Dato for udgivelse
23 maj 2013 15:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 jun 2012 13:59
SKM-nummer
SKM2013.335.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, S-3995-10
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, parallelimport, registreringsafgift, mindstepris, fiktive, nedskrevne, fakturaer
Resumé

T parallelimporterede luksusbiler fra Tyskland med henblik på videresalg i Danmark og bad ved e-mails en bekendt om at udstede fakturaer med til 1/3 nedskrevne priser. De fiktive fakturaer blev herefter forevist SKAT med henblik på indregistrering af bilerne i Danmark. T havde ved som beregningsgrundlag at anmelde en urigtig lavere pris, end den pris bilerne var indkøbt for, unddraget for ca. 33 mio. kr. i registreringsafgift.

T erkendte unddragelsen af 22 mio. kr. i registreringsafgift. T gjorde gældende, at han lovligt kunne afgiftsberigtige bilerne til lavere indkøbspriser end opgjort af SKAT.

Byretten fandt T skyldig og idømte ham som tillægsstraf 4 års fængsel samt en tillægsbøde på 33. mio. kr. Der blev lagt vægt på omfanget af unddragelsen og forholdenes systematiske og professionelle karakter. Retten fastslog, at T ikke lovligt kunne afgiftsberigtige bilerne på grundlag af de (lavere) indkøbspriser, som andre importører måtte have importeret tilsvarende nye biler til i den pågældende periode.

Landsretten stadfæstede byretsdommen vedrørende skyldsspørgsmålet, men ændrede, jfr. anklagemyndighedens berigtigede anklageskrift, straffen til fængsel i 3 år og 6 mdr. samt en tillægsbøde på 16.500.000 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Registreringsafgiftsloven § 27

Henvisning

-

Østre Landsrets dom af 20. juni 2012, 5. afdeling S-3995-10

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Kåre Pihlmann, besk.)              

Afsagt af landsdommerne

Lone Kerrn-Jespersen, Birgitte Grønborg Juul og Karen Moestrup Jensen (kst.) med domsmænd

.....................................................

Byrettens dom af 17. december 2010, SS 2-6003/2009

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 11. marts 2009. Anklageskriftet er berigtiget under hovedforhandlingen.

T er tiltalt for

1.

medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289. jf, registreringsafgiftsloven (som senest ændret ved lov nr. 631 af 25. juni 2008) § 27, stk. 3, jf. stk.  1, nr. 1, jf. § 9, stk. 2, jf. straffelovens § 23, jf. straffelovens § 89

ved i perioden fra den 5. oktober 2006 til den 2. oktober 2007 gennem firmaet H1-auto ApS, cvr.nr. ..., over for SKAT for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til registreringsafgiftsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om den pris de i nedenfor pkt. 1-45 nævnte køretøjer var indkøbt til i Tyskland, idet han forsætligt som beregningsgrundlag anmeldte en urigtig lavere pris, end den pris som køretøjerne var indkøbt for, og som køretøjernes registreringsafgift beregnes af, hvorved den danske stat blev unddraget en samlet registreringsafgift på 33.251.552 kr., idet tiltalte

pkt. 1

den 5. oktober 2006 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket VW Passat, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 11.000 euro (svarende til ca. 81.950 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 30.939 euro (svarende til ca. 226.428 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 273.657 kr.

pkt. 2

den 23. oktober 2006 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Mercedes-Benz, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 32.700 euro (svarende til ca. 176.565 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 108.000 euro (svarende til 804.600 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på kr. 1.233.441 kr.

pkt. 3

den 8. december 2006 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 22.450 euro (svarende til ca. 167.252 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 61.983 euro (svarende til ca. 535.655 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 721.343 kr.

pkt. 4

den 14. december 2006 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøjet, personbil Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 18.100 euro (svarende til ca. 134.845 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 57.000 euro (svarende til ca. 424.650 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 612.257 kr.

pkt. 5.

den 18. december 2006 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 15.100 euro (svarende til ca. 112.495 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 46.690 euro (svarende til ca. 350.175 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 327.443 kr.

pkt. 6. (25)

den 19. december 2006 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 11.400 euro (svarende til ca. 84.930 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 36.700 euro (svarende til ca. 273.415 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 461.005 kr.

pkt. 7 (26)

den 19. december 2006 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket VW Passat og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 10.800 euro (svarende til ca. 80.460 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 23.500 euro (svarende til ca. 175.075 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 230.147 kr.

pkt. 8 (27)

den 19. december 2006 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 22.150 euro (svarende til ca. 165.018 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 74.000 euro (svarende til ca. 551.300 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 943.542 kr.

pkt. 9 (28)

den 23. januar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 23.400 euro (svarende til ca. 174.330 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 71.100 euro (svarende til ca. 529.695 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 856.260 kr.

pkt. 10 (6)

den 5. februar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 19.600 euro (svarende til ca. 146.020 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 52.290 euro (svarende til ca. 389.560 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 744.035 kr.

pkt. 11 (7)

den 5. februar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 16.100 euro (svarende til ca. 119.945 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 52.290 euro (svarende til ca. 389.560 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 479.594 kr.

pkt. 12 (8)

den 5. februar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 19.200 euro (svarende til ca. 143.040 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 57.000 euro (svarende til ca. 424.650 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 644.730 kr.

pkt. 13 (9)

den 5. februar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 17.300 euro (svarende til ca. 128.885 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 49.000 euro (svarende til ca. 365.050 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 534.985 kr.

pkt. 14 (10)

den 6. februar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Porsche, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 36.100 euro (svarende til ca. 268.945 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 93.256 euro (svarende til ca. 694.757 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 995.506 kr.

pkt. 15 (11)

den 7. februar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 16.300 euro (svarende til ca. 121.435 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 50.756 euro (svarende til ca. 378.132 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 481.789 kr.

pkt. 16 (12)

den 7. februar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Mercedes-Benz og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 19.900 euro (svarende til ca. kr.148.255 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 60.535 euro (svarende til ca. 450.985 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 680.009 kr.

pkt. 17 (13)

den 16. februar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Land Rover, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 30.400 euro (svarende til ca. 226.480 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 73.600 euro (svarende til ca. 548.320 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 663.608 kr.

pkt. 18 (14)

den 16. februar 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Mercedes-Benz og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 34.100 euro (svarende til ca. 254.045 kr.), uagtet at køretøjet muligvis havde kostet 109.200 euro (svarende til ca. 730.100 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 1.105.213 kr.

pkt. 19 (17)

den 20. marts 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Jaguar og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 34.500 euro (svarende til ca. 257.025 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 85.500 euro (svarende til ca. 636.975 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 891.987 kr.

pkt. 20 (16)

den 20. marts 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 16.200 euro (svarende til ca. 120.690 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 49.000 euro (svarende til ca. 365.050 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 474.199 kr.

pkt. 21 (15)

den 21. marts 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Land Rover, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 25.300 euro (svarende til ca. 188.485 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 62.500 euro (svarende til ca. 465.625 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 640.713 kr.

pkt. 22 (19)

den 10. april 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 19.800 euro (svarende til ca. 147.510 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 54.500 euro (svarende til ca. 406.025 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 483.630 kr.

pkt. 23 (18)

den 10. april 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 13.700 euro (svarende til ca. 102.065 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 32.773 euro (svarende til ca. 244.158 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 350.162 kr.

pkt. 24 (29)

den 10. april 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Kawasaki, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 3.300 euro (svarende til ca. 24.585 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 7.695 euro (svarende til ca. 57.327 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 56.977 kr.

pkt. 25 (20)

den 12. april 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Mercedes-Benz og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 42.500 euro (svarende til ca. 316.625 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 101.000 euro (svarende til ca. 752.450 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 929.097 kr.

pkt. 26 (21)

den 30. april 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 19.900 euro (svarende til ca. 148.255 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 47.000 euro (svarende til ca. 350.150 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 478.468 kr.

pkt. 27 (22)

den 1. maj 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Mercedes-Benz type, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura 19.400 euro (svarende til ca. 144.530 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 40.000 euro (svarende til ca. 300.000 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 356.872 kr.

pkt. 28 (23)

den 9. maj 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 20.200 euro (svarende til ca. 150.490 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 56.000 euro (svarende til ca. 417.200 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 505.721 kr.

pkt. 29 (30)

den 14. maj 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 20.100 euro (svarende til ca. 149.745 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 48.500 euro (svarende til ca. 361.325 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 400.110 kr.

pkt. 30 (24)

den 4. juni 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Aston Martin, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 51.200 euro (svarende til ca. 381.440 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 160.000 euro (svarende til ca. 1.200.000 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 1.603.751.

pkt. 31

den 13. juni 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 24.300 euro (svarende til ca. 181.035 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 74.000 euro (svarende til ca. 551.300 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 877.240 kr.

pkt. 32

den 25. juni 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Mercedes, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 43.250 euro (svarende til ca. 322.213 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 100.000 euro (svarende til ca. 750.000 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 1.074.936 kr.

pkt. 33

den 27. juni 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 22.800 euro (svarende til ca. 169.860 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 53.500 euro (svarende til ca. 398.575 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 457.040 kr.

pkt. 34

den 29. juni 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket BMW, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 24.200 euro (svarende til ca. 180.290 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 62.500 euro (svarende til ca. 465.625 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 472.820 kr.

pkt. 35

den 5. juli 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 21.100 euro (svarende til ca. 157.195 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 61.500 euro (svarende til ca. 458.175 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 709.606 kr.

pkt. 36

den 5. juli 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Bentley, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 70.200 euro (svarende til ca. 522.990 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 178.000 euro (svarende til ca. 1.332.610 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 1.910.790 kr.

pkt. 37

den 26. juli 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Porsche, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 37.300 euro (svarende til ca. 277.885 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 99.500 euro (svarende til ca. 741.275 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 999.092 kr.

pkt. 38

den 26. juli 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 24.900 euro (svarende til ca. 185.505 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 78.450 euro (svarende til ca. 584.452 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 891.773 kr.

pkt. 39

den 22. august 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Jaguar, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 39.100 euro (svarende til ca. 291.295 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 84.179 euro (svarende til ca. 627.134 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 829.575 kr.

pkt. 40

den 29. august 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Jaguar, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 35.900 euro (svarende til ca. 267.455 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 86.600 euro (svarende til ca. kr. 645.170 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 841.928 kr.

pkt. 41

den 29. august 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 24.900 euro (svarende til ca. 185.505 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 77.194,76 euro (svarende til ca. 575.101 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 898.272 kr.

pkt. 42

den 6. september 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Porsche, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 37.100 euro (svarende til ca. 276.395 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 99.000 euro (svarende til ca. kr. 737.550 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 1.028.460 kr.

pkt. 43

den 2. oktober 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Mercedes, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 38.200 euro (svarende til ca. 284.590 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 102.400 euro (svarende til ca. 762.880 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 1.128.978 kr.

pkt. 44

den 2. oktober 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 24.800 euro(svarende til ca. 184,760 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 93.000 euro (svarende til ca. 692.850 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 1.081.527 kr.

pkt. 45

den 2. oktober 2007 foretog anmeldelse om afgiftsberigtigelse af køretøj af mærket Audi, og som dokumentation for køretøjets pris fremlagde en faktura på 24.600 euro (svarende til ca. 183.270 kr.), uagtet at køretøjet havde kostet 92.500 euro (svarende til ca. 689.125 kr.), hvorved den danske stat blev unddraget registreringsafgift på 897.829 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på 33 mio. kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

V.8 har nedlagt påstand om erstatning på 504.375 kr. svarende til det beløb, han er blevet efteropkrævet i registeringsafgift efter, at han har købt en BMW af H1-auto ApS (pkt. 26).

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9 og V.10.

Tiltalte har forklaret, at han ejede H1-auto ApS, der nu er gået konkurs. Han var også direktør i selskabet, og der var ikke andre ansatte. Selskabet købte og solgte biler fra en adresse på ..., der var en privat bolig. Der var ingen udstilling af biler, og selskabet havde ingen biler på lager. Tiltalte stod selv for salget. Kunderne kontaktede ham, og salget skete via mund til mund metoden. Han annoncerede ikke. Kunderne havde som regel undersøgt markedet forinden og kendte til prisniveauet på de pågældende biler. Der er en hård konkurrence på dette marked. G1 er et tysk firma, der handler med biler. G1 køber bilerne direkte fra fabrikken. Han kender ikke noget til, hvem der ejer G1, og han har ikke selv ejerandel i firmaet. Alle de biler, han importerede, var nye. Forinden han importerede bilerne, undersøgte han markedet og foretog en beregning af, hvad bilen skulle koste. Kunderne var mest interesserede i, at leveringen skete hurtigt. Han fandt ikke selv frem til bilerne, men fik dem tilbudt fra sine kontakter rundt omkring i Europa via mails, og han fik også mails fra G1. Han har ikke selv handlet med G1, men har hentet biler på vegne af andre forhandlere hos G1. Firmaerne G2 ApS og G3-Car Sweden AB har købt biler hos G1, og han har selv hentet biler for disse firmaer hos G1. Han mener, at WK er direktør i G2 ApS, og RM har forbindelse til G3-Car Sweden AB.

Tiltalte eller tiltaltes selskab har ikke selv handlet med disse firmaer. Han har kun fakturaer fra firmaet G4 i Lichtenstein. Han regnede ud, hvad bilerne skulle koste og fik herefter en pris fra G4, så det kunne hænge sammen med salget i Danmark. Han betalte bilerne enten til transportfirmaet eller til den person, der kom med bilen. Betalingerne skete enten ved bankoverførsel eller kontant. G1, G3-Car Sweden AB og G2 ApS skruede priserne kunstigt op for at få omsætningen til at se stor ud i forhold til bilfabrikkerne. Dette skete for at opnå størst mulige rabatter hos bilfabrikkerne. Dette havde tiltalte ikke noget med at gøre. Fakturaerne fra G1 dækker derfor ikke over reelle værdier.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. oktober 2007 (bilag 17-1, side 2, 5. afsnit) hvoraf det fremgår, at tiltalte til politirapporten skulle have forklaret, at

"...

han nu erkendte, at der i de 24 forhold er tale om falske fakturaer, hvor han selv har bestemt indholdet vedrørende købsprisen på bilen, og at formålet med at indholdet i dokumentet /lavere købspris, var for at undgå at betale fuld dansk registreringsafgift

..."

forklarede tiltalte, at sådan har han ikke sagt til politiet. Der var ikke nogle falske fakturaer.

Foreholdt samme forklaring (side 2, sidste afsnit og side 3 første afsnit) forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt samme forklaring (side 3, 3. og 4. afsnit) forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Politimanden sagde til ham, at hvis han ikke skrev under på rapporten, så ville han ikke komme ud, hvorfor tiltalte skrev under.

Foreholdt afhøringsrapport af 1. september 2008 (bilag 59, side 2, 1. afsnit) hvoraf det fremgår, "at han via sit firma H1-auto har købt samtlige 45 biler igennem firmaet G1 eller G5 i Tyskland", forklarede tiltalte, at han ikke har købt bilerne direkte fra G1 eller G5.

Foreholdt samme afhøringsrapport (side 2, 2. afsnit) hvoraf det fremgår, "at sigtede har erkendt at han har afsendt mailen med bestilling af den falske faktura til ST", forklarede tiltalte, at han sendte en forespørgsel, men ikke nogen bestilling.

Foreholdt samme rapport (side 2, 3. afsnit) hvoraf det fremgår, at han har forklaret, at han "ikke har haft noget med fremstillingen af fakturaen og er ikke vidne om hvor mange eller hvem der har foretaget dette", forklarede tiltalte, at det er rigtigt. Nogle gange, når han forespurgte G4, om en bil kunne købes til en given pris, sagde G4, at det ikke kunne lade sig gøre, hvorefter han annullerede ordren over for kunden. Nogle af de 45 biler kommer fra G1, men andre kommer fra andre forhandlere.

Foreholdt faktura fra de enkelte forhold herunder punkt 2, forklarede tiltalte, at fakturaen fra G4 Anstalt er afleveret til SKAT. Han har ikke betalt 32.700 euro til G4, men et større beløb, som kan udgøre op til 5.000 euro mere. Disse omkostninger dækkede bl.a. leveringsomkostninger og andre omkostninger. De 32.700 euro svarer til det beløb, tiltalte mener, er bilens reelle værdi i Danmark. Det er ham, der har underskrevet samtlige anmeldelser til SKAT. Fakturaen fra G1 (ekstraktens side 11), der blev fundet under ransagningen hos ham, er en faktura, som G1 har lavet. DF er hans kaldenavn, og han ville aldrig købe en bil privat af momsmæssige hensyn. Grunden til, at G1 har udstedt en faktura til ham personligt, må være, at G1 ikke kendte den endelige slutkunde, som enten skulle være G2 ApS eller G3-Car Sweden AB. Der må foreligge en faktura til et af disse firmaer på bilen.

Foreholdt Angebot af 6. november 2006 fremsendt af MW til tiltalte, forklarede tiltalte, at der bl.a. er anvendt et forkert navn, og at der ikke er tale om en rigtig faktura, men om et tilbud sendt på mail, fordi den endelige slutkundes navn ikke var kendt på daværende tidspunkt. Han går ud fra, at G4 har ejet bilerne i de tilfælde, hvor han har købt bilerne fra G4, men han ved det ikke konkret, hvorledes der er forholdt med disse biler.

Vedrørende punkt 6 i forholdet forklarede tiltalte vedrørende fakturaen fra G1 til G2 ApS af 28. december 2006, at han måske har haft en kopi liggende med henblik på at aflevere fakturaen til G2 ApS. Hvis han skulle hente bilen hos G1, var det nødvendigt, at han havde en faktura med sig undervejs, hvis han blev stoppet. Der er anvendt en tilsvarende fremgangsmåde i samtlige 45 forhold. Han har sendt mails til ST, som havde kontakt til G4. Han ved ikke, hvilket forhold ST i øvrigt havde til G4. Han ved ikke, om ST var ejer eller ansat i G4. Han har kun talt med SH en gang og ellers gik kontakten gennem ST. Tiltalte var ligeglad med, hvad bilen reelt kostede hos G1. Han koncentrerede sig kun om, hvilken pris han kunne få hos G4 for at få handlen til at hænge sammen i Danmark. H1-auto ApS' kunder betalte for bilerne enten ved bankoverførsler eller ved banknoterede checks, og nogle gange skete betalingen i afdrag. Tiltalte fik ikke pengene forud, men fik nogle gange en rate forud, og derefter når bilen var blevet indregistreret. Fremgangsmåden i relation til indregistreringen af bilerne var den, at samtlige biler skulle synes på normal vis. Han kørte bilerne til SKAT, hvor personalet ved skranken gennemgik papirerne og sammenlignede bl.a. priserne med priserne på andre tilsvarende biler, hvorefter beregningsskemaet blev udfyldt. Han medbragte salgsfakturaen til slutkunden, og der kunne i den forbindelse ske regulering af den forhandleravance, som indgår i beregningen af registreringsafgiften. Nogle gange var personalet ved skranken i tvivl og kontaktede SKATs specialkonsulenter, herunder V.2 og RP, der tjekkede papirerne og så bilen. Han fik hver gang at vide, at det var i orden, og til sidst skulle han ikke fysisk møde med bilerne, men kunne nøjes med et toldsyn, hvilket gjaldt de sidste 18 biler. RM er en personlig bekendt, og RM og ST har kendt hinanden igennem lang tid. ST havde en række bilfirmaer, og alle i den branche kender hinanden.

Tiltalte kender kun WK af navn. De standardpriser, SKAT anvender, er aftalt mellem SKAT og importørerne af de enkelte bilmærker og er baseret på forskellige procenter for så vidt angår forhandleravancen. Listeprisen er standardprisen med tillæg af registreringsafgift. Det er mere en undtagelse, at bilerne handles til standardprisen. Der kan ske det, at importørerne også parallelimporterer og ofte sker det, at bilerne afgiftsberigtiges til lavere priser end standardprisen. Tiltaltes priser afveg kun marginalt fra de øvrige forhandleres priser. Han kunne primært konkurrere på den hurtige levering.

Ved en gennemgang af bl.a. SKATs hjemmeside har tiltalte konstateret, at SKAT selv har oplyst lavere priser på biler, end de oplyste standardpriser. I f.eks. forholdets punkt 36 har anklagemyndigheden anført, at han har andraget registreringsafgift på ca. 2.000.000 kr. svarende til, at udsalgsprisen skulle være 5.000.000 kr. Han har spurgt en dansk importør, hvad en bil ville koste, og denne har svaret, at normalprisen ville være 4,4 millioner, men at bilen sælges for 3,4 millioner. Dette viser, at SKATs prisberegning er fiktiv og ikke eksisterer i den virkelige verden. I 29 af forholdene er standardprisen anvendt som beregningsgrundlag, idet standardprisen har vist sig at være lavere end den indkøbspris, der fremgår af de fakturaer, som anklagemyndigheden har fremlagt fra de tyske bilfirmaer. Det gælder de fakturaer, der er udstedt fra G1 til G2 ApS og G3-Car Sweden AB. De priser, der fremgår af disse fakturaer, er derfor ikke udtryk for bilernes reelle værdi, men kun udtryk for, at der skulle genereres omsætning, som tidligere forklaret af tiltalte. Den måde, bilerne er handlet på, er den eneste måde, som det kunne foregå på for, at tiltalte og tiltaltes selskab kunne være konkurrencedygtige i forhold til bilerne.

