450
	(103,0363 % + 100)

Sagen drejer sig om, at beløbet DKK 1.302.377 ubestridt indeholdte ekstraordinære omkostninger, og derfor gøres det gældende, at bekendtgørelsens § 1, stk. 5 finder anvendelse, således at dette beløb kan nedsættes for investeringsgoder efter momslovens § 43, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, 1. pkt.

Konkret modtog kirken DKK 660.927 (DKK 1.302.377 - DKK 641.450) i momskompensation for sine udgifter i 2009, men har efterfølgende ikke kunne få momskompensation af SKAT højde ansættelse af basisåret.

Inden beløbet på DKK 660.927 udbetales til kirken skal det multipliceres med egenfinansieringsgraden - dvs. hvor stor en del af kirkens økonomi, som er privat finansieret. Kirken var 100 % privatfinansieret, og derfor modtog kirken DKK 660.927.

Havde kirken været 80 % finansieret af offentlige tilskud, ville alene 20 % af DKK 660.927 blive udbetalt til kirken i 2009.

Det vil sige, at beregningsmetoden også havde til formål at tilskynde at flere private bidrag til foreninger, da flere private bidrag ville medføre mere aktivitet i de velgørende foreninger. Disse meraktiviteters merudgifter - til navnlig købsmoms - skulle foreninger derefter kompenseres for ved momskompensationsordningen.

III. Sammenhængen med ordlyd og formål

Ordlyden af bekendtgørelsen er følgende:

"...

§ 1. Almennyttige og velgørende foreninger mv. godkendt i henhold til ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3, kan ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter. Der kompenseres for stigningen i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004 med en andel svarende til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad jf dog stk. 3. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningens samlede indtægter jf. stk. 2. Der kompenseres ikke for udgifter til købsmoms, som allerede er godtgjort, jf. momslovens § 45.

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4. For foreninger, der ikke kan opgøre udgifter til købsmoms i basisåret 2004, fordi de i dette år enten ikke var etablerede, kun var etablerede en del af året eller ikke var godkendt iht. ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, fastsætter told- og skatteforvaltningen et sammenligningsgrundlag ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrører.

..."

Ovennævnte stk. 1, 2. pkt. viser, at der gives kompensation for stigningen i momsbelastningen målt i forhold et "givent kalenderår i forhold til basisåret 2004". Stk. 4 fastsætter beregningsmetoden af basisåret i kirkens tilfælde. Stk. 5 fastsætter, hvorledes udgifter til investeringsgoder efter momslovens § 43, stk. 2 behandles ved beregningen af basisåret:

"...

Stk. 5. Foreninger, der i 2004 har haft udgifter til købsmoms, der i henhold til momslovens § 43, stk. 2, kan betragtes som investeringsgoder, og som beløbsmæssigt udgør 100.000 kr. eller mere, kan holde disse udgifter ude af opgørelsen af grundlaget af købsmoms for basisåret 2004. I særlige tilfælde kan Skattecenter Bornholm efter ansøgning give tilladelse til, at betydelige udgifter af ekstraordinær karakter, kan holdes ude af opgørelsen for 2004. Med betydelige udgifter menes udgifter af en sådan størrelse, som i forhold til foreningens samlede økonomi reelt vil udelukke foreningen fra momskompensationsordningen i en længere årrække. Ansøgning herom skal indsendes til Skattecenter Bornholm sammen med ansøgningen om kompensation. Et evt. nyt grundlag for købsmoms for 2004 kan anvendes første gang ved ansøgning om kompensation den 1. juli 2008 for udgifter i 2007.

..."

Det er forståeligt, at hvis formuleringen om, at stk. 5 kun gælder for: "Foreninger, der i 2004 har haft udgifter til købsmoms", taler dette imod, at udgifter til investeringsgoder i ansøgningsåret (2009) fradrages i beregningen af basisåret.

Men idet det fremgår at stk. 5, 1. pkt. in fine, at 1. pkt. angår "opgørelsen af grundlaget for basisåret 2004", taler ordlyden ikke imod at anvende stk. 5 på tilfælde, hvor foreningen ikke var godkendt i 2004 (dvs. stk. 4-situationens beregning at basisåret).

I sådan forståelse stemmer i øvrigt også overens med, at formålet "basisåret" var og er, at de velgørende foreningers sædvanlige drifts fikseres: enten på 2004-niveauet (hvis foreninger f.eks. var godkendt før 2004 eller har regnskabsmateriale fra dengang) eller ansøgningsniveauet (som i denne sag var 2009). Når dette niveau er fastlagt modtager de velgørende foreninger momskompensation for fremtidige stigninger i momsudgifter under hensyntagen til stigningsprocenten (som udregnes centralt hos SKAT).

Endvidere fremgår i ordlyden af stk. 5, 4. pkt., at;

"...

Et evt. nyt grundlag for købsmoms for 2004 kan anvendes første ved ansøgning om kompensation den 1. juli 2008 for udgifter i 2007.

..."

Ud fra ordlyden "første gang" forudsættes, at den velgørende organisation også kan ansøge om kompensation for udgifter i kalenderåret 2009, og ikke kun for 2007 (hvor ordningen blev gældende).

Siden Aftaler om Finansloven for 2005 at november 2004 var det politiske formål med reglerne om momskompensation, at almennyttige foreninger skulle momsbelastes væsentligt mindre. Den konkrete fremgangsmåde til at opnå dette formål skulle dog undersøges.

Resultatet at disse undersøgelser var afsluttet ved Aftaler om Finansloven for 2007.

Konkret udmøntede dette sig i en hovedregel om momskompensation for al købsmoms, men at der skulle ske fradrag for købsmomsgrundlaget for basisåret - 2004. At 2004 tilfældigvis blev valgt som basisår har formentlig hængt sammen med, at det var i 2004, at det blev politisk besluttet, at denne kompensationsordning skulle gennemføres.

Formålet med oprettelsen af et basisår var, at den almennyttige forening skulle have momskompensation for sine momsudgifter, men kun for den yderligere momsbelastning, som den almennyttige forening blev udsat for efter basisåret.

I relation til foreninger, som f.eks. ikke var godkendt i 2004, kunne 2004 i sagens natur ikke være basisår. I stedet for anvendes det år, som foreningen blev godkendt i, som basisår - i denne sag 2009, jf. bekendtgørelsens stk. 4 -hvis ikke der forelå regnskabsmateriale for de andre år.

Det er således enighed i sagen om, at 2009 er basisår for foreningen, men der er ikke enighed om, hvordan dette basisår skal beregnes.

Spørgsmålet er, om Skatteministeriet skal anerkende, at der i basisåret skal fragå investeringsgoder efter momslovens 43, stk. 2 i grundlaget for opgørelsen af basisåret, når dette er et andet år end 2004. Som gennemgået ovenfor tilsiger bekendtgørelsens tilblivelseshistorie denne fortolkning af reglen, jf. § 1, stk. 5.

Skatteministeriet har anført, at der ikke er samme hensyn at tage til en velgørende forening godkendt inden 2004, som til en velgørende forening, som har opfyldt betingelserne til godkendelse ligningslovens § 8A og 12, stk. 3 før 2004, men først ansøgte efterfølgende, idet der henvises til, at disse foreninger har mulighed for at vælge et hvilket som helst år som ansøgningsår, og dermed kan vælge sammenligningsgrundlag (basisår).

Godkendelse efter ligningslovens § 8A og 12, stk. 3 har dog betydning for flere forhold end reglerne om momskompensation. Bl.a. medfører en godkendelse, at den velgørende forening kan modtage gaver, og at gavegiver opnår fradragsret for sin gave til organisation. En velgørende organisations udsættelse af at lade sig godkende medfører således den ulempe, at muligheden for fradragsret for gaver udsættes.

Da den oprindelige bekendtgørelse kom i høring, gjorde ISOBRO opmærksom på det åbenbart urimelige og uhensigtsmæssige forhold, at en for snæver fokus på udgifter i 2004 kunne medføre, at almennyttige foreninger kunne blive udsat for en væsentlig begrænsning af deres momskompensation -eller måske aldrig kunne få momskompensation. Dette fordi disse foreninger tilfældigvis i beregningsåret (basisåret) havde haft ekstraordinære udgifter til f.eks. reparation af bygninger.

Stk. 5 blev således indsat for at forhindre, at særligt store udgifter umuliggjorde, at foreningerne fik momskompensation - hvilket dog er præcist, hvad der sker i denne sag.

Sagsøgte har i påstandsdokument af 16. december 2013 anført følgende:

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at der ikke i momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 5, som affattet ved bekendtgørelse nr. 407 af 20. maj 2008, er hjemmel til at holde sagsøgerens udgifter til købsmoms af investeringsgoder afholdt af sagsøgeren i kalenderåret 2009 ude af beregningsgrundlaget for det for sagsøgeren beregnede basisår efter momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, eftersom udgifterne til de omhandlede investeringsgoder ikke er afholdt i 2004, men derimod først i 2009. Det fremgår således udtrykkeligt af ordlyden af § 1, stk. 5, første pkt., at bestemmelsen alene omfatter "Foreninger, der i 2004 har haft udgifter til købsmoms, der i henhold til momslovens 43, stk. 2. kan betragtes som investeringsgoder, kan holde disse udgifter ude af opgørelsen af grundlaget af købsmoms for basisåret 2004".

At bestemmelsen udelukkende omfatter ekstraordinære udgifter afholdt i 2004, fremgår også af § 1, stk. 5, andet pkt., hvorefter betydelige udgifter af ekstraordinær karakter i særlige tilfælde med tilladelse fra SKAT "kan holdes ude af opgørelsen for 2004." Endelig fremgår det af § 1, stk. 5, sidste pkt.. hvorefter "Et evt. nyt grundlag for købsmoms for 2004 kan anvendes første gang ved ansøgning om kompensation den 1. juli 2008 for udgifter i 2007." 

Det gøres gældende, at velgørende foreninger, der som sagsøgeren ikke var godkendt i henhold til ligningsloven i 2004, men først efterfølgende, og for hvilke, der skal anvendes et beregnet basisår i henhold til momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, ikke har krav på, at der ved denne beregning sker udeladelse af udgifter til moms af investeringsgoder, som er afholdt i årene 2004. Momsbekendtgørelsens § 1, stk. 5, omfatter således efter sin ordlyd udelukkende de foreninger, der havde sådanne udgifter i 2004. Dette følger også klart af tilblivelseshistorien bag ændringsbekendtgørelsen fra 2008, hvorved bestemmelsen i § 1, stk. 5, blev indsat i momskompensationsbekendtgørelsen. Den af sagsøgeren hævdede formålsfortolkning kan ikke føre til noget andet resultat, allerede fordi ordlyden er klar.

Det gøres endvidere gældende, at momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 5, er i fuld overensstemmelse med bekendtgørelsens hjemmelsgrundlag, som er finansloven for finansåret 2007, tekstanmærkning nr. 107 ad 09.21.10.

Disse anbringender støttes nærmere på følgende:

1. Retsrundlaget

Momskompensationsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007) trådte i kraft den 1. juni 2007. Bekendtgørelsen var udstedt i medfør af § 9 i finansloven for finansåret 2007, tekstanmærkning nr. 107 ad 09.21.10., om delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger, jf. Aktstykke nr. 88 af 22. marts 2007 om kompensation af almennyttige foreningers udgifter til en obligatorisk indberetningsordning.

Af tillægsbetænkning over forslag til for finanslov for finansåret 2007 fremgår til § 9 (Skatteministeriet) pkt. 38. at:

"...

Som ny tekstanmærkning indsættes: Nr. 107. ad 09.21.10. Almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af ligningslovens 8 A, kan efter ansøgning få tilskud, der giver kompensation for købsmoms af privat indsamlede midler. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for tildeling af tilskuddet.

..."

Det fremgår endvidere af anmærkningen til tekstanmærkning nr. 107 vedrørende konto 09.21.10. at

"...

På kontoen ydes delvis kompensation til almennyttige og velgørende foreninger omfattet af ligningsloven § 8A (..) Samlet set følges der hermed op på finanslovsaftalen for 2005 om at undersøge mulighederne for delvis kompensation for de almennyttige foreningers købsmoms.

Som led i finanslovsaftalen for 2007 er det besluttet, at velgørende foreninger fremover kompenseres for stigningen i deres købsmoms i forhold til 2004 (basisår) med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden er de private indtægters andel af foreningernes samlede indtægter.

..."

Af anmærkningen til tekstanmærkning nr. 107 fremgår videre følgende:

"...

Alle foreninger omfattet af ligningslovens § 8 A kan søge om tilskud for at blive kompenseret for tilvæksten i deres købsmoms med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Tilvæksten i købsmomsen beregnes som købsmomsen i det løbende år fratrukket købsmomsen i basisåret i 2004

..."

Tekstanmærkningen blev affattet således ved finansloven for finansåret 2008, hvorefter bestemmelsen fik følgende ordlyd:

"...

Almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, kan efter ansøgning få tilskud der giver kompensation for stigningen i deres købsmoms i forhold til 2004 med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for tildeling af tilskuddet.

..."

Formuleringen er uændret i finanslovene for finansårene 2009 -2013.

Det bemærkes, at tekstanmærkningen efter sin ordlyd indeholder en bred bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler for tildelingen af tilskuddet, dvs. for momskompensationsordningen.

Reglernes tilblivelse var et resultat af et længere samarbejde og dialog mellem Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) og SKAT, hvilket resulterede i en politisk aftale om Finansloven for 2007 om kompensation af købsmoms for almennyttige foreninger. Et udkast til momskompensationsbekendtgørelsen blev sendt i høring den 3. april 2007. ISOBRO bemærkede i sit høringssvar af 27. april 2007, at:

"...

Det fremgår af bilagets pkt. "3.2. Kriterium" at der kompenseres for stigningen i udgifterne til købsmoms i et givet kalenderår i forhold til basisåret 2004 med en andel svarende til den enkelte forenings egenfinansierings grad.

Hertil skal ISOBRO anføre, at foreninger, der i 2004 har afholdt store momsbelagte udgifter bliver ramt med hensyn til muligheden for i årene efter 2004 at kunne opnå kompensation. ISOBRO finder dette forhold urimeligt. Det er derfor nødvendigt, der findes en løsning, hvor disse på basis af regnskabsmæssig dokumentation kan ansøge om fastsættelse af et nyt 2004-niveau.

..."

Som konsekvens af det modtagne høringssvar fra ISOBRO blev der ved bekendtgørelse nr. 407 af 20. maj 2008 bl.a. foretaget følgende ændring af bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007:

"...

Stk. 5. Foreninger. der i 2004 har haft udgifter til købsmoms, der i henhold til momslovens 43, stk. 2, betragtes som investeringsgoder, kan holde disse udgifter ude af opgørelsen af grundlaget af købsmoms for basisåret 2004. I særlige tilfælde kan Skattecenter Bornholm efter ansøgning give tilladelse til, at ekstraordinære udgifter, der kan sidestilles med udgifterne nævnt i 1. pkt., kan holdes ude af opgørelsen for 2004. Ansøgning herom skal indsendes til Skattecenter Bornholm sammen med ansøgningen om kompensation. Et evt. nyt grundlag for købsmoms for 2004 kan anvendes første gang ved ansøgning om kompensation den 1. juli 2008 for udgifter i 2007.

..."

Baggrunden for ændringen var således, at nogle foreninger i basisåret 2004 evt. havde haft ekstraordinære momsbelagte udgifter til eksempelvis reparation af bygninger og dermed ikke ville kunne opnå momskompensation i de efterfølgende år, hvor de ikke havde sådanne udgifter, da der ikke ville være tale om en stigning i deres momsudgifter. Eftersom momskompensationsordningen forudsætter, at der er tale om en stigning i momsudgifterne, medførte de ekstraordinære udgifter, at nogle foreninger utilsigtet blev udelukket fra en momskompensation. Af Skatteministeriets høringsskrivelse af 21. december 2007 vedrørende forslag til ændring af bekendtgørelsen fra 2007 fremgår:

"...

Baggrunden for forslaget er, at nogle foreninger netop i basisåret 2004 har haft ekstraordinære udgifter til eks. vis reparation af bygninger og dermed har de ikke i efterfølgende år en stigning i deres momsudgifter. Idet momskompensationsordningen forudsætter en stigning i momsudgifter, medfører de ekstraordinære udgifter, at nogle foreninger udelukkes fra en momskompensation iht. nævnte bekendtgørelse. 

..."

Ændringsbekendtgørelsen udstedtes den 20. maj 2008. Der fremkom ikke høringssvar til udkastet til bekendtgørelsen. Det fremgår således udtrykkeligt af tilblivelseshistorien til § 1, stk. 5. i momskompensationsbekendtgørelsen, at bestemmelsen alene tog sigte på ekstraordinære udgifter afholdte af omfattede velgørende foreninger mv. i 2004.

2. Beregning af basisåret

Det er i sagen ubestridt, at sagsøgerens basisår er 2009, som er året, hvor sagsøgeren blev godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Det følger af momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 4, at for foreninger, der ikke var godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, i 2004, fastsætter SKAT et sammenligningsgrundlag ved et gennemsnit af stigningsprocenten i samtlige ansøgeres udgifter til købsmoms fra basisåret 2004 til det kalenderår, som ansøgningen vedrører.

Beregningen sker på baggrund af en basisår-formel, som SKAT anvender til beregning af basisår for ikke (i 2004) godkendte ansøgere, der ansøger om momskompensation.

Stigningsprocenten beregnes ved:

Stigningsprocent = Akkumuleret købsmoms på baggrund af samtlige ansøgninger X 100

Ansøgere med basisår (2004 eller beregnet)

Stigningsprocenten for 2009 udgjorde 103,0363 pct.

Basisåret for ansøgeren blev herefter beregnet som:

Basisår = Ansøgerens købsmoms i ansøgningsåret X 100

(Stigningsprocenten +100)

Basisåret for sagsøgeren blev beregnet på baggrund af sagsøgerens ansøgning (bilag A) om momskompensation i 2009, hvor sagsøgeren havde angivet "Udgifter til købsmoms for kalenderår 2009 kr. 1.302.377".

Sagsøgerens basisår blev herefter beregnet således:

1.302.377 x 100 = 641.450

(103,0363 + 100)

Det er ubestridt i sagen, at SKATs beregning af basisåret er foretaget korrekt. Det afgørende spørgsmål er alene, om sagsøgeren har krav på ved beregningen af basisåret med virkning for ansøgninger for fremtidige år at udelade udgifterne til investeringsgoder afholdt i kalenderåret 2009 i medfør af momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 5. Som nævnt bestrides det, at dette skulle være tilfældet.

3. Fortolkningen af bekendtgørelsens 1, stk. 5

Sagsøgeren har gjort gældende, at bekendtgørelsens § 1, stk. 5, savner hjemmel, idet bestemmelsen hævdes at være i strid med formålet med momskompensationsordningen, da den alene tillader fradrag for investeringsgoder ved beregning af basisåret, hvis udgifterne til investeringsgoderne er afholdt i kalenderåret 2004. Dermed afskæres foreninger, der er godkendt i henhold til ligningsloven efter 2004, og som derfor har et senere basisår og har afholdt ekstraordinære udgifter til investeringsgoder i et sådant basisår, fra at opnå momskompensation (eller får en lavere momskompensation end ellers) for efterfølgende år, eftersom der ikke sker en korrektion for de ekstraordinære udgifter i basisåret (det beregnede sammenligningsgrundlag). Sådanne foreninger vil have et højere sammenligningsgrundlag (og dermed ingen eller en lavere stigning i momsudgifterne end ellers), fordi der ikke tages højde for de ekstraordinære udgifter i deres beregnede basisår. Dette hævdes at være i strid med lovgivers formål med momskompensationsordningen.

Sagsøgte bestrider, at man ud fra en formålsfortolkning kan fravige den klare ordlyd af momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 5, som ligeledes bekræftes af bestemmelsens tilblivelseshistorie. Som nævnt følger det utvivlsomt af ordlyden tilblivelseshistorien til bestemmelsen, at den alene tog sigte på udgifter afholdt netop i 2004. Den ved ændringsbekendtgørelse nr. 407/2008 affattede bestemmelse i § 1, stk. 5, ligger inden for rammerne af den vide bemyndigelse, som ved tekstanmærkning nr. 107 til finansloven for finansårene 2007 og 2008 blev givet til skatteministeren til at fastsætte nærmere regler for momskompensationsordningen.

Der er ingen støtte i anmærkningerne til tekstanmærkningen til finansloven for, at skatteministeren ikke kunne fastsatte en regel som indsat i bekendtgørelsens § 1, stk. 5, eller at ministeren var forpligtet til at affatte bestemmelser om, at alle ansøgere har krav på, at der sker udeholdelse af ekstraordinære udgifter til købsmoms af investeringsgoder ved beregningen af deres basisår, uanset hvornår foreningen er godkendt i henhold til ligningsloven, uanset hvornår udgifterne er afholdt, og uanset hvilket basisår, der gælder for foreningen.

Det kan således hverken af tekstanmærkningens ordlyd eller anmærkningerne til tekstanmærkningen udledes noget om fradrag for købsmoms af investeringsgoder. Retten til at holde ekstraordinære momsbelagte omkostninger til investeringsgoder afholdt i kalenderåret 2004 følger udelukkende af bekendtgørelsens § 1, stk. 5, der som nævnt blev indsat i 2008 som en konsekvens af høringsprocessen over bekendtgørelsen fra 2007, hvor ISOBRO påpegede, at det var uhensigtsmæssigt med en retstilstand, hvor foreninger der havde afholdt store omkostninger til investeringsgoder i 2004 ikke senere kunne få momskompensation, idet momskompensation forudsætter en stigning i momsudgifterne fra år til år.

Baggrunden for, at det alene er investeringsgoder afholdt i kalenderåret 2004, der var genstand for debat, var, at foreninger, der allerede var godkendt for 2004 pr. automatik ville få 2004 som tvungent basisår, hvorfor foreninger, der tilfældigvis havde afholdt større omkostninger i 2004, uforvarende ville blive begrænset i adgangen til at opnå momskompensation. Der gælder ikke samme hensyn for foreninger, der ikke var godkendt inden 2004, idet disse foreninger har reel mulighed for at tilrettelægge deres ansøgning således, at de ansøger om godkendelse efter ligningslovens § 8 A og 12, stk. 3, i et kalenderår, hvor organisationens momsomkostninger er normale.

Bemærkningerne i "Aftaler om Finansloven for 2007" fører ikke til, at bekendtgørelsen kan anses for at være i strid med formålet med tekstanmærkning nr. 107. For det første bemærkes, at "Aftaler om Finansloven" har karakter af en mere generel politisk programerklæring, der skulle udmøntes i finansloven og i bekendtgørelsesform, og at aftaleteksten ikke kan antages at være afgørende for fortolkningen af finansloven og bekendtgørelsen. Det er ubestridt, at formålet med momskompensationsordningen er at lette de almenvelgørende organisationer m.v. for den økonomiske belastning som følge af købsmoms, der ikke kan fradrages, men det kan ikke udledes heraf, at bekendtgørelsens § 1, stk. 5, er i strid med tekstanmærkning nr. 107, jf. ovenfor.

Sagsøgerens opfattelse af retstilstanden ville således kræve en ændring af momskompensationsbekendtgørelsen. Det bemærkes herved, at der i forslaget til finansloven for 2014, der forventes vedtaget af Folketinget ved 3. behandlingen den 18. december 2013, indgår en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i tekstanmærkning nr. 107. ad 09.21.10. Ændringsforslaget indebærer, at momskompensationsordningen for de velgørende foreninger omlægges til en puljeordning med et fast beløb (dvs. et loft), som alle foreninger deles om. Ændringen skyldes store stigninger i udgifterne til den hidtidige ordning. Princippet om basisår og stigningen i købsmomsen for den enkelte velgørende forening som grundlag for beregningen af momskompensationen for den enkelte forening afskaffes.

Fremover vil de godkendte foreninger kun kunne få momskompensation for deres relative andel af en fastsat pulje på finansloven. Den afsatte pulje på finansloven for 2014 udgør kr. 158,2 mio. (samme beløb afsat til og med 2017). Denne pulje kan foreningerne søge den 1. juli 2014 til kompensation for deres udgifter til købsmoms i 2013. Med den nye ordning bliver det uden betydning, hvornår foreningerne kom ind i ordningen, og hvor store momsudgifter de havde i basisåret. Fremover kompenseres foreningerne således ikke for stigningen i momsudgifter i forhold til basisåret og deres selvfinansieringsgrad, men for deres samlede momsudgifter i forhold til deres selvfinansieringsgrad. jf. skatteministerens svar af 10. december 2013 til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål 89 af 12. november 2013 (alm.del). Problemstillingen i nærværende sag har således ikke betydning for momskompensation til almenvelgørende foreninger for 2013 og fremover.

Parterne har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med det, der er anført i påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og afgørelse

Momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 5 har følgende ordlyd:

Stk. 5. Foreninger, der i 2004 har haft udgifter til købsmoms, der i henhold til momslovens § 43, stk. 2, kan betragtes som investeringsgoder, og som beløbsmæssigt udgør 100.000 kr. eller mere, kan holde disse udgifter ude af opgørelsen af grundlaget af købsmoms for basisåret 2004.

Retten finder efter ordlyden af bestemmelsen ikke, at der er hjemmel til at udeholde udgifter til købsmoms, der er afholdt i 2009, fra opgørelsen af grundlaget til brug ved beregningen af momskompensation for sagsøgeren.

Det, sagsøgeren har anført om formålet med bestemmelsen, kan ikke føre til andet resultat.

Herefter, og af de grunde, der er anført i Landsskatterettens afgørelse af 12. oktober 2012, frifindes sagsøgte.

For så vidt angår sagsomkostninger finder retten, at sagsøgeren til sagsøgte skal betale 15.000 kr. + moms til dækning af udgifter til advokat. Retten har herved lagt vægt på sagens udfald og omfang. Endvidere skal sagsøgeren betale 681 kr., sagsøgte har afholdt til materialesamling. Sagsøgeren skal herudover endeligt afholde retsafgiften.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 Kirke, til sagsøgte 19.431 kr. i sagsomkostninger.