Spørgsmål                                                                                                                                                        

1. Kan det bekræftes, at et ubetinget og frivilligt afkald på de pågældende warrants ikke er en skattepligtig begivenhed, når der ikke betales en modydelse?
2. Kan det bekræftes, at et ubetinget og frivilligt afkald på warrants ikke er en skattepligtig begivenhed, når der ikke betales en modydelse, og når deltageren efterfølgende (efter en vis periode og ikke som en tilskyndelse til afkaldet) tilbydes nye warrants i overensstemmelse med A A/S' warrants-ordning?
3. Hvis svarene på spørgsmål 1 eller 2 er negative (dvs. at afkaldet er en skattepligtig begivenhed), bedes det bekræftet, at det skattepligtige beløb kan beregnes som den på tidspunktet for afkaldet gældende Black Scholes-værdi af de warrants, der er givet afkald på?

Svar

1. Nej. Se dog begrundelsen.
2. Nej. Se dog begrundelsen..
3. Ja. Se dog begrundelsen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S (spørger) har tildelt warrants til visse (i) medarbejdere, (ii) direktører og (iii) bestyrelsesmedlemmer.

De pågældende warrants udløber enten 10 år efter tildelingen eller efter 7 år, for så vidt angår nye tildelinger. I store træk vil warrants modnes og kunne udnyttes med 25 % hvert år efter tildelingstidspunktet, forudsat at ansættelsesforholdet/bestyrelsesposten fortsat eksisterer. Således vil 100 % af de pågældende warrants kunne udnyttes efter 4 år.

De nærmere betingelser for tildeling, modning og udnyttelse er som følger:

"(I) Tegningskursen.

Tildeling af warrants til Indehaveren sker vederlags­frit.

Én Warrant giver Indehaveren ret til at tegne én aktie på no­minelt 1 kr. i selskabet til en pris ("Tegningskursen"), som fastsættes af bestyrelsen på tildelingstidspunktet, men som dog ikke kan være lavere end kursen på selskabets aktier som noteret på NASDAQ OMX Copenhagen ved børsens lukketid den dag warrants tildeles af bestyrelsen ("Tildelingsdagen")

(II) Udnyttelsesperiode & Optjeningsskema.

Warrants udløber og bortfalder automatisk og uden særskilt vederlag eller anden kompensation på tiårsdagen for Tildelingsdagen ("Udløbsdagen").

I perioden fra Tildelingsdagen og indtil Udløbsdagen ("Udnyttelsesperioden"), optjener Indehaveren retten til at beholde og udnytte Warrants alene efter følgende regler:

• Indtil et (1) år efter Tildelingstidspunktet for hver tildeling af warrants, optjenes ingen ret til sådanne Warrants/Ingen sådanne Warrants kan udnyttes.
• I en periode, der begynder ét (1) år efter Tildelingsdagen (en "Optjeningsdag") for hver tildeling af Warrants og som udløber samtidig med Udløbsdagen, har Indehaveren optjent og kan udnytte op til 25 % af disse Warrants forudsat at Indehaverens ansættelses-/konsulentforhold eller bestyrelsesmedlemskab ikke er ophørt på eller inden denne Optjeningsdag, som følge af en af de årsager, der nævnes under pkt. (c) nedenfor.
• I en periode, der begynder to (2) år efter Tildelingsdagen (en "Optjeningsdag") for hver tildeling af Warrants og som udløber samtidig med Udløbsdagen, har Indehaveren optjent og kan udnytte yderligere 25 % af disse Warrants forudsat at Indehaverens ansættelses-/konsulentforhold eller bestyrelsesmedlemskab ikke er ophørt på eller inden denne Optjeningsdag, som følge af en af de årsager, der nævnes under pkt. (c) nedenfor.
• I en periode, der begynder tre (3) år efter Tildelingsdagen (en "Optjeningsdag") for hver tildeling af Warrants og som udløber samtidig med Udløbsdagen, har Indehaveren optjent og kan udnytte yderligere 25 % af disse Warrants forudsat at Indehaverens ansættelses-/konsulentforhold eller bestyrelsesmedlemskab ikke er ophørt på eller inden denne Optjeningsdag, som følge af en af de årsager, der nævnes under pkt. (c) nedenfor.
• I en periode, der begynder fire (4) år efter Tildelingsdagen (en "Optjeningsdag") for hver tildeling af Warrants og som udløber samtidig med Udløbsdagen, har Indehaveren optjent og kan udnytte alle disse Warrants forudsat at Indehaverens ansættelses-/konsulentforhold eller bestyrelsesmedlemskab ikke er ophørt på eller inden denne Optjeningsdag, som følge af en af de årsager, der nævnes under pkt. (c) nedenfor.

Under ingen omstændigheder kan Warrants udnyttes tidligere end ét (1) år efter Tildelingsdagen for de pågældende warrants.

(b) I tilfælde af ophør af ansættelses/konsulentforholdet i Selskabet eller et af dettes datterselskaber i tilfælde hvor

• Selskabet eller et af Selskabets datterselskaber opsiger Indehaverens ansættelses / konsulentforhold uden at Indehaveren har givet Selskabet / datterselskabet rimelig anledning dertil. Dog således at såfremt den ansatte er omfattet af Lov nr. 309 af 5.5.2004 (vedrørende anvendelse af optioner etc. i ansættelsesforhold), skal Selskabet / datterselskabet alene anses for at have opsagt ansættelsesforholdet med rimelig anledning såfremt opsigelsen skyldes Indehaverens misligholdelse af hans/hendes ansættelsesforhold; eller
• Indehaveren opsiger ansættelses / konsulentforhold som følge af en væsentlig misligholdelse fra Selskabets/datterselskabets side; eller
• ansættelses/konsulentforholdet ophører som følge af Indehaverens død, sygdom eller ulykke (andet end opsigelse som følge af overdrevet fravær eller udeblivelse uden angivelse af gyldig grund), pensionering i en alder hvor den pågældende er berettiget til alderspension fra Selskabet eller fra det offentlige;

gælder, at Indehaveren eller dennes bo er berettiget til at beholde og udnytte alle Warrants tildelt til Indehaveren; dog således at enhver udnyttelse alene kan ske i de tidsperioder hvor de pågældende warrants i øvrigt kunne udnyttes og med de angivne procenter, jfr. ovenfor pkt. (a), var ansættelses/konsulentforholdet fortsat uændret - idet bemærkes, at den pågældende Indehaver ikke kan stilles bedre end ansatte / konsulenter som fortsat er i Selskabets/datterselskabets tjeneste.

(c) I tilfælde af ophør af Indehaverens ansættelses/konsulentforhold i Selskabet eller et af dettes datterselskaber i alle andre tilfælde end hvad er beskrevet under pkt. (b) ovenfor, gælder at Indehaverens ret til at udnytte Warrants er begrænset som beskrevet under pkt. (a) ovenfor."

De indsendte aftalevilkår er fastsat ved generalforsamlingsbeslutning af 21. april 2010.

Oplysninger om dispositionen

Nogle af deltagerne er indehavere af warrants, hvis udnyttelseskurs ligger betydeligt over den gældende markedsværdi på aktierne i spørger-selskabet (dvs. de pågældende warrants er "out of money").

Da disse warrants er "out of money", overvejer nogle af deltagerne - der generelt besidder topstillinger hos spørger - at indgå aftale om et ubetinget og frivilligt afkald på disse warrants uden nogen modydelse.

Årsagen hertil er, at udnyttelseskursen ligger betydeligt "under water", hvorfor det er usikkert, om disse warrants nogen sinde vil blive udnyttet. Da spørger har oplevet adskillige år med faldende aktiekurser, har dette medført et stort antal udestående warrants. Det store antal udestående warrants har vakt bekymring hos især én investor. Hvis der kan gives frivilligt afkald på de pågældende warrants, vil dette reducere antallet af udestående warrants og give investorerne et mere realistisk billede af det antal warrants, der vil kunne blive udnyttet i fremtiden.

Uanset om deltagerne indgår aftale om et afkald eller ej, vil de kunne få tildelt nye warrants fremover i overensstemmelse med spørgers warrant-ordning. Der er ikke indgået nogen skriftlige eller mundtlige aftaler med hensyn til sådanne potentielle nye tildelinger.

Hvis der fremover tildeles nye warrants til deltagerne i overensstemmelse med spørgers warrants-ordning og vederlagspolitik, vil antallet af tildelte warrants ikke blive påvirket af, om deltagerne tidligere har valgt at give ubetinget og frivilligt afkald på warrants. Hvis der fremover tildeles nye warrants, vil disse i overensstemmelse med spørgers warrant-ordning og vederlagspolitik blive tildelt på grundlag af en vurdering af præstationer og fremgang sammenholdt med spørgers mål.

I forhold til besvarelse af de stillede spørgsmål anmoder rådgiver om, at det lægges til grund, at der er tale om såvel retserhvervede som ikke-retserhvervede warrants.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vedr. spørgsmål 1:

Da warrants-indehaverne (deltagerne) ikke modtager nogen betaling i forbindelse med afkaldet, vil der ikke være nogen indtægt at beskatte.

Dette er også i tråd med Den Juridiske Vejlednings afsnit C.A.5.17.2.3.3, i henhold til hvilken det skattepligtige beløb - såfremt der disponeres over de pågældende warrants - er den modtagne indtægt fra salget med fradrag af et eventuelt beløb, som deltageren måtte have betalt for de pågældende warrants.

Vedr. spørgsmål 2:

Da der ikke er indgået nogen skriftlig eller mundtlig aftale med hensyn til potentielle fremtidige tildelinger af warrants til gengæld for de warrants, der gives afkald på, vil eventuelle fremtidige tildelinger til deltagerne af nye warrants i overensstemmelse med spørgers warrant-ordning efter spørgerens mening ikke have den konsekvens, at afkaldet på de pågældende warrants ikke kan anses for at være blevet givet uden modydelse.

Dette betyder også, at en potentiel tildeling af nye warrants faktisk ikke er en "repricing" af de pågældende warrants.

Vedr. spørgsmål 3:

Hvis svaret på spørgsmål 1 eller 2 er negativt, skal det skattepligtige beløb beregnes.

Da spørgers aktier er noterede, kan Black and Scholes-formlen benyttes til at fastsætte værdien af de pågældende warrants på tidspunktet for afkaldet.

Hvis svaret på spørgsmål 2 er negativt, er det ikke helt klart, om det skattepligtige beløb kan beregnes som Black and Scholes-værdien (på tidspunktet for afkaldet) af de warrants, der er givet afkald på, eller af de nytildelte warrants.

Det følger af Aktieløn, 4. udgave 2009, Erik Banner-Voigth og Søren Rasmussen, side 319, at hvis der sker ændringer i eksisterende warrants og disse warrants derfor anses for at være afviklet, kan det skattepligtige beløb beregnes som værdien af de oprindelige warrants (og ikke de nye ændrede warrants).

Efter spørgerens opfattelse kan det skattepligtige beløb beregnes som Black Scholes-værdien (på datoen for afkaldet) af de warrants, der er givet afkald på. Hvis svaret på spørgsmål 2 er negativt, vil en andel af eventuelle nytildelte warrants svarende til værdien af de warrants, der er givet afkald på blive anset for ikke at være omfattet af ligningslovens § 28 (dvs. ingen beskatning på et evt. fremtidigt udnyttelsestidspunkt).

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at et ubetinget og frivilligt afkald på de pågældende warrants ikke er en skattepligtig begivenhed, når der ikke betales en modydelse.

