I det første trin af forslagsberegningen fastlægger SKAT et indbyrdes værdimæssigt forhold for et standardhus mellem forskellige arealtyper, således som dette forhold viser sig i salgsstatistikken.

Ved vægtningen bliver værdien af 1 kvadratmeter i stueetagen brugt som målestok for hele arealet. Fx vægtes 1 kvadratmeter udnyttet tagetage med 95 pct., når ejendommen ligger i Københavns kommune. Det vil sige, at 100 m² tagetage indgår i husets samlede, vægtede etageareal med 95 m².

Det vægtede etageareal er det tal, angivet i kvadratmeter, som normtallet skal ganges med, når bygningsværdien skal beregnes. Se afsnit H.A.2.1.2.1.3

Ændringer i vægtningen

Ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 2001 blev vægtningen ændret, så der blev inddraget flere forskellige arealtyper.

Visse rum med begrænset anvendelsesmulighed bliver nu vægtet, selv om de er bygget sammen med stueetagen. Det gælder fx udestuer og indbyggede garager. Se afsnit H.A.2.1.1.1.

Fra og med vurderingen den 1. oktober 2007 blev modellen igen mere differentieret.

For parcel- og rækkehuse kom en yderligere opdeling, der afhænger af områdets zonestatus. Det vil sige, det har betydning om ejendommen ligger i byzone, landzone eller sommerhusområde.

Vurderingen blev også afhængig af, hvilket postnummer ejendommen ligger i. Postnumrene er derefter samlet i større grupper, der kaldes funktionsgrupper. For parcel- og rækkehuse er der syv funktionsgrupper og for etageejerlejligheder er der to. Opdelingen kan ses på disse links:

• Gruppering for parcel- og rækkehuse, byzone
• Gruppering for parcel- og rækkehuse, landzone/sommerhusområde
• Gruppering for etageejerlejligheder.

Der har ikke været statistisk belæg for at differentiere i modellen for sommerhuse.