Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at spørgers etablering af en enkelt momspligtig forlystelse ikke ændrer på, at adgangen til den zoologiske attraktion stadig kan faktureres momsfrit?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende ønsker spørger bekræftet, at den zoologiske attraktion som en selvstændig hovedydelse altid kan faktureres momsfrit når de momspligtige forlystelser (uanset antallet) kan fravælges?
3. Kan det bekræftes, at spørger ved etablering af den momspligtige ydelse (XX) hvor adgangen hertil momspålægges, har fuld momsfradragsret for alle direkte relaterede omkostninger, herunder etablering og efterfølgende driftsomkostninger?
4. Kan det bekræftes at alle ikke direkte relaterede omkostninger (til momsfrie eller momspligtige aktiviteter) vil blive omfattet af en delvis momsfradragsret opgjort efter en omsætningsfordeling jf. momslovens § 38, stk. 1?
5. Kan det bekræftes, at det er muligt at udstede en kombinationsbillet til private uden specifikation af del-ydelserne. Kombinationsbilletten vil blot være en kassebon, hvoraf det samlede momsbeløb for den momspligtige ydelse vil fremgå?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

(I forkortet form)

Selskabet i koncernmæssig sammenhæng

YY udgør sammen med Y1, Y2 og Y3 virksomheden "Y4". Alle fire juridiske personer har samme ovenstående ejer/aktionær/anpartshaver.

YYs historie og udvikling

I dag er YY én af de mest besøgte zoologiske attraktioner i Danmark med over ZZ gæster i 2012.

YY er medlem af både den danske brancheorganisation, DAZA (Danish Association of Zoos and Aquaria), EAZA (European Association of Zoos and Aquaria) og WAZA (World Association of Zoos and Aquaria).

De nævnte organisationer kræver, at den zoologiske attraktion drives efter meget seriøse etiske regler, ligesom der kræves en stor indsats inden for naturbevaring, forskning og undervisning.

Adgangen til YY er hidtil håndteret som et all-inclusive tilbud. En billet giver adgang til hele parken og til både dyr, natur og legepladsoplevelser.

Der er fælles momsregistrering mellem de juridiske personer, med undtagelse af Y2. Y4 har således hovedsageligt momspligtige indtægter.

Af momsfrie indtægter er kun adgangsbilletten til den kulturelle/zoologiske attraktion.

Kommende tiltag i Y4

Der arbejdes nu med planer om delvist at ændre virksomhedens fremtidige produkt med baggrund i, at de attraktioner i Danmark som har størst succes er dem der fokuserer på "sjov" og ikke alene på "dyr og læring". Det er således de traditionelle sommerlande, der generelt har den største vækst, mens de zoologiske attraktioner stagnerer.

YY ønsker derfor, at ændre fokus fra ren "dyr og læring" til en kombination af "dyr/læring og sjov".

Den zoologiske attraktion vil i fremtiden blive drevet på uændret vis, men den eksisterende legeplads m.v. vil blive udvidet kraftigt med etableringen af en "XX". Et produkt, der er kendt fra de traditionelle sommerlande.

Den samlede købesum bliver omkring kr. ZZ mio. for selve XX. Dertil kommer ca. kr. ZZ mio. i el-arbejde, betonarbejder, tematisering etc. Således i alt kr. ZZ mio.

Den forventede levetid i relation til nyhedsværdi er 5 år.

De anslåede driftsomkostninger udgør maksimalt kr. ZZ om året.

Adgangen til XX skal betales særskilt og vil blive tillagt moms som en enhver anden decideret forlystelse. Der planlægges dog samtidig af administrative hensyn, at betalingen for adgangen til XX indgår som en del af billetprisen, der opkræves ved indgangen således, at denne fremover vil indeholde et momsfrit beløb som hidtil samt et momspligtigt beløb for adgangen til XX.

I henhold til de budgetterede omkostninger mv. forventes der opkrævet ZZ kr. for adgangen til XX.

Når der er betalt adgangsbillet vil både de zoologiske aktiviteter samt XX kunne benyttes ubegrænset den pågældende dag. Billetten vil altså være en kombinationsbillet på samme vis som en færgebillet dækkende en momspligtig ydelse og en momsfri ydelse.

Der forventes ikke, at blive lavet en egentlig specifikation af de enkelte ydelser da gæsterne som udgangspunkt er private forbrugere.

Det vil være muligt at fravælge adgangen til XX, men det vil ikke fremgå af markedsføringsmaterialet, men kun på virksomhedens hjemmeside.

I kommende markedsføringsmateriale vil der blive lagt vægt på både de momsmæssige som momsfrie aktiviteter i parken.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er spørgers opfattelse, at adgangen til den zoologiske attraktion i lighed med tidligere vil være omfattet af momsfritagelsen i henhold til momslovens § 13 stk. 1, nr. 6.

Spørger henviser til den juridiske vejlednings afsnit D.A.5.6.2 Kulturelle aktiviteter. Der henvises til punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Når der på samme vis som hidtil er tale om en kulturel aktivitet og der opkræves en særskilt betaling for adgangen til den kulturelle aktivitet vil den nye aktivitet XX, hvortil der opkræves særskilt betaling ikke ændre på den momsmæssige vurdering af den kulturelle aktivitet.

Det er således spørgers opfattelse, at der er tale om 2 selvstændige ydelser som prissættes særskilt og momsmæssigt skal behandles hver for sig.

Det er spørgers opfattelse, at der er tale om levering af to hovedydelser, ved henholdsvis adgang til en kulturel aktivitet og en forlystelse, som momsretligt skal behandles individuelt.

Dette begrundes med, at forbrugeren særskilt skal betale for at kunne anvende forlystelsen. Forbrugeren kan dermed selv vælge om han/hun ønsker at tilkøbe ydelsen.

Elementerne i de leverede ydelser kan ikke på nogen måde anses for nært forbudne, idet der er tale om to vidt forskellige aktiviteter, og forbrugeren kan, alt efter hvad denne ønsker til- eller fravælge forlystelsen.

Denne opfattelse bekræftes desuden af SKAT i den juridiske vejledning afsnit D.A.4.1.6.2, hvor SKAT bl.a. anfører følgende:

"Derimod vil der være tale om to hovedydelser, hvis leverandøren tilbyder to ydelser, hvoraf den ene kan fravælges. I så tilfælde vil der kun være tale om én enkelt ydelse, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem de to ydelser, at det vil være kunstigt at anse begge ydelser for selvstændige hovedydelser."

Lovgrundlag

Spørger henviser til momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Der henvises til punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Spørgsmål 1 bør besvares med: Ja

Ad spørgsmål 2

Det er spørgers opfattelse, at der ikke med baggrund i det nuværende regelsæt er adgang til at påstå, at den kulturelle attraktion i sit hele kan skifte karakter og blive en fuld momspligtig attraktion i henhold til momslovens § 4 stk. 1.

I det omfang der prissættes og skelnes særskilt mellem adgangen til den kulturelle attraktion og de momspligtige ydelser vil det være muligt at bevare adgangsbilletten momsfrit.

Se i øvrigt begrundelsen under spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 bør besvares med: Ja

Ad spørgsmål 3

Det er spørgers opfattelse, at med baggrund i nuværende praksis, momslovens fradragsretsbestemmelser som angivet i momslovens § 37 stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 168 kan momsen på direkte relaterede omkostninger fradrages fuldt ud.

Spørger henviser til SKATs juridiske vejledning. Der henvises til punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 3.

Af direkte relaterede omkostninger kan nævnes eksempelvis etableringsomkostninger og driftsomkostninger herunder bl.a. indkøb af XX, køb af materiel, støbningsomkostninger, etablering af vand- og elforsyning på XX mv. som vil blive særskilt faktureret og specificeret fra leverandørerne.

Lovgrundlag

Momslovens § 37, stk.1. Der henvises til punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 3.

Spørgsmål 3 bør besvares med: Ja

Ad spørgsmål 4

Det er spørgers opfattelse, at alle øvrige omkostninger i virksomheden i det omfang de ikke er direkte relaterede til en momspligtig eller momsfri ydelse med baggrund i nuværende praksis vil give adgang til en delvis momsfradragsret som såkaldte fællesomkostninger der er indkøbt til blandet anvendelse i virksomheden.

l henhold til momslovens § 38 stk. 1 kan omkostninger indkøbt til blandet brug (momspligtige som momsfrie) i virksomheden fradrages med en andel af momsen opgjort efter pro rata metoden.

Lovgrundlag

Momslovens § 38, stk.1. Der henvises til punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 3.

Af praksis på området kan nævnes SKM2009.218. LSR hvor SKAT havde fundet, at der i en zoologisk have ikke var adgang til fradragsret efter § 38 stk. 1, men hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, da den zoologiske attraktion kunne godtgøre, at der var modtaget momspligtige sponsorater.

Dette er også tilfældet i denne virksomhed.

Spørgsmål 4 bør besvares med: Ja

Ad spørgsmål 5

Det er spørgers opfattelse, at adgangen til den kulturelle attraktion kan sidestilles med salg af færgebilletter, hvor det jf. SKATs nyhedsbrev fra 6. januar 2000 er muligt at udstede en såkaldt kombinationsbillet.

Da der er tale om salg til private vil reglerne om forenklede fakturaer og kasseboner kunne finde anvendelse. Det vil derfor efter spørgers opfattelse ikke være nødvendigt, at specificere de enkelte ydelser med mindre der efterspørges en konkret faktura.

Det konkrete momsbeløb vil naturligvis fremgå af kassebon/billet.

Praksis:

Spørger henviser til SKATs nyhedsbrev af 6. januar 2000 - Særligt om færgebilletter. Der henvises til punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 5.

Spørgsmål 5 bør besvares med: Ja

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers etablering af en enkelt momspligtig forlystelse ikke ændrer på, at adgangen til den zoologiske attraktion stadig kan faktureres momsfrit.

Lovgrundlag

Momsloven

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet (...)

§ 13, stk.1. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign.(...)

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk.1, litra n i dansk ret.

Momssystemdirektivet (direktiv 2006/112 EF) artikel 132, stk. 1

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

n) levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat. (...)

Praksis

EU-Domstolens sag C-425/06, Part Service

EU-domstolens har i sagen udtalt følgende:

"Det andet spørgsmål

51. En række ydelser, som formelt set er særskilte, og som kan leveres enkeltvis og dermed indebære afgiftspålæggelse eller fritagelse, skal imidlertid i visse tilfælde anses for at udgøre én enkelt transaktion, når de ikke er uafhængige.

52. Dette er f.eks. tilfældet, når det objektivt set fremgår, at en eller flere ydelser skal anses for at udgøre hovedydelsen, og at en anden eller nogle andre ydelser skal anses for sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt følger hovedydelsen (jf. i denne retning CPP-dommen, præmis 30, og dommen i sagen Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 21). En ydelse skal navnlig anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser (CPP-dommen, præmis 30, og de faktiske omstændigheder i hovedsagen, der førte til den nævnte dom).

53. Der er ligeledes tale om en enkelt transaktion, når to eller flere omstændigheder eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til sin ordregiver, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkel udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele (jf. i denne retning dommen i sagen Levob Verzeke-ringen og OV Bank, præmis 22)."

EU-Domstolens sag C-224/11, BGZ Leasing sp. z.o.o.

EU-Domstolens har i sagen udtalt følgende:

"Det første spørgsmål

44. I øvrigt bemærkes, at fremgangsmåderne for fakturering og prisfastsættelse kan give holdepunkter for, hvorvidt en ydelse har karakter af en enkelt ydelse (jf. i denne retning CPP-dommen, præmis 31). Således taler en særskilt fakturering og en særskilt prisfastsættelse af ydelser for, at der foreligger uafhængige ydelser, uden dog af denne grund at have afgørende betydning (jf. i denne retning kendelsen i sagen Purple Parking og Airparks Services, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis)."

EU-Domstolens sag C-18/12, Mesto Zamberk

Sagen omhandler hvorvidt adgang mod vederlag til et specifikt vandland kan udgøre en ydelse i nær tilknytning til sport eller fysiske træning som nævnt i momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk.1, litra m. Udover en beach-vollybane, svømmebassin inddelt i baner og udstyret med springvipper samt mulighed for leje af sportsudstyr, indeholdt det konkrete vandland også aktiviteter af mere rekreativ karakter, som eksempelvis soppebassin til børn, bassin med massage og vandrutsjebaner.

EU-Domsstolens har i sagen udtalt følgende:

"Det andet spørgsmål

32. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en sammensat enkelt ydelse i hovedsagen, skal det undersøges, om de inddelte installationer i det omhandlede vandland udgør en enhed, således at adgangen hertil er en enkelt ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. I den forbindelse er den omstændighed, at den eneste form for adgangsbillet, der tilbydes til vandlandet, giver adgang til det samlede kompleks uden hensyntagen til, hvilken form for installation, der rent faktisk anvendes, eller til, på hvilken måde og hvor længe komplekset anvendes i løbet af adgangsbillettens gyldighedsperiode, hvis dette som i det foreliggende tilfælde er tilfældet, et vigtigt indicium for, at der er tale om en sammensat enkelt ydelse."

SKM2012.324.SR

Skatterådet bekræfter, at indtægter der opkræves som særskilt betaling hos besøgende for en tur med et tog i en turistattraktion er momspligtige for spørger, når jernbanen af Trafikstyrelsen anses som en offentlig forlystelse. Spørger har oplyst, at spørger er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.

Den juridiske vejledning 2013-02, afsnit D.A.5.6.2 Kulturelle aktiviteter

(...)Momsfritagelse af kulturelle aktiviteter

Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lignende, er fritaget for moms. Se ML § 13, stk. 1, nr. 6. Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område fra momspligt.

Fritagelsen omfatter også levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil.(...)

(...)Eksempler på momsfritagne kulturelle aktiviteter

Som eksempler på momsfri kulturelle aktiviteter kan nævnes salg af museumskort og adgang til fx akvarieudstillinger og blomsterparker.(...)

(...)Desuden er følgende aktiviteter momspligtige:

Filmforevisning med ledsagende foredrag

Forlystelsesparker, herunder de såkaldte vandlande

Adgang til karruseller, luftgynger, minigolf mv., samt

Spilleforretninger med fx computerspil og lykkehjul.(...)

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser

Resumé

Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt.

(...)

Mulighed for fravalg

Hvis leverandøren tilbyder to ydelser, men det er muligt for aftageren at fravælge den ene, så er der tale om to selvstændige hovedydelser. Se præmis 22-24 i C-572/07, RLRE Tellmer Property. Se dog nedenfor om ydelser (leverancer), som det vil være kunstigt at adskille.(...)

Begrundelse

Indledningsvist skal det bemærkes, at det er lagt til grund, at der med spørgsmålet henses til etableringen af den beskrevne XX, og ikke en hvilken som helst forlystelse. Det lægges endvidere til grund, at XX er en momspligtig forlystelse.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.6.2 Kulturelle aktiviteter, at zoologiske haver er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk.1, nr. 6, mens forlystelsesparker, herunder vandlande og andre mindre forlystelser, ikke er det.

Ifølge EU-Domstolen skal ydelser, hvori der indgår flere elementer der formelt set kan leveres enkeltvis, i visse tilfælde anses for, at udgøre én enkelt ydelse i momsmæssig henseende. I sag C-425/06, Part Service, præmis 52 og 53 anføres det, at en række ydelser kan være så nært forbundne, at det vil være kunstigt at skille dem ad. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor en eller flere ydelser alene skal anses for at være sekundære i forhold til en anden ydelse, som derimod anses for at være hovedydelsen. Ifølge EU-Domstolens udtalelser i sag C-224/11, BGZ Leasing sp. z.o.o, præmis 44 og sag C-18/12, Mesto Zamberk, præmis 32, kan faktorer omhandlende fakturering og prisfastsættelse og mulighed for fravalg indgå i en vurdering heraf.

Af spørgers oplysninger om faktiske forhold fremgår det, at spørger er en af landets mest besøgte zoologiske attraktioner. Spørger er via medlemskab af en række nationale og internationale zoologiske brancheorganisationer underlagt særlige krav for så vidt angår naturbevaring, forskning og undervisning.

Den zoologiske attraktion vil i fremtiden blive drevet på uændret vis.

Det er af spørger oplyst, at et legeområde i forbindelse med den zoologiske attraktion vil blive kraftigt udvidet med etablering af en XX, hvortil der i form af en såkaldt kombinationsbillet, vil blive opkrævet særskilt betaling. XX er kendt fra de traditionelle sommerlande og det vil være muligt, at fravælge betalingen herfor og derved adgangen hertil.

På baggrund af spørgers oplysninger om de faktiske forhold er det SKATs opfattelse at levering af henholdsvis adgang til XX og adgang til den zoologiske attraktion ikke udgør én enkelt ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, ligesom den ene ydelse ej heller kan anses for alene, at være sekundær i forhold til den anden. Der er derimod tale om to selvstændige hovedydelser, der momsmæssigt skal behandles hver for sig.

Det er således SKATs opfattelse, at spørgers etablering af XX ikke ændrer på adgangen til, at fakturere den zoologiske attraktion momsfrit i henhold til momslovens § 13, stk.1, nr. 6.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende ønsker spørger bekræftet, at den zoologiske attraktion som en selvstændig hovedydelse altid kan faktureres momsfrit når de momspligtige forlystelser (uanset antallet) kan fravælges.

Lovgrundlag

Momsloven

§ 4 og § 13, stk. 1, nr. 6. Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Momssystemdirektivet (direktiv 2006/112 EF)

Artikel 132, stk. 1, litra n. Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Praksis

EU-Domstolens sag C-425/06, Part Service

Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

EU-Domstolens sag C-224/11, BGZ Leasing sp. z.o.o.

Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser

Resumé

Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af. Uafhængige hovedydelser skal derimod behandles selvstændigt.

Begrundelse

Ved besvarelsen lægges det til grund, at den zoologiske attraktion er en selvstændig hovedydelse. Der henvises til punktet " SKATs og indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.2, at en uafhængig hovedydelse skal behandles selvstændigt i momsmæssig henseende.

I henhold til momslovens § 13, stk.1, nr. 6, er zoologiske haver fritaget for moms.

Spørger har oplyst, at den zoologiske attraktion vil blive drevet på uændret vis i fremtiden.

I det omfang den zoologiske attraktion kan anses som en selvstændig hovedydelse i momsmæssig henseende er det SKATs opfattelse, at ydelsen kan faktureres momsfrit, uafhængigt af omfanget af en samtidig levering af momspligtige leverancer, der kan fravælges.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Ja.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørger ved etablering af den momspligtige ydelse (XX) hvor adgangen hertil momspålægges, har fuld momsfradragsret for alle direkte relaterede omkostninger, herunder etablering og efterfølgende driftsomkostninger.

Lovgrundlag

Momsloven

Fuld fradragsret

§37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2,

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,

5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.(...)

Delvis fradragsret

§ 38. For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.(...).

Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Momslovens § 37 har baggrund i artikel 168 i momssystemdirektivet (direktiv 2006/112 EF), mens momslovens § 38, stk.1 og 2 har baggrund i samme direktivs artikel 173-175.

Momssystemdirektivet (direktiv 2006/112 EF).

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

b) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27

c) den moms, som skal betales for erhvervelser af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i)

d) den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22

e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer.

Artikel 173

1. For så vidt angår varer og ydelser, som af en afgiftspligtig person benyttes både til transaktioner, der giver ret til fradrag i medfør af artikel 168, 169 og 170, og til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, er fradrag kun tilladt for den forholdsmæssige andel af momsen, der kan tilskrives den førstnævnte form for transaktioner.(...)

Praksis

EU-Domstolens sag C-98/98, Midland Bank plc

EU-domstolen har i sagen udtalt følgende:

"20. Som det allerede er fastslået af Domstolen, opstiller sjette direktivs artikel 17, stk. 5 - som artikel 17, stk. 2, skal fortolkes på baggrund af - reglerne for fradragsretten for moms med hensyn til tilfælde, hvor momsen vedrører indgående transaktioner, som af en afgiftspligtig person »benyttes såvel til transaktioner, der giver ret til fradrag i medfør af stk. 2 og 3, som til transaktioner, der ikke giver ret til fradrag«. I denne bestemmelse viser brugen af udtrykket »benyttes til«, at fradragsretten efter stk. 2 forudsætter, at de erhvervede goder eller tjenesteydelser har en direkte og umiddelbar tilknytning til de afgiftspligtige transaktioner, og at det endelige mål, som den afgiftspligtige søger at opnå, herved er uden betydning (jf. dom af 6.4.1995, sag C-4/94, BLP Group, Sml. I, s. 983, præmis 18 og 19).

24. Det første spørgsmål skal herefter besvares med, at artikel 2 i første direktiv og artikel 17, stk. 2, 3 og 5, i sjette direktiv skal fortolkes således, at en direkte og umiddelbar forbindelse mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt er nødvendig, for at en afgiftspligtig person har ret til at fratrække den indgående moms, og for at omfanget af denne ret kan fastlægges.

30. Det følger af dette princip såvel som af den regel, der er fastslået i præmis 19 i BLP-Group-dommen - hvorefter de erhvervede goder og tjenesteydelser for at give ret til fradrag skal have en direkte og umiddelbar tilknytning til de afgiftspligtige transaktioner - at retten til at fradrage den moms, der er betalt af disse goder og tjenesteydelser, er betinget af, at de udgifter, der er afholdt til at erhverve disse goder eller tjenesteydelser, skal være indgået blandt omkostningselementerne i de afgiftspligtige transaktioner. De nævnte udgifter skal således udgøre en del af omkostningerne ved disse udgående transaktioner, til brug for hvilke de erhvervede goder og tjenesteydelser finder anvendelse. Dette er begrundelsen for, at disse omkostningselementer normalt skal være opstået, før den afgiftspligtige har gennemført de afgiftspligtige transaktioner, som de har tilknytning til.

33. Det andet spørgsmål skal herefter besvares med, at det tilkommer den nationale domstol at anvende kriteriet vedrørende den direkte og umiddelbare forbindelse på de faktiske omstændigheder i hver enkelt sag, som indbringes for den. En afgiftspligtig person, der såvel udfører transaktioner, der giver ret til fradrag, og transaktioner, der ikke giver ret hertil, kan fratrække den moms, der er betalt af de goder eller tjenesteydelser, han har erhvervet, såfremt de har en direkte og umiddelbar forbindelse med de udgående transaktioner, hvorved der ikke skal sondres efter, om stk. 2, stk. 3 eller stk. 5 i sjette direktivs artikel 17 finder anvendelse."(...)

EU-Domstolens sag C-104/12, Wolfram Becker

EU-Domstolen har i sagen udtalt følgende:

"20. Den afgiftspligtige har imidlertid ligeledes ret til fradrag, når de i sagen omhandlede udgifter indgår i den pågældendes generelle omkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som den afgiftspligtige leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar tilknytning til hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed (jf. i denne retning bl.a. Midland Bank-dommen, præmis 31, og dom af 26.5.2005, sag C-465/03, Kretztechnik, Sml. I, s. 4357, præmis 36).

22. Endelig fremgår det af retspraksis, at det i forbindelse med anvendelsen af kriteriet om en direkte tilknytning, som påhviler skattemyndighederne og de nationale retter, tilkommer disse at tage alle de omstændigheder, hvorunder de pågældende transaktioner er blevet gennemført, i betragtning (jf. i denne retning Midland Bank-dommen, præmis 25) og kun at tage hensyn til de transaktioner, som objektivt er knyttet til den afgiftspligtige persons afgiftspligtige virksomhed."

Den juridiske vejledning 2013-02, afsnit D.A.11.3 Fuld fradragsret ML § 37, stk. 1

Virksomheder, der er momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51 a, har fuld fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer, herunder leverancer i udlandet. Se ML § 37, stk. 1.(...)

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøb mv. udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer. Hvis indkøb mv. også benyttes til andre formål, fx til brug for aktiviteter fritaget for moms efter ML § 13, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i ML §§ 38-41. Se afsnit D.A.11.4 om delvis fradragsret.

(...)

Eksempler på omkostninger, der er fradragsberettigede

Følgende er eksempler på varer og ydelser, hvor der er fuld fradragsret for købsmomsen, når varen/ydelsen udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.(...)

Driftsmidler:

Køb, reparation og vedligeholdelse af driftsmidler, fx maskiner, værktøj, inventar (...)

Omkostninger:

Varme, el, gas og vand til virksomheden

Telefon

Tryksager og kontorartikler

Rengøring og rengøringsartikler

Sikkerhedsudstyr

Brandslukningsudstyr(...)

Begrundelse

Det skal bemærkes, at det ved besvarelsen er lagt til grund, at adgangen til XX er en momspligtig ydelse. Endvidere anses ydelsen i nærværende sammenhæng for, at være en selvstændig hovedydelse. Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Ifølge momslovens § 37, stk.1, har momsregistrerede virksomheder fuldt fradrag for moms af indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer. Moms af indkøb der både anvendes til momspligtige og momsfritagne leverancer kan derimod kun fradrages delvist i henhold til momslovens § 38, stk.1. Moms af indkøb af varer og ydelser der udelukkende relaterer sig til momsfritagne leverancer kan ikke fradrages, hverken fuldt eller delvist.

EU-domstolen har i sagen C-98/98, Midland Bank plc, præmis 30, anført at retten til fradrag er betinget af en direkte og umiddelbar forbindelse mellem de indkøbte goder og ydelser og de afgiftspligtige udgående transaktioner. De pågældende udgifter skal således indgå som omkostningselementer i de afgiftspligtige udgående transaktioner. I sag C-104/12 Wolfram Becker, præmis 20 og 22 påpeger EU-Domstolen endvidere, at en afgiftspligtig person imidlertid også kan have ret til fradrag i situationer, hvor der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Dette er tilfældet når de omhandlede udgifter indgår i den pågældende afgiftspligtige persons generelle omkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som den afgiftspligtige leverer. Sådanne udgifter har således en direkte og umiddelbar tilknytning til hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Vurderingen af om en udgift har den krævende direkte og umiddelbare tilknytning til udgående afgiftspligtige transaktioner eller den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed som helhed, skal ske på baggrund af den pågældende udgifts objektive indhold.

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at spørger har til hensigt at udøve aktiviteter, der vil indebærer både momspligtige og momsfritagne transaktioner.

Spørger har oplyst, at der i forbindelse med etablering af en momspligtig XX opstår en række udgifter, herunder udgifter til etablering og indkøb af selve XX, samt efterfølgende udgifter i forbindelse med driften heraf.

På baggrund af spørgers faktiske oplysninger er det SKATs opfattelse, at spørger har fuld momsfradragsret efter momslovens § 37 stk.1, for så vidt angår moms af indkøb af varer og ydelser der udelukkende anvendes til etablering, køb og drift af den momspligtige XX.

Det skal dog bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, hvilke konkrete indkøb af varer og ydelser, der giver adgang til momsfradrag efter momslovens § 37, stk.1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Ja.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at alle ikke direkte relaterede omkostninger (til momsfrie eller momspligtige aktiviteter) vil blive omfattet af en delvis momsfradragsret opgjort efter en omsætningsfordeling jf. momslovens § 38, stk. 1.

Lovgrundlag

Momsloven

§§ 4 og 13, stk. 1, nr. 6. Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

§§ 37 og 38. Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 3.

Momssystemdirektivet (direktiv 2006/112 EF).

Artikel 168 og 173. Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 3.

Praksis

EU-Domstolens sag C-98/98, Midland Bank plc

Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 3.

EU-Domstolens sag C-104/12, Wolfram Becker

Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 3.

SKM2009.218.LSR

Landsskatteretten fandt i sagen, der omhandlede en zoologisk have, at de afholdte udgifter til anlæg og vedligeholdelse af stisystemer og have, opførelse og drift af dyreanlæg, pasning og pleje af dyr, herunder foder, samt omkostninger til formidling, kun havde en tilknytning til de afgiftsfritagne transaktioner. Udgiften kunne derfor ikke karakteriseres som en fællesudgift, hvorfor der ikke var mulighed for fradragsret efter ML § 38, stk. 1, 1. pkt. Desuden kunne der ikke indrømmes fradrag efter generalomkostningsprincippet, jf. herved fx EF-domstolens dom i sag C-408/98 (Abbey National plc).

Den zoologiske have indbragte kendelsen for domstolene og under sagens behandling ved Landsretten tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle, fordi den zoologiske have dokumenterede, at den havde modtaget momspligtige sponsorater i den pågældende periode. Udgiften kunne herefter karakteriseres som en fællesudgift.

SKM2004.401.LSR

Et kunstmuseum, der både havde momspligtige og momsfrie indtægter, var berettiget til delvis momsfradrag vedrørende udgifter til vedligeholdelse af et parkanlæg mv. omkring museet. Der var fri adgang til parken, og udgifterne til vedligeholdelse af den havde derfor ikke nogen umiddelbar og direkte tilknytning til en udgående transaktion. Landsskatteretten fandt, at udgifterne i overensstemmelse med EF-dommene i sag C-98/98, Midland Bank plc., og sag C-408/98, Abbey National plc., må anses som generalomkostninger. Da det hverken kunne anses for godtgjort, at de omhandlede udgifter kun vedrører den momsfrie museumsaktivitet eller de momspligtige aktiviteter, anså Landsskatteretten, at udgifterne måtte anses for fællesudgifter, hvor fradragsretten skal opgøres efter ML § 38, stk. 1.

SKM2009.647.SR

Skatterådet bekræfter, at et museum med blandede aktiviteter havde delvis fradragsret for udgifter til opførelse og drift af historiske huse og for udgifter til anlæg og vedligeholdelse mv. af gangarealer, haveanlæg og legeområder mv. Svaret bygger på en konkret vurdering af forholdene, hvorefter de afholdte udgifter anvendes blandet til museets momspligtige og momsfritagne aktiviteter.

Den juridiske vejledning 2013, afsnit D.A.11.4.2.1 Generelt om indkøb der vedrører både momspligtige og momsfritagne aktiviteter

(...)

Virksomheder, der er registreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51 a, har delvis fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, som både anvendes til virksomhedens fradragsberettigede formål efter ML § 37 og til virksomhedens momsfri leverancer. Se ML § 38, stk. 1.

Fradraget udgør den andel af momsen, der forholdsmæssigt svarer til den fradragsberettigede omsætning i forhold til den samlede omsætning. Fremkommer der ved beregningen af fradragsprocenten decimaler, oprundes fradragsprocenten til nærmeste hele tal. Se momsbekendtgørelsens § 17.

Omsætningsfordelingen i en virksomhed med både momspligtige og momsfritagne aktiviteter skal anvendes som grundlag for opgørelse af den delvise fradragsret, selv om der er et misforhold mellem omsætningsfordelingen og det faktiske ressourcetræk til de to aktiviteter(...).

Begrundelse

Det skal bemærkes at det ved besvarelsen er lagt til grund, at spørger både har momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Adgangen til XX anses for, at være en momspligtig ydelse mens adgangen til den zoologiske attraktion anses for, at være en momsfritagen ydelse. Endvidere anses ydelserne i nærværende sammenhæng for, at være to selvstændige hovedydelser. Se punktet "SKATs indstilling og begrundelse", spørgsmål 1.

Ifølge momslovens § 38, stk.1, har momsregistrerede virksomheder delvis fradrag for moms af indkøb af varer og ydelser, der både anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige og momsfrie leverancer. For så vidt angår varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed jf. § 38, stk. 2.

Som det fremgår af punktet "SKATs begrundelse og indstilling", spørgsmål 3, har EU-domstolen i sagerne C-98/98, Midland Bank plc, og sag C-104/12 Wolfram Becker påpeget, at retten til fradrag for købsmoms er betinget af en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de omhandlede indkøbte goder og ydelser og en eller flere afgiftspligtige udgående transaktioner eller den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed som helhed.

Spørger har oplyst, at spørger udover momsfritagne leverancer, i form af adgang til en zoologisk attraktion, også har til hensigt, at udbyde en momspligtig ydelse i form af adgang til XX. Spørger har således til hensigt at udøve aktiviteter, der vil indebære både momspligtige og momsfritagne transaktioner.

På baggrund af spørgers oplysninger om de faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at spørger har mulighed for delvis momsfradrag efter momslovens § 38. stk.1, for så vidt angår moms af indkøb af varer og ydelser, der både anvendes til momspligtige leverancer og momsfritagne leverancer.

Det skal dog bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, hvilke konkrete indkøb af varer og ydelser der giver adgang til delvis momsfradragsret efter momslovens § 38, stk.1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med Ja.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at det er muligt at udstede en kombinationsbillet til private uden specifikation af delydelserne. Kombinationsbilletten vil blot være en kassebon, hvoraf det samlede momsbeløb for den momspligtige ydelse vil fremgå.

Lovgrundlag

Momsloven

§52a. Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.

Stk. 2. Faktureringspligten efter stk. 1 omfatter ikke

1)levering af varer eller ydelser, der er afgiftsfritaget efter § 13, hvis leveringsstedet for varerne og ydelserne er her i landet efter reglerne i kapitel 4, (...)

Stk. 8. Ved prisangivelser for varer og ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter afgift efter denne lov.

Stk. 9. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for krav til fakturering efter stk. 1, 3 og 4, samt regler, der fraviger fakturakravene for bestemte typer af leverancer.

Bekendtgørelse nr. 814 af 24/06/2013 (momsbekendtgørelsen)

§ 66. En virksomhed kan over den enkelte leverance udstede en forenklet faktura med et indhold efter 2. pkt., hvis virksomheden i det enkelte tilfælde leverer varer eller ydelser for højst 3.000 kr. eller alene udsteder en faktura under hensyn til reglerne i § 61, stk. 2, i denne bekendtgørelse. En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om

1) udstedelsesdato (fakturadato),

2) fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen,

3) den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, navn og adresse,

4) mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser,

5) det samlede omsætningsbeløb samt det betalingspligtige afgiftsbeløb, eller de nødvendige oplysninger til beregning af afgiftsbeløbet, hvilket kan ske ved anførsel af, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede omsætningsbeløb, og

6) specifik og utvetydig henvisning til den oprindelige faktura og de specifikke oplysninger, der ændres, hvis den udstedte faktura udgør et dokument eller meddelelse, som nævnt i § 61, stk. 2, i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Registrerede virksomheder hvis afsætning sker udelukkende eller overvejende til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura med de i stk. 1 nævnte oplysninger. En registreret køber kan anmode om en faktura i henhold til § 61 i denne bekendtgørelse. Registrerede virksomheder, hvis afsætning sker overvejende til afgiftspligtige personer kan dog til private aftagere udstede forenklede fakturaer, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 3. Registrerede virksomheder som nævnt i stk. 2, kan benytte salgsregistreringssystemer, for eksempel kasseapparat, og udlevere en kassebon med de i stk. 1, nævnte oplysninger, med undtagelse af fortløbende nummer. Endvidere kan de vælge mellem at anføre den registrerede virksomheds navn eller dens registreringsnummer.(...)

Bekendtgørelse nr. 1133 af 17/12/1999 (Momsbekendtgørelsen - historisk)

Fakturakrav

§ 40. En faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 45, skal være forsynet med fortløbende nummer eller tilsvarende identifikation, fakturadato og indeholde oplysning om sælgers navn, registreringsnummer, (dvs. det relevante CVR eller SE-nummer) og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, omfang og pris. Endvidere skal afgiftsbeløbets størrelse være angivet på fakturaen, eller det skal af denne fremgå, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede beløb. Sælgeren skal angive afgiftsbeløbets størrelse på fakturaen, såfremt køber er en registreret virksomhed, der anmoder herom. Sælgeren skal tillige efter anmodning fra en sådan køber angive prisen uden afgift for de enkelte poster på fakturaen.

(...)

§ 42. Ved salg til private forbrugere kan udstedelse af faktura efter reglerne i §§ 40-41 undlades. Virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan ligeledes undlade at udstede faktura, medmindre køber anmoder herom. Der skal dog altid udstedes en faktura ved fjernsalg til andre EU-lande, ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande, jf. § 43, samt ved leverancer omfattet af § 41.

Praksis

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.8.1.1.8 Fordeling af vederlag mellem momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser

(...)

Særligt om færgebilletter (Nyhedsbrev 6. januar 2000)

Salg af færgebilletter kan ske som kombinationsbilletter, dvs. billetter, der dækker transport af såvel bilen som medfølgende personer.

Det er SKATs opfattelse, at en kombinationsbillet dækker både en momspligtig hovedydelse (biltransporten) og en momsfri hovedydelse (personbefordringen).

Rederierne skal derfor opdele billetprisen på disse hovedydelser.

(...)

Se Nyhedsbrev 6. januar 2000 - Moms af færgebilletter

(...)

Told- og Skattestyrelsens Nyhedsbrev 6. januar 2000 - Moms af færgebilletter

(...)

Andre rederier sælger kombinationsbilletter, dvs. billetter, der dækker transport af såvel bilen som medfølgende personer. Billetprisen er således den samme, uanset om der er 1, 2, 3, 4 eller 5 personer i bilen.

(...)

Retningslinjer for salg af kombinationsbilletter

Da en kombinationsbillet dækker både en momspligtig ydelse (biltransport) og en momsfri ydelse (personbefordring), skal rederierne opdele billetprisen på disse delydelser.

(...)

Momsen på fakturaen/billetten

Generelt:

Momsregistrerede virksomheder skal udstede en faktura over momspligtigt salg. Fakturering kan dog undlades ved salg til private forbrugere. Tilsvarende kan fakturering undlades, når salget overvejende sker til private forbrugere, medmindre den enkelte køber anmoder om en faktura.

Når en leverance består af både momspligtige og momsfrie ydelser, skal de enkelte ydelser specificeres på fakturaen, således at det fremgår hvilke ydelser, der er pålagt moms.

Færgebilletter:

I stedet for en egentlig faktura kan færgebilletten gøre det ud for en faktura. Dog skal billetten indeholde de oplysninger, som kræves af en faktura. Det er bl.a. oplysninger om udstedelsesdato, sælgers navn, adresse og SE.nr. samt leverancens art, omfang og pris. Endvidere skal momsbeløbet oplyses, enten som et konkret beløb eller som værende 20 % af et konkret beløb.

Ved salg til private kan specifikation undlades. Men kunder, som får overført vare- eller lastbiler som led i deres virksomhed, har brug for en faktura til deres regnskab. Som nævnt ovenfor kan billetten gøre det ud for en faktura, men kun hvis billetten indeholder de oplysninger, som kræves af en faktura.

(...)

Begrundelse

Ved besvarelsen lægges det til grund, at ydelserne i overvejende grad leveres til private forbrugere.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 66, stk. 1-3, at registrerede virksomheder hvis afsætning udelukkende eller overvejende sker til private forbrugere skal udstede en forenklet faktura eller en kassebon, indeholdende samme oplysninger, med undtagelse af fortløbende nummer. Endvidere kan virksomheder der alene udsteder en kassebon vælge mellem at påføre kassebonen virksomhedens navn eller registreringsnummer. I henhold til § 66, stk.1 skal en forenklet faktura/kassebon dog indeholde oplysninger om blandt andet mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser.

Af Told- og Skattestyrelsens nyhedsbrev af 6. januar 2000 - Moms af færgebilletter, fremgår det, at visse rederier udsteder kombinationsbilletter dækkende både over en momspligtig hovedydelse og en momsfri hovedydelse. Endvidere fremgår det, at der skal udstedes en faktura med de i lovgivningen krævede oplysninger eller en færgebillet indeholdende samme oplysninger. Dog kan fakturering og specifikation undlades, hvis salget sker til private forbrugere.

Nyhedsbrev af 6. januar 2000 - Moms af færgebilletter, omhandler alene færgebilletter og har baggrund i § 42 i den tidligere gældende momsbekendtgørelse - bekendtgørelse nr. 1133 af 17/12/1999. Af § 42 fremgik det, at virksomheder kunne undlade, at udstede fakturaer efter reglerne i §§ 40-41 ved salg til private forbrugere eller hvis dette var tilfældet i overvejende grad.

Spørger har oplyst, at det af administrative hensyn påtænkes, at udstede en kombinationsbillet/kassebon indeholdende både et momsfrit beløb(for adgang til den zoologiske attraktion) samt et momspligtigt beløb (for adgang til XX). Adgangen til XX vil således indgå som en del af billetprisen, der opkræves ved indgangen.

På baggrund af spørgers oplysninger er det SKATs opfattelse, at spørger ikke kan udstede en forenklet faktura/kassebon i form af kombinationsbillet/kassebon uden specifikation af de enkelte ydelser, men alene med angivelse af det samlede momsbeløb.

Der lægges herved særligt vægt på ordlyden af nugældende momsbekendtgørelses § 66, stk.1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at en forenklet faktura/kassebon skal indeholde oplysninger om mængden og arten af de leverede varer eller omfanget eller arten af de leverede ydelser.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.