Indhold

Afsnittet handler om reglerne for de ejendomme, som kommunen har besluttet at opkræve dækningsafgift af.

Afsnittet indeholder:

Regel
Dækningsafgift i stedet for grundskyld
Dækningsafgift sammen med grundskyld
Fordeling ved delvis dækningsafgiftspligt
Oversigt over afgørelser, domme, kendelsen SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Hvis en kommune beslutter sig for at opkræve dækningsafgift, skal SKAT på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser og fordelinger, der er nødvendige for at beregne dækningsafgift. Se KESL § 23 og § 23 A.

Bemærk

SKAT foretager kun indberetningen i vurderingssystemet når en ejendom er hel eller delvis dækningsafgiftspligtig. Det er kommunen, der træffer afgørelse, om en ejendom er dækningsafgiftspligtig. Det er også kommunen, der beregner og opkræver dækningsafgift.

Dækningsafgift i stedet for grundskyld

KESL § 23 omfatter ejendomme, som er fritaget for kommunal grundskyld efter lovens § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3.

Bestemmelsen omfatter:

Statens
Kommunernes og
Danmarks Nationalbanks ejendomme- bortset fra DSBs ejendomme.

Det gælder kun, hvis ejendommene ikke bliver brugt erhvervsmæssigt som:

Landbrug
Havebrug
Skovdrift
Udlejning
Ubenyttet.

På kommunalbestyrelsens anmodning skal SKAT foretage de ansættelser af ejendomsværdien eller grundværdien, der er nødvendige til beregning af dækningsafgift efter KESL § 23.

Dækningsafgiften efter KESL § 23 svares

af ejendommens grundværdi efter fradrag for grundforbedringer,
af forskelsværdien, det vil sige forskellen mellem ejendomsværdi og grundværdi

Se afsnit H.A.2.2.2.

Dækningsafgift sammen med grundskyld

KESL § 23 A omfatter ejendomme, der bliver brugt erhvervsmæssigt til:

Kontor
Forretning
Hotel
Fabrik
Værksted
Lignende erhvervsmæssig anvendelse.

Der kan ikke opkræves dækningsafgift af landbrugsejendomme.

De formål, der giver grundlag for dækningsafgiftspligt, er ikke udtømmende opregnet i den kommunale ejendomsskattelov

Foruden de udtrykkeligt nævnte anses formål som

biograf
teater
restaurant
teglværk
kraftværk
varmeværk
vaskeri
tankstation
slagteri
skibsværft
mejeri

for at være dækningsafgiftspligtig.

Det samme gælder lagerbygninger og pakhuse, der anvendes som led i en forretnings- eller fabrikationsvirksomhed.

Offentligt tilgængelige parkeringsanlæg i selvstændigt vurderet bygninger, der ikke indgår som en integreret del af andre bygninger, kan pålægges dækningsafgift. Se UfR 2010.1021 H.

Indenrigsministeriet har i en vejledende udtalelse oplistet følgende formål som ikke grundlag for dækningsafgift:

Bolig
Garageanlæg
Godsterminaler der fortrinsvis anvendes til læsning og losning af varer
Falck-stationer
Busstationer
Plejehjem
Museer
Kursusejendomme
Campingpladser.

Det er dog den enkelte kommune, der afgør, om en konkret ejendom er undtaget fra at betale dækningsafgift. Se UfR 2010/34 H, hvor en kommune fik medhold i at en godsterminal kunne være dækningsafgiftspligtig efter kommunens bestemmelse.

Ejendomme, der kun delvist bliver brugt til dækningsafgiftspligtige formål, svares der kun dækningsafgift, når den del af forskelsværdien, der vedrører dækningsafgiftspligtig anvendelse, udgør mere end halvdelen af hele ejendommens forskelsværdi. Se KESL § 23 A, stk. 1, 2. pkt.

Det er ikke kun anvendelsen, der kan begrunde, at der ikke kan opkræves dækningsafgift. Efter KESL § 23 A, stk. 3 kan der ikke opkræves dækningsafgift af ejendomme omfattet af KESL § 7, der bl.a. omfatter fredede ejendomme. Hvis kun en del af ejendommen er omfattet af bestemmelsen, er det kun denne del, der ikke kan opkræves dækningsafgift af. Daværende Velfærdsministerium har i 2008 givet vejledende udtalelse om forståelsen af halvdelsreglen: "Velfærdsministeriet er derfor mest tilbøjelig til at mene, at den del af en ejendoms forskelsværdi, der er fritaget for dækningsafgift i henhold til ejendomsskattelovens § 23 A, stk. 3, skal medregnes til den ikke-dækningsafgiftspligtige del af forskelsværdien ved anvendelse af halvdelsreglen."

Fordeling ved delvis dækningsafgift

Hvis en ejendom kun bliver delvist brugt til dækningsafgiftspligtigt formål, skal der foretages en fordeling af forskelsværdien på den del, der kan henføres til de afgiftspligtige formål, og den øvrige del.

Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe beslutning om, hvorvidt en ejendom er dækningsafgiftspligtig eller ej. Hvis der bliver klaget over, at en ejendom efter sin anvendelse er anset for helt eller delvist dækningsafgiftspligtig, træffes afgørelse af kommunalbestyrelsen. Klager over den beløbsmæssige fordeling skal behandles i normal instansfølge til vurderingsankenævn og Landsskatteretten.

Elementer i fordelingen

SKAT foretager et skøn over, hvilken værdi ejendommens enkelte arealer repræsenterer. Lejeværdien kan ikke bruges som fordelingsnøgle. Det skyldes, at lejeværdien relaterer sig til hele ejendommens værdi og ikke kun til forskelsværdien (bygningsværdien). Den andel af lejeværdien, som beror på ejendommens beliggenhed, beskattes i forvejen med kommunal grundskyld og skal ikke belægges med dækningsafgift.

SKAT tager udgangspunkt i følgende satser ved den procentvise vægtning:

Bolig	100
Kontor	100-120
Butik	100-140
Værksted	50-100
Lager	25-75
Garage	20-40

Vægtningen tager hensyn til de gennemsnitlige byggeomkostninger ved byggeri til de forskellige formål.

Hvis der er væsentlig forskel på kvaliteten af ejendommens boligdel og de arealer, der bliver brugt til dækningsafgiftspligtige formål, skønner SKAT konkret over det indbyrdes forhold.

SKAT skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejendomsværdien eller grundværdien samt de fordelinger heraf, som er nødvendige for at beregne dækningsafgift efter KESL § 23 A. Dækningsafgiften skal kun svares af den del af den afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr. Den afgiftsfrie bundgrænse gælder kun den dækningsafgift, der bliver opkrævet efter KESL § 23 A jf. § 23 A, stk. 2, sidste punktum.

Dækningsafgiften efter KESL §§ 23 og 23 A opkræves i to eller flere årlige rater efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. Se KESL § 27. Dækningsafgiften hviler- ligesom den kommunale grundskyld- som en hæftelse med fortrinsret på den pågældende ejendom. Se KESL § 29, stk. 1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 2010.1021 H	Parkeringshuse, som er selvstændigt vurderet bygninger og som ikke indgår som en integreret del af andre bygninger, kan pålægges dækningsafgift.
UfR 2010 34 H	En kommune fik medhold i, at en godsterminal kunne være dækningsafgiftspligtig efter kommunens bestemmelse	Det er den enkelte kommune, der afgør om en konkret ejendom er undtaget fra at betale dækningsafgift