Lovgrundlag

Statsskatteloven (lov nr. 149 af 10/4 1922) § 4 c

Statsskatteloven § 4 fastlægger retserhvervelsesprincippet og udgør hjemlen til beskatning af løn, honorarer og naturalier.

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: [...]

c)af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge gaver jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;"

Ligningslovens (lbkg. nr. 1017 af 28/10 2011 ) § 28

Bestemmelsen vedrører den skattemæssige behandling af tildeling af købe- og tegningsretter i et ansættelses- eller honorarlignende forhold:

"For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. [...]. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.  [...]. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4. [...]"

Aktieavancebeskatningslovens (lbkg. nr. 796 af 20/6 2011) § 1, stk. 4

"Stk.4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28."

Praksis

SKM2005.291.LSR

Faktum i sagen var, at B A/S havde udstedt køberetter til aktier i B A/S som vederlag til medarbejdere, forinden B A/S i efteråret 2001 blev et helejet datterselskab af A A/S (bortset fra egne aktier). Køberetterne kunne udnyttes af medarbejderne i perioden 1. januar 2003 - 30. juni 2004 og i perioden 1. januar 2004 - 30. juni 2005. Køberetterne var omfattet af ligningslovens § 28. Koncernens forsknings- og udviklingsafdeling blev samlet i A A/S, og en række medarbejdere i datterselskabet B A/S overgik som følge heraf til ansættelse i moderselskabet A A/S, mens visse medarbejdere fortsat var ansat i datterselskabet B A/S. For medarbejdere i B A/S, der overgik til ansættelse i A A/S, blev køberetterne til aktier i B A/S annulleret og erstattet af tegningsretter til aktier i A A/S, som blev udstedt af A A/S. For medarbejdere i B A/S, som fortsat var ansat i dette selskab, blev køberetterne til aktier i B A/S suppleret af tegningsretter til aktier i A A/S, som blev udstedt af A A/S, og som kunne udnyttes efter udløbet af køberetterne betinget af, at køberetterne ikke blev udnyttet.

Landsskatteretten fandt, at annullering af køberetter til aktier i B A/S medførte afståelse. Aftaleændringerne blev anset for at være så væsentlige, at køberetterne blev anset for afstået. Tildeling af tegningsretter til aktier i A A/S som vederlag for annullerede køberetter kunne ikke omfattes af ligningslovens § 28, da tegningsretterne blev anset som en kompensation for, at medarbejderne ikke udnyttede køberetterne.

SKM2003.69.LR

Ligningsrådet fandt, at en eksisterende optionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske beskatning, såfremt A valgte at indgå en ny aftale. Et selskab påtænkte at indgå en ny aktieoptionsordning for en række ledende medarbejdere. Forespørger skulle i forbindelse med etableringen af den nye aktieoptionsaftale overgå fra en eksisterende aktieoptionsaftale til den planlagte nye optionsordning for 2002. I forhold til den eksisterende aftale havde man i den nye aktieoptionsaftale ændret excercisekursen, mængden samt udnyttelsesperioden. Baggrunden for ændringen i den eksisterende optionsaftale var, at faldende aktiekurs havde gjort den eksisterende optionsaftale uinteressant for A. Aftalen havde således på nuværende tidspunkt ingen værdi for A.

SKM2010.542.SR

Skatterådet fandt, at en aftale om tildeling af optioner, der endnu ikke var retserhvervede hverken udgør en finansiel kontrakt eller en tegningsret omfattet af henholdsvis kursgevinstlovens § 1, nr. 3 eller aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4. Der var derfor ikke er hjemmel til at fraflytningsbeskatte disse efter henholdsvis kursgevinstlovens § 37 eller aktieavancebeskatningslovens § 38.

Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.A.1.2.1 Beskatningstidspunkt

"[...] Retserhvervelsesprincippet

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige. Se SL § 4. Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen. [...]

