Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan en ændring fra minimumsbeskattet til kontoførende investeringsforening, skal behandles skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En minimumsbeskattet bevisudstedende investeringsforening ændrede vedtæger, så den blev kontoførende.

Ændringen anses skattemæssigt som et ophør af den minimumsbeskattede investeringsforening og stiftelse af en kontoførende forening.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2013.111.SR En udloddende bevisudstedende investeringsforening (nu minimumsbeskattet bevisudstedende investeringsforening) ændrede vedtæger, så den blev kontoførende. Det var Skatteministeriets opfattelse, at der ikke var tale om, at afdelingen overgik fra at være bevisudstedende udloddende til at være akkumulerende kontoførende. Der var skattemæssigt tale om, at beviserne i den udloddende afdeling blev solgt, og at der blev købt nye andele i den kontoførende akkumulerende afdeling.

Salg af aktiverne fra den udloddende investeringsforening til den kontoførende forening skete den dag, hvor der blev indgået endelig og bindende aftale om overdragelse af aktiverne.

Overdragelsen skulle ske til handelsværdien på det tidspunkt, hvor der blev indgået endelig og bindende aftale om overdragelsen.