Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med salget af aktierne i Datterselskabet?
2. Kan SKAT bekræfte, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med inddrivelsen af Debitorporteføljen?
3. Kan SKAT bekræfte, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med håndteringen af voldgiftssagen vedrørende byggeriet YY?
4. Kan SKAT bekræfte, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med håndteringen af retssagen mod SKAT vedrørende en række moms- og skattemæssige forhold?
5. Kan SKAT bekræfte, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med den øvrige almene bobehandling?
6. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende bedes SKAT bekræfte, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger stadig er berettiget til at opnå momsrefusion på tabene på debitorerne efter momslovens § 27, stk. 6? 

Svar

1. Ja 
2. Ja 
3. Ja 
4. Ja 
5. Ja 
6. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

På baggrund af en egen konkursbegæring indgivet ved Skifteretten, blev Fallenten taget under konkursbehandling ved konkursdekret afsagt den "XX". Fallenten havde forud for indgivelsen af konkursbegæringen anmeldt betalingsstandsning den "XX".

Fallenten blev stiftet den "XX" og drev virksomhed med salg af diverse byggematerialer samt investerings- og udlejningsvirksomhed fra adressen "Y1", og fra afdelinger i "Y2", "Y3" og "Y4".

Fallenten blev i årene op til konkursen hårdt ramt af afmatningen på byggemarkedet både i form af reduceret salg og væsentlige tab på debitortilgodehavender. Som følge heraf havde der i en længere periode pågået drøftelser mellem Fallenten og bankforbindelserne om den likviditetsmæssige situation, tilskæring af omkostningsniveauet og frasalg af aktiver mv.

Da disse tiltag imidlertid ikke var tilstrækkelige, meddelte Fallentens bankforbindelser, at man ikke ønskede at udvide Fallentens kreditter med henblik på en uændret fortsættelse af Fallentens aktiviteter. I forbindelse med en nærmere gennemgang af Fallentens økonomiske forhold stod det klart, at en videreførelse af aktiviteterne ikke var mulig for Fallenten.

Fallentens aktiviteter skulle derfor afvikles ved salg til tredjemand, og en konkurs af Fallenten var uundgåelig, såfremt kreditorerne ikke ville medvirke til at akkordere en del af deres krav mod Fallenten, idet der utvivlsomt ikke ville blive dækning til alle kreditorerne ved afviklingen af aktiviteterne.

Som led i afviklingen af Fallentens aktiviteter og salget til tredjemand blev langt hovedparten af Fallentens virksomhed med tilhørende driftsaktiviteter, medarbejdere, kontrakter, igangværende arbejder, visse debitorer og det samlede varelager, overdraget til et af Fallenten 100 % ejet nystiftet datterselskab, dvs. efter den såkaldte Hafnia-model.

Hafnia-modellen er ganske sædvanlig og anvendes ofte i praksis forud for en konkurs som led i afviklingen af den insolvente virksomhed. Der henvises i den forbindelse til den omfangsrige insolvensretlige litteratur herom.

Formålet med Hafnia-modellen er at isolere og videreføre selve driften med henblik på bevaring af værdierne (going concern-værdier frem for tvangsrealisationspriser) til fordel for kreditorerne i det typisk insolvente selskab, der overdrager virksomheden til datterselskabet. Det er således muligt at videreføre driften, indtil en køber er fundet efter en struktureret salgsproces.

Idet virksomheden udskilles fra det forgældede selskab, er det netop muligt at opnå ny finansiering til den fortsatte drift, hvorved medarbejdere og medkontrahenter typisk kan fastholdes. Ligeledes vil likviditetsbelastningen kunne nedbringes, da medarbejdere - i modsætning til hvad der gælder i konkurs og indenretlig rekonstruktion (tidligere betalingsstandsning) - ikke vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse.

Som det vil fremgå nedenfor, skete overdragelsen til datterselskabet i umiddelbar forlængelse af, at der var fundet en køber til den levedygtige virksomhed. Det vil i en sådan situation normalt ikke være nødvendigt at anvende Hafnia-modellen, da et direkte salg fra den insolvente virksomhed kan ske direkte til køberen.

Et direkte salg fra Fallenten var imidlertid ikke muligt, da salget først kunne gennemføres, da der forelå en godkendelse fra "AA". Det var aftalt, at Fallenten frem til "AA"s godkendelse skulle drive virksomheden for egen regning og risiko, samt sørge for den fornødne driftslikviditet. Som følge heraf og som følge af, at Fallenten løbende modtog konkurstrusler, kunne salget til køberen kun ske ved anvendelsen af Hafnia-modellen.

Overdragelsen af Fallentens aktiviteter til datterselskabet fandt sted efter aftale med kreditorerne og efter en struktureret udbudsproces, hvor der blev opnået enighed med køberen om at købe Fallentens aktiviteter. Overdragelsen af Fallentens virksomhed til datterselskabet var en del af aftalegrundlaget med køberen, da det var en betingelse for køberen, at aktiviteterne kunne videreføres så upåvirket som muligt frem til "AA"s godkendelse.

Aftalegrundlaget med køberen, hvor langt hovedparten af Fallentens aktiviteter blev overdraget til datterselskabet, bestod af følgende: 

• Rammeaftale mellem Fallenten og køber vedrørende køb af Fallentens virksomhed.
• Overdragelsesaftale mellem Fallenten og datterselskabet vedrørende Fallentens indskud af hovedparten af aktiviteterne i datterselskabet, dvs. efter den såkaldte Hafnia-model. Det bemærkes, at overdragelsesaftalen udgjorde bilag 1 til rammeaftalen. 
• Betinget købsaftale mellem Fallenten og køber vedrørende køb af Fallentens ejendomme, idet ejendommene ikke blev overdraget til datterselskabet, da ejendommene var pantsat. Det bemærkes, at ejendomsoverdragelsesaftalen udgjorde bilag 2 til rammeaftalen. 
• Lejeaftale mellem Fallenten og datterselskabet vedrørende leje af de af Fallentens ejede faste ejendomme, da disse som anført ovenfor ikke blev overdraget til datterselskabet. Lejebeløbet blev fastsat til størrelsen af ydelserne på prioritetsgælden i ejendommene og var momsbelagt, hvorfor ejendommene skulle momsregistreres efter reglerne om frivillig momsregistrering, jf. momslovens § 51. Det bemærkes, at lejeaftalen udgjorde bilag 3 til rammeaftalen. 

