Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Kristian Hartmann)

Afsagt af byretsdommer

Ole Høyer

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne dag, der er anlagt den 20. november 2009 har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren i indkomståret 2004 har afholdt forbedringsudgifter på ejendommen beliggende ...1 med kr. 247.407,00 angående maskinhus og kr. 301.750,00 angående fællesrum til ferielejligheder.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren i indkomståret 2004 har afholdt forbedringsudgifter på ejendommen beliggende ...1 med et af retten fastsat mindre beløb, dog minimum 50 % af kr. 549.157,00.

Sagsøgte har påstået frifindelse, således at Landsskatterettens kendelse af 21. august 2009 står ved magt.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 21. august 2009 afsagt kendelse i sagen, hvoraf fremgår:

"...

Der klages over, at udgifter afholdt i 2004 ikke er anset for at vedrøre den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvorfra klageren driver sit landbrug, virksomhed med bondegårdsferie samt har bopæl, men derimod er anset for at vedrøre stuehuset på ejendommen.

Som følge heraf er de aktiverede udgifter til ombygning af ferielejligheder og maskinhus ikke godkendt, der er ikke godkendt genanbringelse af ejendomsavance fra salg af anden ejendom i disse ombygningsudgifter, ligesom der ikke fuldt ud er godkendt afskrivning på maskinhuset.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten godkender 50% af de i forbindelse med istandsættelsen af ejendommen beliggende ...1 afholdte udgifter som vedrørende de erhvervsmæssige bygninger, henholdsvis ferielejlighederne og maskinhuset. Genanbringelse af ejendomsavance fra salg af anden ejendom kan ske i disse udgifter.

Den talmæssige opgørelse er i medfør af forretningsordenens § 17, stk. 2 overladt til SKAT at foretage i overensstemmelse med de retningslinjer der er anført af Landsskatteretten.

Møde mv.

Landsskatterettens kontor har afholdt møde med klageren og dennes repræsentanter.

Klagerens repræsentant har endvidere anmodet om adgang til at udtale sig for Landsskatteretten under et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan Landsskatteretten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Klageren er uddannet cand. mag. og ansat som lektor på G1. Før denne stilling var klageren gennem en årrække ansat som afdelingsleder på G2.

Klageren har to sønner, hvoraf den ene i perioden var under uddannelse som bygningskonstruktør og den anden som tømrer.

I 2002 erhvervede klageren en landbrugsejendom på ...1 (hovedejendommen). Ejendommen havde et areal på 4,02 Ha, og var oprindeligt drevet som en traditionel landbrugsejendom med kvæg.

Herudover ejede klageren yderligere en landbrugsejendom beliggende på ...2 og klagerens nu afdøde ægtefælle, BA, ejede en landbrugsejendom beliggende på ...3. I 2003 påbegyndte klageren en ombygning af hovedejendommens driftsbygninger til ferielejligheder, idet disse skulle udlejes i forbindelse med bondegårdsferier. Tilladelsen til ombygningen er fremlagt. Denne blev givet allerede i 2002.

Herudover blev der foretaget forbedringer på driftsbygningerne i 2003 på hovedejendommen. I 2004 blev der opført et maskinhus i en af driftsbygningerne. Ifølge klagerens opgørelser, beløb udgifterne til forbedringer af driftsbygninger sig på 66.094 kr., udgifterne til indretning af ferielejligheder beløb sig på i alt 982.369 kr. og udgifterne til opførsel af maskinhus beløb sig på i alt 247.407 kr.

Stuehuset på hovedejendommen nedbrændte i 2003, i hvilken forbindelse, der blev udbetalt en skattefri erstatning på 802.500 kr. i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 10. Beløbet blev indsat på en konto, som blev benævnt brandkontoen. Stuehuset blev genopført med opstart i januar 2004. Klageren oplyser, at arbejdet fortrinsvis blev udført med egen og sønnernes arbejdsindsats. I december 2005 flyttede klagerens husstand ind i en del af stuehuset igen.

Stuehuset er opført i røde mursten med sort tegltag. Driftsbygningerne har eternittag og vægge i pudsede lecablokke. Det er konstateret ved SKATs besøg på hovedejendommen i april 2006. Det blev ved besigtigelsen endvidere konstateret, at der var lavet værksted i den gamle stald med billige materialer og et loft over værkstedet med muret gulv. Stuehuset var på 199 kvm, og med 100 kvm tagetage. SKAT har skønnet at stuehuset har kostet 1,5 - 2 mio kr. i byggesum.

Ejendommen på ...3 blev afhændet i 2004 med en fortjeneste på 374.631 kr. Fortjenesten ved dette salg blev genbragt i udgifterne afholdt i forbindelse med ombygning og forbedring af hovedejendommen i 2003 og 2004.

Klagerens repræsentanter har efterfølgende konstateret at dette ikke har været muligt, idet ejendommen på ...3 var ejet af nu afdøde BA.

Ejendommen på ...2 blev afhændet i 2005 med en fortjeneste på 520.148 kr.

Vedrørende driften af hovedejendommen fremgår det, at klageren oprindeligt ikke havde udarbejdet regnskaber over aktiver og passiver samt kapitalforklaring, men alene et bilag med opgørelse til selvangivelsen. Klageren blev forgæves af såvel ...3 som ...4 kommune anmodet om at udarbejde og indsende regnskaber. Der er senere under sagens behandling i Landsskatteretten indsendt skatteregnskab for 2004 og 2005 for driften af hovedejendommen.

Der blev således endvidere ikke udarbejdet kasserapport, og der blev ikke foretaget nogen egentlig bogføring eller afstemning af kontoudtogene fra banken.

Det fremgår endvidere, at bilag udstedt i forbindelse med genopførsel af stuehuset ikke angiver materialer, art, mængde og pris, leverandør eller leveringssted.

SKAT har dog ud fra de foreliggende fakturaer konstateret, at der bl.a. er leveret følgende til klageren:

198 kvm isolering til gulvvarme

12.544 stk. røde facademursten

16.128 stk. savsmuldssten

32 overliggere

2.280 stk. sorte tegltagsten

31 vinduer

Facadedøre

1 buevæg

Endvidere er det konstateret, at der på brandkontoen er hævet 30.000 kr. til en murer, der ikke er dokumenteret og 120.000 kr. til løn, der heller ikke er dokumenteret. Det beløb, der er hævet på brandkontoen er fratrukket / aktiveret i selvangivelsen som ombygning af driftsbygning I (ferielejligheder) med 300.000 kr. og ombygning af driftsbygning II med 247.407 kr.

Det fremgår, at ...6 Kommunes tekniske forvaltning i april 2004 har besigtiget ejendommen og taget billeder af byggeriet.

SKAT har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvor byggeudgiften til opførelse af stuehuset sættes skønsmæssigt til 1.050.000 kr.. og driftsbygningerne er ansat til 547.407 kr. som selvangivet.

SKAT har konstateret, at udgifterne, som de mener er medgået til opførsel af stuehus efter brand er fratrukket dels over driften med 71.017 kr., og dels aktiveret som landbrug ...1 247.407 kr., og ferielejligheder 300.000 kr. med i alt 618.424 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifter afholdt på stuehuset i 2004, udover de bilag, der er fratrukket i regnskabet som forbedringer på driftsbygninger.

Klageren har under sagens behandling i Landsskatteretten fremlagt et rekonstrueret regnskab som har været forelagt Skatteankenævnet. Nævnet finder stadig ikke at kunne lægge regnskabet til grund for sagens behandling i forbindelse med vurderingen af hvor store udgiftsposterne til ombygningen af hovedejendommens driftsbygninger og maskinhus har været.

Endnu efterfølgende er der for Landsskatteretten endvidere fremlagt de underliggende bilag som revisoren har brugt til at sammensætte det rekonstruerede regnskab med.

SKATs høringssvar henholdsvis klagerens kommentar til nævnte fremgår nedenfor.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet den personlige indkomst som følge af ikke godkendte udgifter til ombygning af ejendommen ...1. Som følge heraf er der ikke godkendt genanbringelse af ejendomsavance fuldt ud samt fuldt fradrag for afskrivninger på driftsbygninger.

Som begrundelse herfor er det anført, at der ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation for udgifter til de forskellige projekter. Der er endvidere afleveret et regnskab, der ikke opfylder kravene i mindstekravsbekendtgørelsen. Nævnet har således ikke mulighed for at foretage en nøjagtig beregning til brug for opgørelse af de investeringer, hvori avancen fra de solgte landbrugsejendomme kan genanbringes.

Der er fra R1 fremlagt en vurdering af, hvor de faktiske investeringer er foretaget for at sandsynliggøre de faktiske investeringer. Nævnet har ikke lagt vægt på denne vurdering, idet der alene er tale om en vurdering og ikke en dokumentation for de faktiske forhold.

Disse mangler har samtidig indflydelse på behandling af spørgsmål om privatforbrug, udgift til kloak og gravearbejde til kloakmester G3, udgift til G4 samt til el, sand, beton og leje af stillads.

Skatteankenævnet behandlede efter møde den 21. maj 2007 de fremkomne bilag og oplysninger, i hvilken forbindelse det blev besluttet at fremsende sagen med de nye bilag og oplysninger til fornyet udtalelse hos SKAT. Det blev samtidig besluttet, at der ikke var grundlag for at besigtige ejendommen, efter at der var fremlagt billeder.

Der er henvist til statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 3, stk. 1, mindstekravsbekendtgørelsen samt ligningsvejledningens afsnit E.B.1.

Af høringssvar til Landsskatteretten af den 10. december 2007 blev yderligere anført;

"...

Klageren har ikke tidligere indsendt et regnskab, som opfylder kravene i mindstekravsbekendtgørelsen.

Der er efterfølgende udarbejdet et udkast til skatteregnskab den 11. oktober 2007. Da der ikke er foretaget en egentlig bogføring, er det skatteankenævnets opfattelse, at dette regnskab fortsat ikke kan lægges til grund for fordeling af indtægter og udgifter, herunder byggeudgifter.

Klager har ikke tidligere fremlagt fyldestgørende dokumentation for udgifter afholdt på ombygning/ nybygning af stuehus, 4 stk. ferielejligheder, dobbelt carport og værksted. Samtidig er det ikke muligt ud fra det fremsendte materiale, fotos mm at konstatere, hvornår og hvor de forskellige udgifter er afholdt.

Vedr. udgifter til opførelse af stuehus fremgår det af klagen, at skatteankenævnet stiller spørgsmålstegn ved sønnernes arbejdsindsats. Dette er ikke korrekt!

Skatteankenævnet har derimod ikke fået dokumentation for, hvem der er udbetalt lån på 120.000 kr. til. Skatteankenævnet er enig i, at der kan genanbringes avance i ejendommen ...1, men det er ikke ud fra det foreliggende mulighed for at fastsætte et afskrivningsgrundlag.

Det fremgår af klagen at skatteankenævnet anfægter, at der er afholdt udgifter til ombygning af tidligere driftsbygning til bondegårdsferie. Dette er ikke korrekt!

Det bemærkes, at klagere iflg. det indsendte regnskab er enig i ansættelsen vedr. indtægter fra sommerhus.

..."

SKAT er blevet hørt vedrørende de under sagens behandling fremlagte oplysninger om, at ejendommen beliggende på ...3 tilhørte klagerens nu afdøde ægtefælle, samt vedrørende de under sagen fremlagte underliggende bilag til det rekonstruerede regnskab.

SKAT har i den forbindelse udtalt følgende:

"...

Skatteankenævnets afgørelse blev truffet på baggrund af at der ikke var indsendt et regnskab, der opfyldte betingelserne i mindstekravsbekendtgørelsen.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten er der i oktober måned 2007 udarbejdet et udkast til skatteregnskab.

Skatteankenævnet udtalte i brev af 10. december 2007, at dette udkast ikke kunne lægges til grund ved fordeling af udgifterne på de enkelte aktiver.

Sagen har været forhandlet i Landsskatteretten, og i den forbindelse er der fremlagt 2 nye oplysninger. Der er fremlagt underliggende bilag til det rekonstruerede regnskab, og det er oplyst, at den rette ejer af landbrugsejendommen ...3 var klagers afdøde ægtefælle BA.

Skatteankenævnet har gennemgået de nye oplysninger.

Skatteankenævnet har ved sin afgørelse ikke godkendt aktivering af en anskaffelsessum på maskinhuset på 247.407 kr. og aktivering udgifter vedrørende ferielejlighed på 300.000 kr.

Ved det rekonstruerede regnskab er udgiften til maskinhuset (maskinlade) opgjort til 247.407 kr.; hårde hvidevarer til 23.097 kr. og ferielejligheder 301.705 kr. - i alt 572.209 kr. Det fremgår af regnskabet, at der herudover er afholdt udgifter til stuehuset på 40.630 kr.

Den samlede investering udgør således 612.839 kr.

Det er klager, der må dokumentere eller sandsynliggøre, at udgifterne er fordelt som anført.

Der er modtaget et ringbind, der under Fane 12 beskriver det samlede byggeprojekt.

Fane 13 beskriver værdien af maskinhallen, udarbejdet af R1.

Fane 14 indeholder bilag fra G5 A/S på i alt 195.071 kr.

Under fane 15 er der en stor mængde bilag vedrørende renovering af ejendommen.

Der foreligger ingen posteringsliste, således at det ikke er dokumenteret, hvilke bilag der vedrører henholdsvis maskinhus, ferielejligheder og stuehus. Det er dog nævnets opfattelse, at en del af de udgifter, der fremgår af bilagsmaterialet, vedrører maskinhuset og ferielejlighederne.

For at kunne opgøre eller sandsynliggøre udgiften vil det dog kræve at klageren meget mere præcist redegør for de enkelte udgifter.

Såfremt dette ikke sker skal nævnet indstille, at det godkendes, at et skønsmæssigt beløb på 50 % af de anførte udgifter vedrører maskinhallen og ferielejlighederne.

..."

Klagerens påstand og argumenter

Vedrørende forbedringsudgifterne er der principalt fremsat påstand om, at der godkendes et afskrivningsgrundlag på henholdsvis maskinhus og ferielejlighederne indrettet i den tidligere driftsbygning til bondegårdsferie på henholdsvis 247.407 kr. og 301.750 kr.

Subsidiært er der fremsat påstand om at der godkendes et afskrivningsgrundlag for nævnte på et andet af Landsskatteretten fastsat beløb.

Vedrørende genanbringelse, er der principalt fremsat påstand om, at genanbringelsen tilbageføres, idet ejendommen beliggende ...3 efterfølgende er konstateret ejet af BA, hvorfor genanbringelse ikke er muligt.

Udgifterne er afholdt som følger:

	Indretning af ferielejligheder	Hårde hvidevarer til ferielejlighederne	Maskinhus	Forbedringer landbrug
2003	982.369 kr.	37.000 kr.	0 kr.	66.094 kr.
2004	301.705 kr.	23.087 kr.	247.407 kr.	0 kr.
2005	534.194 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
I alt	1.818.268 kr.	60.097 kr.	247.407 kr.	66.094 kr.

Der henvises til de fremlagte billeder, hvoraf det fremgår, at den tidligere driftsbygning er blevet indrettet til bondegårdsferie, hvilket endvidere er registreret ved skattemyndighedernes kontrolbesøg. Sådan radikal ændring indebærer nødvendigvis afholdte udgifter, hvorfor klageren er berettiget til at foretage genanbringelse i ombygningsudgifterne. Herudover er det dokumentet, at der er afholdt udgifter til tilbygning og ombygning af den anden del af driftsbygningen til maskinhus. Der henvises ligeledes her til de fremlagte billeder.

Hvad angår udgifterne til opførsel af stuehus, har klagerens to sønner udført en stor del af det håndværksmæssige arbejde ved opførelsen af det nye stuehus på ejendommen på ...1. Dette er åbenlyst, da sønnernes hjælp ikke vedrører indkomstopgørelsen. Derimod har klageren afholdt udgifter til håndværker vedrørende forbedringsudgifterne på den erhvervsmæssige anvendte del af ejendommen, da der kan afskrives dels på udgifterne til ombygning og opførsel af maskinhus, og dels på udgifterne til indretning af driftsbygningen til bondegårdsferie. Det bemærkes, at det er det tredje hus, som familien opfører helt fra grunden.

Klageren har efterfølgende og som svar på SKATs høringssvar af de under forhandlingen yderligere fremlagte oplysninger, anført følgende:

"...

I henhold til den på mødet udleverede Revisionsliste 2004 er det vores opfattelse, at der er fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter til henholdsvis opførelse af maskinhus samt indretning at rum i tidligere driftsbygning til ferielejligheder.

Revisionslisten indeholder kontospecifikationer for de konti, som indgår i skatteregnskabet. Revisionslisten giver dermed et samlet overblik, hvordan de enkelte konti, som indgår i det konstruerede skatteregnskab for indkomståret 2004 er opgjort. Revisionslisten indeholder dermed eksempelvis dokumentationen for, hvordan afskrivningsgrundlaget til en ny bygning er opgjort eller hvordan afskrivningsgrundlaget for en ombygning er fremkommet.

Der kan gives følgende eksempler på anvendelse af revisionslisten som dokumentationsgrundlag:

- I revisionslistens kontonummer 8155 01, s. 24 og 25, vedlagt som bilag 1a er der anført et samlet beløb til opmuring af maskinhus på i alt 247.407 kr. Dette beløb er opsummeret på basis at en lang række bilag. Eksempelvis indgår bilag 0016 i den samlede udgift til opmuring af maskinhus.

- Bilag 0016, vedlagt som bilag 1, er faktura vedrørende levering af 15 m3 beton til en samlet pris på 10.965 kr. ekskl. moms.

- Bilag 0008, vedlagt som bilag 2 er faktura fra Murermester G6 vedrørende opmuring at maskinhus til en samlet pris på 14.625 kr. ekskl. moms.

- Bilag 0055, vedlagt som bilag 3 er en faktura fra Tømrermester G7 ApS og vedrører materialer, beløbet er 66.626 kr. ekskl. moms. Bilag 55 er ikke udspecificeret, dokumentationen for at dette beløb vedrører levering at materialer til ...1 skal findes i de bilag, som er indsat under faneblad 14 i den mappe, som blev udleveret til forhandlingen i Landsskatteretten den 4. december 2008. Materialet under faneblad 14 er bilag, som SKAT har fremlagt i den konkrete sag efter en krydskontrol mellem G5 A/S og Tømrermester G7 ApS. Bilagene til denne krydskontrol dokumenterer, at G5 A/S har leveret materialer til A´s landbrugsejendom, beliggende, ...1.

...

Det skal endvidere bemærkes, at da Skatteankenævnet ikke tager stilling til den nye oplysning om, at BA var rette ejer af landbrugsejendommen beliggende ...3, tager vi det som udtryk for, at Skatteankenævnet er enigt i, at man skal se bort fra den pågældende ejendomsavance, da den vedrører nu afdøde BA.

..."

Vedrørende ejendommen beliggende på ...1 (hovedejendommen), bemærker retten, at det påhviler klageren at dokumentere de afholdte udgifter samt fordelingen heraf på henholdsvis maskinhus, ferielejligheder og stuehus.

Der foreligger ikke en opgørelse i sagen, der er egnet til at lægge til grund for en fordeling i overensstemmelse med den af klageren nedlagte påstand.

Retten finder det dog dokumenteret, at en del af de udgifter der er afholdt, vedrører de erhvervsmæssige bygninger - henholdsvis ferielejlighederne og maskinhuset på hovedejendommen. På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten i overensstemmelse med det af nævnet indstillede, at denne andel skønsmæssigt kan ansættes til 50%, og at ejendomsavance fra anden ejendom godkendes genanbragt heri.

Den talmæssige opgørelse overlades i henhold til forretningsordenens § 17, stk. 2 til SKAT at foretage i overensstemmelse med de af Landsskatteretten afstukne retningslinjer.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han er 58 år og ansat som lektor på G1 efter tidligere at have arbejdet på G2 i en længere årrække. Han har undervist indenfor bygge og anlæg tidligere, men underviser nu indenfor pædagogiske fag og ledelse. Siden 1990 har han drevet landbrug med sin hustru, der døde i 2007. Det gælder også ...1, hvor han har kreaturer samt indtægt fra ferielejlighedsudlejning. ...1 købte han med overtagelse pr. 1. december 2002. Han købte den efter jorden var solgt fra, men de resterende 4 ha er ud til vandet og ejendommen er derfor naturskønt beliggende og velegnet til ferieboliger. Billedet i bilag 21 viser ejendommen som den er i dag. Længst til venstre er længen som nu rummer ferielejlighederne. Fællesrummet ligger over to af lejlighederne. Maskinhuset blev opført i 2004 og blev bygget til den anden længe i gammel stil. Billederne i bilag 4.1 - 4.6 viser ejendommen som han overtog den. Bilag 4.2 viser facaden på den ejendom, som senere blev ombygget til lejligheder, som nu ses på bilag 6.1. Bilag 4.6 viser gavlen, der senere blev forlænget med maskinhuset, jf. bilag 12, der viser maskinhuset i dag. Bilag 5.1-5.6 viser urenoveret stand af driftsbygningerne. Bilag 6.1-6.6 viser tilstanden i dag. Bilag 6.6. viser således indgangen til fællesrummet ovenover lejlighederne. Ståltrappen blev tilføjet, tillige med nye vinduer på hver side. Ombygningen af fællesrummet startede i 2004. Det var et gammelt halmloft, der skulle ryddes. Herefter skulle gulvet rettes op og isoleres med 300 mm, der blev så lagt spær og trægulv. Siden etableredes selve loftet med isolering, køkken, el, vand og andre moderne installationer som vist på skønsmandens billeder nr. 5-9. Der er således installeret "Kitbo" køkken, Norland trægulve, veluxvinduer samt lavet et toilet med vaskeplads. Skønsmandens billede nr. 10 viser trappe op til fællesrummet fra stueplan, hvor der er lavet et noget større køkken nedenunder med faciliteter til flere mennesker, bl.a. industriopvaskemaskine. Alt er med henblik på udlejning og brug til arrangementer. Billederne nr. 11-12 viser udsnit af dette køkken og billederne nr. 13-15 viser et fælles vaskerum, der også er etableret i stueplan. Billederne nr. 16-17 viser et værksted, der er ombygget fra en gammel svinestald. Der er bl.a. lavet nyt gulv, opsat douglasplader på vægge samt etableret varme og termoruder. Lysstofrørene der ses er kun brugt der og ikke i stuehuset, selvom SKAT på et tidspunkt har påstået noget andet. Billederne i bilag 12 viser maskinhuset både ind- og udvendigt. Der er gravet ud, etableret sandpude, sat fundablokke, opmuret med leca/fibo, som er oppudset som er sammenbundet af stål. Tagkonstruktionen er gitterspær, jf. billedet bilag 12.3. Herpå er lagt taglægter og eternittag. Alle materialer fremgår af fakturaerne, der findes på sagen. Der er i gulvet også lagt rivenet, så der kan køre maskiner på det, og til sidst etableret tagrender på taget. Maskinhuset er bygget færdigt i 2004. Eneste godkendte bilag af SKAT er et fra mureren på ca. 14.000 kr., jf. bilag H1. Højden på porterne er lavet for at komme ind med større maskiner, det er ikke blot en garage, som SKAT tidligere har hævdet. Derfor er maskinhuset til brug for ejendommens erhvervsdel. Det bruges også til opbevaring af f.eks. havemøbler til lejlighederne. Billedet i bilag 12.4 viser gitterspær i maskinhusets tagkonstruktion. Der blev opsat 9 stk., svarende til faktura nr. 340362, dateret 28. januar 2004, i bilag 24, og spærene kan følges både i SS´ redegørelse af 10. maj 2006 og i skønserklæringen. Gitterspær er billige, men udelukker indrettelse af en loftsetage til beboelse, derfor kunne de ikke være brugt på beboelseshuset. Der er også købt materialer andetsteds end fra G5 A/S, f.eks. fra G7 ApS´ eget lager eller andre leverandører. Billedet af maskinhusets tag i bilag 12 viser eternitplader model B5, der passer med resten af bygningen. Det stemmer med SS´ opgørelse af 10. maj 2006, hvor der er angivet 90 plader, men der er en difference til skønserklæringen, der siger 75 plader. Det skyldes, at der udover maskinhuset blev skiftet 15 yderligere plader over den del af stalden, der blev ombygget til værksted, jf. skønserklæringens billede nr. 18. Af fakturaerne vedlagt bilag 24 fremgår 50 plader B5 af en faktura af 28. januar 2004 og 50 plader mere af en faktura af 19. februar 2004. Alle plader er brugt på længen med maskinhuset og over fællesrummet i den anden længe forbindelse med, at der blev sat veluxvinduer op, idet de gamle plader var udskiftningsmodne. Der er alene brugt teglsten på stuehusets tag, så eternitpladerne kunne slet ikke bruges der. Det samme gør sig gældende med leca/fibo blokke, jf. en faktura af 5. februar 2004 og to af 14. februar 2004 (vedlagt bilag 24), idet disse heller ikke kunne anvendes til stuehuset. Udgifterne til maskinhus er samlet opgjort til 247.000 kr., hvilket svarer til 4.000 kr. pr. m2, som er i den meget lave ende for prisen af en sådan bygning. Alle tal angivet i de senere erklæringer er større end dem, som han har selvangivet. Sædvanlig fordeling mellem materialer og timeløn ved byggearbejder er 50/50 til materialer og timeløn når der er tale om nyopførelse. Ved renovering af ældre bygninger er det omkring 60 % til løn og 40 % til materialer. Han har altid selv lavet sit skatteregnskab og havde udmærket samarbejde med ...4 Kommune. Det havde han også for indkomståret 2003, nu med ...5 Kommune, der godkendte hans selvangivelse, dog efter en del dokumentation. Sagen vedrørende 2003 afsluttes i 2004, hvor ...5 Kommune bl.a. godkendte etableringsudgiften til ferielejlighederne på knap 1 mio. kr. Selvangivelsen for 2004 blev indleveret i 2005. Der oplevede han, at skattevæsenet ikke ville godkende noget som helst og var meget mistroisk, uanset at han fremlagde dokumentation. Derfor søgte han rådgivning ved landboforeningen. Herefter kom bygningskontoret på. Stuehuset opførtes fra 2004 til 2006. Han skønner, at han vedrørende stuehuset betalte ca. 50.000 kr. i materialer i 2004, 100.000 i 2005 og 310.000 kr. i 2006, jf. sidstnævnte faktura af 20. november 2006 (vedlagt bilag 24), i materialer alene til G7 v/SS, dvs. i alt ca. 460.000 kr. i materialer til stuehuset. Derudover var der en udgift til køkken med 150.000 kr. samt andre udgifter. Han og hustruen flyttede ind i 2005, hvor kun stuen var færdig. De opførte mest muligt af stuehuset med egen hjælp i form af sagsøgeren samt hans to sønner, der alle er uddannede indenfor byggeri. Han har haft et løbende samarbejde med SS med mundtlige aftaler og løbende opfølgning, og det har fungeret fint. De har så løbende afregnet materialer og arbejdsløn og stemt af til sidst. Fællesrummet stod først færdigt i 2005, men han skønner, at omkring halvdelen af udgifterne blev afregnet i 2004. En god del er først fra 2005. Sagsøgeren og hans sønner arbejdede også med på driftsbygningerne - herunder ved fællesrum og maskinhuset. Han har selv været der hver dag for at styre byggeriet og har dermed fået det billigere på grund af medbyg, men en væsentlig del af arbejdet på erhvervsdelen er udført af G7 ApS.

SS har forklaret, at han driver selvstændig tømrervirksomhed og har gjort det i mere end 30 år. Han bistod ved renoveringen af sagsøgerens ejendom, helt overordnet med indretning af udhusene, herunder bygning af ferielejlighederne. Sagsøgeren har selv lavet noget, og de har lavet resten. Hans folk har været meget involveret. Hans virksomhed har bistået med både tømrerarbejde og murerarbejde, men ikke vvs-arbejde og elarbejde, bortset fra forarbejde, som andre autoriserede mestre skal godkende. Det kan godt passe at maskinhuset er på ca. 64 m2. og blev opført og færdigt i 2004. Udgiften på 247.000 skønner han er rimelig. Stuehuset er opført senere, derfor har der været en opdeling af udgifterne. Han syntes ikke der er problemer med at opdele regningerne på privat og erhverv, det er han vant til fra andet arbejde han udfører, idet meget er for landmænd, der har forhold tilsvarende sagsøgerens. Materialerne er forskellige fra maskinhus til stuehus i denne sag. Intet er faktisk ens, bortset fra småting. Redegørelsen af 10. maj 2006 er udarbejdet af ham, nok i forbindelse med skattesagen. Den er lavet efter at arbejde er udført. Det er baseret på, at han selv har været involveret i byggeriet. Afregningsformen overfor sagsøgeren var løbende a-conto afregninger, som han plejer overfor private kunder. Han kunne godt være lidt langsom til at få viderefaktureret sine leverancer til sagsøgeren. De havde ingen faste betalingsterminer. Det er rigtigt de 9 gitterspær der er faktureret ham fra tømmerhandelen er dem, der er brugt til maskinhuset. Prisen er rimelig med de 247.000 kr. Fællesrummet over ferielejlighederne var han også involveret i. Han arbejder stadig på ejendommen. Foreholdt sagens bilag P - fakturaer fra 2004 fra G5 A/S til hans firma vedrørende leverancer alene til sagsøgerens stuehus - kan det godt passe, at de først er viderefaktureret til sagsøgeren i 2006. Redegørelsen af 10. maj 2006 er en opgørelse af det antal timer der faktisk er brugt af ham og hans ansatte på de arbejder, der er nævnt i redegørelsen. Den er baseret på timesedler, som han havde til rådighed på det tidspunkt, men som ikke længere findes, da de efter reglerne kasseres efter 5 år. Opgørelsen er ikke kun udtryk for de timer, han mener, der med rimelighed kunne bruges på arbejdet, men de timer, som han rent faktisk har brugt og faktureret sagsøgeren for, selvom det ikke direkte fremgår af de 6 fakturaer fra hans firma, der er fremlagt under sagen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har under proceduren uddybet sine anbringender i påstandsdokument af 6. marts 2013, hvoraf fremgår:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række gældende, at A i indkomståret 2004 har afholdt forbedringsudgifter på den erhvervsmæssige del af ejendommen beliggende ...1, med i alt kr. 549.157, idet der ved renoveringen af ejendommens oprindelige driftsbygninger er anvendt kr. 247.407 til brug for etablering af maskinhus og renovering af værksted samt kr. 301.750 til etablering af fællesrum til ferielejligheder, hvorfor A i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1 er berettiget til afskrivning på dette beløb efter de regler, som følger af bestemmelsen i afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Aktiver, herunder bygninger omfattet af afskrivningslovens § 14, stk. 1, der er anvendes erhvervsmæssigt, kan afskrives med en efter loven fastsat procent, jf. afskrivningslovens § 1. Afskrivningen foretages i henhold til afskrivningslovens § 14, stk. 1, særskilt for hver enkelt bygning.

I henhold til afskrivningslovens § 17, stk. 1, kan afskrivningsberettigede bygninger fra og med anskaffelsesåret skattefrit afskrives med indtil 4 % årligt af den kontantomregnede anskaffelsessum. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede ejendomme afskrives som særskilte aktiver efter samme regler, der gælder for de bygninger, som ombygningen eller forbedringen knytter sig til, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 1.

I nærværende sag er det ubestridt, at den erhvervsmæssige del af ejendommen beliggende ...1, er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, ligeledes som det er ubestridt, at den foretagne ombygning i indkomståret 2004 af de oprindelige driftsbygninger i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1, er afskrivningsberettiget efter reglerne i afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Der er således mellem parterne enighed om, at sagen alene vedrører spørgsmålet om, hvor stort et beløb der i indkomståret 2004 er gået til ombygning af de oprindelige driftsbygninger og således hvor stort et beløb, der kan afskrives.

Det gøres gældende, at A i indkomståret 2004 anvendte i alt kr. 549.157 til ombygning af den afskrivningsberettigede del af ejendommen beliggende ...1. Dette ved 1) etablering af fællesrum til ferielejligheder, 2) etablering af maskinhus samt 3) renovering af værksted.

Til brug for sagen blev der den 24. august 2011 ved Byretten udmeldt syn og skøn. Skønsforretningen blev afholdt den 1. november 2011 kl. 14.00 på den i sagen omhandlende ejendom beliggende ...1.

Skønsrapporten udarbejdet af skønsmand ST dateret den 19. december 2011 er fremlagt i sagen som bilag 17, jf. ekstrakten side 232 - 267.

Af side 5 i skønsrapporten dateret den 19. december 2011, jf. ekstrakten side 236, fremgår følgende:

"...

Spørgsmål 3

Skønsmanden bedes endelig oplyse, hvad udgifter til de arbejder, der måtte være udført i 2004 henholdsvis 2005, skønnes at beløbe sig til efter dagældende markedspriser. Ved vurdering heraf bedes udgifter til såvel materialer som arbejdsløn tages i betragtning. Skønsmanden bedes ved besvarelse af dette spørgsmål foretage en fordeling af skønnede udgifter på dels de omhandlende bygninger og dels på materialer og arbejdsløn.

..."

Til besvarelse af spørgsmål nr. 3 oplyste skønsmanden følgende udgifter for så vidt angår det arbejde, der blev udført i indkomståret 2004:

Område:	Beskrivelse:	Beløb:
Delområde B	Nyt maskinhus	278.900
Delområde C	Fællesrum i tageetagen over ferielejligheder	245.314
Delområde D	Fælles køkken og vaskeri i stueplan i ferielejlighederne	42.129
Delområde E	Værksted i stueplan	82.656
Delområde F	Loftrum over værksted	13.289
Skønnede udgifter anvendt til ombygning af driftsbygninger i 2004		662.288

Oplyste priser i skemaet ovenfor er ekskl. moms.

Skønsrapporten dateret den 19. december 2011 støtter således klart, at der er afholdt omkostninger på den erhvervsmæssige del af ejendommen i indkomståret 2004 med i alt kr. 549.157. Det kan endvidere konstateres, at der er overensstemmelse mellem A´s fordeling af udgifter på henholdsvis etablering af fællesrum til ferielejlighederne, etablering af maskinhus samt renovering værksted samt den fordeling, der fremgår af skønsrapporten dateret den 19. december 2011.

Til støtte for den nedlagte påstand og A´s beløbsmæssige opgørelse af udgifterne til ombygningen af driftsbygningerne, henvises der videre til opgørelse fra den udførende tømrermester G7 ApS, der er fremlagt i sagen som bilag 9, jf. ekstrakten side 166 - 169. Af opgørelsen fremgår det, hvilke arbejder, der er udført, samt hvorledes udgifterne hertil fordeler sig helt ned på de enkelte opgaver, som er udført i forbindelse med ombygningen i indkomståret 2004.

Endvidere henvises der til en oversigt og vurdering af omkostninger over det udførte arbejde, der er fremlagt i sagen som bilag 10 og 13, jf. ekstrakten side 170 - 171 og 172 - 175. Oversigt og vurdering er udarbejdet af R1 og bekræfter de af A opgjorte udgifter forbundet med ombygningen i indkomståret 2004.

Endelig er udgifterne til ombygningen dokumenteret ved supplerende opgørelse fra G7 ApS dateret den 21. april 2010, der er fremlagt i sagen som bilag 24, jf. ekstrakten side 176 - 231. Vedlagt den supplerende opgørelse er endvidere oversigt og samtlige underliggende bilag fra G5 A/S mfl. vedrørende materialer købt i indkomståret 2004.

Af den supplerende opgørelse fremgår følgende:

"...

Jeg har sammen med ansatte, der har været beskæftiget i 2004 på byggepladsen ...1, med opførelse af nyt maskinhus og renovere eksisterende bygninger, gennemgået fakturaer fra G5 A/S, fra G8 og følgende opstilling er mit bedste bud på hvordan byggeriet af maskinhus, fællesrum og værksted/loftrum har fundet sted.

Jeg vil i øvrigt henvise til tidligere specifikation af regninger og materiale og arbejdstimer.

De regninger der er fra G5 A/S skal tillægges 10 - 15 % i avance.

Dertil kommer materialer fra værkstedet og fra andre leverandører og endelig løn til ansatte

..."

Af støttebilag I fremgår en tabel, hvori der er en sammenligning af de beløbsmæssige opgørelser vedrørende omkostningerne til det udførte arbejde i 2004, som er udarbejdet af henholdsvis skønsmand ST, R1 og tømrermester G7 ApS. Det kan af denne tabel konstateres, at der blandt de tre sagkyndige er meget stor lighed i opgørelsen af omkostningerne, og at disse som minimum udgør det af A opgjorte beløb på kr. 549.157,00.

Det kan således med al tydelighed konstateres, at der ikke har været grundlag for den af SKAT foretagne skønsmæssige fordeling af A´s udgifter til ombygning af henholdsvis driftsbygninger og stuehus i indkomståret 2004.

I anden række gøres det gældende, at SKATs skøn er udøvet på et klart forkert grundlag og har ført til et urimeligt resultat for A, idet SKAT som grundlag for sit skøn har taget udgangspunkt i en af SKAT udarbejdet privatforbrugsopgørelse, der indeholder helt klare fejl, og som ikke giver et retvisende billede af A´s rådighedsbeløb i indkomståret 2004.

I forlængelse heraf skal opmærksomheden henledes på, at det følger af praksis, at det er en forudsætning for en skønsmæssig ansættelse, at der udarbejdes retvisende privatforbrugs- og formueopgørelser som grundlag for det af SKAT foretagne skøn. Dette følger direkte af den Juridiske Vejledning 2013-1 afsnit A.B.5.3.3. Dette har SKAT klart forsømt i denne sag.

Der skal endvidere henvises til, at det følger af en særdeles righoldig praksis, at SKAT har bevisbyrden for, at det af A selvangivne for indkomståret 2004 ikke er korrekt. Denne bevisbyrde har SKAT forsøgte at løfte ved henvisning til omtalte privatforbrugsopgørelse vedrørende indkomståret 2004.

Denne privatforbrugsopgørelse er imidlertid som anført ikke korrekt og er forbundet med en meget stor usikkerhed, hvorfor den ikke kan danne grundlag for den af SKAT gennemførte skønsmæssige fordeling af A´s udgifter til ombygning i indkomståret 2004.

Helt overordnet skal det fremhæves, at SKAT i privatforbrugsopgørelsen ikke har medtaget A´s skattepligtige indtægter erhvervet i indkomståret 2004, men til gengæld har ladet privatforbrugsopgørelsen belaste med de af A betalte skatter for indkomståret 2004 på kr. 203.268. Allerede som følge heraf fremgår det med al tydelighed, at den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse er behæftet med ganske betydelige fejl og derved en meget stor usikkerhed, hvorfor denne ikke kan danne grundlag for den af SKAT foretagne skønsmæssige fordeling af A´s udgifter til ombygning i indkomståret 2004. SKAT har således ej heller sandsynliggjort, at A´s selvangivelse ikke er korrekt for indkomståret 2004.

Der skal i den forbindelse henvises til skatteregnskab med kapitalafkastordning for 1. januar 2004 - 31. december 2004, der er udarbejdet af R2 i 2007. Skatteregnskabet er fremlagt som bilag C, og specifikation hertil er fremlagt som bilag 18, jf. ekstrakten side 270 og 312. Det fremgår af fremlagte skatteregnskab, at A til rigelighed kunne dække sit privatforbrug i indkomståret 2004.

..."

Sagsøgte har under proceduren uddybet sine anbringender i påstandsdokument af 4. september 2012, hvoraf fremgår:

"...

Landsskatteretten har ved kendelse af 21. august 2009 anerkendt, at skønsmæssigt 50 % af de påberåbte udgifter på kr. 549.158,- er afholdt på den erhvervsmæssige del af sagsøgerens ejendom.

Sagsøgeren har som udgangspunkt bevisbyrden for, at han har afholdt udgifterne til istandsættelse og ombygning af den erhvervsmæssige del af ejendommen, jf. f.eks. SKM2004.162.HR, og Landsskatterettens skøn kan kun tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. jf. f.eks. SKM2009.37.HR, SKM2010.433.HR og SKM2011.209.HR.

Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

Det fremgår af Skatteankenævnets sagsfremstilling, at sagsøgernes regnskaber ikke blev fundet egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet regnskaberne ikke opfyldte kravene i mindstekravsbekendtgørelsen. Der er blandt andet ikke foretaget korrekt bogføring eller udarbejdet regnskab med driftsregnskab, balance og kapitalforklaring. Det er endvidere konstateret, at der ikke er foretaget kasse- og bankafstemninger, og at der herudover foreligger betydelige uregelmæssigheder i sagsøgerens bilagsmateriale (bilag A, side 4). Det af sagsøgeren rekonstruerede regnskab for 2004 (bilag C) er heller ikke egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet regnskabet hviler på samme mangelfulde regnskabsgrundlag som det oprindelige regnskab.

Skattemyndighederne har dermed været berettiget til at foretage en skønsmæssig fordeling af udgifterne til ombygning af henholdsvis driftsbygninger og stuehus.

Sagsøgeren må på den baggrund føre et sikkert bevis for, at udgifterne vedrører den erhvervsmæssige del af ejendommen, jf. SKM2002.487.HR.

SKAT har på grundlag af de foreliggende oplysninger udarbejdet en privatforbrugsopgørelse vedrørende indkomståret 2004. Udgiften til opførelsen af den erhvervsmæssige del af ejendommen er sat til kr. 547.407,- som selvangivet, og udgifterne til genopbygningen af det private stuehus er skønsmæssigt sat til kr. 1.050.000,-, idet sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for udgifter afholdt hertil. Ud fra disse forudsætning har sagsøgeren haft et privatforbrug i indkomståret 2004 på kr. 1.693,- (bilag E).

Ud fra kontoposteringerne på sagsøgerens bankkonti skal privatforbruget være mindst kr. 400.000,- tillagt el, vand, varme, ejendomsskat, forsikring og barns ophold på efterskole m.m. (bilag A, side 14).

Sagsøgeren har således haft et usandsynligt lavt privatforbrug, såfremt de selvangivne oplysninger lægges til grund.

Det gøres på den baggrund gældende, at maksimalt 50 % af de påberåbte udgifter på kr. 549.158,- vedrører opførelsen af den erhvervsmæssige del af ejendommen. Såfremt dette lægges til grund vil udgiftsposten i privatforbrugsopgørelsen vedrørende opførelse af den erhvervsmæssige del af ejendommen reduceres til kr. 274.579,-, og sagsøgerens privatforbrug vil således ændres fra kr. 1.693,- til kr. 276.272,-. Dette er et langt mere realistisk privatforbrug, men dog fortsat i den meget lave ende, idet sagsøgerens privatforbrug ud fra kontoposteringerne på sagsøgerens bankkonti skal være på mindst kr. 400.000,- tillagt el, vand, varme, ejendomsskat, forsikring og barns ophold på efterskole m.m..

Landsskatteretten har anerkendt, at skønsmæssigt 50 % af de påberåbte udgifter på kr. 549.158,- er afholdt på den erhvervsmæssige del af sagsøgerens ejendom.

Landsskatterettens skøn er således et lempeligt skøn.

Sagsøgeren hævder, at der sammenlagt er afholdt udgifter på den erhvervsmæssige del af ejendommen for kr. 549.158,-. Heraf angives kr. 247.407,- at være afholdt på maskinhuset og kr. 301.750,- at være afholdt på fællesrummet over ferielejlighederne.

Sagsøgeren har opgjort forbedringsudgifterne afholdt på den erhvervsmæssige del af ejendommen i det rekonstruerede regnskab for 2004 (bilag C, side 19). Kontospecifikationerne til konto "8155 01 - 2004 Opmuring maskinhus" og konto "8155 10 - 2004 og 2005 Fællesrum" er fremlagt som bilag G. De oplistede udgiftsbilag til konto "8155 01 - 2004 Opmuring maskinhus", som fremgår af kontospecifikationerne, er fremlagt som bilag H1-20 og 15.1-15.5.

Det gøres heroverfor gældende, at det på baggrund af de fremlagte fakturaer alene kan anses for godtgjort, at én faktura vedrører den erhvervsmæssige del af ejendommen. Denne faktura lyder på kr. 14.625,- og angiver at vedrøre opmuring af maskinhus (bilag H1).

For så vidt angår den resterende del af påstandsbeløbet på kr. 534.532,- gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at fakturaerne vedrører den erhvervsmæssige del af ejendommen. Til støtte herfor henvises til, at det på ingen måde kan udledes af fakturaerne fremlagt ved bilag H2-20 og bilag 15.1- 15.5, hvorvidt de leverede materialer vedrører den erhvervsmæssige del eller den ikke-erhvervsmæssige del af ejendommen. Endvidere henvises til, at sagsøgeren ikke har fremlagt bilag for det samlede påstandsbeløb på kr. 549.158,-, idet udgiftsbilagene vedrørende konto "8155 10 - 2004 og 2005 Fællesrum", som også er omfattet af påstandsbeløbet, ikke er fremlagt. Derudover har sagsøgeren ikke fremlagt bilag 15.1-15.5 i læselige kopier.

Af de samlede udgifter på kr. 549.157,-, som ifølge det rekonstruerede regnskab for 2004 skulle være afholdt på den erhvervsmæssige del af ejendommen, udgør kr. 459.428,46 betaling af fakturaer udstedt af Tømrermester G7 ApS (bilag H 3, H 10, H 11, H 14, H 16, H 18. Alle disse fakturaer angiver at vedrøre levering af materialer på sagsøgerens adresse, idet en enkelt faktura dog vedrører både materialer og arbejdsløn (bilag H 3). Det er ikke præciseret i fakturaerne, hvilke materialer fakturaerne vedrører, og det fremgår således ikke, om fakturaerne vedrører materialer anvendt på den erhvervsmæssige del eller den ikke-erhvervsmæssige del af ejendommen.

Det er konstateret, at G5 A/S har udstedt fakturaer til Tømrermester G7 ApS for i alt kr. 471.788,89 vedrørende levering af materialer på sagsøgerens adresse (bilag 14 og P1-P11). Sagsøgeren har i processkrift II, side 1-2 anført, at fakturaerne fremlagt ved bilag P1-P11 vedrører materialer anvendt til genopbygningen af stuehuset, som tilhører den ikke-erhvervsmæssige del af ejendommen. Sammenlagt udgør disse fakturaer kr. 275.534,38 eksklusiv moms.

Sagsøgeren påstår, jf. processkrift II, side 1-2, at fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS på i alt kr. 459.428,46 (bilag H 3, H 10, H 11, H 14, H 16, H 18) alle er afholdt til forbedring af den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Sagsøgeren henviser for det første til, at fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS vedrører viderefakturering af fakturaerne fra G5 A/S fremlagt ved bilag 14, som sammenlagt udgør kr. 196.254,51. Fakturaerne fra G5 A/S er alle faktureret til Tømrermester G7 ApS og vedrører alle levering af materialer på sagsøgerens adresse, som ifølge sagsøgeren er anvendt på den erhvervsmæssige del af ejendommen. For det andet henviser sagsøgeren til, at den resterende del af fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS dels vedrører arbejdsløn for arbejde udført på den erhvervsmæssige del af ejendommen, dels vedrører betaling for otte vinduer fremstillet af Tømrermester G7 ApS og dels vedrører udgifter til byggelift, stillads og betonblander. Til støtte for at fakturaerne vedrører forbedringer på den erhvervsmæssige del af ejendommen, henviser sagsøgeren endvidere til en indhentet erklæring fra SS (bilag 9).

Det gøres heroverfor gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS vedrører udgifter afholdt til forbedring af den erhvervsmæssige del af ejendommen. Til støtte herfor henvises til, at alle fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS alene angiver at vedrøre levering af materialer på sagsøgerens adresse, idet en enkelt faktura dog vedrører både materialer og arbejdsløn. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvilke materialer der er leveret, og det kan på ingen måde udledes, om fakturaerne vedrører materialer anvendt til forbedring af den erhvervsmæssige del eller den ikke-erhvervsmæssige del af ejendommen.

Det afvises som udokumenteret, at fakturaerne fra G5 A/S fremlagt ved bilag 14 er viderefaktureret af Tømrermester G7 ApS, idet der ikke foreligger objektive kendsgerninger, som støtter, at dette skulle være tilfældet. Selv hvis dette lægges til grund, er det stadig på ingen måde godtgjort, at fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS vedrører materialer anvendt på den erhvervsmæssige del af ejendommen, idet det heller ikke kan udledes af fakturaerne fra G5 A/ S, hvorvidt de leverede materialer er anvendt til forbedring af den erhvervsmæssige del eller den ikke-erhvervsmæssige del af ejendommen.

Det afvises som udokumenteret, at fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS vedrører andet end levering af materialer. Der henvises til, at alle fakturaerne udelukkende angiver at vedrøre levering af materialer, idet en enkelt faktura dog vedrører både materialer og arbejdsløn (bilag H 3). Erklæringen vedrørende det udførte arbejde fra Tømrermester G7 ApS er indhentet til brug for denne skattesag og har derfor ringe bevisværdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H. Endvidere henvises til, at sagsøgeren og dennes sønner selv har opført stuehuset efter at dette nedbrændte i 2003 og derfor selv har været i stand til at udføre forbedringerne på den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Det er ikke godtgjort, at fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS vedrører levering af materialer anvendt til genopbygning af den erhvervsmæssige del af ejendommen.

Til støtte herfor henvises til, at G5 A/S har udstedt fakturaer for kr. 275.534,38 eksklusiv moms til Tømrermester G7 ApS for levering af materialer på sagsøgerens adresse (bilag P1-P11), som ifølge sagsøgeren er brugt til genopbygningen af stuehuset, som tilhører den ikke-erhvervsmæssige del af ejendommen (Processkrift II, side 1). Det må lægges til grund, at Tømrermester G7 ApS har viderefaktureret sagsøgeren alle fakturaer modtaget fra G5 A/S, som vedrører levering af materialer på sagsøgerens adresse. Eftersom der ikke findes yderligere fakturaer udstedt til sagsøgeren i Tømrermester G7 ApS´ regnskab end de fakturaer, som er fremlagt som bilag H 3, H 10, H 11, H 14, H 16 og H 18, må det lægges til grund, at disse fakturaer udgør viderefakturering af fakturaerne fremlagt ved bilag P1-P11, som vedrører levering af materialer til den ikke-erhvervsmæssige del.

Det gøres på den baggrund gældende, at i hvert fald kr. 275.534,38 eksklusiv moms af fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS vedrører materialer anvendt på den ikke-erhvervsmæssige del af ejendommen.

Sagsøgeren gør gældende, jf. processkrift III, side 3, at alle fakturaerne modtaget fra Tømrermester G7 ApS i 2004 (bilag H 3, H 10, H11, H 14, H 16 og H 18) vedrører materialer anvendt til den erhvervsmæssige del af ejendommen, idet SS først fakturerede sagsøgeren for de materialer, som blev anvendt til stuehuset (bilag P1-P11) den 20. november 2006. Til støtte herfor henviser sagsøgeren til en opgørelse i SKATs sagsfremstilling vedrørende indkomståret 2005, hvoraf det fremgår, at sagsøgeren den 20. november 2006 skulle have afholdt kr. 310.787,- i byggeudgifter vedrørende stuehuset (bilag 16).

Det gøres heroverfor gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for, at byggeudgifterne afholdt den 20. november 2006 på kr. 310.787,- vedrører de leverede materialer, som blev anvendt til stuehuset (bilag P1-P11). Dette skal således ikke lægges til grund.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at udgifterne på kr. 310.787,-, som fremgår af SKATs sagsfremstilling, vedrører fakturaer udstedt af Tømrermester G7 ApS, idet udgiftsposten i sagsfremstillingen alene er benævnt "20/11 Tømren i ..., materialer 1. sal" (bilag 16).

Selv hvis det lægges til grund, at udgiften vedrører fakturaer udstedt af Tømrermester G7 ApS, har sagsøgeren ikke godtgjort, at udgifterne vedrører de ved bilag P1-P11 leverede materialer. Sagsøgeren har ikke fremlagt de fakturaer, som Tømrermester G7 ApS angiveligt skulle have udstedt til sagsøgeren den 20. november 2006, og udgiften kan derfor lige så vel vedrøre betaling for andre materialer leveret af Tømrermester G7 ApS.

Endelig henvises til, at det forekommer usandsynligt, at Tømrermester G7 ApS først den 20. november 2006 skulle have viderefaktureret sagsøgeren for materialerne leveret i 2004, idet G5 A/S allerede i 2004 opkrævede betaling for leverancerne på sammenlagt kr. 275.534,38 eksklusiv moms hos Tømrermester G7 ApS (bilag P1-P11).

Det gøres på den baggrund gældende, at det må lægges til grund, at fakturaerne fremlagt som bilag H 3, H 10, H 11, H 14, H 16 og H 18. udgør viderefakturering af fakturaerne fremlagt ved bilag P1-P11, som vedrører levering af materialer til den ikke-erhvervsmæssige del, og at i hvert fald kr. 275.534,38 eksklusiv moms af fakturaerne fra Tømrermester G7 ApS derfor vedrører materialer anvendt på den ikke-erhvervsmæssige del af ejendommen.

Sammenfattende gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at Landsskatterettens skøn, hvorefter alene 50 % af de omstridte udgifter på kr. 549.158,- vedrører den erhvervsmæssige del af ejendommen, kan tilsidesættes.

Det fremgår ikke af kontospecifikation (bilag G) og udgiftsbilagene (bilag H1- 20 og bilag 15.1-15.5) vedrørende de kr. 549.158,-, at de vedrører den erhvervsmæssige del. Det fremgår heller ikke af andet materiale i sagen. De omstridte udgifter kan derfor i vidt omfang være medgået til genopbygning af det private stuehus.

Skønserklæringen af 19. december 2011 når til, at der i 2004 blev afholdt udgifter vedrørende den erhvervsmæssige del på i alt kr. 662.288,- eksklusiv moms, jf. skemaet, side 5, højre kolonne.

Selvom dette beløb væsentligt overstiger Landsskatterettens skøn på 50 % af  kr. 549.158,-, kan det ikke føre til, at sagsøgeren skal have medhold.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1 bygger skønsmandens svar på en "detaljeret opgørelse over hvilke bygningsarbejder, der var udført ved det enkelte delområde samt i hvilke år arbejderne var blevet udført". Besvarelsen bygger altså på sagsøgerens egne udokumenterede oplysninger herom. Allerede derfor er besvarelsen af meget begrænset værdi.

På side 4 øverst anfører skønsmanden blandt andet, at: "Udført kalkulation er et skøn over hvad udført bygningsarbejder gennemsnitlig vil koste, at få udført som tilbudsarbejder fra lokale håndværksfirmaer i området. Der vil altid kunne findes eksempler på, at arbejderne kan udføres til en billigere eller dyre pris."

I en sag som den foreliggende er sådan generel kalkulation uden interesse. Det afgørende er, hvad sagsøgeren konkret har afholdt af udgifter, idet alene disse kan tillægges ejendommens anskaffelsessum.

Hermed bemærkes også, at der i skønserklæringen indgår kr. 257.939,20 til arbejdsløn. Sagsøgeren har ikke godtgjort udgifter til arbejdsløn. Han og hans sønner havde forudsætningerne for selv at udføre arbejdet, ligesom de selv opførte stuehuset.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder, at det efter sagens oplysninger, herunder navnlig sagsøgerens og SS´ forklaringer sammenholdt med de fremlagte fotos og skønserklæringen af 19. december 2011, må lægges til grund, at der i 2004 på sagsøgerens ejendom blev tilbygget et maskinhus på den ene længe, ligesom der i tilknytning til ferielejlighederne i den anden længe blev etableret et fællesrum på loftet over to af lejlighederne samt et fælles køkken og vaskeri i stueplan.

Det må endvidere lægges til grund, at sagsøgeren har selvangivet udgifterne hertil som afholdt i 2004 med 247.407 kr. til maskinhuset og 301.750 kr. vedrørende fællesrum til lejlighederne.

Da sagsøgte har bestridt, at sagsøgeren har afholdt udgiften hertil med det selvangivne beløb i 2004, påhviler det herefter sagsøgeren at dokumentere, at udgiften er afholdt.

Navnlig på baggrund af skønserklæringen af 19. december 2011 finder retten, at det for så vidt må lægges til grund, at værdien af det arbejde, der er udført på sagsøgerens erhvervsmæssige del af ejendommen i den omhandlede periode, i form af materialer og arbejdsløn, overstiger det beløb, som sagsøgeren har selvangivet.

Uanset dette påhviler det imidlertid sagsøgeren at dokumentere, at sagsøgeren rent faktisk har afholdt en udgift mindst svarende til det selvangivne beløb, herunder navnlig til køb af materialer samt arbejdsløn, idet særligt værdien af eget arbejde ikke kan medtages, uanset den værditilvækst, ejendommen måtte få heraf.

Ved bedømmelsen heraf finder retten indledningsvist, at det ikke alene ud fra den dokumentation, sagsøgeren har henvist til i sit rekonstruerede skatteregnskab for 2004 og specifikationerne hertil er godtgjort, at der er afholdt en udgift svarende til det selvangivne.

Retten har herved navnlig lagt vægt på, at de 6 fakturaer fra Tømrermester G7 ApS på i alt knap 460.000 kr. excl. moms, som der henvises til, og som til sammen udgør knap 85 procent af det beløb, der fratrækkes, er særdeles kortfattede og for alles vedkommende, bortset fra én, dateret 16. februar 2004, alene angiver, at der er tale om levering af materialer til "...1". Det er således ikke muligt ud fra disse fakturaer nærmere at se, om leverancen vedrører materialer til erhverv eller stuehus, ligesom de ikke, bortset fra den ene, synes at omfatte arbejdsløn og da også uden nærmere specifikation, herunder af anvendte arbejdstimer m.v.

På den anden side må der lægges vægt på, at der i forbindelse med sagens senere behandling i skatterekurssystemet er fremlagt fakturaer fra G5 A/S til G7 ApS m.v. på i alt knap 200.000 kr., hvoraf en væsentlig del efter deres ordlyd sammenholdt med det oplyste om de forskellige byggerier ikke kan vedrøre stuehuset men må vedrøre erhvervsdelen, jf. det under forklaringerne omhandlede vedrørende gitterspær, eternittagplader og leca/fiboblokke. Den fremlagte dokumentation må antages at have været medvirkende til, at Landsskatteretten har godkendt 50 % af de selvangivne udgifter som værende anvendt på de erhvervsmæssige bygninger.

SS har nu under hovedforhandlingen som vidne forklaret, at hans opgørelse af 10. maj 2006 er udtryk for det arbejde, hans firma har leveret og faktureret til sagsøgeren, både i relation til materialer og timeløn, i 2004 for så vidt angår den væsentligste del af maskinhuset og i 2004 og 2005 for så vidt angår de resterende arbejder, svarende til en samlet værdi på 601.768 kr. i indkomstårene 2004 og 2005. Han har også forklaret, at beregningen i opgørelsen er lavet bl.a. på grundlag af tidsopgørelser fra medarbejdere, som han havde til rådighed på daværende tidspunkt men som nu er destrueret.

Det kan heroverfor med rimelighed anføres, at det ikke er muligt præcist at henføre de tal, der fremgår af opgørelsen af 10. maj 2006 til de beløb, som SS rent faktisk har faktureret sagsøgeren, at det kan virke påfaldende, at SS i øvrigt ifølge fakturerne i bilag P har leveret materialer vedrørende stuehuset til sagsøgeren i løbet af 2004, som angiveligt først er faktureret fra SS til sagsøgeren i 2006, og at der i øvrigt som følge af, at sagsøgeren og hans sønner ud fra deres håndværksmæssige færdigheder havde mulighed for at udføre en stor del af arbejdet med erhvervsdelen på egen hånd, må stilles særlige krav til dokumentationen for, at arbejdet rent faktisk er udført af tredjemand.

Under hensyn til den forklaring, der nu er afgivet af SS om værdien af det arbejde og materialer, han har leveret til erhvervsdelen af sagsøgerens byggeri, som overstiger værdien af det selvangivne, sammenholdt med hans forklaring om, at det ikke kan afvises, at han først har viderefaktureret de leverancer i 2004, der vedrørte sagsøgerens stuehus, i 2006, finder retten efter en samlet vurdering, at sagsøgeren nu har dokumenteret, at han har afholdt udgifter til maskinhus og fællesrum til ferielejligheder svarende til det selvangivne beløb.

Retten tager derfor sagsøgerens principale påstand til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgte til sagsøgeren betale sagsomkostninger som nedenfor anført. Af det tilkendte beløbet vedrører 4.000 kr. rets- og berammelsesafgift betalt af sagsøgeren, 22.725 kr. udgift til skønsmanden excl. moms, 1.500 kr. godtgørelse af gebyr til Voldgiftsnævnet og restbeløbet godtgørelse af sagsøgerens advokatudgift excl. moms, idet sagsøgeren har oplyst at være momsregistreret.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen af advokatudgift er der lagt vægt på sagens økonomiske værdi, at forberedelsen af sagen har været langvarig og omfattende, herunder at der er gennemført syn og skøn, samt at sagsøgeren har udarbejdet ekstrakt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgte, A, i indkomståret 2004 har afholdt forbedringsudgifter på ejendommen beliggende ...1 med kr. 247.407 angående maskinhus og kr. 301.750 angående fællesrum til ferielejligheder.

Sagsøgte skal inden 14 dage betale 80.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren.