Indhold

Dette afsnit omtaler og henviser til de materielle regler for leverancer og overførsler af varer til andre EU-lande efter ML § 34, stk. 1, nr. 1-4, og som medfører, at leverancerne eller overførslerne skal angives efter ML § 54

Afsnittet indeholder:

  • Leverancer af varer til andre virksomheder i andre EU-lande
  • Leverancer af nye transportmidler til momsregistrerede købere i andre EU-lande
  • Leverancer af EU-harmoniserede punktafgiftspligtige varer til andre EU-lande
  • Overførsel af varer til eget brug, forarbejdning mv. i filialer mv. i andre EU-lande.

Leverancer af varer til andre virksomheder i andre EU-lande

Se om det danske lovgrundlag og det EU-retlige grundlag for momsfritagne leverancer af varer efter ML § 34, stk. 1, nr. 1:

Bemærk

De to centrale betingelser for fritagelse for dansk moms ved leverancer af varer til andre EU-lande efter ML § 34, stk. 1, nr. 1:

  • Varerne skal forsendes eller transporteres til et andet EU-land, dvs. passere grænsen. 
  • Erhververen af varerne i det andet EU-land skal være registreret for moms i dette andet EU-land.

Den danske leverandør af varerne skal sørge for, at begge betingelser bliver opfyldt for at sikre sig, at leverancen er fritaget for dansk moms.

Omfang og karakter af danske leverandørs fornødne kontrol til at sikre sig, at betingelserne er opfyldt, beror i høj grad på, om der er tale om en fast, kendt handelspartner eller om en ny, ukendt handelspartner.

Alt andet lige skærpes kravene til dokumentation for, at der foreligger det fornødne grundlag for fritagelse for dansk moms, hvis der er tale om en ny, ukendt handelspartner.

Se domstolspraksis herom i afsnit A.B.4.2.2.1.1, Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Leverancer af nye transportmidler til momsregistrerede købere i andre EU-lande

Se om det danske lovgrundlag og det EU-retlige grundlag for momsfritagne leverancer af varer efter ML § 34, stk. 1, nr. 2:

Bemærk

Leverancer af nye transportmidler fra Danmark til andre EU-lande er, uanset om erhververen er registreret for moms i eget EU-land, omfattet af ordlyden af ML § 34, stk. 1, nr. 2.

Men hvis et nyt transportmiddel leveres til en ikke-momsregistreret køber i et andet EU-land, skal en sådan leverance ikke angives som EU-salg uden moms, men angives i den indenlandske momsangivelses "rubrik B-varer, ikke EU-salgsangivelse".

Se momsbekendtgørelsens § 99, stk. 1, nr. 1, der henviser til momsbekendtgørelsens § 79, stk. 5, nr. 1.

En dansk leverandør af nye transportmidler til en ikke-registreret køber i et andet EU-land skal desuden elektronisk sende fakturakopier af leverancerne til SKAT.

Se afsnit A.B.3.2.2 og D.A.22.7 samt det EU-retlige grundlag i momssystemdirektivets artikel 254.

Leverancer af EU-harmoniserede punktafgiftspligtige varer til andre EU-lande

Se om det danske lovgrundlag og det EU-retlige grundlag for momsfritagne leverancer af punktafgiftspligtige varer (mineralolieprodukter, øl, vin og spiritus samt tobak) efter ML § 34, stk. 1, nr. 3:

Se om EUs regler for handel med punktafgiftspligtige varer, som efter ML § 34, stk. 1, nr. 3, skal anvendes som betingelse for fritagelse for dansk moms: 

  • BEK nr. 184, nr. 185, nr. 186 og nr. 187, alle fire dateret den 26. februar 2013.

Overførsel af varer til eget brug, forarbejdning mv. i filialer mv. i andre EU-lande     

Se om det danske lovgrundlag og det EU-retlige grundlag for momsfritagne overførsler af varer efter ML § 34, stk. 1, nr. 4: