Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., er opfyldt ved udstedelse af nom. DKK 25.000 nye anparter i B som vederlagsanparter i forbindelse med gennemførelsen af den nedenfor beskrevne planlagte anpartsombytning?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes oplyst størrelsen af den nominelle kapitalforhøjelse, der skal gennemføres i B i forbindelse med den beskrevne anpartsombytning, for at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt. er opfyldt.

Svar

1. Ja
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Nærmere om de faktiske forhold

A ejer alle anparter i B og C.

Med henblik på at forenkle koncernstrukturen ønskes C fremtidigt ejet af B.

Såvel den eksisterende ejerstruktur som den ønskede fremtidige struktur er vist grafisk i bilag, som er vedlagt anmodningen.

Den ønskede fremtidige ejerstruktur agtes gennemført ved skattefri ombytning af anparterne i C med yderligere anparter i B. Ombytningen agtes gennemført efter de objektive regler i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6.

Seneste årsrapport for de involverede selskaber er vedlagt anmodningen til orientering.

Nærmere om de planlagte anpartsombytninger

Anpartsombytningerne agtes som nævnt gennemført efter de objektive regler herom i aktieavancebeskatningslovens § 36.

Vederlaget ved anpartsombytningen vil udelukkende blive erlagt i form af anparter i det erhvervende selskab, B.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., er det en gyldighedsbetingelse for anvendelse af de objektive regler, at værdien af vederlagsaktierne/-anparterne svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier/ anparter.

Årsagen til anmodning om bindende svar

For dog at sikre overholdelsen af lovens betingelser for skattefri anpartsombytning efter de objektive regler ønsker A et bindende svar vedrørende størrelsen af den nominelle kapitalforhøjelse i det modtagende selskab, der skal udgøre vederlagsanparterne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vores forslag til besvarelse af de stillede spørgsmål

Spørgsmål 1 bør besvares med et "ja", hvorefter spørgsmål 2 bortfalder.

Nærmere begrundelse for vores forslag til besvarelse

Lovens krav om at værdien af vederlagsanparterne skal svare til handelsværdien af de ombyttede anparter må anses at være begrundet i, at der ikke ved ombytningen må ske formueforskydning mellem flere aktionærer/anpartshavere.

Da A ejer alle anparter i såvel det erhvervende selskab som i det erhvervede selskab (det selskab hvis anparter ombyttes), er det i den foreliggende situation ikke muligt at foretage formueforskydning mellem flere anpartshavere uanset størrelsen af kapitalforhøjelsen i det erhvervende selskab.

Det kan supplerende oplyses, at A's skattemæssige anskaffelsestidspunkt for alle anparterne i begge de involverede selskaber, ligger efter 1993, hvorfor overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 47 ikke er relevant.

Den nominelle anpartskapital i det erhvervende selskab udgør før kapitalforhøjelsen grundet anpartsombytningen, nominel DKK 125.000. Det er A's ønske, at den nominelle anpartskapital fortsat skal udgøre et "rundt" beløb, hvor der ønskes en kapitalforhøjelse på nom. DKK 25.000, således at den nominelle selskabskapital i B efter anpartsombytningen udgør DKK 150.000. Såfremt størrelsen af den nominelle kapitalforhøjelse skal beregnes helt præcist i forhold til værdien af holdingselskabet før ombytningen og værdien af det erhvervede selskab, vil der blive tale om et meget "skævt" beløb, hvilket ikke er ønsket.

Da størrelsen af den nominelle kapitalforhøjelse som beskrevet ikke konkret på nogen måde kan medføre forskydning af værdier mellem flere anpartshavere, er det vores opfattelse, at betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., er opfyldt, såfremt vederlagsanparterne konkret fastsættes til nominel kapitalforhøjelse på DKK 25.000 i det erhvervende selskab.

På denne baggrund mener vi, at spørgsmål 1 bør besvares med et "ja", hvorefter spørgsmål 2 bortfalder.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt., er opfyldt ved udstedelse af nominelt DKK 25.000 nye anparter i B som vederlagsanparter ved den nærmere beskrevne anpartsombytning.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6

Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Forarbejder

Almindelige bemærkninger til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07) pkt. 2

(...)

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at kunne omstrukturere skattefrit uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af et eventuelt kontantvederlag skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier henholdsvis de tilførte aktiver og passiver. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforhold ved skattefrie omstruktureringer, der gennemføres med tilladelse.

(...)

Bilag 23 til Lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07)

(...)

Der er ikke tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold.

(...)

Spm. 31 til Lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 2006-07)

Spørgsmål 31: Den foreslåede bestemmelse i § 36 a, stk. 3, bedes nærmere forklaret. Hvordan kan værdien af vederlagsaktierne med tillæg af kontant udligningssum have anden værdi end værdien af det, der byttes med?

Svar: Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vedrører det såkaldte ombytningsforhold. Efter forslaget til bestemmelsen er det en betingelse for at kunne ombytte aktier skattefrit uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier.

Bestemmelsen medfører, at i forbindelse med ombytningen skal det erhvervende selskab vederlægge aktionæren i det erhvervede selskab med værdier, der svarer til handelsværdien af de aktier, aktionæren ombytter. Aktionæren må altså ikke ved hjælp af et skævt ombytningsforhold forære det erhvervende selskab (og dermed eventuelle andre aktionærer i dette selskab) værdier uden at få et tilsvarende vederlag. Omvendt må det erhvervende selskab ikke ved hjælp af et skævt ombytningsforhold forære aktionæren værdier, der står i et misforhold til de ombyttede aktiers værdi.

Bilag 1 til Lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 bilag 1)

(...)

Det er et grundprincip i de foreslåede regler, at værdien af vederlaget skal svare til værdien af de overførte aktiver og passiver. Skatteministeriet vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at gøre undtagelser fra dette princip i enkeltstående situationer.

(...)

Praksis

SKM2003.574.LSR

To søsterselskaber fusionerede. To ægtefæller ejede hver 50 % af hvert selskab. Efter den dagældende § 2, stk. 1, i fusionsskatteloven var det en betingelse for at fusionere skattefrit, at selskabsdeltagerne i det indskydende selskab alene måtte vederlægges med aktier i det modtagende selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller når der ikke eksisterede en pålydende værdi, deres bogførte værdi. Landsskatteretten tiltrådte, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af kontantbetaling var lavere end værdien af anparterne i det indskydende selskab. Dette medførte dog ikke nogen formueforskydning, da der var tale om fusion af to søsterselskaber. De skattemæssige konsekvenser som følge af det forkerte successionsgrundlag måtte i det konkrete tilfælde være af mindre betydning. Landsskatteretten tiltrådte, at der forelå en skattefri fusion.

SKM2008.281.SR

En person var eneanpartshaver i to selskaber. Personen ønskede at overdrage anparterne i det ene selskab til det andet selskab ved at anvende reglerne om skattefri aktieombytning i den dagældende § 36 A i aktieavancebeskatningsloven (nuværende § 36, stk. 6). Af driftsmæssige årsager lagde spørgerens repræsentant op til, at anpartskapitalen i det erhvervende selskab alene skulle udvides med fx 5000 kr. Skatterådet fandt ikke, at der dermed ville ske vederlæggelse med værdier, der svarede til handelsværdien af de ombyttede anparter.

SKM2007.699.SR

Et selskab var ejet ligeligt af 4 personer. Selskabet blev spaltet skattefrit til 4 nystiftede modtagende selskaber, hvor hvert selskab modtog en andel på ¼ af samtlige aktiver og gældsforpligtelser i det indskydende selskab. Spaltningen opfyldt betingelsen om, at værdien af vederlagsaktierne skulle svare til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver, hvis spaltningen regnskabsmæssigt blev foretaget på basis af de regnskabsmæssigt bogførte værdier og hver anpartshaver blev 100 % anpartshaver i et af de modtagende selskaber. Værdien af de modtagne aktier måtte pr. definition svare til handelsværdien, selv om spaltningen skete til regnskabsmæssige værdier.

Begrundelse

Det er en betingelse for at foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt. Dette er en værnsregel.

I administrativ praksis antages det, at en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning efter reglen i aktieavancebeskatningslovens § 36, ikke må medføre en formueforskydning mellem selskabsdeltagerne.

Ved fusioner fraviges kravet om, at ombytningsforholdet skal svare til handelsværdien, hvis fravigelsen ikke medfører, at der opnås utilsigtede skattemæssige fordele.

Ombytningsforholdet i skattefrie fusioner er ikke direkte reguleret i fusionsskatteloven, men er omtalt i forarbejderne til lov nr. 343 af 18. april 2007 (L 110 - 2006-07, bilag 23). Det fremgår heraf, at der ved indførelsen af muligheden for omstrukturering uden tilladelse ikke er tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet ved en skattefri fusion skal fastsættes til handelsværdi.

I SKM2003.574.LSR accepterede Landsskatteretten, at værdien af vederlagsaktierne i en skattefri fusion mellem to søsterselskaber var lavere end værdien af anparterne i det indskydende selskab, da det ikke medførte nogen formueforskydning.

Også ved skattefri spaltning uden tilladelse, er det en betingelse, at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Desuden er det her en betingelse, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 2. - 3. pkt.

I en kommentar til FSR, har Skatteministeren svaret, at det ikke er hensigtsmæssigt at gøre undtagelser til dette princip i enkeltstående situationer (Lov nr. 343 af 18. april 2007 L 110 - bilag 1).

