Klagen skyldes, at SKAT har svaret "nej" til følgende spørgsmål:

"Kan H1 K/S, der er registreret på et kontorhotel, få et dansk momsnummer?"

Faktiske oplysninger
Det fremgår, at SKAT har lagt følgende faktiske oplysninger til grund for sit svar til H1 K/S (herefter virksomheden):

"I har oplyst, at kommanditistandelene i H1 K/S ønskes solgt til en fysisk person i Polen, og samme person bliver direktør/ejer i komplementarselskabet. H1 K/S vil herefter hyre/leje polsk bosiddende personale, hvorefter H1 K/S skal lave hjemmesider og bogføring mv. for erhvervsvirksomheder i engelsktalende lande inden for EU.

Der vil ikke blive solgt ydelser i Danmark, og den eneste tilknytning til Danmark vil være hovedsædet, der bliver placeret på et kontorhotel i København, hvor en advokat sammen med den danske revisor sørger for post, telefonbetjening, betaling af regninger og fax-modtagelse mv. Dertil kommer kommunikation med ledelsen i Polen i relation til danske myndigheder.

Der er altså ikke noget fast forretningssted i Danmark. Der vil dog årligt være danske huslejeudgifter til kontorhotel, telefonudgifter, revisorudgifter og advokatudgifter."

SKATs afgørelse
SKAT har svaret "nej" på spørgsmålet om, hvorvidt klageren, der agtes registreret på et kontorhotel (i Danmark), kan få et dansk momsnummer.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

"Spørgsmål 1

Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget for moms efter momslovens § 13, har pligt til at lade sig momsregistrere, jf. momslovens § 47, stk. 1, medmindre den årlige omsætning er under 50.000 kr., jf. momslovens § 48.

Herudover er følgende registreringspligtige:

• Ikkeafgiftspligtige juridiske personer og afgiftspligtige personer, der er betalingspligtige for erhvervelse af varer fra andre EU-lande efter momslovens § 46, stk. 2, når den samlede værdi af erhvervelserne overstiger 80.000 kr. i det løbende eller det foregående kalenderår, jf. momslovens § 50.
• Afgiftspligtige personer, der er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1 nr. 2 og 3, eller for køb af CO2-kvoter eller CO2-kreditter efter § 46, stk. 1 nr. 6, jf. momslovens § 50 b.
• Afgiftspligtige personer, der i andre EU-lande leverer ydelser, hvor modtageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, jf. momslovens § 50 c.

Virksomheder der ikke er registreringspligtige, har mulighed for at blive registreret i følgende tilfælde:

• Ved erhvervsmæssig levering af varer og ydelser for mindre end 50.000 kr. årligt., jf. momslovens § 49.
• Ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande for mindre end 80.000 kr., jf. momslovens § 50 a
• Ved erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom, jf. momslovens § 51.
• Ved levering af investeringsguld, jf. momslovens § 51 a.

Det er SKATs opfattelse, at pligten til og muligheden for at blive registreret efter momsloven som udgangspunkt forudsætter, at virksomheden driver virksomhed med levering eller erhvervelse af varer og/eller ydelser her i landet eller leverer ydelser her fra landet til virksomheder i andre EU-lande.

Skatterådet har imidlertid i sagen SKM2008.1014.SR truffet afgørelse om, at et dansk selskab, der opkøbte en træplantage, beliggende uden for EU med henblik på at foretage momspligtige leverancer uden for EU, kunne momsregistreres i Danmark. Skatterådet lagde vægt på, at spørger var eta­bleret i Danmark og derfor udelukket fra at opnå momsgodtgørelse af udgifter til varer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug efter momslovens § 45, stk. 1.

Under disse omstændigheder fandt Skatterådet, at det ikke havde betydning, at selskabets aktiviteter var placeret i udlandet, samt at alle spørgers leverancer ville have leveringssted i udlandet.

På baggrund af denne afgørelse må det lægges til grund, at virksomheder, der er etableret her i landet, og som udelukkende har momspligtige leverancer i udlandet, har mulighed for at blive momsregistreret med henblik på at kunne udøve fradragsret efter momsloven.

Det er dog efter SKATs opfattelse en forudsætning herfor, at virksomheden kan anses for at være etableret i Danmark.

En virksomhed anses som udgangspunkt for at være etableret, der hvor den afgiftspligtige person har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra virksomheden udøves.

I har oplyst, at kommanditselskabet ikke har noget fast forretningssted i Danmark. SKAT er enig heri, idet en adresse på et kontorhotel ikke udgør et fast forretningssted.

Vurderingen af, hvor en afgiftspligtig person har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed, er en selvstændig momsretlig vurdering.

EU-domstolen har i sag C-73/06, Planzer Luxembourg, som I henviser til, udtalt sig om fortolkningen af begrebet "hjemsted for sin økonomiske virksomhed". EU-domstolen udtaler blandt andet:

"60 For så vidt angår et selskab, som det i hovedsagen omhandlede, vedrører begrebet hjemsted for økonomisk virksomhed i trettende direktivs artikel 12, nr. 1, det sted, hvor de beslutninger, der vedrører den almindelige ledelse af selskabet, træffes, eller hvor selskabets centrale administration udøves.

61 Fastlæggelsen af hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed indebærer, at der skal tages hensyn til en bred vifte af faktorer, herunder først og fremmest selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, stedet, hvor selskabets centrale administration befinder sig, og stedet - normalt det samme - hvor selskabets forretningspolitik fastlægges. Andre faktorer, såsom ledernes bopæl, stedet, hvor generalforsamlingen afholdes, hvor administrations- og bogholderiakter opbevares, og stedet hvor selskabets finansielle transaktioner, især af bankmæssig art foretages, kan endvidere tages i betragtning.

62 En fiktiv etablering, som er kendetegnet ved et "postkasse-" eller "skærmfirma", udgør således ikke hjemstedet for den økonomiske virksomhed som omhandlet i trettende direktivs artikel 1, nr. 1 (jf. analogt dom af 2.5.2006, sag C-341/04, Eurofood IFSC, Sml. 1, s. 3813, præmis 35, og dommen i sagen Cadbury Schweppes og Cadbury Schweppes Overseas, præmis 68).

63 Det andet spørgsmål skal herefter besvares med, at trettende direktivs artikel 1, nr. 1 skal fortolkes således, at hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed er stedet, hvor de beslutninger, der vedrører den almindelige ledelse af selskabet træffes og hvor selskabets centrale administration udføres."

Ved vedtagelsen af Rådets gennemførselsforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 (momsforordningen) har Rådet i forordningens artikel 10 præciseret, hvor hjemstedet for den økonomiske virksomhed anses for at være etableret, jf. artikel 14 i præamblen til forordningen. Bestemmelsen indebærer en lettere modifikation af Planzer-dommen.

Det fremgår af momsforordningens artikel 10, at

1. Med henblik på anvendelsen af artikel 44 og 45 i direktiv 2006/112/EF forstås ved det sted, hvor den afgiftspligtige har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, det sted, hvor virksomheden har sit hovedkontor.
2. Når det sted, der er omhandlet i stk. 1, skal fastlægges, tages der hensyn til, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor virksomhedens ledelse mødes.
3. En postadresse alene kan ikke betragtes som hjemstedet for en afgiftspligtig persons økonomiske virksomhed.

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at spørger er et kommanditselskab. Kommanditandelene sælges til en fysisk person i Polen, og samme person bliver direktør/ejer i komplementarselskabet.

Det fremgår desuden, at den eneste tilknytning til Danmark vil være en postadresse på et kontorhotel i København, hvor advokat og revisor sørger for post, telefonbetjening, betaling af regninger, fax-modtagelse mv., samt kommunikation med ledelsen i Polen i relation til danske myndigheder.

På baggrund af disse oplysninger, er det SKATs opfattelse, at kommanditselskabet ikke kan anses for at være etableret i Danmark.

Der er lagt vægt på,

• at ledelsen af virksomheden foregår i Polen
• at kommanditselskabet, således som sagen er oplyst, ikke har afgiftspligtige aktiviteter i Danmark
• at kommanditselskabets eneste tilknytning til Danmark er en kontoradresse på et kontorhotel.

At kommanditselskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark samt en kontoradresse på et kontorhotel er efter SKATs opfattelse ikke i sig selv tilstrækkelige tilknytningsmomenter, som med­­fører, at kommanditselskabet får økonomisk hjemsted i Danmark, når ledelsen af virksomheden og samtlige momspligtige aktiviteter foregår i et andet land end Danmark. At man kan komme i kontakt med ledelsen via advokat eller revisor, medfører ikke, at ledelsen anses for at foregå i Danmark.

Spørgsmålet besvares: Nej."

Klagerens påstand og argumenter
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at det stillede spørgsmål besvares med "ja".

Til støtte herfor er anført følgende:

"Etableret i Danmark
Det springende punkt syntes at være, hvorvidt H1 K/S, er etableret i Danmark eller ej.

Det må lægges til grund, at H1 K/S har sit officielle hovedkontor i Danmark, således som det selskabsretligt er defineret af Erhvervsstyrelsen i notat af 10. marts 2009, hvor Erhvervsstyrelsen skriver - på baggrund af EU-udviklingen - om det selskabsretlige hjemsted for aktie- og anpartsselskaber.

Der skrives:

"I 1996 blev bopælskravet for ledelsesmedlemmer i anpartsselskaber ophævet, og i 2004 blev det tilsvarende krav for ledelsesmedlemmer i aktieselskaber ligeledes ophævet. Der er således i dag ikke noget til hinder for, at samtlige ledelsesmedlemmer i et aktie- eller anpartsselskab har bopæl i udlandet og kan være andet end danske statsborgere. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at ophævelsen af bopælskravet nødvendigvis må indebære en modificering af det hidtidige krav om, at selskabets hjemsted skal være det sted, hvorfra selskabet ledes.

Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse vil det afgørende være, at det på et dansk selskabs danske hjemstedsadresse skal være muligt at komme i kontakt med selskabets ledelse eller en repræsentant for selskabets ledelse. En sådan repræsentant kan eksempelvis være en advokat."

Det må således konkluderes, at H1 K/S lovligt selskabsretligt har sit officielle hovedkontor i Danmark, hvorfor selskabets også momsmæssigt må være etableret i Danmark - uagtet hovedsubstansen er i et andet EU-land.

Der kan også henvises til diverse ejendomsprojekter i K/S-regi, hvor al aktiviteten var i udlandet, men til trods herfor fik et dansk momsnummer til at afløfte de årlige advokatudgifter.

I sag C-73/06, Planzer Luxembourg Sàrl, understregede EF-domstolen, at etableringsstedet godt kan være forskelligt fra det sted, hvor selskabets aktiviteter faktisk udøves. Og i ligningsvejledningen står der:

"Leverandørens eller kundens etableringssted for den økonomiske virksomhed er dér, hvor virksomheden har sit hovedkontor"

I afgørelse C-421/10 skrev EF-domstolen:

"Som Domstolen fastslog i nævnte doms præmis 61, indebærer fastlæggelsen af hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed, at der skal tages hensyn til en bred vifte af faktorer, herunder først og fremmest selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, (...)"

Og videre

"Andre faktorer, såsom ledernes bopæl og stedet, hvor generalforsamlingen afholdes, kan tages i betragtning i anden række, såfremt det f.eks. drejer sig om at fastlægge det faktiske hjemsted for et selskab, der har en fiktiv etablering, som den, der er kendetegnet ved et 'postkasse-'firma, (jf. i denne retning Planzer Luxembourg-dommen, præmis 61 og 62)."

H1 K/S har sit vedtægtsmæssige hovedkontor i Danmark, hvor der er repræsentanter for virksomheden - og hvor det er muligt at komme i kontakt med ledelsen."

Udtalelse fra SKAT, SKAT Jura
Forelagt forslag til sagens afgørelse har SKAT, Skat Jura, bemærket, at virksomheden i momsmæssig henseende ikke har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed her i landet. Virksomheden er dermed ikke omfattet af momsregistreringspligten i henhold til momslovens § 47.

Eventuel købsmoms af omkostninger, som virksomheden har afholdt her i landet, kan i stedet søges godtgjort i henhold til reglerne herom i momslovens § 45, stk. 1.

Momslovens bestemmelser om momsregistrering, fastlæggelse af etableringssted og godtgørelse af købsmoms gennemfører momssystemdirektivets bestemmelser, hvorfor bestemmelserne skal fortolkes direktivkonformt i overensstemmelse med praksis fra EU-domstolen. Vurderingen af, hvor en momspligtig person har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed er således en selvstændig momsretlig vurdering.

Følgende fremgår af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem artikel 10:

1. "Med henblik på anvendelsen af artikel 44 og 45 i direktiv 2006/112/EF forstås ved det sted, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, det sted, hvor virksomheden har sit hovedkontor.
2. Når det sted, der er omhandlet i stk. 1, skal fastlægges, tages der hensyn til, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor virksomhedens ledelse mødes.
   Hvis disse kriterier ikke gør det muligt at fastlægge hjemstedet for den økonomiske virksomhed med sikkerhed, er det sted, hvor vigtige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, det afgørende kriterium.
3. En postadresse alene kan ikke betragtes som hjemstedet for en afgiftspligtig persons økonomiske virksomhed."

I sag C-73/06, Planzer Luxembourg, præmis 60 og 61, anførte EU-domstolen, at:

"For så vidt angår et selskab som det i hovedsagen omhandlede, vedrører begrebet hjemsted for økonomisk virksomhed i trettende direktivs artikel 1, nr. 1, det sted, hvor de beslutninger, der vedrører den almindelige ledelse af selskabet, træffes, eller hvor selskabets centrale administration udøves.

Fastlæggelsen af hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed indebærer, at der skal tages hensyn til en bred vifte af faktorer, herunder først og fremmest selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, stedet, hvor selskabets centrale administration befinder sig, hvor ledelsen træffes, og stedet - normalt det samme - hvor selskabets forretningspolitik fastlægges. Andre faktorer, såsom ledernes bopæl, stedet, hvor generalforsamlingen afholdes, hvor administrations- og bogholderiakter opbevares, og stedet hvor selskabets finansielle transaktioner, især af bankmæssig art, foretages, kan endvidere tages i betragtning."

EU-domstolen henviste endvidere til sag C-73/06, Planzer Luxembourg, præmis 61, i sag C-421/10, Markus Stoppelkamp, jf. præmis 30, hvoraf det fremgår:

"Som Domstolen fastslog i nævnte doms præmis 61, indebærer fastlæggelsen af hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed, at der skal tages hensyn til en bred vifte af faktorer, herunder først og fremmest selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, stedet, hvor selskabets centrale administration befinder sig, hvor ledelsen træder sammen, og stedet - normalt det samme - hvor selskabets forretningspolitik fastlægges."

Med baggrund i den citerede EU-retlige fortolkning er det Jura i SKATs opfattelse, at virksomheden ikke opfylder betingelser for at have etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed her i landet. Selskabet er således ikke med baggrund heri registreringspligtig, jf. momslovens § 47.

Jura i SKAT har herved lagt vægt på, at selskabets ledelse ikke befinder sig her i landet, men i Polen. Det må derfor formodes, at det er i Polen, at væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift og forretningspolitik træffes, og at det er dér ledelsen i det daglige mødes.

Spørgsmålene i SKM2008.1014.SR vedrørte ikke, om det i sagen omhandlede selskab havde etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed  her i landet, men derimod om det - for at opnå momsregistrering - endvidere var en forudsætning, at selskabets økonomiske aktivitet og eventuelle leverancer ikke udelukkende foregik i udlandet/havde leveringssted i udlandet. I det pågældende bindende svar var det således forudsat, at selskabet i momsretlig henseende var etableret her i landet.

Spørgsmålene i EU-domstolens sag C-527/11, Ablessio, drejede sig om, under hvilke forudsætninger momsregistrering kunne nægtes med henvisning til et selskabs umiddelbare tvivlsomme mulighed for at udøve økonomisk virksomhed, jf. definitionen i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, og ikke spørgsmålet om selskabets etableringssted, hvilket synes forudsat.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Følgende fremgår af momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2:

"Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. (...)

Stk.2. Afgiftspligtige personer, som har forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har et retligt instrument om gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i EU, skal registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Det samme gælder, når den udenlandske virksomhed foretager erhvervelser af varer fra andre EU-lande. Afgiftspligtige personer med forretningssted uden for Danmark skal ikke registreres, i det omfang aftageren er gjort betalingspligtig."

Følgende fremgår af momslovens § 45, stk. 1, 1. og 2. pkt.:

"Afgiftspligtige personer, der ikke er etableret her i landet, ikke er registreringspligtige her i landet og hverken er valgfrit eller frivilligt registreret her i landet, kan få godtgjort den afgift, som er betalt her for varer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug. Godtgørelse indrømmes dog kun, i det omfang den afgiftspligtige persons transaktioner berettiger til fradrag i det land, hvor vedkommende er etableret, og i det omfang virksomheder registreret her i landet kan foretage fradrag for afgift ved opgørelse af afgiftstilsvar efter loven. (...)"

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Det fremgår af de af virksomheden afgivne oplysninger, som er lagt til grund for SKATs bindende svar, at virksom­heden, der er et kommanditselskab, agtes solgt til en i Polen bosiddende fysisk person, og at virksomheden vil have fast driftssted i Polen, hvor også ledelsen vil være placeret, og hvorfra virksomheden vil udføre ydelser til virksomheder i andre medlemslande - dog ikke til virksomheder i Danmark.

Virksomheden vil have hovedsæde i København i form af et kontorhotel, hvor repræsentanter for virksomheden vil sørge for post- og telefonbetjening, betaling af regninger og modtagelse af fax m.v. samt forestå kommunikationen mellem de danske myndigheder og virksomhedens ledelse.

Ved en dansk momsregistrering vil virksomheden kunne fratrække købsmomsen af udgifter afholdt i Danmark ef­­ter momslovens fradragsregler, herunder momslovens § 37, stk. 1, i stedet for at søge om godtgørelse (tilbagebetaling) af momsen i henhold til momslovens § 45, stk. 1.

Momsloven, herunder lovens § 47, ses alene at omhandle momspligtige personers pligt til at lade sig registrere i Danmark. På denne baggrund, og idet der ikke ses at være fremført hensyn, der tilsiger andet, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at nægte virksomheden at lade sig momsregistrere i Danmark under de forelagte omstændigheder, sml. herved EU-dom­stolens afgørelse i sagen C-527/11, Ablessio, og Skatterådets bindende svar offentliggjort som SKM2008.1014.SR.

Det ses efter loven ikke at være et krav for registrering, at den momspligtige har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed her i landet som fremført af SKAT, SKAT Jura. Da spørgsmålet i den forelagte sag netop er, om virksomheden kan registreres, og ikke om virksomheden kan anses for at have etableret sig her i landet, fin­des EU-­domstolens afgørelse i sagen C-527/11, Ablessio, ikke uden betydning for sagens vurdering.

Landsskatteretten ændrer derved det af SKAT afgivne bindende svar fra "nej" til "ja", hvorved virksomheden kan momsregistreres i Danmark.