V.5 har forklaret, at han er ejer af firmaerne G1 og G5. Han har været ansvarlig for salg af biler til forskellige firmaer i Danmark, herunder firmaet G2 ApS, og han har også solgt biler til det svenske firma G3-Car Sweden. RM var ejer af firmaerne G3-Car Sweden og G2 ApS. Vidnet har ikke solgt biler til H1-auto ApS, og han kender ikke firmaet. Han har i 2006 solgt en bil privat til tiltalte, der havde fundet bilen på nettet. Tiltalte ringede herefter til vidnet og sagde, at han havde kontakt til nogle forhandlere, som vidnet skulle lære at kende og de ville købe biler hos ham. Tiltalte kom til vidnet sammen med RM og ST fra Danmark. Det var forskelligt, hvem der tog kontakt til vidnet omkring køb af de forskellige biler. Hvis det var firmaerne G3-Car Sweden og G2 ApS, der købte, var det RM, der stod for kontakten til vidnet vedrørende køb af bilerne. Engang imellem kom tiltalte og hentede bilerne på vegne af RM, og i den forbindelse havde tiltalte en fuldmagt med. Det kunne også ske, at der kun var en mundtlig fuldmagt til udlevering af bilen til tiltalte. Hver gang kontrollerede vidnet momsnummeret, og ved afhentning af bilen skulle fakturaen følge med bilen. Fakturaerne blev udstedt til henholdsvis G2 ApS og senere til G3-Car Sweden AB, men ikke til tiltalte. Han tjente mellem 1.000 og 10.000 euro pr. handel, og nogle gange tabte han på bilerne. Han havde en aftale med RM om, at hvis RM omsatte for mere end 1 mio. ville han få mellem 1.000-2.500 euro tilbage, og hvis omsætningen var over 2 mio. ville han få mellem 2.500 og 5.000 euro tilbage. Handlerne gav normalt ikke tab, fordi alle omkostninger var indkalkuleret. For køberne var det vigtigste en hurtig levering, og de talte normalt ikke om prisen. Nogle gange ville de gerne betale mere for en hurtig levering.

Foreholdt faktura af 19. oktober 2006 vedr. salg af en Mercedes for en samlet pris på 116.000 euro (ekstraktmappe s. 11) forklarede vidnet, at tiltalte medbragte en fuldmagt i forbindelse med afhentningen, og i den fuldmagt var der angivet et spansk firma, som vidnet kontrollerede, og han fandt ud af, at firmaet ikke eksisterede, hvorfor vidnet angav tiltalte som køber i fakturaen, og tiltalte betalte momsen. Da han undersøgte, om det spanske firmas momsnummer var registreret, fandt han ud af, at det ikke var registreret, og dette er for ham ensbetydende med, at firmaet ikke eksisterer. Når han solgte bilerne, havde han dem nogle gange på lager, og andre gange bestilte han dem hjem fra fabrikken. Når han solgte biler til hhv. G3-Car Sweden eller G2 ApS, blev bilerne nogle gange betalt via bankoverførsler og nogle gange kontant ved afhentning. Bankoverførslerne kom fra G2 ApS og G3-Car Sweden. Han husker ikke, at han har modtaget overførsler fra tiltalte, men kan ikke afvise, at det godt kunne ske, men han mener ikke, at tiltalte har betalt for bilerne. Nogle gange blev bilerne transporteret til Danmark for vidnets regning, og andre gange blev de afhentet hos ham, men ikke hver gang af tiltalte. RM og ST kom også og hentede bilerne.

Foreholdt sin forklaring til politirapport af 14. maj 2008 (hovedforholdet bilag 53, s. 2, 2. sidste afsnit), hvoraf det fremgår: "Hos afhørtes firma G1 og G5 har det altid været T, der har afhentet bilerne på vegne af firmaet G2 samt foretager betaler for køretøjet" forklarede vidnet, at han ikke har sagt sådan til politiet, idet det ikke altid var tiltalte, der afhentede bilerne, men at det foregik som tidligere forklaret af vidnet. Vidnet fik det beløb, der stod på fakturaen for bilerne til at begynde med, men senere blev bilerne i henhold til kick-back-aftalen kalkuleret på en anden måde. I oktober 2007 kom det tyske politi hos ham, og den tyske politibetjent spurgte til en Porche, der var solgt til Danmark og der var noget, der ikke stemte med den Porche. Vidnet betalte derfor ikke noget i henhold til kick-back-aftalen til G3-Car Sweden AB eller G2 ApS. Han manglede nogle registreringer for de biler, han havde solgt til de to firmaer, og derfor udbetalte han ikke noget i henhold til kick-back-aftalerne.

Foreholdt forskellige fakturaer udstedt af firmaet G1 til firmaet G2 ApS forklarede vidnet, at de beløb, der er anført på fakturaen, har han modtaget. Vidnet har ikke handlet med G4 Anstalt eller leveret biler til G4 Anstalt. Han kender slet ikke firmaet. Han husker ikke, at han er blevet forevist fakturaer udstedt af G4 Anstalt. Muligvis har han forklaret noget til politiet.

Foreholdt afhøringsrapport af 14. maj 2008, bilag 53, s. 4 hvoraf det fremgår, at han forevist faktura 05/486 forklarede "at han aldrig har set nogen faktura fra dette firma eller logo eller stempel fra dette firma" forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har sagt sådan til politiet.

Foreholdt næste afsnit, hvoraf det fremgår "afhørte oplyste uopfordret, at denne fakturas indhold ser forkert ud, da bilens pris er meget lav, nærmest urealistisk" forklarede vidnet, at det er muligt, at han har sagt sådan til politiet.

Foreholdt faktura udstedt af G4 Anstalt af 5.10.2006 (bilag 27-3 til forhold 1), hvoraf det fremgår, at en VW passat skulle være solgt for 11.100 euro, forklarede vidnet, at det er en lav pris, og at prisen formentlig er 30 % for lav.

Foreholdt yderligere fakturaer udstedt af G4 Anstalt, (ekstrakten s. 3) forklarede vidnet, at en pris på 32.700 for en Mercedes Benz ... er mærkværdig, hvilket er udtryk for at prisen er for lav. Det samme gælder faktura af 1.12.2006 (ekstrakten s. 14), en BMW solgt for 22.450 euro, samme forklaring gælder (ekstrakten s. 51) faktura af 31.01.2007 på 19.600 euro for en BMW ... og (ekstrakten s. 63) faktura 31.01.2007 på 16.100 euro for en BMW ..., (ekstrakten s. 91), faktura 31.01.2007 på 19.200 euro for en Audi ... og (ekstrakten s. 110) faktura 31.01.2007 på 17.300 euro for en Audi ..., faktura af 30.01.2007 (ekstraktens s. 127), 36.100 euro for en Porsche ... og faktura af 31.01.2007 på 16.300 euro for en BMW .... Det gælder for alle disse priser, at disse er for lave.

I 2008 måtte vidnet pga. finanskrisen nogle gange sælge særligt luksusbiler under prisen, og han har samlet haft et tab på 100.000 euro på den konto. I fakturaprisen er transporten normalt med. Hvis der er en skade på bilen, vil bilens pris være meget lavere, end man normalt vil tage for bilen, og det kan heller ikke udelukkes, at G4 har solgt med tab, ligesom han selv i en periode har solgt med tab. Transporten var med i fakturaprisen. Han husker ikke, om der var andre omkostninger med, men f.eks. nummerplader koster ikke ret meget i Tyskland. Det laver de som service.

V.3 har forklaret, at hun er overassistent i SKAT og har været ansat siden d. 12. juni 2006. Hun foretager ekspeditioner af kunder, der anmelder køretøjer til registrering, herunder også parallelimporterede køretøjer. Hun skønner, at hun har foretaget ca. 5 ekspeditioner af anmeldelser foretaget af tiltalte. Kunden skal medbringe certifikat på bilen fra udlandet og en faktura samt et udregningsskema, og hun skal foretage en kontrol af den beregning, som kunden har foretaget. Der afgiftsberigtiges på grundlag af bilens fakturapris, hvis prisen ser fornuftig ud. Hvis det var nødvendigt, kunne hun sammenholde fakturaprisen med den anmeldte standardpris, men de havde ikke mulighed for at sammenligne priserne på de forskellige parallelimporterede biler på det pågældende tidspunkt, idet materialet umiddelbart efter ekspeditionen bliver arkiveret. Det er sket, at hun har modtaget en anmeldelse, der ikke svarede til standardprisen, og hvor hun modtog betalingen som depositum/sikkerhedsstillelse, men dette skete kun i grelle tilfælde. Hvis hun var i tvivl, spurgte hun bl.a. specialkonsulenterne om råd, herunder V.2. Han besluttede, om sagen skulle laves endeligt færdigt, og han kontrollerede også fakturaen. Hvis prisen blev fundet for lav, og der blev taget sikkerhedsstillelse, blev sagen lagt videre til den gruppe, der beskæftigede sig med parallelimport af biler også kaldet Øko-krim, der herefter kunne gå dybere ind i sagen. Hun husker ikke, om hun har sendt tiltaltes sag til behandling ved parallelimportgruppen. Da parallelimport af biler fra udlandet startede, kunne personalet ikke nægte at modtage en anmeldelse, men de kunne kræve, at der blev afgiftsberigtiget efter standardpriserne, som vidnet benævner mindstebeskatningsprisen. Der er et spænd mellem den anmeldte standardpris og mindstebeskatningsprisen. Hvis forhandleren går under mindstebeskatningsprisen, skal der svares afgift af mindstebeskatningsprisen. Hun husker ikke, om hun i tiltaltes sager har krævet afgiftsberigtigelse efter standardpriserne eller depositum efter standardpriserne. Hvis der laves en sikkerhedsstillelse, skal sagen altid videre i systemet for, at den kan blive afsluttet endeligt, og således at der kan foretages en endelig afgiftsberegning.

Vidnet kan bekræfte, at hun har underskrevet bilag 5-1 (forhold 5), hvor den afgiftspligtige værdi er sat til 140.577 kr. Hun husker ikke, om hun studsede over den pris, eller om hun sendte den sag til parallelimportgruppen. Hun fik først sidst i 2006 de retningslinjer, der var gældende for parallelimport af biler fra udlandet.

Foreholdt instruks af 24. november 2006 (bilag 3-4-3) under hovedforholdet forklarede vidnet, at der godt kan gå lidt tid, inden en sådan instruks bliver udmøntet i praksis i ekspeditionen.

Foreholdt bilag 5-1 (forhold 35), hvor der under sikkerhedsstillelse er angivet 207.633 kr. forklarede vidnet, at hun ikke har sluttet den sag, men må have lagt den videre til sagsbehandling. Hun krævede ikke sikkerhedsstillelse på baggrund af standardprisen. Hun fik ikke tilbagemeldinger fra parallelimportgruppen om, hvorledes der blev forholdt med sagerne. Det skete kun, hvis den pågældende sagsbehandler bad hende om at afslutte sagen i relation til den endelige afgiftsberegning. Hun kunne have mellem 40-50 ekspeditioner om dagen, og 5-10 % af disse ekspeditioner kunne dreje sig om parallelimporterede biler. Praksis er nu, at de som udgangspunkt skal tjekke standardpriserne, men det sker nogle gange, at de ikke gør det, hvis der er travlt. Det er tidskrævende at tjekke standardprisen, idet standardprisen er uden udstyr, og de herefter skal undersøge, hvilket der er standardudstyr, og hvilket udstyr der er ekstraudstyr og i givet fald skal afgiftsberigtiges.

Foreholdt bilag 5-3 (forhold 35) forklarede vidnet, at den angivne forhandleravance på 14 % er angivet af tiltalte selv, og hun har ingen indflydelse haft på dette. Hun husker ikke, om hun så de slutsedler, som tiltalte lavede med sine kunder. Hvis der i forbindelse med en anmeldelse er taget sikkerhedsstillelse, vil kunden på et senere tidspunkt få den endelige afgørelse af på hvilket grundlag, der skulle ske afgiftsberigtigelse. Hun er ikke bekendt med, at tiltaltes anmeldelser alle skulle være godkendt. De var 9-10 ansatte til at forestå ekspeditionerne, og det foregik efter et nummersystem. De talte normalt ikke med hinanden om, hvilke priser bilerne var afgiftsberigtiget til.

V.4 har forklaret, at hun er overassistent og ansat i hos SKAT. Hun har været der i 1997/98 og igen fra 2004/2006. Hun havde barsel fra marts 2006 til 1. januar 2007, hvorefter hun siden har arbejdet i SKATs motorekspedition. Hendes arbejde bestod i at modtage anmeldelser af registrering af biler, herunder parallelimporterede biler. Ved parallelimport skulle fakturaen og anmeldelsen medbringes, og hun skulle foretage kontrol af den beregning, kunden selv som udgangspunkt havde lavet. Det var nyt med parallelimport af biler på det pågældende tidspunkt. De skulle tjekke, hvad bilen var værd, og i nogle tilfælde undersøgte hun standardpriserne, hvis hun fandt prisen for lav. Hun havde også mulighed for at spørge en specialkonsulent til råds. Den pågældende specialkonsulent ville i givet fald undersøge standardpriserne, og hun husker ikke, om de kiggede på bilerne sammen.

Foreholdt instruks af 24. november 2006, (bilag 3-4-3 i hovedforholdet) forklarede vidnet, at hun først mener, hun blev bekendt med disse retningslinjer i 2007, men hun husker ikke på hvilket tidspunkt i 2007, og at hun herefter fulgte denne instruks.

Foreholdt bilag 5-1 (forhold 33), hvoraf det fremgår, at der er krævet en sikkerhedsstillelse på 229.680 kr. forklarede vidnet, at sagen ikke var endelig afgjort, men at hun havde en mistanke om, at prisen var for lav, og at sagen derfor var sendt videre. Hun ved ikke, om sagen blev sendt videre til Øko-krim.

Foreholdt bilag 5-1 (forhold 42), hvor det af påtegning fremgår "sendt til Øko-krim 6/9-07" forklarede vidnet, at hun lagde sagen ind i en bakke, hvorefter sagen blev hentet, og hun ved ikke, hvad der videre skete med sagen. Hvis hun fandt prisen for lav, kunne hun kræve, at der blev stillet sikkerhed for afgiften ud fra standardprisen. Hun ved ikke, hvorfor hun i den pågældende sag (bilag 5-1, forhold 33) ikke har krævet afgift af standardprisen, men kun af fakturaprisen. Hun havde 15-20 ekspeditioner om dagen, og det var ikke ofte, at ekspeditionerne vedrørte parallelimporterede biler. Hun er ikke bekendt med, at alle tiltaltes sager blev afsluttet endeligt i systemet. SKAT havde også adgang til bilinfo, hvor forhandlere indberettede handelspriserne, og ved afgiftsberigtigelse kunne de både foretage sammenligning med standardprisen og de handelspriser, der fremgik af bilinfo.

Vidnet kan foreholdt bilag 5-1 (forhold 33) ikke huske, om grunden, til at der blev afkrævet en sikkerhedsstillelse, var, at der kunne være tvivl om afgiftsberegningen afhængig af bilens benzinforbrug.

Foreholdt bilag 5-3 (forhold 33) forklarede vidnet, at hun ingen indflydelse havde på, hvilken avance der blev fastsat, og hun kan ikke svare på, hvorfor avancen blev fastsat til 14 %. Hun så ikke de slutsedler, som tiltalte udarbejdede til sine kunder.

V.2 har forklaret at han var konsulent hos SKAT motorekspeditionen i perioden 5. oktober 2006 - 2. oktober 2007, og han er nu specialkonsulent i samme afdeling. Han er uddannet mekaniker. Han var involveret i flere afgiftsberigtigelser vedrørende tiltalte, der anmeldte fabriksnye køretøjer, der var parallelimporterede. Han blev kontaktet af sagsbehandleren, hvis den pågældende sagsbehandler var i tvivl og foretog også besigtigelse af nogle af tiltaltes biler for at finde ud af, om de var nye. Bilerne fremstod fabriksnye. Vidnet havde på fornemmelsen, at der var noget galt, for priserne virkede ekstremt billige, og han spurgte ind til priserne, og tiltalte insisterede på, at priserne var rigtige. Der var en god tone mellem dem, og tiltalte var venlig. Tiltalte virkede nogle gange nervøs og svedende, når der blev spurgt ind til de pågældende priser.

Efter Landsskatterettens afgørelse i 2004 var der opstået en ny situation, idet der nu kunne parallelimporteres biler og afgiftsberigtiges på grundlag af fakturaprisen, hvilket fik parallelimporten af udenlandske biler til at stige. Det tog derfor noget tid at finde ud af, hvordan de skulle forholde sig i de pågældende situationer. Hvis priserne lå væsentligt under de anmeldte standardpriser, kunne de sende fakturaen til verifikation hos SKAT i .... Der var på det tidspunkt ikke en klar instruks om, hvad de skulle foretage sig, og der skulle ret meget til, før de betvivlede de oplysninger, de fik fra kunden. Han mener, at afdelingen for kontrol primo 2006 sendte en sag til kontrol, og de fik den besked tilbage, at fakturaen var rigtig, hvilket han blev underrettet om.

Foreholdt instruksen fra november 2006 forklarede vidnet, at der var rigtig mange sager hver dag, og der skulle være et vist flow for at få sagerne ekspederet inden for rimelig tid, hvorfor de ikke altid foretog kontrol af standardpriserne, selv om dette fremgik af instruksen. Han behøvede ikke hver gang at kontrollere standardpriserne, fordi det lå klart for ham, at fakturaprisen lå under standardpriserne. De havde mulighed for at kræve sikkerhedsstillelse baseret på standardprisen. Men han ved ikke, om der blev opkrævet sikkerhedsstillelse efter denne metode for så vidt angår tiltaltes sager. Han ved ikke, hvad der skete i de sager, der blev sendt videre til Øko-krim. Han er ikke bekendt med, om tiltaltes afgiftsberigtigelser blev endeligt godkendte.

V.1 har forklaret, at hun er juridisk leder for SKAT i .... Ved afgiftsberigtigelse af køretøjer skal der gives afgiftsberigtigelse efter enten § 8 i registreringsafgiftsloven eller § 9. § 8 omhandler salgsprisen til brugeren, og den pris er den af forhandleren anmeldte standardpris beregnet på baggrund af salgsprisen til brugeren. Der findes kun en standardpris pr. model. Der kan herudover afgiftsberigtiges på grundlag af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt. til mindstebeskatningsprisen, hvilket svarer til den faktiske indkøbspris i udlandet tillagt 9 % i avance. Dette er den absolut mindste beskatningspris, der kan anvendes ved afgiftsberigtigelse. Lovens § 9, stk. 2, 3. pkt. blev ændret efter, at Landsskatteretten afsagde kendelse i 2004 om, at parallelimportører af fabriksnye køretøjer kunne afgiftsberigtige på grundlag af indkøbsprisen tillagt en avance på 9 %. Udgangspunktet i systemet er, at den anmeldte standardpris er den pris, det bedst kan svare sig at foretage afgiftsberigtigelse på grundlag af, idet de store forhandlere af de pågældende mærker foretager storindkøb af køretøjerne, og at det derfor kun vil være i undtagelsestilfælde, eksempelvis ved konkurs hos forhandlere i udlandet eller andre særlige forhold, at det kan lade sig gøre at importere biler til en lavere pris end de større forhandlere af mærkerne. Hvis bilen i det konkrete tilfælde ikke fysisk har befundet sig i til eksempel Liechtenstein, mener vidnet ikke, at der kan være sket en ægte transaktion, idet firmaet i Liechtenstein ikke har haft ejerrådighed over bilen. Der er ikke sket levering i momsretlig forstand samt i henhold til de regler, der er gældende i EU vedrørende afgiftsberigtigelse af biler.

Hun er afdelingsleder for ..., der før hed ..., og hun er faglig ansvarlig for de personer, der forestår afgiftsberigtigelsen i motorekspeditionen, men hun har ingen ledelsesbeføjelser i øvrigt over disse personer. Hovedreglen for afgiftsberigtigelse af importerede biler til Danmark er, at dette sker efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1. Beregningen sker på grundlag af prisen til slutbrugeren, hvilket giver administrative problemer for importøren, idet forhandleren i forbindelse med afgiftsberigtigelsen i disse tilfælde skal medbringe indkøbsfakturaen og slutfakturaen til slutkunden, hvorefter der foretages en tilbageregning. I stedet kan hovedimportøren af de enkelte bilmærker vælge at anmelde en standardpris. Standardprisen skal svare til indkøbsprisen med tillæg af en avance på minimum 9 %, men den konkrete tillagte avance kan være højere og er i givet fald fortrolig. SKAT kontrollerer ved anmeldelsen, at prisen virker realistisk. Ved anmeldelsen skal importøren fremlægge sin indkøbspris, og hvis bilen er købt igennem en mellemhandler, skal der både fremlægges indkøbsprisen fra fabrikken og den pris, som forhandleren har givet hos mellemhandleren. Hvis en importør indkøber en bil til en mindre pris end den anmeldte standardpris, kan importøren vælge at afgiftsberigtige på grundlag af den faktiske indkøbspris tillagt en avance på minimum 9 %. Der eksisterer således to mindstebeskatningspriser, den konkrete mindstebeskatningspris, som svarer til den konkrete indkøbspris, og den generelle mindstebeskatningspris, der svarer til den anmeldte standardpris, hvori der er en indeholdt en mindstebeskatningspris.