I SKM2007.699.SR bekræftede Skatterådet alligevel, at en ophørsspaltning kunne ske skattefrit, hvis ophørsspaltningen regnskabsmæssigt blev foretaget på basis af de regnskabsmæssigt bogførte værdier  og hver anpartshaver blev 100 % anpartshaver i et af de modtagende selskaber.

Under SKATs indstilling og begrundelse blev det om Skatteministerens svar til FSR i bilag 1 anført, at "Det er SKATs opfattelse, at Skatteministerens svar skal forstås således, at hvis f.eks. en eneaktionær spalter sit selskab, vil de modtagne aktier pr. definition svare til handelsværdien, selv om de selskabsretlige dokumenter er regnskabsmæssige værdier, idet der ikke er andre, der ejer aktiver i selskabet. Det samme må gælde, hvis der er flere aktionærer, der spalter deres selskab til et nystiftet selskab. Hvis aktionærerne modtager aktier i samme forhold i det nye selskab, samt at aktiver og passiver fordeles i det nævnte forhold, må værdien af deres aktier pr. definition svare til handelsværdien, selv om spaltningen er sket til regnskabsmæssige værdier. I disse situationer sker der ikke formueforrykkelser mellem aktionærer eller flyttes værdier fra yngre til ældre aktier."

SKM2008.281.SR drejede sig om en eneanpartshaver i  to selskaber, som ønskede at ombytte aktierne i det ene selskab med aktier i det andet selskab. Spørgeren ønskede, at anpartskapitalen i det erhvervende selskab alene blev udvidet med fx 5.000 kr. Skatterådet fandt ikke, at der dermed ville ske vederlæggelse til anpartshaveren med værdier, der svarede til handelsværdien af de anparter, som anpartshaveren ombyttede. En sådan vederlæggelse ville derfor ikke være forenelig med vederlagsbestemmelsen i den dagældende § 36 a, stk. 3, i aktieavancebeskatningsloven (svarer til nuværende § 36, stk. 6, 2. pkt.).

Af de almindelige bemærkninger til Lov nr. 343 af 18. april 2007, der indførte betingelsen om, at værdien af vederlagsaktierne skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier, fremgår, at der ikke hermed er tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforhold ved skattefrie omstruktureringer, der gennemføres med tilladelse.

Denne bemærkning kan læses sådan, at der vil være en forskel på vederlæggelseskravet mellem de to spor (med eller uden tilladelse). Den kan også fortolkes sådan, at der ikke i alle tilfælde er en forskel, og at praksis, som den bl.a. fremgår af SKM2003.574.LSR, også kan anvendes ved skattefri aktieombytning, hvis der åbenbart ikke sker skævdeling eller opnås utilsigtede fordele som fx overførsel af værdier fra aktier med en højere afståelsesbeskatning til aktier med en lavere afståelsesbeskatning fx som følge af reglerne om aktionærnedslag.

En aktieombytning til et eksisterende selskab, hvor der vederlægges til overkurs uden, at der derved sker skævdeling mellem flere selskabsdeltagere vil dermed på baggrund af ovenstående udgøre en vederlæggelse til handelsværdi og være i overensstemmelse med værnsreglens formål om at forhindre formueforskydning.

Hertil skal navnlig bemærkes, at der ved en tilførsel af aktiver uden tilladelse ikke er indført en tilsvarende værnsregel. Men det gælder blot generelt for alle tilfælde af skattefri tilførsel, at vederlagsaktierne anses for anskaffet til handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4, - uanset om tilførslen sker til et eksisterende selskab og uanset om udstedelsen af vederlagsaktierne sker til overkurs.

I en situation hvor en person ejer samtlige aktier i to selskaber, og der ikke påhviler aktionærnedslag på nogen af aktierne i de to selskaber, vil der ved en aktieombytning, hvor aktierne i det ene selskab ombyttes med aktier i det andet selskab, ikke kunne opnås utilsigtede skattemæssige fordele, jf. principperne i SKM2003.574.LSR.

I den konkrete sag har det derfor mindre betydning, hvor mange aktier, der udstedes som vederlagsaktier ved aktieombytningen, når blot der udstedes vederlagsaktier, som kan bære successionen.

SKAT finder ud fra en samlet konkret vurdering ikke, at der vil kunne ske en formueforskydning mellem aktionærer, hvis der udstedes nom. DKK 25.000 nye anparter i B som vederlagsanparter ved den beskrevne anpartsombytning, da A ejer samtlige aktier i både det erhvervede og det erhvervende selskab.

SKAT bemærker, at SKAT ikke har taget stilling til, om de beregnede værdier er udtryk for selskabernes reelle værdier, men har alene forholdt sig til, om de kan danne grundlag for vurderingen af, om værnsreglen kan anses for opfyldt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes oplyst størrelsen af den nominelle kapitalforhøjelse, der skal gennemføres i B i forbindelse med den beskrevne anpartsombytning, for at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt. er opfyldt.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, da spørgsmål 1 besvares bekræftende. Se indstillingen under spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.