Transaktionen havde virkning pr. "XX", men kunne først gennemføres når "AA"s godkendelse forelå.

Særligt for så vidt angår overdragelsesaftalen blev hovedparten af Fallentens aktiviteter som anført overdraget til datterselskabet, der drev denne del af virksomheden videre, indtil "AA"s godkendelse forelå.

De overdragne aktiver bestod af driftsmidler og driftsinventar, varelager, goodwill samt en andel af en debitorportefølje. Herudover overtog datterselskabet alle medarbejderforpligtelser og Fallentens navn.

Af overdragelsesaftalens pkt. 4.2 fremgår hvilke aktiver, der ikke var en del af overdragelsen til datterselskabet. Det drejer sig om Fallentens faste ejendomme, den resterende andel af debitorporteføljen, kontantindeståender, eventuelle kapitalandele, krav på ristorno, et større antal mellemregninger med koncernselskaber og erstatningskrav i henhold til verserende eller potentielle tvister.

Debitorporteføljen udgjorde pr. "XX" DKK "XX". Nedskydningen af aktiviteterne fra Fallenten til datterselskabet omfattede debitorer til en værdi af DKK "XX". De overdragne debitorer blev betragtet som værende fuldgode, og de blev derfor overtaget af datterselskabet til kurs 100.

Den delvise overdragelse af debitorerne skete dels for at sikre likviditet i datterselskabet, dels af kommercielle hensyn, idet en lang række af disse debitorer udgjorde en del af købers fremtidige indtjeningsgrundlag. Af praktiske og kommercielle årsager blev det desuden mellem Fallenten og køber aftalt, at køber i en overgangsperiode skulle bistå Fallenten med inddrivelsen af den andel af debitorerne, som ikke blev overdraget.

I umiddelbar forlængelse af underskrivelsen af salgsaftalen og som planlagt anmeldte Fallenten betalingsstandsning den "XX" til Skifteretten. Formålet med betalingsstandsningen var for det første at sikre ro, indtil der var en afklaring fra "AA" på, om salget kunne gennemføres og for det andet at søge en afklaring af, om der, såfremt salget kunne blive godkendt og gennemført, kunne indgås en samlet ordning med Fallentens kreditorer, hvorved Fallenten kunne afvikles solvent, i stedet for en konkurs.

Under betalingsstandsningen fik man "AA"s godkendelse og overdrog derefter aktierne i datterselskabet og Fallentens ejendomme til køber ved endelig closing d. "XX".

Da det - bl.a. som følge af et antal verserende rets- og voldgiftssager, der mod forventning ikke lod sig løse - ikke var muligt at etablere en akkordordning, indleverede Fallenten den "XX" egen begæring om konkurs og blev ved Skifterettens dekret af "XX" taget under konkursbehandling.

Idet closing af salget blev gennemført forud for konkursen, har konkursbehandlingen primært været koncentreret om efterfølgende ekspeditioner tilknyttet salget. Herudover bestod der ved konkursens indtræden et mindre antal rets- og voldgiftssager, hvor alene to af disse sager er blevet valgt videreført under konkursen. Endvidere pågår inddrivelsen af debitorporteføljen, der ikke blev overdraget til datterselskabet. Endelig har konkursbehandlingen bestået i sædvanlige bobehandlingsopgaver.

Boets aktiver er pt. som følger:

Der er p.t. et kontant indestående på bosagen på ca. DKK "XX", der primært består af et kontantindestående pr. dekretdagen, provenuet fra salget, samt foreløbige inddrevne beløb fra debitorporteføljen, der ikke blev overdraget til datterselskabet.

Dertil kommer debitorporteføljen, der pr. overtagelsesdagen havde en nominel værdi på DKK "XX", hvoraf der p.t. er inddrevet ca. DKK "XX", der indgår i ovennævnte kontant indestående. Det er endnu ikke muligt at vurdere hvor stort et beløb, der kan inddrives på debitorportefølje.

Endelig forventes Spørger - såfremt Spørgers forslag til svar vedrørende spørgsmål 1 i dette bindende svar besvares bekræftende - at opnå momsrefusion på ikke under ca. DKK "XX". vedrørende de tab, der er konstateret på Debitorporteføljen efter konkursens indtræden.

Boets passiver er pt. som følger:

Der er p.t. anmeldt krav for DKK "XX" i boet.

Det er endnu ikke muligt at skønne størrelsen af en eventuel dividende til boets simple kreditorer, da størrelsen af dividenden bl.a. afhænger af hvilket beløb, der kan inddrives fra debitorporteføljen og de koncerninterne mellemregninger, samt udfaldet af de verserende voldgifts- og retssager og dette bindende svar. Dividende til boets simple kreditorer forventes dog ikke at overstige 30 %.

Ved SKATs indledende skrivelse af "XX" til Spørger blev følgende - i overensstemmelse med SKATs sædvanlige praksis over for konkursboer - bl.a. anført:

"[...]

Registreringsforhold

Virksomheden er registreret for renter og værdipapirer efter skattekontrolloven, import, A-skat/bidrag, moms og selskabsskat.

Vi har nu afmeldt registreringsforholdene fra konkursdagen[...].

[...]

Boets registreringsforhold

Boet skal registreres, hvis virksomheden videreføres og har afgiftspligtige aktiviteter eller udbetaler løn.

Hvis driften ikke videreføres er selvstændig registrering af boet unødvendig. Boet kan mod dokumentation få refunderet moms efter momslovens almindelige regler.

[...]"

Som det fremgår, var Spørger momsregistreret frem til konkursen. Herudover fremgår det, at Spørger som følge af udelukkende at have drevet momspligtig virksomhed også kunne opnå momsfradrag af Spørger omkostninger i forbindelse med afviklingen.

Der er imidlertid som følge af SKM2008.249.LSR opstået tvivl om, hvorvidt Spørger og Fallenten for tiden vedrørende betalingsstandsningsperioden er berettiget til momsfradrag og momsrefusion for tab på debitorer konstateret efter anmeldelsen af betalingsstandsningen eller afsigelsen af konkursdekretet, hvilket er baggrunden for denne anmodning om bindende svar.

Det mest betydelige momsfradrag i betalingsstandsningsperioden udgør momsbeløbet fra tilsynssalæret på DKK "XX". Da SKAT ikke har anmeldt et fortrinsberettiget krav, jf. konkurslovens § 94, hvorfor SKAT ikke vil kunne foretage modregning, vil det negative momstilsvar for betalingsstandsningsperioden tilfalde Spørger som et frit aktiv.

Det mest betydelige momsfradrag i konkursperioden udgør momsbeløbet fra kuratorsalæret, der p.t. endnu ikke kan opgøres. Det forventes dog, at momsbeløbet heraf mindst vil udgøre DKK "XX". Herudover kommer et betydeligt beløb vedrørende momsrefusion på tab på debitorer konstateret efter konkursen, der forventes at udgøre ikke under DKK "XX". Denne momsrefusion vil tilfalde Konkursboet som et frit aktiv, da SKAT i henhold til retspraksis ikke kan modregne anmeldte krav efter konkurslovens § 97 heri, jf. UfR.1986.718Ø.

Spørgers opfattelse og begrundelse

For at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger skal kunne opnå momsfradrag skal følgende betingelser være opfyldt:

• Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger skal anses for at drive økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, 
• Der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem omkostningerne og de momspligtige aktiviteter for, at der kan opnås momsfradrag. 

Det er Spørgers vurdering, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger må anses for at drive økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Det centrale i anmodningen er, om overdragelsen af store dele af aktiviteten til datterselskabet har den konsekvens, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger ikke længere kan anses at drive økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, men udelukkende kan anses for at drive momsfritaget virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, med den virkning, at der ikke er adgang til momsfradrag efter momslovens § 37, eller ret til at opnå momsrefusion efter momslovens § 27, stk. 6 på tabene på debitorerne konstateret under betalingsstandsningen og konkursen.

Der henvises i den forbindelse til SKM2008.249.LSR.

I afgørelsen SKM2008.249.LSR var der også tale om et tilfælde, hvor Hafnia-modellen blev anvendt som følge af, at der var blevet rejst væsentlige erstatningskrav m.v., som selskabet ikke ville være i stand til at opfylde. Der blev således stiftet et af selskabet 100 % ejet datterselskab, der overtog kerneaktiviteterne, herunder ca. 100 medarbejdere, samt overtog selskabets navn. Overdragelsen skete den 1. september 2001, og selskabet anmeldte i umiddelbar forbindelse heraf betalingsstandsning den 11. september 2001.

Hensigten under betalingsstandsningen og senere konkurs var at søge at afhænde datterselskabet til tredjemand. Provenuet fra salget af aktierne i datterselskabet skulle herefter tilgå kreditorerne i selskabet.

Sideløbende var det planen, at selskabets øvrige aktiver skulle søges afhændet med henblik på fyldestgørelse af selskabets kreditorer. Selskab ejede bl.a. aktier i et børsnoteret selskab og aktier i et andet datterselskab end det nystiftede.

Ved konkursdekret af 10. september 2002, dvs. ca. 1 år efter anmeldelsen af betalingsstandsningen, blev selskabet taget under konkursbehandling.

Efterfølgende anmodede kurator om udbetaling af et negativt momstilsvar for betalingsstandsningsperioden, primært som følge af de afholdte omkostninger til tilsynet under betalingsstandsningen. SKAT mente imidlertid ikke, at selskabet under betalingsstandsningen var berettiget til momsfradrag.

Landsskatteretten fandt, at den aktivitet, der var blevet udøvet i betalingsstandsningsperioden udelukkende havde bestået i besiddelse af selskabsandele i andre selskaber. Landsskatteretten fandt derfor med henvisning til EU-domstolens dom i sag C-60/90, Polysar Investment, at selskabets virksomhed efter overdragelsen til datterselskabet ikke længere kunne betragtes som økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3. Landsskatteretten fandt derfor allerede af denne grund, at der ikke var adgang til momsfradrag.

Det var imidlertid også Landsskatteretten holdning, at selvom virksomheden udøvet i betalingsperioden kunne betegnes som økonomisk virksomhed, havde de afholdte udgifter efter overdragelsen af aktiverne til datterselskabet ikke været strengt nødvendige for gennemførelsen af afviklingen af den økonomiske virksomhed i selskabet, idet den økonomiske virksomhed ophørte ved overdragelsen til datterselskabet, og de pågældende udgifter vedrørte tiden herefter.

Med henvisning til pkt. D.A.11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning, herunder særligt SKM2007.392.LSR, SKM2007.927.LSR, samt EU-Domstolens domme i sagerne C-408/98, Abbey National og C-32/03, I/S Fini H, er der også fradragsret for moms af udgifter i forbindelse med afvikling, herunder i forbindelse med konkurs og virksomhedsoverdragelse, på samme måde som den løbende drift af virksomheden indebar momsfradragsret.

En afgiftspligtig person, der driver økonomisk virksomhed, mister derfor ikke sin karakter af at være en afgiftspligtig person, fordi den økonomiske virksomhed er under afvikling.

Det er en forudsætning, at de pågældende indkøb kan anses for at være direkte og umiddelbart forbundet med den økonomiske virksomhed, der afvikles. En afgiftspligtig person har dog også har ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede varer og ydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem et bestemt indkøb, en bestemt erhvervelse mv. og én eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Der henvises til pkt. D.A.11.1.3.1.3 i Den Juridiske Vejledning.

Såfremt overdragelsen til datterselskabet ikke var sket og salget af Fallentens aktiviteter var sket direkte fra Fallenten eller Spørger til køber, ville Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger utvivlsomt have været anset for at drive økonomiske virksomhed og dermed være berettiget til momsfradrag efter momslovens § 37 og momsrefusion efter momslovens § 27, stk. 6 på tabene på debitorerne konstateret under betalingsstandsningen og konkursen (forudsat de nærmere betingelser herfor er opfyldt). Det bemærkes, at Fallenten nemlig udelukkende drev momspligtig virksomhed og således udelukkende havde momspligtig omsætning, samt at ophøret skyldtes den manglende økonomiske bæredygtighed.

Det er spørgers principale vurdering, at der også efter overdragelsen af Fallentens aktiviteter til datterselskabet har været tale om en afvikling af Fallentens momspligtige aktiviteter.

Det er derfor spørgers vurdering, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger allerede af denne grund stadig anses for at udøve "økonomisk virksomhed", jf. momslovens § 3 og EU-domstolens dom C-32/03, I/S Fini H. Dette gælder efter spørgers vurdering principielt også, selvom alle aktiver som tilfældet var i SKM2008.249.LSR er overdraget til et datterselskab efter Hafnia-modellen.

Hafnia-modellen er således i sig selv udtryk for en sædvanlig afviklingsform, der anvendes til at opnå det størst mulige provenu fra salget af aktiverne til kreditorerne. Nærværende sag er ingen undtagelse, idet der utvivlsomt har været tale om en afvikling, da det stod klart, at en videreførelse af aktiviteterne ikke var mulig hos Fallenten. Fallentens aktiviteter skulle derfor afvikles ved salg til tredjemand, og en konkurs af Fallenten var uundgåelig, såfremt kreditorerne ikke ville medvirke til at akkordere en del af deres krav mod Fallenten, idet der utvivlsomt ikke ville blive dækning til alle kreditorerne ved afviklingen af aktiviteterne.

Det bemærkes også, at den afvikling, der sker efter overdragelsen til datterselskabet i henhold Hafnia-modellen, vil være den samme, uagtet Hafnia-modellen anvendes eller ej.

Spørger er således ikke enig i udfaldet eller argumentationen for den trufne afgørelse i SKM2008.249.LSR. Det lader imidlertid ikke til, at klager i sagen SKM2008.249.LSR havde gjort det klart, at Hafnia-modellen netop er en afviklingsform, der endda er meget sædvanlig. Dette er bl.a. baggrunden for, at spørger har valgt at vedlægge en række uddrag fra den insolvensretlige litteratur om Hafnia-modellen.

Det er spørgers vurdering, at man ikke momsretligt for så vidt angår vurderingen af, om der udøves økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, kan nøjes med at se isoleret på de enkelte transaktioner i forbindelse med den samlede afvikling. Man skal derimod anse alle transaktionerne fra og med det tidspunkt, hvor afviklingen iværksættes, og indtil afviklingen er endelig, for en samlet afvikling. Dette gælder uagtet Hafnia-modellen er anvendt i perioden.

Efter spørgers vurdering bør det ikke momsretligt for så vidt angår vurderingen af, om der udøves økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, have betydning, hvordan man vælger at afvikle den momspligtige aktivitet. Dette gælder i hvert fald så længe, der ikke er tale om misbrugssituationer, jf. også EU-Domstolens afgørelse i sag C-32/03, I/S Fini H, hvilket der åbenbart ikke er tilfældet i nærværende sag. Som anført ovenfor, ville Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger nemlig utvivlsomt blive anset for at drive økonomisk virksomhed og dermed være en afgiftspligtig person samt være berettiget til momsfradrag og momsrefusion på tabene på debitorerne, såfremt overdragelsen til datterselskabet ikke var sket, og salget af Fallentens aktiviteter var sket direkte fra Fallenten eller Spørger til køber. Der henvises i den forbindelse til pkt. D.A.11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning, herunder særligt SKM2007.392.LSR, SKM2007.927.LSR, samt EU-Domstolens domme i sagerne C-408/98, Abbey National og C-32/03, I/S Fini H.

Derfor er det Spørgers vurdering, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger må anses for at udøve økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Såfremt Skatterådet ikke måtte være enig i Spørgers principale vurdering, bemærker spørger subsidiært, at overdragelsen af aktierne i nærværende sag efter principperne i EU-domstolens dom i sag C-29/08, AB SKF, bør betragtes som en virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

Såfremt salget af aktierne betragtes som en virksomhedsoverdragelse, vil Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger utvivlsomt blive anset for at udøve økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Der henvises til pkt. D.A.11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning, herunder særligt SKM2007.927.LSR, samt EU-Domstolens dom i sag C-408/98, Abbey National.

Såfremt Skatterådet ikke måtte være enig i Spørgers principale og subsidiære vurdering, bemærker Spørger mere subsidiært, at nærværende sag er væsentlig anderledes end sagen i SKM2008.249.LSR.

Det bemærkes, at alle selskabets aktiver i sagen SKM2008.249.LSR - alene med undtagelse af aktier i et børsnoteret selskab og aktier i et andet datterselskab end det nystiftede - blev overdraget til datterselskabet. Selskabet havde således ikke længere nogen af aktiverne tilbage, der havde tilknytning til den momspligtige aktivitet.

På den baggrund fandt Landsskatteretten i SKM2008.249.LSR, at den aktivitet, der var blevet udøvet i betalingsstandsningsperioden udelukkende havde bestået i besiddelse af selskabsandele i andre selskaber. Landsskatteretten fandt derfor med henvisning til EU-domstolens dom i sag C-60/90, Polysar Investment, at selskabets virksomhed efter overdragelsen til datterselskabet ikke længere kunne betragtes som økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.

Det bemærkes, at følgende aktiver med tilknytning til Fallentens momspligtige aktivitet ikke blev overdraget til datterselskabet: 

• Fallentens faste ejendomme, hvorfra den momspligtige virksomhed blev drevet fra, og som senere blev overdraget til køber for ca. DKK "XX". 
• Debitorporteføljen på de ca. DKK "XX", der hidrørte fra det momspligtige salg. 

Derfor kan man ikke i nærværende sag med henvisning til EU-domstolens dom i sag C-60/90, Polysar Investment statuere, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger ikke udøver økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Derfor er det Spørgers vurdering, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger anses for at udøve økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Det er endvidere Spørgers vurdering, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger ikke udelukkende anses at drive momsfritaget virksomhed (ejerskab af aktier), jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Med henvisning til, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger må anses for at drive økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, er det spørgers vurdering, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger heller ikke udelukkende kan anses for at drive momsfritaget virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Det afgørende er, at der er tale om afvikling af momspligtig virksomhed. Det forhold, at der muligvis ikke er momsfradrag for omkostningerne forbundet med salget af aktierne i datterselskabet, ændrer ikke på, at der herudover stadig er tale om en afvikling af den momspligtige aktivitet.

Det er endelig Spørgers vurdering, at der er den fornødne direkte og umiddelbare forbindelse mellem omkostningerne og de momspligtige aktiviteter, hvorfor der kan opnås momsfradrag for omkostningerne.

Spørger har bemærket, at der for det første ikke gælder et krav om, at omkostningerne skal være "strengt nødvendige". Der gælder alene et krav om, at omkostningerne skal have en direkte og umiddelbar forbindelse til den momspligtige aktivitet, hvor også generalomkostninger anses for omfattet, jf. pkt. D.A.11.1.3.1.3 i Den Juridiske Vejledning.

For det andet bemærkes det, at den afvikling, der sker efter overdragelsen til datterselskabet i henhold Hafnia-modellen vil være den samme, uagtet Hafnia-modellen anvendes eller ej, hvilket netop skyldes og støtter, at denne afvikling er en afvikling af den momspligtige virksomhed. Adgangen til momsfradrag ophører ikke, når den momspligtige virksomhed er bortsolgt, idet en afvikling af en virksomhed også består i en række andre afviklingshandlinger end salg af den momspligtige virksomhed.

Spørgsmål 1

Med henvisning til pkt. D.A.11.1.3.4 og pkt. 11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning, herunder SKM2001.458.LSR, vil Fallenten og Spørger som udgangspunkt ikke være berettiget til momsfradrag for disse omkostninger, da salg af aktier er en momsfritaget aktivitet, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Det er Spørgers vurdering, at der også efter overdragelsen af Fallentens aktiviteter til datterselskabet har været tale om en afvikling af Fallentens momspligtige aktiviteter.

Det forhold, at aktiviteterne overdrages til et datterselskab bør derfor ikke ændre på, at der stadig er tale om en afvikling af den momspligtige virksomhed - også selvom der sker et salg af aktierne i datterselskabet. Salget af aktierne skal derfor anses for en afvikling af Fallentens momspligtige aktiviteter, som der er momsfradrag for, jf. pkt. D.A.11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning, herunder særligt SKM2007.392.LSR, SKM2007.927.LSR, samt EU-Domstolens domme i sagerne C-408/98, Abbey National og C-32/03, I/S Fini H.

Subsidiært er det Spørgers vurdering, at salget af aktierne i hvert i fald som følge forholdene i den foreliggende sag kan betragtes som en virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., med den virkning, at der er momsfradrag, jf. pkt. D.A.11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning, herunder særligt EU-Domstolens domme i sagerne C-408/98, Abbey National og C-32/03, I/S Fini H.

Der henvises til præmisserne i EU-domstolens dom i sag C-29/08, AB SKF, hvor der åbnes op for muligheden for, at et salg af aktier i visse tilfælde kan ligestilles med en virksomhedsoverdragelse. Spørger fortolker præmisserne i dommen generelt, således dette ikke kun gælder i sager med de samme omstændigheder som i sagen C-29/08, AB SKF.

Det bemærkes, at der i nærværende sag alene skete et salg af aktier, i stedet for en virksomhedsoverdragelse, som følge af, at det var mere fordelagtigt for kreditorerne at anvende Hafnia-modellen og som følge af, at et direkte salg fra Fallenten ikke var muligt, da salget først kunne gennemføres, når der forelå en godkendelse fra "AA". Det var aftalt, at Spørger frem til "AA"s godkendelse skulle drive virksomheden for egen regning og risiko, samt sørge for den fornødne driftslikviditet. Som følge heraf og som følge af, at Fallenten løbende modtog konkurstrusler, kunne salget til køberen kun ske ved anvendelsen af Hafnia-modellen.

Det er spørgers vurdering, at SKAT har anlagt en restriktiv fortolkning af EU-domstolens dom i sag C-29/08, AB SKF, herunder særligt vedrørende, hvornår et aktiesalg kan anses for at være en virksomhedsoverdragelse, jf. SKM2011.717.SKAT.

Spørger mener ikke, at denne fortolkning kan opretholdes i et tilfælde som det foreliggende.

Spørgsmål 2

Med henvisning til pkt. 11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning vil Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger være berettiget momsfradrag for disse omkostninger, da fordringerne i debitorporteføljen udelukkende stammer fra Fallentens momspligtige salg.

Spørgsmål 3

Ved konkursens indtræden bestod der et mindre antal voldgifts- og retssager. Kurator valgte i to tilfælde - på baggrund af en gennemgang af sagernes dokumenter samt drøftelser med de advokater, der tidligere har varetaget sagerne - at videreføre disse, herunder bl.a. en voldgiftssag vedrørende byggeriet "YY".

Formålet med, at Spørger valgte at videreføre denne sag var at nedbringe de dividendeberettigede krav i Spørger, da der ville blive en ikke ubetydelig dividende til de simple kreditorer.

Byggeriet "YY" vedrørte opførelsen af ca. 50 lejligheder.

Klageren i voldgiftssagen var bygherre og Fallenten fungerede som en samarbejdspartner på projektet.

Samarbejdet mellem klageren og Fallenten opstod som følge af, at parterne havde samme revisor og at denne revisor havde opfordret klageren til at overveje investering i lejeboliger, der samtidig henviste til, at Fallenten tidligere havde hjulpet andre i gang indenfor dette område. Efterfølgende blev klageren inviteret til et møde hos Fallenten, hvor Fallentens samarbejdspartner "Z1" også deltog.

På mødet blev der drøftet muligheden for et samarbejde, hvor klageren skulle opføre udlejningsejendommen som bygherre, "Z1" skulle være entreprenør, og Fallenten skulle levere materialerne til byggeriet.

Klageren havde imidlertid ingen erfaring med opførelse af udlejningsejendomme og var skeptisk med hensyntagen til risikoen ved forsinkelser over overskridelser af budgetter, samt konkursrisikoen for samarbejdspartnere. Fallenten tilbød på denne baggrund at påtage sig enhver projektrisiko under forudsætning af, at sagsøgte kunne udpege, hvilken entreprenør, der skulle udføre byggeriet, og at alle materialeindkøb til byggeriet skulle ske gennem Fallentens virksomhed. På den baggrund blev der indgået en aftale mellem klageren og Fallenten, hvorved Fallenten påtog sig at indestå for den fulde risiko for byggeriet.

Som følge af indeståelsesaftalen blev direktøren i Fallenten, indsat som direktør i klageren. Herefter blev der indgået en entreprisekontrakt mellem klager og "Z1".

Fallenten havde i forvejen et økonomisk samarbejde med "Z1". Som følge af, at Fallenten havde et større udestående med "Z1" og herudover ville få et betydeligt løbende mellemværende med "Z1" i projektet vedrørende "YY", fik Fallenten transport i alle betalingerne fra klageren i henhold til entreprisekontrakten. Samtidig fik Fallenten tillagt en ret til at indtræde i entreprisekontrakten.

Fallentens interesse i at påtage sig de betydelige indeståelser i indeståelsesaftalen, var således at sikre sig leverancerne til byggeriet og for at sikre det udestående beløb hos "Z1".

Byggeriet blev gennemført i år "XX1" og "XX2" og ultimo "XX2" var alle lejligheder taget i brug. Fallenten havde som oprindeligt aftalt leveret byggematerialerne til byggeriet. Byggeriet var fra start behæftet med fejl og mangler. "Z1" udbedrede imidlertid kun få af disse mangler, da "Z1" blev taget under konkursbehandling i "XX3".

Som følge af, at der stadig manglede at blive udbetalt en ikke ubetydelig del af entreprisesummen forestod fallenten udbedringen af en række af manglerne med det formål at kunne få frigivet restentreprisesummen, da fallenten havde et betydeligt udestående med "Z1", der nu stod til at være tabt som følge af konkursen af "Z1".

Voldgiftssagen blev forligt på vilkår af, at konkursboet anerkendte en anmeldelsesret i konkursboet på ca. "XX" kr.

Med henvisning til pkt. 11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning, herunder SKM2001.458.LSR modsætningsvist, vil Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger være berettiget til momsfradrag for disse omkostninger, da Spørger er af den opfattelse, at omkostningerne har tilknytning til den momspligtige aktivitet.

Fallentens interesse i at påtage sig de betydelige indeståelser i indeståelsesaftalen, var således at sikre sig leverancerne til byggeriet og for at sikre det udestående beløb hos "Z1". Det bemærkes, at alle leverancerne til byggeriet har været momsbelagt, samt at det udestående beløb hos "Z1" også udelukkende skyldtes momsbelagte leverancer.

Det forhold, at Fallenten foretog en række udbedringer af manglerne og muligvis indtrådte i entreprisekontrakten var for at optimere værdien af transporterklæringen eller begrænse tabet i indeståelsesaftalen. Det er Spørgers vurdering, at dette forhold derfor ikke ændrer på, at der stadig er tale om et forhold, der har tilknytning til den momspligtige aktivitet. Der har således stadig været tale om arbejde med at inddrive fordringerne, der er opstået som følge af momspligtige leverancer.

Spørgsmål 4

Ved konkursens indtræden bestod der et mindre antal voldgifts- og retssager. Kurator valgte i to tilfælde - på baggrund af en gennemgang af sagernes dokumenter samt drøftelser med de advokater, der tidligere har varetaget sagerne - at videreføre disse, herunder bl.a. en retssag vedrørende en række moms- og skattemæssige forhold.

Formålet med, at Spørger valgte at videreføre denne sag var at nedbringe de dividendeberettigede krav i Spørger, da der ville blive en ikke ubetydelig dividende til de simple kreditorer.

Sagen vedrørte om betingelserne for at opnå skatte- og momsmæssigt fradrag for tab på debitoren "Z2". Kravet mod "Z2" vedrørte udelukkende momspligtige leverancer som Fallenten havde foretaget til "Z2". Det eneste, der var uomtvistet i sagen var om tabet var konstateret, hvilket er en betingelse for at opnå skatte- og momsfradrag.

Med henvisning til pkt. 11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning, herunder SKM2001.458.LSR modsætningsvist, vil Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger være berettiget til momsfradrag for disse omkostninger, da spørger er af den opfattelse, at omkostningerne har tilknytning til den momspligtige aktivitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at omkostningerne forbundet med sagen anlagt mod SKAT må betragtes som en generalomkostning, der har den fornødne direkte og umiddelbare tilknytning til den momspligtige aktivitet, idet Fallenten - bortset fra de koncerninterne lån, som sagen anlagt af SKAT intet har haft at gøre med - udelukkende havde momspligtige aktiviteter, jf. pkt. D.A.11.1.3.1.3 i Den Juridiske Vejledning.

Spørgsmål 5

Med henvisning til pkt. D.A.11.1.2.2 i Den Juridiske Vejledning, herunder særligt SKM2007.392.LSR, SKM2007.927.LSR, samt EU-Domstolens domme i sagerne C-408/98, Abbey National og C-32/03, I/S Fini H, vil Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger være berettiget momsfradrag for disse omkostninger, da omkostningerne udelukkende vedrører afviklingen af Fallentens momspligtige aktiviteter.

Spørgsmål 6

Det er Spørgers vurdering, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger har ret til at opnå momsrefusion på tabene på debitorerne efter momslovens § 27, stk. 6, da fordringerne stammer fra et momspligtigt salg forud for overdragelsen af virksomheden til datterselskabet.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med salget af aktierne i datterselskabet.

Lovgrundlag

Af momslovens § 3, stk. 1, og § 37, stk. 1, fremgår følgende:

"§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Af momssystemdirektivets artikel 168 fremgår følgende:

"I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

b) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27

c) den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)

d) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22

e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer."

Fradragsret i forbindelse med forberedende handlinger og afvikling af virksomhed beskrives i Den Juridiske Vejlednings afsnit D.A.3.1.4.3

Praksis

C-408/98, Abbey National

Sagen vedrørte et datterselskab, der var 100 pct. ejet af Abbey National og fællesregistreret med moderselskabet. Datterselskabet drev forsikringsvirksomhed, og ejede derudover rettigheder over erhvervsejendomme. Selskabet havde i overensstemmelse med den engelske momslovgivning valgt at lade udlejningsaktiviteten være omfattet af en frivillig momsregistrering. I 1992 solgte selskabet sine forpagtnings- og fremlejerettigheder, og benyttede i denne forbindelse forskellige tjenesteydelser for hvilke selskabet betalte honorarer inkl. moms. Selskabet havde medregnet denne moms til den indgående moms.

C-32/03, Fini H

Interessentskabet blev dannet med det formål at drive restaurationsvirksomhed. Med henblik på udøvelsen af denne virksomhed indgik selskabet en lejekontrakt for lokaler. Lejekontrakten, der var indgået for ti år, var uopsigelig. Restaurationsvirksomheden ophørte midt i lejeperioden, og lokalerne stod herefter ubrugte hen. Selskabet forsøgte at opsige lejekontrakten, hvilket udlejer modsatte sig under henvisning til, at der ikke i kontrakten fandtes en bestemmelse om opsigelse før tid. Selskabet fandt desuden ikke en ny lejer, der kunne overtage kontrakten. Fradragsret i virksomhedens afviklingsperiode.

C-29/08, AB SKF

SKF havde til hensigt at omstrukturere koncernen og i denne forbindelse afstå aktiviteten i et af sine helejede datterselskaber (datterselskabet) ved at overdrage alle aktierne i dette selskab. I øvrigt ønskede SKF at afstå sin andel på 26,5 % i et andet selskab, som SKF tidligere ejede 100 % (det kontrollerede selskab), og til hvilket det som moderselskab leverede momspligtige tjenesteydelser. Formålet med disse afståelser var at frigøre kapital til finansiering af koncernens øvrige aktiviteter. For at gennemføre afståelserne havde SKF til hensigt at købe tjenesteydelser med vurdering af værdipapirer, bistand ved forhandlinger og juridisk rådgivning i forbindelse med aftalekonciperingen.

Domstolen bemærkede, at selv om overdragelse af aktier, der er fritaget for moms, ikke giver ret til fradrag, står det i hovedsagen ikke desto mindre fast, at denne fortolkning kun finder anvendelse, hvis det fastslås, at der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de indgående tjenesteydelser, der erhverves, og den fritagne udgående overdragelse af aktier. Hvis der derimod ikke foreligger en sådan tilknytning, og omkostningerne for de indgående transaktioner medregnes prisen på SKF's produkter, må der gives fradrag for den moms, der er erlagt af indgående tjenesteydelser.

C-651/11, X BV

Overdragelse til en og samme person af samtlige aktier i et selskab, som foretages af alle selskabets aktionærer, kan ikke sidestilles med overdragelse af en samlet formuemasse som omhandlet i sjette direktivs artikel 5, stk. 8.

SKM2007.392.LSR

Et konkursbo ansås for at drive momspligtig aktivitet omfattet af momslovens § 3 i forbindelse med afviklingen af en momspligtig virksomhed (restaurant). Der blev givet momsrefusion vedrørende udgifter i forbindelse med bobehandlingen.

Begrundelse

EU-domstolen har i sin faste praksis vedrørende fortolkningen af momssystemdirektivet fastslået, at fradragsordningen tilsigter helt at aflaste den afgiftspligtige for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med al økonomisk virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er fuldstændig neutral over for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat sådan virksomhed i sig selv er momspligtig, jf. præmis 24 i EU-domstolens dom i sagen C-408/98, Abbey National.

I dommen, der fastsatte det momsretlige generalomkostningsprincip, bemærker domstolen indledende, at det er et krav for at kunne opnå fradrag, at de indkøbte goder eller tjenesteydelser skal have en direkte og umiddelbar tilknytning til de afgiftspligtige transaktioner.

Fradragsordningen og generalomkostningsprincippet indebærer ifølge domstolens praksis, at der er fradragsret for forberedelseshandlinger, for omkostninger afholdt under virksomhedens drift, samt for omkostninger afholdt i forbindelse med afslutningen af virksomheden.

EU-domstolen har specifikt taget stilling til fradragsretten for omkostninger til afvikling af en momspligtig økonomisk virksomhed i C-32/03, Fini H. I sagen havde Fini H indgået en langvarig, uopsigelig lejekontrakt, som fortsatte efter at virksomheden ophørte med at drive virksomhed. Domstolen slog fast, at omkostningerne vedrørende ejendommen, som virksomheden havde lejet med henblik på at udøve restaurationsvirksomhed indtil udløbet af det i lejekontrakten fastsatte tidspunkt i princippet måtte anses for at være direkte og umiddelbart forbundet med restaurationsvirksomheden. At lejekontrakten løb lang tid efter ophøret af virksomheden var uden betydning for så vidt, at tidsrummet var strengt nødvendigt for gennemførelsen af afviklingen.

Landsskatteretten har i SKM2007.392.LSR fastslået, at der i et konkursbo er fradragsret for momsen af boomkostningerne, idet Landsskatteretten bemærkede, at konkursboet måtte anses for at have drevet økonomisk virksomhed i forbindelse med afviklingen af den pågældende virksomhed. Retten bemærkede, at afgørende for, om konkursboet havde fradragsret for momsen af boomkostningerne, herunder kuratorsalæret, måtte være, at disse omkostninger knytter sig til en sædvanlig afvikling af konkursboets momspligtige aktiviteter. Videre bemærkede Landsskatteretten, at det ikke herved kunne anses for en forudsætning, at disse momspligtige aktiviteter også havde været fortsat efter indtræden af konkurs.

Det bemærkes, at som led i salget til tredjemand af Fallentens virksomhed med tilhørende driftsaktiviteter, blev medarbejdere, kontrakter, igangværende arbejder, visse debitorer og det samlede varelager, overdraget til et af Fallenten 100 % ejet nystiftet datterselskab, dvs. efter den såkaldte Hafnia-model. Hafnia-modellen er ganske sædvanlig og anvendes ofte i praksis forud for en konkurs som led i afviklingen af den insolvente virksomhed. Denne transaktion må anses for en virksomhedsoverdragelse, jf. momslovens § 8, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger som udgangspunkt er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med salget af aktierne i datterselskabet, idet disse omkostninger må anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til den af Fallenten oprindeligt drevne fuldt momspligtige økonomiske virksomhed.

Der er herved henset til, at Fallenten hele tiden har drevet fuldt momspligtig virksomhed. Udskillelsen af de sunde aktiviteter til et datterselskab, hvorved Fallenten beholdt Fallentens faste ejendomme, den resterende andel af debitorporteføljen, kontantindeståender, eventuelle kapitalandele, krav på ristorno, et større antal mellemregninger med koncernselskaber og erstatningskrav i henhold til verserende eller potentielle tvister, skete udelukkende som led i sædvanlig afvikling af virksomheden.

Udskillelsen af de momspligtige aktiviteter i et datterselskab skete udelukkende for at tilvejebringe mest og størst muligt provenu til fyldestgørelse af kreditorerne i virksomheden. Der var herved tale om en helt sædvanlig rekonstruktionsteknisk afvikling af Fallentens aktiviteter. Der var ikke tale om nye kreditorer, men om kreditorer og krav, som var opstået under og som følge af udøvelsen af den momspligtige virksomhed, dvs. krav, som var rettet mod den oprindelige økonomiske virksomhed.

Det bemærkes endvidere, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i sagen, hvor SKM2008.249.LSR blev indbragt for landsretten. Landsskatterettens kendelse er endvidere skrevet ud af Den Juridiske Vejledning pr. 1. januar 2013, idet den ikke anses for at være gældende længere.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med inddrivelsen af debitorporteføljen.

Begrundelse

Der henvises til det anførte under spørgsmål 1.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at omkostningerne forbundet med inddrivelsen af debitorporteføljen må anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til den af Fallenten oprindeligt drevne fuldt momspligtige økonomiske virksomhed. Der er herved tale om en fradragsberettiget afviklingsomkostning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med håndteringen af voldgiftssagen vedrørende byggeriet "YY".

Begrundelse

Der henvises til det anførte under spørgsmål 1.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at omkostningerne forbundet med håndteringen af voldgiftssagen vedrørende byggeriet "YY" må anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til den af Fallenten oprindeligt drevne fuldt momspligtige økonomiske virksomhed. Der er herved tale om en fradragsberettiget afviklingsomkostning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med håndteringen af retssagen mod SKAT vedrørende en række moms- og skattemæssige forhold.

Begrundelse

Der henvises til det anførte under spørgsmål 1.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at omkostningerne forbundet med håndteringen af retssagen mod SKAT vedrørende en række moms- og skattemæssige forhold må anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til den af Fallenten oprindeligt drevne fuldt momspligtige økonomiske virksomhed. Der er herved tale om en fradragsberettiget afviklingsomkostning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 bevares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger er berettiget til momsfradrag for omkostningerne forbundet med den øvrige almene bobehandling.

Begrundelse

Der henvises til det anførte under spørgsmål 1.

Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at omkostningerne forbundet med den øvrige almene bobehandling må anses for at have en direkte og umiddelbar tilknytning til den af Fallenten oprindeligt drevne fuldt momspligtige økonomiske virksomhed.

Omkostninger må herefter anses for fradragsberettigede.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 bevares med "Ja".

Spørgsmål 6

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes det bekræftet, Fallenten under betalingsstandsningen og Spørger stadig er berettiget til at opnå momsrefusion på tabene på debitorerne efter momslovens § 27, stk. 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 bortfalder, idet der ikke svares benægtende på spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.