Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at investeringer i form af indskudskapital i A anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19?
2. Kan det bekræftes, at investeringer i form af indskudskapital i A anses for omfattet af kapitel 3 i aktieavancebeskatningsloven - eventuelt via anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 20, når grænsen på 15% i aktieavancebeskatningslovens § 19 overskrides?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares med et "Ja", kan det da bekræftes, at overgangen fra beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 sker med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor ændringen har virkning fra, og at investorerne derfor anses at have afstået deres kapitalandele på dette tidspunkt, jf. i øvrigt de regler, der er gældende, såfremt investeringsselskabet var et dansk skattesubjekt?

Svar

Ad 1: Ja, jf. dog SKAT's indstilling og begrundelse.
Ad 2: Ja.
Ad 3: Ja, jf. dog SKAT's indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Til brug for SKATs besvarelse af det bindende svar har vi vedlagt 5 bilag:

• Approval of prospectus for A (second closing).
• Report and financial statements A
• Prospectus A (second closing).
• Deed A.
• Rapport pr. ultimo juni 2012.

Af ovenfor nævnte dokumenter samt på baggrund af oplysninger fra ledelsen i A kan følgende faktiske forhold fremhæves:

• A er godkendt som "unit trust" i Zambia af Securities and Exchange Commission. Referencen hos Securities and Exchange Commission er ---. Se bilag 1.
• A kan udstede nye andele indtil den 30. september 2012, dog med mulighed for forlængelse indtil den 31.12.2012.
• A betegner sig selv som en investeringsforening.
• Ønsker en investor at afhænde sine andele i A kan dette ske til 3. mand. A er ikke forpligtet til at tilbagekøbe andelene fra investorerne.
• A er ledet af B Capital (reg.nr. --- i Zambia), som er et joint venture mellem partnere i Danmark og i Zambia.
• A er undergivet "Securities Act" i Zambia, der bl.a. regulerer investorbeskyttelse og ledelsesbeføjelser i "collective investment schemes".
• Trustee er AMG Global Trust Limited. Se bilag 2 for fondsstrukturen.
• Ledelsen foretager den daglige porteføljepleje samt udvælger nye targetselskaber. Ledelsen har generelt almindelige ledelsesbeføjelser.
• Ledelsen får et ledelseshonorar samt et performance-afhængigt honorar.
• A investerer i udvalgte små og mellemstore virksomheder i Zambia.
• Investeringer i små og mellemstore virksomheder sker via forskellige finansielle instrumenter:
• direkte investering i egenkapital, lån til targetvirksomhed og mezzanin kapital.
• B Capital foretager en grundig screening af investeringsmulighederne, og når interessante muligheder er identificeret, gennemføres en nøje analyse af den pågældende virksomhed.
• En andel bliver prissat ud fra vurderet bogførte værdi.
• Andelene vil blive udstedt i numerisk rækkefølge. Mindste indskud er fastlagt til ZMK X (ca. Y t.DKK), og der kan udstedes op til 50.000 andele.
• Der udstedes et certifikat, der lyder på investors navn, antal andele (minimum 25, medmindre der er givet tilladelse til at udstede certifikat med lavere antal andele) samt specifikation af hvilke andele, certifikatet indeholder.
• Ledelsen sikrer, at ledelsens indbetalte kapital ikke er under ZMK 1.000.000.000.
• Ledelsen af A fører elektroniske optegnelser over investorer og deres respektive ejerandele i A.
• Afkastet i A udloddes hvert år til investorerne efter den årlige generalforsamling.
• I udlodning af udbytte fra A til investorerne indeholdes 15% i kildeskat i Zambia.
• Der afholdes ordinær generalforsamling i A.
• Der kan indkaldes til ordinær generalforsamling af enten ledelsen i A (B Capital) eller af investorer, der til sammen har en ejerandel på mere end 25% af A.
• Investorerne har stemmeret på generalforsamlingen i forhold til deres ejerandel. Endvidere har investorerne ret til at få spørgsmål på dagsorden på generalforsamlingen. Blandt andet skal generalforsamlingen godkende ændringer i investeringspolitikken, udskiftning af ledelsen mv.
• Investorerne hæfter ikke yderligere i forhold til de investeringer, der er foretaget i A.
• Ledelsen kan foretage et split af andele.
• Investorernes økonomiske interesse består i en andel, som består af en ejerandel af de underliggende aktiver.
• A opfylder ikke betingelserne for at være en udloddende investeringsforening.

Det forventes, at en stor andel af investorerne skal findes blandt personer eller selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark. De første møder med potentielle investorer er afholdt. Investering i A tilbydes til selskaber, private personer og private personers midler i virksomhedsordningen.

Sammensætningen af investeringerne fremgår af følgende oversigt udarbejdet på basis af "Rapport juni 2012":

Aktivsammensætning ifølge side 5 i Investor Reporting ultimo juni 2012
	%-andel	Beløb
		mio. ZMK
XXX	-----%	-----
XXX	-----%	-----
XXX	-----%	-----
XXX	-----%	-----
I alt	100%	Y
Kontant		-----
Aktiver i alt		Z

Det er oplyst, at sammensætningen af investeringen allerede i 2013 vil ændre sig i en sådan grad, at en større andel af investeringerne vil være i form af indskudskapital i targetvirksomhederne, og at ejerandelene i disse hver især vil overstige 10%, og samlet set vil disse ejerandele udgøre mere end 15% af A's aktiver. Denne sammensætning, har man en forventning om, vil være den fremtidige investeringsprofil for A's vedkommende.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Den skattemæssige kvalifikation af A er nødvendig for at sikre, at danske investorer beskattes korrekt af investeringer i A. Det væsentlige er at få afgjort, hvorvidt A skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, eller om A er en transparent enhed i skattemæssig henseende.

I forhold til reglerne om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19 er det herudover også nødvendig at tage stilling til arten af investeringer og sammensætningen af disse.

Umiddelbart er det ikke afgørende, om subjektet er organiseret som et kapitalselskab eller som en forening.

Fra praksis vedrørende kvalifikationen af subjekter under aktieavancebeskatningslovens § 19 kan bl.a. henvises til følgende to afgørelser:

I SKM2009.298.SR bekræfter Skatterådet, at A Fund ("Enheden") efter dansk skatteret skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, samt at Enheden efter dansk skatteret skal anses for et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Det er om Enheden oplyst, at det er en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der er underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden har til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden forestås af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet"). Administrationsselskabet investerer de af investorerne indskudte beløb i eget navn, men for investorernes regning og risiko.

I TfS 2009.658 bekræftede SKAT, at en enhed i Luxembourg skulle vurderes som et selvstændigt skattesubjekt. Af denne afgørelse fremgår det, at forudsætningen for at anerkende udenlandske juridiske personer som selvstændige skattesubjekter er, at disse kan sidestilles med danske selvstændige skattesubjekter.

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at et udenlandsk selskab mv. kan sidestilles med et dansk indregistreret selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, såfremt ingen af deltagerne i det udenlandske selskab hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og selskabet fordeler overskuddet i forhold til den af deltagerne indskudte kapital i selskabet.

Som det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse, at der er tale om et selskab, jf. bestemmelsens ordlyd, og ved vurderingen heraf skal i overensstemmelse med praksis belyses andre forhold omkring det udenlandske selskab end dem, der er anført i lovteksten. Om der foreligger et selvstændig juridisk skattesubjekt afgøres således ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed samt øvrige forhold kan være af betydning for vurderingen.

Det er kendetegnende for en selvstændig juridisk enhed, at ingen af deltagerne i enheden hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men alene med den indskudte kapital. Ligeledes er det kendetegnende for en sådan enhed, at den fordeler overskuddet i forhold til den enkelte deltagers indskudte kapital, samt at der ved likvidation af enheden sker en fordeling af likvidationsprovenuet i forhold til den indskudte kapitalandel.

For at være et investeringsselskab, der er omfattet af ABL § 19, stk. 2, nr. 2, skal følgende betingelser endvidere være opfyldt:

• Der skal være tale om et selskab mv. - altså en selvstændig juridisk enhed.
• Selskabets virksomhed skal bestå i kollektiv investering i værdipapirer mv.
• Selskabet skal have mindst 8 deltagere, der ikke er koncernforbundne, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.2 samt ABL § 4, stk. 2.

Der er krav om, at investeringsselskabet maksimalt må have placeret 15% af aktivernes værdi i andet end værdipapirer. Heri indgår også et krav om, at investeringsselskabet har en ejerandel på 10% eller derunder i de enkelte investeringsobjekterne. Er dette ikke opfyldt, anses investeringen i det pågældende investeringsobjekt ikke for at være et værdipapir.

Det er med baggrund i ovenstående oplysninger vores opfattelse, at A skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, da ingen af investorerne hæfter personligt for forpligtelserne i A, og da overskuddet udloddes på generalforsamlingen i forhold til investorernes ejerandel.

Uanset A fremtræder som en investeringsforening, vil investorerne skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19, idet foreningen ikke har valgt at være omfattet af reglerne om udloddende investeringsforeninger.

I forhold til de specifikke bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens § 19 har vi følgende bemærkninger:

Ad. 1 - selskab mv.

A har karakteristika som et selvstændigt skattesubjekt, jf. ovenfor.

Ad. 2 - virksomhed skal bestå i kollektiv investering i værdipapirer mv.

Selskabet investerer i targetvirksomhederne via lån, mezzaninkapital, kapitalandele m.m.

P.t. er under 15% af selskabets regnskabsmæssige aktiver placeret i andet end værdipapirer mv. Se i den forbindelse ovenstående oversigt over aktivfordelingen ultimo juni 2012. Det kan lægges til grund, at den gennemsnitlige andel af aktivmassen, placeret i andet end værdipapirer, ikke overstiger 15% for 2012.

Blandt investeringerne er der et ejerskab på 25% i en enkelt targetvirksomhed. Denne andel kan således ikke anses for værdipapir. Men da den samlede andel af aktivmassen, der kan henføres til aktiebesiddelser, kun udgør ca. 13%, er grænsen på 15% altså ikke overskredet.

Ad. 3 - mindst 8 deltagere

A har minimum 8 deltagere. På nuværende tidspunkt er antallet af investorer 21. Det forventes, at det endelige antal af investorer bliver mellem 30 og 50.

Det er derfor vores vurdering, at A er omfattet af ABL § 19, stk. 2, nr. 2. Baggrunden herfor er, at betingelserne i ABL § 19 er opfyldt:

• Der er tale om et selvstændigt skattesubjekt.
• Selskabet investerer p.t. udelukkende i værdipapirer mv. og overskrider ikke grænseværdien på 15% i bestemmelsen.
• Der er p.t. 21 investorer, og antallet af investorer kommer ikke under 8.

Spørgsmål 1 kan herefter besvares med et "Ja".

Afslutningsvis skal vi venligst anmode om, at muligheden for at se bort fra en beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 indgår i overvejelserne forud for besvarelsen, når der henses til, at investeringerne allerede i 2013 forventes at overskride grænsen på 15% i bestemmelsen, jf. spørgsmål 2 og 3.

I den forbindelse bør det overvejes, om den konkrete aktivsammensætning i A, uanset grænseværdierne for værdipapirer, kan have betydning for den endelige kvalifikation af enheden.

Spørgerens repræsentant har i e-mail af 6. februar 2013 supplerende oplyst, at der p.t. er 37 investorer i A, og at antallet af investorer efter spørgerens repræsentants opfattelse ikke vil komme under 8, selv om enkelte af investorerne eventuelt er koncernforbundne eller nærtstående som nævnt i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, og derfor anses som én deltager. Der er dog ikke foretaget en nærmere undersøgelse af forholdet. Spørgerens repræsentant har derfor tilkendegivet, at man er indstillet på, at der indlægges den i indstillingen nævnte forudsætning i det bindende svar.

Spørgsmål 2

Som det fremgår af beskrivelsen under faktiske forhold, forventes det, at A i 2013 vil øge sine investeringer i form af kapitalandele i targetvirksomhederne. Og det forventes, at ejerandelene i det enkelte targetselskab i de fleste tilfælde vil overstige 10% og dermed at disse ejerandele ikke kan indregnes som værdipapirer i relation til aktieavancebeskatningslovens § 19. Samtidig vil denne ændring i investeringsstrukturen betyde, at investeringer i aktiver, der ikke er værdipapirer, overstiger grænsen på 15%, som er maksimum for investeringer, der ikke er værdipapirer.

Med baggrund i at der foreligger et selvstændigt skattesubjekt, jf. ovenfor, er det vores opfattelse, at danske investorer skal beskattes efter reglerne for almindelige aktier, jf. bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens kapitel 3.

Såfremt investeringerne i A måtte blive anset for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20 om akkumulerende investeringsbeviser, vil beskatningen af investorerne alligevel ske efter reglerne i lovens kapitel 3.

Spørgsmål 3

Det følger af selskabsskattelovens § 5 F, at skattepligten for danske investeringsselskaber vedvarer til og med udgangen af det indkomstår, hvori ændringen sker. Dette må også gælde for udenlandske subjekter, der kan sidestilles med de danske enheder.

Ud fra dette synspunkt er det vores opfattelse, at investorerne først fra og med indkomståret 2014 ejer kapitalandele, der omfattes af kapitel 3 i aktieavancebeskatningsloven.

Men samtidig med overgangen til anden beskatning er der dog i skattemæssig henseende sket et salg af investors oprindelige kapitalandel til handelsværdien og anskaffelse af en tilsvarende kapitalandel også til handelsværdien. Investor skal således efter de regler, der gælder for pågældende som enten personlig investor eller selskabsinvestor, opgøre fortjeneste eller tab ved den tekniske afståelse.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 33, at ved skift af skattemæssig status uden opløsning af selskabet/foreningen, skal deltagernes andele anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra. Dette vil med baggrund i, at selskabsskattelovens § 5 F har virkning fra og med det følgende indkomstår, medføre at den tekniske afståelse anses for at have skattemæssig virkning primo dette indkomstår. I forhold til den konkrete situation og med henvisning til oplysningerne i relation til spørgsmål 2, vil det betyde, at investorerne primo 2014 skal opgøre gevinst eller tab på deres andele i A.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at investeringer i form af indskudskapital i A anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19 har følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011 som ændret ved § 1 i lov nr. 433 af 16. maj 2012:

Stk. 1. Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:

1. Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.
2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 1. pkt. omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investerer i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 4. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundne med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 6. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 10, § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.

Praksis

Ved vurderingen skal de faktiske forhold i den konkrete sag tages i betragtning, herunder om betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19 er opfyldt eller ej, jf. den juridiske vejledning (2013-1) afsnit C.D.1.1.10.2.

Begrundelse

Efter de foreliggende oplysninger må spørgeren anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Det tages herved i betragtning, at der efter det oplyste holdes generalforsamling, at deltagerne har stemmeret i forhold til ejerandel, og at investorerne ikke hæfter personligt for spørgerens gæld.

Det er endvidere oplyst, at spørgeren investerer i udvalgte små og mellemstore virksomheder i Zambia via forskellige finansielle instrumenter.

Der er ikke pligt til tilbagekøb, men da der efter det oplyste p.t. er 37 investorer, dvs. mindst 8 deltagere, er betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, om at være et investeringsselskab opfyldt. Det forudsættes herved, at deltagerne ikke er koncernforbundne eller nærtstående som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, eller kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet deltagere, omfattet af disse bestemmelser, i denne sammenhæng regnes for én deltager.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, omfatter et investeringsselskab ikke et selskab mv., hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig investerer i andre værdier end værdipapirer mv. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Denne betingelse er ikke opfyldt.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3, omfatter et investeringsselskab heller ikke et selskab, hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab. Efter det oplyste overstiger den del af spørgerens regnskabsmæssige aktiver, der er anbragt i værdipapirer, ikke 15 pct. af selskabets aktiver, og det fremgår udtrykkeligt af anmodningen, at det kan lægges til grund, at den gennemsnitlige andel af aktivmassen, placeret i andet end værdipapirer, ikke overstiger 15 pct. for 2012.

Det er oplyst, at spørgeren ikke har valgt at være omfattet af reglerne om udloddende investeringsforeninger (nu investeringsinstitutter med minimumsbeskatning), og da spørgeren anses for et selvstændigt skattesubjekt, er spørgeren ikke omfattet af undtagelserne i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 4.

Der foreligger ikke noget ansættelsesforhold som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 5, og spørgeren er derfor heller ikke omfattet af undtagelsen efter denne bestemmelse.

Efter de foreliggende oplysninger opfylder spørgeren således betingelserne for at være et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, dog forudsat, at antallet af deltagere, der ikke anses for én deltager i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, og kursgevinstlovens § 4, stk. 2, udgør mindst 8 deltagere.

Når spørgeren er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, er der ikke lovhjemmel til at se bort herfra, selv om investeringerne allerede i 2013 forventes at overskride grænsen på 15 pct., jf. spørgsmål 2 og 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, jf. dog SKAT's indstilling og begrundelse.".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at investeringer i form af indskudskapital i A anses for omfattet af kapitel 3 i aktieavancebeskatningsloven - eventuelt via anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 20, når grænsen på 15% i aktieavancebeskatningslovens § 19 overskrides.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19 - se under "Spørgsmål 1".

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, har følgende ordlyd:

Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er investeringsforeninger.

Praksis

Betingelserne for at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, se under "Spørgsmål 1"-

Begrundelse

Når den andel af spørgerens aktiver, der er investeret i andet end værdipapirer, overstiger grænsen på 15 pct., er spørgeren ikke længere et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Der er imidlertid stadig tale om et selvstændigt skattesubjekt.

Ifølge den juridiske vejledning (2013-1), afsnit C.D.1.1.10.11.1, er akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, dvs. investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 5 a og hvor investorerne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 20, ikke kun rene investeringsforeninger, men også foreninger, som har biformål udover investeringsvirksomheden. Det forudsættes, at der er udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a. Uanset, om der er tale om en akkumulerende investeringsforening, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller ej, skal beskatning af investorerne imidlertid ske efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens kapitel 3, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 2 (vedrørende investorer, der er fysiske personer), og aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1 (vedrørende selskabsinvestorer).

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at overgangen fra beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 - såfremt spørgsmål 2 besvares med et "Ja" - sker med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor ændringen har virkning fra, og at investorerne derfor anses at have afstået deres kapitalandele på dette tidspunkt, jf. i øvrigt de regler, der er gældende, såfremt investeringsselskabet var et dansk skattesubjekt.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19 - se under "Spørgsmål 1".

Aktieavancebeskatningslovens § 33 har følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011 som ændret ved § 1 i lov nr. 433 af 16. maj 2012:

Stk. 1. Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af selskabsskattelovens øvrige skattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Stk. 3. Følgende skattemæssige statusskift medfører ikke, at deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen:

1) Hvis et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning skifter skattemæssig status til et investeringsselskab eller et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
2) Hvis et investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.

Stk. 4. Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger m.m., der efter begyndelsen af første år med ny status udredes af indkomsten i sidste år med gammel status. I investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen m.m. dog altid mindst minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C.

Stk. 5. I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsindkomsten.

Stk. 6. Aktier, der tilhører en investeringsforening eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der skifter skattemæssig status efter stk. 1, således at deltagerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra.

Stk. 7. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. § 19, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

Stk. 8. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller som medlemmer af en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.

Selskabsskattelovens § 5 F har følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012 som ændret ved § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012:

Stk. 1. Overgangen får først virkning for selskabets m.v. skattepligt m.m. fra udløbet af det pågældende indkomstår i følgende situationer:

1) Hvis et selskab m.v. omfattet af § 1 overgår til at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.
2) Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, overgår til at være omfattet af en anden bestemmelse i § 1 eller til at være et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.
3) Hvis et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, overgår til at være et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 22.
4) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.
5) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være omfattet af § 1.

Stk. 2. Overgangen som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.

Stk. 3. Ved overgang som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, anses aktiver og passiver for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for overgangen.

Stk. 4. Ved overgang som nævnt i stk. 1 finder § 5, stk. 3, anvendelse.

Stk. 5. Ved overgang fra et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 22, til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, får overgangen først virkning for instituttet fra udløbet af det pågældende indkomstår. Instituttets aktiver og passiver anses for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

Stk. 6. Ved overgang som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9, anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

Praksis

Der ses ikke at foreligge offentliggjorte afgørelser vedrørende overgang fra et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse

Hvis et investeringsselskab, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og dermed også af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være omfattet af selskabsskattelovens § 1, har overgangen først virkning for selskabets m.v. skattepligt m.v. fra udløbet af det pågældende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 5 F, stk. 1, nr. 5.

Dette må også gælde for investorerne i et udenlandsk investeringsselskab.

Investorerne anses derfor for at afstået deres kapitalandele ved udgangen af det pågældende indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1.

Overgangen fra beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 sker herefter med virkning fra primo 2014. Det forudsættes herved, at spørgeren har kalenderårsregnskab.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Ja, jf. dog SKAT's indstilling og begrundelse."

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKAT's indstilling og begrundelse.