Efter SKATs opfattelse kan der ikke afgiftsberigtiges på andet grundlag end den konkrete indkøbspris eller den anmeldte standardpris eller efter hovedreglen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1. Der er efter SKATs opfattelse ikke mulighed for at afgiftsberigtige til de faktiske indkøbspriser, som andre har købt tilsvarende biler til, selv om disse biler måtte være indkøbt til en billigere pris, end man selv har givet. Det er normalt svært at konkurrere med storkundernes priser, fordi storkunderne indkøber større flåder af biler.

Hun er bekendt med, at tiltalte i konkrete tilfælde i forbindelse med afgiftsberigtigelse er blevet spurgt om priserne, og at visse af sagerne er sendt til Øko-krim, der herefter efterforskede sagen, fordi der var en begrundet mistanke om, at der var begået afgiftsunddragelse. Øko-krim er kompetent til at omgøre allerede trufne afgørelser efter de regler, der er fastsat i skattelovgivningen, dvs. typisk inden for en tidsfrist på 3 år. Der er normal omgørelsesfrist på 3 år, og en omgørelsesfrist på 10 år hvis der ikke er fremlagt de korrekte oplysninger.

Foreholdt sagens bilag 5-7 fra forhold 10 og bilag 5-8 forklarede vidnet, at bilag 5-8 er en afgørelse om værdifastsættelse, der træffes af personalet i motorekspeditionen og ikke af Øko-krim. Selv om der er truffet en sådan afgørelse om værdifastsættelse, kan Øko-krim fortsat efterforske sagen. Personalet i motorekspeditionen kan ikke nægte at afgiftsberigtige en bil, hvis prisen synes for lav, men kun hvis der er en meget konkret og begrundet mistanke om, at der er tale om en fiktiv faktura. Der kan også kræves sikkerhedsstillelse på grundlag af den anmeldte standardpris. Det spiller også en rolle ved vurderingen af fakturaen, hvilken pris fakturaen angiver at køretøjet er indkøbt til. Hun er bekendt med den interne instruks fra november 2006. Hvis man har valgt at bruge indkøbsprisen med tillæg af en avance på 9 % som grundlag for beregning af registreringsafgiften, er kunden bundet til at bruge denne pris og kan herefter ikke efter SKATs opfattelse frit vælge et andet grundlag for beregning af registreringsafgiften. Hvis der konkret er valgt en højere avance end 9 %, er kunden også bundet af denne avanceprocent. Der afgiftsberigtiges normalt ikke til højere priser end de anmeldte standardpriser. SKAT har et fysisk arkiv, og det er ikke muligt via det elektroniske system at fremfinde de biler, som er registreret i samme periode. Hvis der skal skaffes et komplet billede over parallelimport af biler i den pågældende periode, skal SKAT fysisk gennemgå de enkelte sager, hvilket ville være særdeles tidskrævende. I systemet MODEP er det muligt at udtrække til hvilken pris, et bestemt køretøj er afgiftsberigtiget, og det vil også være muligt at udtrække det for den relevante periode dækkende i anklageskriftet for enkeltstående køretøjer. Det er SKATs opfattelse, at det ikke har nogen relevans, idet det ikke er muligt at afgiftsberigtige på grundlag af en gennemsnitspris beregnet på grundlag af disse udtræk fra systemet. I anklageskriftet er standardprisen valgt som grundlag for beregningen af registreringsafgiften i de tilfælde, hvor den faktiske indkøbspris med tillæg af den avanceprocent, som tiltalte har anvendt ved anmeldelsen, ville medføre et højere beløb i registreringsafgift. Det er ikke muligt, at der kan være to gældende anmeldte standardpriser for et køretøj. Hvis en forhandler ønsker at anmelde en ny standardpris, skal den gældende standardpris tilbagekaldes, og det kan i givet fald kun ske af den, der har anmeldt standardprisen. Hvis der for et køretøj ikke er en anmeldt standardpris, sker værdiansættelsen efter værdiansættelsesbekendtgørelsens §§ 4 og 5, og SKAT spørger i påkommende tilfælde den pågældende forhandler eller hovedforhandler, hvad listeprisen vil være.

V.6 har forklaret bl.a., at han er salgschef hos G7 og også var det i perioden 2003-2007. Han er ansat hos G7-automobiler, der er autoriseret bilforhandler. Han skønner, at der i årene 2006 og 2007 blev solgt ca. 12-13 x-biler med registreringsafgift i Danmark på årsbasis. Der er ikke anmeldt standardpris for x-bilerne. Standardpriser bruges normalt for mere almindelige biler, hvor der er et forhandlernet, som skal have retningslinjer. En x-bil model a har i dag en basispris ved salg til kunden på ca. 4 - 4,2 mio. kr., og en x-bil model b med udstyr har en salgspris på 4,5-4,6 mio. kr. Efter SKATs regler kan der ikke afgiftsberigtiges til en mindre pris end indkøbsprisen tillagt en mindsteavance på 9 %. Før finanskrisen, det vil sige frem til udgangen af 2007, var der mangel på x-biler, og det var derfor muligt at sælge bilerne med fuld avance, og der blev i den periode ikke givet rabatter af nævneværdig karakter på disse biler. Da finanskrisen fik fuld effekt, hvilket vil sige i begyndelsen af 2008, gik salget af disse biler i stå. Vidnet blev foreholdt mail af 23. august 2010, hvoraf det fremgår, at en x-bil model a uden afgift skulle koste 1.007.000 kr. plus moms svarende til en listepris på 1.292.700 plus moms. Hertil forklarede vidnet, at der var tale om en 3 år gammel bil, der tidligere havde været indregistreret i Danmark, og at bilen skulle sælges med rabat som følge af, at der efter finanskrisen skulle ryddes ud i bilporteføljen. Det samme gælder den x-bil model b, der er nævnt i samme mail. Det var en demovogn, der havde stået i ca. 1,5 år, og den skulle også sælges, hvorfor der blev tilbudt rabat på denne bil. x-biler anvender ikke importører i Danmark.

Han mener ikke, at der i dag parallelimporteres x-biler, men dette skete for en 3-4 år siden, da der var mangel på de pågældende biler. Fabrikken foreslår en vejledende udsalgspris. I den udsalgspris kan forhandleren opnå en rabat, der fratrækkes ved salget, og senere kan der opnås yderligere rabatter, afhængig af bl.a. om salgsmål opfyldes, og om forretningen opfylder bestemte kvalitetskrav og andre forhold. Disse rabatter kaldes populært hold-back-rabatter. Ved afgiftsberigtigelse i forbindelse med salg af nye biler, afgiftsberigtiges der på grundlag af den pris, der er givet til importøren med fradrag af de rabatter, der er opnået fra begyndelsen af, og de rabatter der senere opnås, når andre mål opfyldes. Bilerne sælges ikke billigere til forhandlere i Danmark end til andre forhandlere i andre EU-lande. Generelt kan en parallelimportør normalt ikke købe biler billigere i udlandet end forhandleren kan, men han kan ikke afvise, at der i konkrete tilfælde kan indkøbes billigere biler, bl.a. hvis der er en skade på bilen, eller der foreligger andre konkrete forhold. På nuværende tidspunkt oplever G7 ikke konkurrence for så vidt angår parallelimport af nye biler, men kun på brugte biler. Den prisliste, der er opsat i butikken, er baseret på fabrikkens vejledende salgspris. Der tillægges moms og dansk registreringsafgift. Det er meget sjældent, at bilen bliver solgt til fuld listepris for tiden. Det er sjældent, at der afgiftsberigtiges til en højere pris end indkøbsprisen med tillæg af mindsteavancen på 9 %. Der indregistreres kun ganske få biler af denne prisklasse på nuværende tidspunkt grundet det nye flexleasing-system, og der er derfor ikke grundlag for en større statistisk beregning af, hvilket afgiftsgrundlag der anvendes ved salg af disse biler. De samlede rabatter på et nyt køretøj kan udgøre op til 15 % af den vejledende udsalgspris. I tilfælde, hvor de har haft biler stående længe, er det ikke ualmindeligt, at de må sælge bilerne med tab. 

V.7 har forklaret bl.a, at G6 leaser biler ud i den dyrere kategori. I slutningen af 2006 og i 2007 købte han bl.a. sine leasingbiler i Tyskland og hos andre forhandlere i Danmark, herunder Audi, Porsche og Mercedes. Han købte to Audier, en Porsche og Mercedes hos tiltaltes firma H1-auto ApS. Der var på det tidspunkt stor efterspørgsel efter biler i luksusklassen, og det var vanskeligt at følge med efterspørgslen, så der var et kapløb om at skaffe bilerne til hurtig levering. De priser, han handlede til hos H1-auto ApS, var de samme, som han handlede til hos de andre forhandlere. En god kunde kan hos en autoriseret forhandler opnå en rabat på 15 % på den vejledende udsalgspris. Han har ikke købt biler hos V.9, som er BMW-forhandler. Han har købt mange biler hos LM, der er forhandler af bl.a. y-biler og x-biler. Han er bekendt med, at LM har et datterselskab i Tyskland, hvorfra der handles biler frem og tilbage. Han har i forbindelse med indkøb af bilerne foretaget prisundersøgelser for at finde ud af, hvad tilsvarende biler blev handlet til. Det var muligt på det pågældende tidspunkt i 2006 og 2007 bl.a. at importere bilerne billigere fra USA pga. den lave dollarkurs. Der er ingen af bilerne, der handles til standardpriserne, idet der altid gives rabatter. Standardpriserne, som de er fastsat af SKAT, er ikke retvisende. De afgifter, der betales og beregnes på baggrund af de anmeldte standardpriser, er for høje i forhold til, hvad importørerne normalt afgiftsberigtiger på grundlag af. Det foregår normalt på den måde, at bilerne sælges med et skrabet udstyr, hvorefter udstyret efter, at bilen er afgiftsberigtiget, tilkøbes. Det gælder bl.a. fælge, måtter og andet ekstraudstyr.

Foreholdt vidnets forklaring til en politirapport af 24. februar 2009 (sagen forhold 38, bilag 18, s. 5, 5. afsnit), hvoraf det fremgår, at vidnet skulle have forklaret: "at han med dette køretøj havde talt med hans kammerat, AJ, hos Audi, der havde oplyst, at bilen kostede omkring 1,5 million", forklarede vidnet, at han kender AJ, og at det godt kan passe, at han har sagt sådan til politiet. Prisen på den Audi, han købte hos H1-auto, svarede til den pris, han kunne få den til hos G8. G8 kunne først levere i foråret 2008, og derfor valgte han leveringen fra H1-auto.

V.8 forklarede vedrørende anklageskriftets punkt 26, at han fik anbefalet H1-auto ApS af en god bekendt. Denne bekendte havde ikke selv købt en bil hos H1-auto ApS, men vedkommendes venner og familier havde købt flere biler gennem H1-auto ApS. Han havde for inden undersøgt markedet hos flere autoriserede importører, og det var ikke muligt at få leveret den pågældende bil inden for kort tid, hvorfor han undersøgte alternative leveringsmuligheder. Tiltalte kunne levere bilen hurtigt, og hos de andre importører var der op til et halvt års leveringstid. Han havde fra sin bekendte fået oplyst, at der i forbindelse med to tidligere handler var foretaget undersøgelser af henholdsvis revisor og advokat, og at disse havde fundet forholdende omkring H1-auto ApS i orden. Den vejledende udsalgspris på en BMW ... på det pågældende tidspunkt lå på omkring 1.250.000 - 1.300.000 kr. Det ville på det pågældende tidspunkt være muligt, afhængig af hvor god en kunde man var, at opnå rabat på mellem 100.000-175.000 kr.

Foreholdt afhøringsrapport af 2. februar 2009, s. 3, 3. afsnit, hvoraf det fremgår, "der blev talt med salgschefen HM, der oplyste, at listeprisen 950.000,- uden ekstraudstyr" forklarede vidnet, at han havde forklaret sådan til politiet, og at listeprisen var 950.000 kr., og at de tidligere nævnte listepriser var inklusive noget ekstraudstyr. Han betalte tiltalte ca. 1 million kr. for bilen, og han opfattede ikke den pris som specielt billig, idet han er af den opfattelse, at der var tale om demobil, der havde kørt ca. 1.500 km. En

tilsvarende demobil sælges i Danmark til en listepris med fradrag af en rabat og med tillæg af diverse ekstraudstyr ved salg af demobiler. Ved køb af de-mobiler kan der opnås rabatter på mellem 15 % og 30 % på listeprisen som minimum. Tiltalte forlangte, at han skulle betale købesummen i rater, hvilket vidnet ikke ønskede. Han kontaktede bl.a. FDM for at undersøge hvilke forhold, han skulle være opmærksom på. Han afviste derfor at betale up front og betalte på leveringsdagen med en banknoteret check. Han har nu fået en efteropkrævning på registreringsafgiften på 504.375 kr., som han har betalt.

Han ønsker at rejse dette krav som et erstatningskrav mod tiltalte. Det kan godt passe, at listeprisen på et tilsvarende køretøj på det pågældende tidspunkt inklusive udstyr var omkring 1.370.000 kr. Listeprisen på 1.370.000 kr. er den absolutte maksimalpris, idet det normalt foregår på den måde, at bilen fra fabrikken leveres med det mest minimale udstyr, og at ekstraudstyret monteres efterfølgende for at spare registreringsafgift af dette udstyr.

V.9 forklarede, at han er autoriseret BMW-forhandler. Registreringsafgiften ved salg af biler betales, når salget er effektueret til slutkunden. Han er bekendt med de anmeldte standardpriser, der er anmeldt af importøren. De afgiftsberigtiger på grundlag af den anmeldte standardpris, som bl.a. indeholder kostprisen med tillæg af en mindsteavance på 9 %. Dette er mindstebeskatningsprisen, hvorefter der tillægges yderligere avance ved salget fra forhandleren. På det pågældende tidspunkt var der 11-13 måneders ventetid på bl.a. en BMW, og det var kun muligt at opnå få rabatter, idet efterspørgslen var langt større end udbuddet. Han mener, at rabatterne max. lå i størrelsesorden 50-75.000 kr. Det er fastlagt på EU-niveau, at ved salg af fabriksnye biler må prisen maksimalt variere 12 % ved salg til de enkelte modtagerlande, men BMW har fastlagt sine egne regler om, at der maksimalt må være 2 % forskel på priserne uanset, hvem der sælges til. Han mener ikke, at ikke-autoriserede forhandlere kan købe fabriksnye biler til lavere priser end de autoriserede forhandlere.

Foreholdt at der i forhold 3, pkt. 3 er en faktura fra BMW med en slutpris på 74.119 euro, forklarer vidnet, at det ikke er realistisk, at en sådan bil nogle måneder senere kan sælges til en pris på 22.450 euro, hvilket ligeledes gælder pkt. 5 og pkt. 26 i forholdet. Det er urealistisk lave priser, og han har ikke set fortilfælde af den slags. I relation til forholdets pkt. 3 er vidnet bekendt med en tilsvarende bil, der blev solgt to år gammel og havde kørt 15.000 km. Salgsprisen var på det tidspunkt 70.000 euro. Salget skete på en international auktion. Det var på en lukket forhandler-auktion, og prisen på 70.000 euro indeholder ikke nogen form for registreringsafgift. Ved leasing af biler foretages der afgiftsberegning på grundlag af importørens kostpris med tillæg af mindsteavancen på 9 %, hvorefter der tillægges en række omkostninger, som vidnet ikke nærmere kan redegøre for, som ikke er med i afgiftsberigtigelsen.

V.10 forklarede, at han købte en Mercedes (anklageskriftets pkt. 25) af ST. Han havde tidligere købt en bil af ham. Han betalte 1.750.000 kr. for bilen. ST formidlede udelukkende handlen, og ST sagde, at bilen kom fra H1-auto ApS. Han modtog ikke nogen købsaftale på bilen. Forinden havde han undersøgt markedet hos flere forskellige store Mercedes-forhandlere. Prisen var ca. 2 millioner plus udstyr, og den samlede pris ville være cirka 2,4 millioner kroner. Han kunne have købt den hos forhandleren til cirka samme pris, som han gav hos ST, men så kunne han ikke få den i den samme farve og med samme udstyr. Han studsede derfor ikke over den pris, han blev tilbudt fra ST.

Han betalte købesummen kontant i to rater, som han mener skulle dække henholdsvis indkøbsprisen og registreringsafgiften. ST var ikke autoriseret forhandler. Han har senere modtaget et efterkrav fra SKAT på registreringsafgift på 1,1 million kroner. Han betalte cirka 700.000 kroner i første omgang og en million kroner senere.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at han er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte er tidligere straffet

ved Byrettens dom af 20. november 2007 med betinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 279.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er i forbindelse med ransagninger hos blandt andre tiltalte og H1-auto ApS, som tiltalte ejede anparterne i, beslaglagt en række fakturaer, købekontrakter og skriftlige instrukser fra tiltalte til ST og mailkorrespondance i øvrigt.

Tiltalte har erkendt, at han har anmeldt de 45 biler, der er omfattet af tiltalen, til SKAT med henblik på afgiftsberigtigelse. Tiltalte har i hvert af forholdene underskrevet anmeldelsen til SKAT på vegne af H1-auto ApS og har udfyldt ''Beregningsskema til brug ved parallelimporterede køretøjer". Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at alle bilerne var fabriksnye i luksusklassen.

Efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at bilerne blev indkøbt i Tysk-land og faktureret til enten tiltalte, G2 ApS eller G3-Car Sweden AB til de priser, der er anført i tiltalen, hvorefter tiltalte pr. mail instruerede ST om at udstede en faktura på et meget lavere beløb end den reelle indkøbspris. G4 Anstalt med hjemsted i Liechtenstein udarbejdede herefter en faktura til H1-auto ApS på den pris, der var anført i tiltaltes instruks til ST. Disse fakturaer blev anvendt af tiltalte ved indregistrering af bilerne i Danmark, og fakturaprisen blev anført af tiltalte i beregningsskemaet, der blev afleveret til SKAT i forbindelse med afgiftsberigtigelsen. Tiltalte og H1-auto ApS havde for inden importen af bilerne videresolgt disse til forskellige købere i Danmark.

Efter bevisførelsen finder retten det endvidere godtgjort, at fakturaerne udstedt af G4 Anstalt var fiktive og ikke dækkede over reelle transaktioner, men kun blev udstedt og fremlagt over for SKAT med henblik på at unddrage betaling af fuld registreringsafgift ved videresalg af bilerne til købere i Danmark.

SKAT har for hver enkelt bil opgjort den unddragne registreringsafgift og har ved disse opgørelser lagt de af importørerne anmeldte standardpriser til grund, hvis den reelle indkøbspris tillagt minimumsavancen på 9 % medfører en højere registreringsafgift end ved anvendelse af den anmeldte standardpris.

Tiltalte har ikke bestridt SKATs beregninger, men har blandt andet gjort gældende, at tiltalte lovligt kan afgiftsberigtige bilerne til lavere indkøbspriser end opgjort af SKAT.

Registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9 må fortolkes således, at tiltalte ved importen af fabriksnye biler kan afgiftsberigtige bilerne enten på grundlag af de anmeldte standardpriser eller på grundlag af de faktiske indkøbspriser med tillæg af en minimumsavance på 9 %. Retten finder ikke, at tiltalte lovligt kan afgiftsberigtige bilerne på grundlag af de (lavere) indkøbspriser, som andre importører måtte have importeret tilsvarende nye biler til i den pågældende periode.

Formålet med at afgiftsberigtige bilerne på grundlag af de fiktive fakturabeløb har været at medvirke til at skaffe tiltalte og andre uberettiget vinding. Henset til størrelsen af det unddragne beløb og antallet af biler er overtrædelsen af registreringsafgiftsloven af særlig grov karakter.

Tiltalte findes således skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes som en tillægsstraf på fængsel i 4 år og en tillægsbøde på 33 mio. kr., jf. straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 2, jf. straffelovens § 23, og § 89.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på omfanget af unddragelsen og forholdenes systematiske og professionelle karakter.

Den af V.8 nedlagte erstatningspåstand om betaling af den efteropkrævede registreringsafgift udskydes efter retsformandens bestemmelse til civilt søgsmål.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 4 år og en tillægsbøde på 33 millioner kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 125.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen. Et tidligere udlagt salær på 25.000 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Frank Wenzel, udredes endeligt af tiltalte.

Den af V.8 nedlagte erstatningspåstand om betaling af den efteropkrævede registreringsafgift udskydes efter retsformandens bestemmelse til civilt søgsmål.

.................................................

Østre Landsrets dom af 20. juni 2012, 5. afdeling S-3995-10

Byrettens dom af 17. december 2010 (SS 2-6003/2009) er anket af tiltalte med endelig påstand om frifindelse for tiltalen lydende på afgiftsunddragelse for ca. 33 mio. kr., idet tiltalte under hovedforhandlingen for landsretten har erkendt de strafbare forhold, dog alene for så vidt angår et unddraget afgiftsbeløb på 22 mio. kr. Tiltalte har herunder navnlig gjort gældende, at den pligtige registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9 beregnes på baggrund af mindstebeskatningsprisen opgjort som den almindelige importørs til SKAT oplyste indkøbspris tillagt en avance på 9 procent, skønsmæssigt fastsat til 22 mio. kr. Subsidiært har tiltalte gjort gældende, at han alene har haft forsæt til unddragelse af et beløb på 22 mio. Tiltalte har i øvrigt nedlagt påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden, der har berigtiget anklageskriftet, således at henvisningen til straffelovens § 23 og § 89 udgår, og således at det unddragne beløb er nedsat til 33.169.644 kr., har nedlagt endelig påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse, dog således at tillægsbøden nedsættes til 16.500.000 kr. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at straffen ikke skal fastsættes som en tillægsstraf, men at det skal have sit forblivende med den betingede dom, som tiltalte er idømt, jf. straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1, jf. § 61, stk, 1. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at den unddragne registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9 som i anklageskriftet skal opgøres ud fra enten bilens standardpris eller tiltaltes indkøbspris tillagt en avance på 9 pct., således at den for tiltalte gunstigste opgørelsesmetode lægges til grund. Anklagemyndigheden har endvidere gjort gældende, at det unddragne beløb er væsentligt højere end 22 mio. kr., såfremt tiltaltes opgørelsesmetode lægges til grund.

Sagen har været hovedforhandlet den 11., 12. og 13. juni 2012.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet supplerende forklaring af vidnerne V,2, og V.3, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endelig afgivet forklaring af vidnerne V.11 og V.12. De i byretten af vidnerne V.5, V.4, V.1, V.6, V.7, V.8, V.9 og V.10 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i forbindelse med sit arbejde som salgsdirektør i et it-firma havde konstateret, at biler kunne handles meget billigere end listeprisen. En autoriseret bilforhandler kunne således sælge luksusbiler 30-35 pct. under listeprisen. Tiltalte besluttede derfor at gå ind i dette marked. Der er et særligt segment af købere til biler i denne klasse, og køberne kender typisk hinanden. Han blev derfor hurtigt kontaktet af mange interesserede kunder. Kunderne var helt specifikke i deres ønsker. Når en kunde havde valgt en bil, rettede han henvendelse til forhandlere af den pågældende bil. Det var vigtigt for udbyderne på det tyske bilmarked at kunne stole på, at aftageren var betalingsdygtig, og derfor handlede han gennem selskabet G1, som han selv for mange år siden havde købt en bil hos. Selskaberne G2 og G3-Car Sweden har han ikke haft noget med at gøre, men handlerne gik igennem disse firmaer, fordi det ikke var hensigtsmæssigt, at det var hans selskab, H1-auto ApS, der stod som indkøber i Danmark. Kunderne betalte som regel et depositum svarende til indkøbsprisen. For at tiltalte kunne tilbyde sine kunder konkurrencedygtige priser måtte han maksimere registreringsafgiften. Han bad derfor ved e-mails ST, som han kendte i forvejen, om at udstede fakturaer med nedskrevne priser. Han modtog fakturaerne, der fremtrådte som udstedt af selskabet G4 Anstalt. Denne fremgangsmåde havde han aftalt med SH som repræsentant for G4 Anstalt. Han fik fakturaen fra G4 Anstalt gennem ST, eller den blev sendt direkte til ham. Han anmodede typisk om, at købsprisen på fakturaen blev angivet til en tredjedel af det faktisk betalte beløb. Han har ikke betalt G4 Anstalt for fakturaerne. Han foreviste herefter denne faktura for SKAT med henblik på indregistrering af bilerne i Danmark. Han havde sat sig ind i registreringsafgiftsreglerne på forhånd. Efterfølgende kan han godt se, at det var forkert. Han kontaktede SKAT og andre bilforhandlere for at få kendskab til, hvordan mindstebeskatningsprisen var sammensat. Kunderne kunne forevise tilbud om firmabiler fra bilforhandlere, hvoraf fremgik, at bilerne solgtes langt lavere end den vejledende udsalgspris. Ved henvendelse til SKAT fik han forklaret, at dette formentlig var, fordi bilen var afgiftsberigtiget efter mindstebeskatningsprisen. SKAT oplyste, at hvis han indregistrerede en bil til sit eget firma bare nogle få dage, kunne han også afgiftsberigtige til importørens mindstebeskatningspris.

Ved mindstebeskatningsprisen forstår han den pris, som importør og SKAT har aftalt som indkøbspris med tillæg af 9 pct. avance. SKAT ville ikke oplyse mindstebeskatningsprisen for ham. Ved standardprisen forstås den vejledende udsalgspris. Der er flere standardpriser for hver model afhængig af ekstraudstyret. SKAT har kun fremlagt en standardpris for hver af de bilmodeller, der er omhandlet i sagen, og han har ikke kendskab til andre standardpriser.

Når han henvendte sig til SKAT med henblik på indregistrering af en bil, medbragte han de relevante papirer på bilen. SKAT krævede ikke at se bilen. Forhandleravancen kunne variere. Hver ekspedition tog 1½ - 2 timer. SKAT gennemgik de medbragte papirer, men stillede ikke spørgsmål ved den angivne pris med undtagelse af en enkelt gang, hvor SKATs medarbejder V.2 stillede spørgsmål.

Han udtog månedligt 30.000-35.000 kr. i løn til sig selv fra H1-auto. Hans fortjeneste vedrørende de 45 biler har alt i alt været omkring et par millioner kroner.

Tiltalte erkendte unddragelse af registreringsafgift for et skønsmæssigt ansat beløb på 22 mio. kr. Han kendte ikke den præcise mindstebeskatningspris, men havde blandt andet fra sine køberes tilbud andre steder en meget god ide om mindstebeskatningsprisen i de enkelte tilfælde.

Vidnet V.2 har supplerende forklaret blandt andet, at hans funktion i motor-ekspeditionen var at svare på spørgsmål fra sagsbehandlerne vedrørende afgiftsberigtigelserne. Tiltalte var relativt fast kunde i afdelingen og nød derfor en vis tillid. Vidnet har anslået 10-15 gange talt med tiltalte i forbindelse med afgiftsberigtigelse. Ved en enkelt lejlighed virkede tiltalte meget nervøs, når han blev stillet spørgsmål om prisen. Vidnet spurgte da direkte ind til, om priserne var rigtige. Vidnet har ikke gennemgået mindstebeskatningsreglerne med tiltalte. Som udgangspunkt lægges kundens pris til grund ved en parallelimport af et nyt køretøj. Alternativt kan man bruge standardprisen, men typisk ligger kundens fakturapris under standardprisen. Vidnet har ikke oplyst over for tiltalte, at der kunne afgiftsberigtiges på grundlag af andre importørers indkøbspris. Der var efter 2004 tale om en ny form for import, og SKAT ville derfor gerne vejlede om reglerne. De gennemgik fakturaprisen og beregningen og vejledte i den forbindelse. Vidnet husker, at tiltalte og han i starten specifikt gennemgik en eller flere sager, og vidnet spurgte direkte ind til, om prisen var rigtig. Tiltalte virkede nervøs over spørgsmålet. Der fremstilles parallelimporterede biler til afgiftsberigtigelse hver uge. De gennemgik bilerne forholdsvis nøje for at sikre, at det var nye biler. De havde herudover kun begrænsede muligheder for kontrol. En sag blev sendt til kontrol. Herudover er instruksen af 24. november 2006, hvorefter sager, hvor prisen er mere end 20 pct. lavere end standardprisen, skal sendes til Øko-krim, ikke blevet fulgt. Det kan dog være sket, uden at han er blevet oplyst herom. Vidnet mener, at der blev stillet krav om depositum i nogle sager. Det er et ekspeditionskontor, ikke primært en kontrolfunktion, og derfor tages der afsæt i de oplysninger, folk medbringer. Der er blevet strammet op efterfølgende.

Vidnet kender til standardpriser og mindstebeskatningspriser. Mindstebeskatningsprisen er den almindelige importørs indrapporterede tal med tillæg af en avance på 9 pct. Vidnet husker ikke, at der i nogle af de 45 sager er fremlagt slutseddel eller oplysning om købers pris, idet denne pris da ville være brugt som udgangspunkt for afgiftsberigtigelsen. Det har ikke været aktuelt at anvende standardprisen. Folk kan bede om aktindsigt i standardprisen, men SKAT må ikke udlevere oplysninger om mindstebeskatningspriser, importøravancer eller indkøbspriser, da dette er forretningshemmeligheder. Det forekommer, at der ikke foreligger en standardpris for en bilmodel.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun har ekspederet tiltalte måske 10 gange. Vidnet var begyndt på kontoret kort forinden i juni 2006. Parallelimport af biler var en ny ting, og de var ikke helt fortrolige med reglerne. Vidnet kan ikke huske, at hun specifikt har studset over de priser, som tiltalte fremviste. De sendte ind imellem sager videre til yderligere sagsbehandling, hvis de vurderede det fornødent. De havde i ekspeditionen ikke adgang til alle standardpriser. Hun husker ikke specifikt, om hun har checket standardprisen i forhold til tiltalte. Hun krævede ind imellem depositum, men kan ikke huske, om hun konkret gjorde det i sager vedrørende tiltalte. Hun har set SKATs skemaer over standardpriser og mindstebeskatningspriser. Mindstebeskatningsprisen er den pris, som bilen som minimum skal afgiftsberigtiges ud fra. Importøren må sælge videre til en lavere pris, men afgiftsberigtigelsen skal som minimum ske ud fra minimumsprisen. Hun vil antage, at en anden forhandler vil kunne bruge importørens mindstebeskatningspris. Hun har ikke vejledt tiltalte, da hun selv var under oplæring på det tidspunkt. Hun husker ikke, om hun har set slutsedler, men hun antager det ikke. Hvis der var tvivl om reglerne, kunne de spørge afdelingschefen.

Hun mener ikke, at hun ville kunne nægte afgiftsberigtigelse. Hvis der har været tvivl om den endelige afgiftsfastsættelse, har hun foreløbigt afgiftsberigtiget ud fra mindstebeskatningsprisen, samt krævet sikkerhedsstillelse og videresendt sagen til sagsbehandling.

Vidnet V.11 har forklaret blandt andet, at han er chefkonsulent hos SKAT i den søjle, der blandt andet varetager administrationen af registreringsafgiftsreglerne. Vidnet har ikke beskæftiget sig med straffesagen mod tiltalte, men har været inddraget i de sager, hvor SKAT efterfølgende har opkrævet registreringsafgiften hos køberne.

Standardprisen er en anmeldelse om den almindelige pris for køretøjet. SKAT opgjorde mindstebeskatningsprisen på grundlag af importørens indkøbspris tillagt en samlet avance på 9 pct. med tillæg af dansk moms. Dette er, hvis køretøjet hjemtages til eget brug. Der er forskellige standardpriser på bilmodeller, og standardpriserne kan variere med flere hundrede tusinde kroner på stort set identiske biler. Bilforhandlernes priser varierer afhængig af målgruppen. Der er forskellige priser alt efter om der er tale om salg til hr. og fru Danmark, salg til flådeejere eller salg til leasingselskaber.

Standardprisen er målrettet den almindelige bruger, og denne pris styres med hård hånd af importøren, eksempelvis via stelnumre. Man kan ikke bare vælge den billigste standardpris, men kun standardprisen på et identisk køretøj.

Mindstebeskatningsprisen er importørens, typisk hovedimportørens, indkøbspris tillagt 9 pct. i avance og dansk moms. Vidnet kan ikke forestille sig, at der ikke i konkrete tilfælde er afgiftsberigtiget ud fra mindstebeskatningsprisen. Der er mindstebeskatningspriser for alle standardmodeller.

SKAT har begrænsede kontrolmuligheder i forbindelse med ekspedition af biler, der anmeldes til afgiftsberigtigelse. Det er dog korrekt, at han på et møde den 25. januar 2008, hvor SKAT drøftede mulighederne for at gøre hæftelsesansvar gældende mod køberne, gav udtryk for undren over, at man ikke hos SKAT havde været opmærksom på de ekstremt lave priser. Vidnet er bekendt med, at der er meget travlt i ekspeditionerne og mange priser at holde rede på, og som udgangspunkt tror SKAT på de oplysninger, folk kommer med.

Udgangspunktet for afgiftsberegningen er slutprisen for den endelige bruger, jf. registreringsafgiftslovens § 8. Heri skal være indeholdt en avance på mindst 9 pct. og dansk moms. Dette er bundgrænsen for afgiftsberigtigelsen. Man kan ikke vælge at bruge mindstebeskatningsprisen. Mindstebeskatningsprisen er en værnsregel. Man kan ikke vælge en anden importørs mindstebeskatningspris.

Hvis der ikke er anmeldt en standardpris, kan man ikke afgiftsberigtige ud fra en anden persons pris. I tilfælde af køb i udlandet til eget brug kan man få afgiftsberigtigelse i forhold til indkøbsprisen med tillæg af 9 pct. Man kan aldrig komme under mindstebeskatningsprisen.

Fordelen ved standardprissystemet er, at afgiften på forhånd er beregnet, og de registrerede importører behøver ikke konkret at fremvise køretøjet til SKAT, men kan anmelde elektronisk en gang om måneden. Standardprisen er højere end mindstebeskatningsprisen, fordi standardprisen indeholder en større avance til forhandler og importør.

Mindstebeskatningsprisen udregnes på baggrund af importørens indkøbspris. Importerer man et køretøj med henblik på videresalg, sker beregningen på grundlag af salgsprisen. Hvis bilen er til eget brug, kan man anvende mindstebeskatningsprisen, da der ikke er nogen salgspris til endelig bruger. Der er gennemført en lovændring (lovforslag L 94 fra 2012), som har medført, at dette ikke er muligt i dag. På gerningstidspunktet kunne man teoretisk bruge en anden importørs mindstebeskatningspris, hvis man ellers kendte den. SKAT må ikke videregive mindstebeskatningsprisen, da der er tale om forretningshemmeligheder. Hvis man får kendskab til mindstebeskatningsprisen fra f.eks. importøren kan man afgiftsberigtige i forhold til mindstebeskatningsprisen. Man kan dog ikke vælge mellem at anvende videresalgsprisen og mindstebeskatningsprisen, hvis den importerede bil er videresolgt.

Der kan oplyses en mindstepris for specifikke biler, f.eks. til bilflåder, med angivelse af stelnummer. Andre kan ikke bruge den i sådanne tilfælde angivne mindstepris. Hvis en parallelimportør køber en bil, for hvilken der ikke er standardpris, er den afgiftspligtige værdi salgsprisen til endelig bruger, og, hvis bilen er til eget brug, indkøbsprisen med tillæg af 9 pct. Hvis den officielle importør sælger til X kr., må man gerne bruge denne videresalgspris.

Hvis indkøbsprisen i udlandet ikke er kendt, vil SKAT ikke acceptere importørens mindstebeskatningspris, og han har set eksempler på, at SKAT har fastsat den afgiftspligtige værdi som et gennemsnit af standardprisen og importørens mindstebeskatningspris.

Vidnet V.12 har forklaret blandt andet, at han arbejder i Øko-krim, en kontrolenhed, der blandt andet beskæftiger sig med told og afgifter på køretøjer i SKAT. Vidnet har været sagsbehandler på denne sag. SKAT har opkrævet afgiften hos ejerne af bilerne. Ved opgørelsen af det unddragne afgiftsbeløb har SKAT i forbindelse med straffesagen opgjort den afgiftspligtige værdi ud fra dels standardprisen, dels indkøbsprisen, og i hvert tilfælde valgt den laveste. Det er muligt, at der kan være flere standardpriser, og SKAT har så forsøgt at finde den mest passende standardpris. Standardprisen ændres, hvis man f.eks. går ind i en ny produktionsperiode.

Mindstebeskatningsprisen er indkøbsprisen inklusive hjemtagelsesomkostninger med tillæg af 9 pct. avance og dansk moms, men med fradrag for afgiftsfritaget sikkerhedsudstyr. Han har opgjort H1-autos fortjeneste. Omkostningerne er opgjort som de faktuelle priser med tillæg af skønsmæssigt opgjorte hjemtagelsesomkostninger og den faktisk betalte afgift. Omkostningerne er fratrukket salgsprisen ud fra salgsfakturaen til den endelig bruger. Han anslår fortjenesten til 12-14 mio. kr.

SKAT blev opmærksom på sagen, fordi man i SKAT ... undrede sig over, at tiltalte kunne købe så ekstremt billigt. Dette var 2-3 måneder før politianmeldelsen i august 2007. Ekspeditionen fik besked om, at sagerne skulle sendes til Øko-krim som følge af pågående efterforskning.

Standardprisen er grundmodellen med udstyr for hvert enkelt køretøj. Der var ikke standardpriser på alle biler, men han indhentede så fra Mercedes oplysninger om, hvad standardprisen ville have været, eller fra Porsche oplysninger om udsalgsprisen. Standardpriser kan variere betydeligt på ligeartede køretøjer, f.eks. ved kampagnemodeller.

Man kan bruge sin egen mindstebeskatningspris, men ikke en anden importørs mindstebeskatningspris, hvilket er fastslået af Østre Landsret i en tilsvarende sag.

Hvis man ikke har salgsprisen til kunden eller indkøbsprisen, må man efter registreringsafgiftslovens § 9 foretage et konkret skøn. Man tager udgangspunkt i standardprisen for sammenlignelige køretøjer. Dette er ikke noget, han selv sidder med, men har fået oplyst fra kollegerne i SKAT.

Udgangspunktet for afgiftsberegningen er slutprisen til kunden, men dog mindst indkøbspris med tillæg af 9 pct. Man kan ikke anvende en anden importørs indkøbspris; det er ens egen indkøbspris, der anvendes. Hvis der en slutpris til en kunde, er det dog den pris, der danner grundlag for afgiftsberegningen.

Supplerende oplysninger

For så vidt angår sagsbehandlingstiden er det oplyst, at der er indgivet anmeldelse i august 2007. Efter endt efterforskning blev der rejst tiltale i sagen den 11. marts 2009. Sagen blev berammet til foretagelse i byretten den 12. marts 2010, men dette retsmøde og flere senere retsmøder blev aflyst som følge af tiltaltes sygdom og forsvarerskifte. Hovedforhandlingen i byretten blev indledt den 9. september 2010. Også under ankebehandlingen har sagen været omberammet som følge af tiltaltes sygdom, ligesom berammelsen til dels har beroet på forsvarets forhold.

Tiltaltes personlige forhold

Tiltalte er ved Byrettens dom af 20. november 2007 straffet med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 279. Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år, der således ikke var udløbet ved indgivelse af anklageskriftet i nærværende sag.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har fået en datter, der nu er 1 ½ år. Sagens langvarige forløb har udgjort en stor belastning for ham og har begrænset hans jobmuligheder.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Tiltalte har, når bortses fra størrelsen af det unddragne beløb, erkendt de strafbare forhold som nævnt i anklageskiftet. Tilståelsen støttes af de øvrige oplysninger i sagen.

For så vidt angår spørgsmålet om opgørelsen af den unddragne registreringsafgift bemærker landsretten, at tiltalte har hjemtaget alle 45 køretøjer med henblik på videresalg.

Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, er den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden registreringsafgift, ved salg til bruger. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 9 sammenholdt med § 8, stk. 1, 3. pkt. (tidligere 2. pkt.), at køretøjernes afgiftsmæssige værdi ikke kan være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet med tillæg af en avance på 9 pct. Der er hverken efter ordlyden af de nævnte bestemmelser eller forarbejderne hertil grundlag for at give tiltalte medhold i, at afgiftsunddragelsen kan opgøres på baggrund af indkøbsprisen for andre køretøjer med tillæg af en avance på 9 pct. De forklaringer, der er afgivet om SKATs forståelse af de nævnte bestemmelser, giver heller ikke grundlag herfor.

Den af SKAT udarbejdede beregning af den skyldige registreringsafgift, der ligger til grund for anklagemyndighedens påstand, er opgjort enten på baggrund af tiltaltes indkøbspris med tillæg af 9 pct. eller på baggrund af standardprisen, hvis der har foreligget en sådan. Der er i hvert tilfælde anvendt det laveste beløb.

Landsretten lægger herefter anklagemyndighedens opgørelse vedrørende det unddragne beløb til grund.

Da tiltalte har importeret køretøjerne på bestilling og anmeldt køretøjerne til afgiftsberigtigelse på baggrund af urigtige oplysninger om den faktiske indkøbspris, hvorved tiltalte tilsigtede at afgiftsberigtige på grundlag af sin mindstebeskatningspris efter lovens § 8, stk. 1, 3. pkt. (tidligere 2. pkt.), finder landsretten, at det ikke kan lægges til grund, at tiltalte har befundet sig i en forsætsudelukkende uegentlig retsvildfarelse vedrørende størrelsen af det unddragne beløb.

Samtlige dommere finder herefter tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Straf

For så vidt angår strafudmålingen finder 4 dommere, at fængselsstraffen bør nedsættes til 3 år og 6 måneder.

2 dommere finder den idømte fængselsstraf passende.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand har det sit forblivende med den betingede dom af 20. november 2007.

Samtlige dommere finder, at tiltalte i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, skal betale en tillægsbøde på 16.500.000 kr. med forvandlingsstraf som fastsat nedenfor.

Der gives dom efter stemmeflertallet.

Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb, forholdenes karakter og den systematiske fremgangsmåde. Efter sagens karakter og omfang, samt at en væsentlig del af det langvarige forløb må tilskrives tiltaltes forhold, har landsretten ikke fundet, at sagsbehandlingstiden kan tillægges betydning for straffastsættelsen.

Landsretten finder ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvis betinget.

Dommens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder samt en tillægsbøde på 16.500.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Byrettens bestemmelse om sagsomkostninger stadfæstes.