Afkald på formuegoder

Beskatningstidspunktet er særlig relevant i situationer, hvor en person ønsker at give afkald på en indtægt.

Afkald efter retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på et indtægt efter den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der sker beskatning. Se LSRM 1950.142, skd. 76.753 og TfS 1998, 5 ØLD.

Afkald før retserhvervelsen

Hvis en person giver afkald på en indtægt før den endelige retserhvervelse, er udgangspunktet, at der ikke sker beskatning. Der sker dog beskatning, hvis personen ikke giver et blankt afkald, men laver et såkaldt dispositivt afkald.

Dispositivt afkald

Når en person i forbindelse med afkald på en indtægt træffer beslutning om, hvordan indtægten skal bruges, kaldes det et dispositivt afkald. Det svarer til, at personen erhverver ret til indtægten og derefter giver den videre. Ved et dispositivt afkald bliver personen, derfor beskattet af indtægten.

Eksempel på forskellen mellem blankt afkald og dispositivt afkald

Der skal ikke ske beskatning af en skuespiller, der ulønnet optræder for en velgørende forening. Derimod bliver skuespilleren beskattet, hvis han optræder "gratis" mod, at arbejdsgiveren betaler et beløb til et bestemt formål, som skuespilleren bestemmer.

[...]"

Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit C.A.5.17.2.3.2 - Betingelser og anvendelsesområde (ligningslovens § 28)

"[...] Der skal altså være tale om, at købe- og tegningsretterne til aktier udgør en form for økonomisk fordel. Hvis medarbejderen yder en egenbetaling for købe- eller tegningsretter til aktier, må betalingen ikke udgøre den fulde markedsværdi, da der skal være tale om en værdi, der repræsenterer løn. Hvis medarbejderen betaler den fulde markedsværdi, er købe- eller tegningsretterne til aktier ikke omfattet af LL § 28. Det fremgår af LL § 28 at:

"Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret."

For at kunne udgøre løn skal købe- og tegningsretterne repræsentere en værdi for modtageren. Det er på retserhvervelsestidspunktet, der skal ske vurdering af, om der er tale om løn og dermed en værdi.

Købe- og tegningsretterne til aktier har en værdi, hvis der på retserhvervelsestidspunktet er et favørelement, og dette er større end medarbejderens eventuelle egenbetaling. Værdien kan komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs. Retserhvervelsestidspunktet er sammenfaldende med tildelingstidspunktet, hvis ikke der er knyttet suspensive betingelser til tildelingen. [...]"

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 28, at beskatningen af købe- og tegningsretter, der er modtaget som vederlag i et ansættelses- eller honorarlignende forhold indtræder på tidspunktet for afståelse eller udnyttelse af købe- og tegningsretter. Udløber købe-/tegningsretter uudnyttet, bortfalder beskatning. Personen anses for at have modtaget et vederlag, hvis denne betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til købe-/tegningsretten. Ifølge praksis kan værdien komme til udtryk ved, at det er muligt at erhverve aktier til favørkurs, jf. afsnit C.A.5.17.2.3.2 i Den Juridiske Vejledning.

I denne sag har visse medarbejdere, direktører og bestyrelsesmedlemmer i 2010 fået tildelt tegningsretter til aktier i spørgerselskabet (eksisterende tegningsretter). Tegningsretterne kan udnyttes til nytegning af aktier til børskursen på tildelingsdagen som den laveste kurs. Tegningsretterne modnes med 25 % for hvert år, der er forløbet fra tildelingsdagen under visse forudsætninger. Udnyttelsesperioden udgør 10 år fra tildelingsdagen. Nogle af tegningsretterne er endnu ikke retserhvervede, mens andre er retserhvervede. Som følge af den ugunstige kursudvikling på de underliggende aktier og efter ønske fra en investor påtænkes de eksisterende tegningsretter ophævet ved, at medarbejdere mv. giver frivilligt afkald på disse.

For så vidt angår de ikke retserhvervede eksisterende tegningsretter har afkaldet efter SKATs opfattelse ikke skattemæssige konsekvenser for spørgers medarbejdere mv. Der henvises til SKM2010.542.SR, hvor Skatterådet fastslog, at der ikke er hjemmel til at beskatte aftaler om tildeling af endnu ikke retserhvervede købe-/tegningsretter (eventualretter). SKAT finder, at afkaldet ikke udgør et dispositivt afkald på en ikke-retserhvervet indtægt eller formuegode.

For så vidt angår eksisterende tegningsretter, der er retserhvervede på tidspunktet for afkaldet er det SKAT opfattelse, at medarbejdernes afkald skal anses som en afståelse. Havde tegningsretterne en værdi for medarbejderen på retserhvervelsestidspunktet, er afståelsen omfattet af ligningslovens § 28, stk. 1, 1. pkt. Der henvises til afsnit C.A.1.2.1 om afkald på en indtægt eller et formuegode efter retserhvervelsestidspunktet og afsnit C.A.5.17.2.3.2 om, hvornår købe-/tegningsretter udgør et vederlag og derfor omfattes af ligningslovens § 28.

Havde tegningsretterne ikke nogen værdi for medarbejderen på retserhvervelsestidspunktet, anses afkaldet for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4.

Det forhold, at der ikke betales en modydelse for medarbejdernes afkald på tegningsretterne, er uden betydning for, om afkaldet skattemæssigt anses som en afståelse. Dette har betydning for opgørelsen af en eventuel fortjeneste omfattet af henholdsvis ligningslovens § 28 eller aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4, jf. § 25.

I den konkrete sag finder SKAT, at afståelsessummen kan fastsættes til 0 kr. ud fra en forudsætning om, at de omhandlede retserhvervede tegningsretter har en ubetydelig værdi.

SKATs indstilling beror på, at spørgsmål 1 kan besvares med "Nej" for så vidt angår retserhvervede tegningsretter.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej. Se dog begrundelsen".

Spørgsmål 2

Spørger ønsker bekræftet, at et ubetinget og frivilligt afkald på warrants ikke er en skattepligtig begivenhed, når der ikke betales en modydelse, og når deltageren efterfølgende (efter en vis periode og ikke som en tilskyndelse til afkaldet) tilbydes nye warrants i overensstemmelse med spørgers warrants-ordning.

Begrundelse

Det fremgår af begrundelsen for indstilling til svar på spørgsmål 1, at giver medarbejderne mv. afkald på eksisterende retserhvervede tegningsretter, anses afkaldet for en afståelse.

Det stillede spørgsmål rejser efter SKATs opfattelse den problemstilling, hvorvidt tildeling af nye tegningsretter skal anses som en ændring til den eksisterende aftale om tildeling af eksisterende tegningsretter og dermed en kompensation for de eksisterende tegningsretter. Det vil endvidere have den konsekvens, at de nye tegningsretter ikke kan omfattes af ligningslovens § 28. Der henvises til SKM2005.291.LSR og SKM2003.69.LR.

I SKM2005.291.LSR og SKM2003.69.LR var der tale om ændring af eksisterende aftaler om tildeling af købe-/tegningsretter, og det var udstederen / arbejdsgiver, der traf beslutning om at ændre de oprindelige aftaler. Der var sammenfald mellem de medarbejdere mv., der fik tildelt henholdsvis eksisterende og nye købe-/tegningsretter.

Det lægges til grund, at det er medarbejderne mv., der træffer beslutning om frivilligt at give afkald på de tildelte tegningsretter, og at dette sker inden, der træffes beslutning om at indgå aftaler om tildeling af nye tegningsretter. Det lægges endvidere til grund, at de nye aftaler ikke er påvirket af, om medarbejderen mv. tidligere har valgt at give afkald på eksisterende tegningsretter.

Det er SKATs opfattelse, at afkaldet på eksisterende retserhvervede tegningsretter som udgangspunkt skal behandles som en særskilt skattemæssig disposition, der anses som afståelse, og opgørelse af eventuel fortjeneste / tab skal ske uafhængigt af en eventuel tildeling af nye tegningsretter.

Tildeling af nye tegningsretter skal også behandles som en særskilt skattemæssig disposition, hvilket medfører, at ligningslovens § 28 kan anvendes, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte. Det er en betingelse herfor, at indholdet af de nye aftaler hverken er betinget af eller har nogen sammenhæng med afkaldet på de eksisterende tegningsretter.

Det beror imidlertid på en samlet konkret vurdering af de faktiske forhold vedrørende afkaldet på eksisterende tegningsretter og tildelingen af nye tegningsretter, når det skal vurderes, om nye tegningsretter anses som en kompensation / modydelse for eksisterende tegningsretter. Ved den vurdering indgår flere momenter som bl.a. formuleringen af de nye aftaler, sammenfald mellem medarbejdere, der giver afkald på og modtager nye tegningsretter, handelsværdien af de eksisterende tegningsretter på tidspunktet for afkaldet og den tidsmæssige forskydning mellem afkaldet og nytildelingen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej. Se dog begrundelsen".

Spørgsmål 3

Spørger ønsker bekræftet, at det skattepligtige beløb kan beregnes som den på tidspunktet for afkaldet gældende Black & Scholes-værdi af de warrants, der er givet afkald på, hvis svarene på spørgsmål 1 eller 2 er negative (dvs. at afkaldet er en skattepligtig begivenhed).

Praksis

SKM2009.824.SR

I dette bindende svar fandt Skatterådet, at værdiansættelsen af de tildelte optioner, der gav personen A ret til at erhverve B-aktier i B A/S, kunne ske efter principperne i Black & Scholes-modellen, da der var tale om værdiansættelse af optioner til børsnoterede aktier. Værdiansættelsen skulle bruges til at fastsætte indgangsværdi efter kildeskattelovens § 9 i forbindelse med A's flytning til Danmark.

SKM2002.540.LR

I Ligningsrådets afgørelse havde en direktør indgået aftale om tildeling af warrants til børsnoterede aktier i det selskab, han var ansat i. Han ønskede nu at overdrage disse tegningsretter til et af ham 100 pct. ejet selskab. Ligningsrådet fastslog, at når det underliggende aktiv ved værdiansættelse af warrants var børsnoterede aktier, så skal Black & Scholes- modellen anvendes, dog under den forudsætning, at volatiliteten kan beregnes med sikkerhed. Vedrørende spørgsmålet om løbetiden fastslog Ligningsrådet, at løbetiden skal beregnes fra overdragelsestidspunktet og frem til den sidste dag, hvor de pågældende warrants kan udnyttes.

Begrundelse

Som det fremgår af indstillingen til svar på spørgsmålene 1 og 2 anses afkaldet på eksisterende retserhvervede tegningsretter for en afståelse. Af indstillingen til svar på spørgsmål 2 fremgår det, at en eventuel efterfølgende ny tildeling af tegningsretter forudsætningvis ikke skal anses som afståelsesvederlag for eksisterende tegningsretter.

Det fremgår af praksis, at handelsværdien af tegningsretter til børsnoterede aktier, hvor volatiliteten (aktiens følsomhed for kursudsving) på den underliggende aktie kan beregnes med sikkerhed, kan fastsættes efter Black & Scholes-modellen. Da aktierne i spørger-selskabet er børsnoterede, er det SKATs opfattelse, at afståelsessummen i form af et kontantvederlag ved medarbejdernes afkald på retserhvervede tegningsretter kan fastsættes efter Black & Scholes-modellen, under forudsætning af, at volatiliteten kan beregnes med sikkerhed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja. Se dog begrundelsen.".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelsen.