Klagen skyldes, at der ved opgørelsen af avance ved salg af anparter i 1999 er bortset frakapitalforhøjelse med kontant indskud og samtidig kapitalnedsættelse uden udlodning foretaget i 1995.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt tab ved salg af anparter i Anpartsselskabet B, der er selvangivet med 205.000 kr.

Landsskatteretten ansætter tab ved salg af anparter til 205.000 kr.

Den 22. november 1993 købte A (klageren) 25 % af anparterne i Anpartsselskabet B, nominelt 50.000 kr. Aktiviteten i Anpartsselskabet B bestod udelukkende af besiddelse af aktier i datterselskabet C A/S.

De øvrige aktionærer i Anpartsselskabet B var D (25 %) og E A/S (50 %).

Ved udgangen af indkomståret 1994 udgjorde egenkapitalen i Anpartsselskabet B -506.279 kr. Datterselskabet var uden aktivitet i 1995 og blev opløst den 30. august 1995.

Den 16. november 1995 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Anpartsselskabet B. Generalforsamlingen besluttede at forhøje indskudskapitalen med 936.000 kr. til kurs 100, således at de eksisterende anpartshavere havde fortegningsret i forhold til deres anpartsbesiddelse. Herefter blev forhøjelsen tegnet således:

Heraf var 120.000 kr. faktisk indskudt i 1993, hvor der var indsendt nye vedtægter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men uden samtidig anmeldelse af det skete.

På samme ekstraordinære generalforsamling besluttede generalforsamlingen at nedsætte indskudskapitalen med 816.000 kr. til kurs 100, således at de eksisterende anpartshaveres indskudskapital nedsattes forholdsmæssigt således:

Af referat fra generalforsamlingen fremgår, at nedsættelsesbeløbet skulle anvendes til dækning af underskud.

Ved aftale af 1. januar 1999 solgte klageren samtlige anparter, nominelt 50.000 kr., for 50.000 kr.

Ved selvangivelsen for indkomståret 1999 har klageren opgjort tab ved salg af anparterne i Anpartsselskabet B således:

Skatteankenævnets afgørelse

Fradrag for tab ved salg af anparter i Anpartsselskabet B er ikke godkendt.

Der henvises til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 og § 4, stk. 4 og ligningslovens § 16 A samt Østre Landsrets domme af 8. marts 1993 og 4. marts 2002 og ligningsvejledningen afsnit S.G.20.2.1.

Udvidelse af anpartskapitalen i Anpartsselskabet B, der blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 16. november 1995, var nødvendig for at bevare selskabets egenkapital. På den ekstraordinære generalforsamling blev det samtidig besluttet at nedsætte indskudskapitalen med 816.000 kr. til kurs 100. Ifølge referatet fra generalforsamlingen skulle nedsættelsesbeløbet anvendes til dækning af underskud. Ifølge kontoudtog fra banken er beløbet anvendt til køb af obligationer.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, 1. pkt. fremgår: ”beløb der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen … kan fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1.

Af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, jf. FT 1960-61, tillæg A, spalte 833 fremgår: ”Efter den foreslåede § 16 A omfatter indkomstskattebilletten principielt enhver udlodning fra selskabet, uanset om denne hidrører fra indtjent overskud, indkomstskattefrie formueforøgelser eller for den i selskabet indskudte kapital. B-aktier og friandele betragtes dog ikke som udbytte. Det samme gælder likviditetsudlodning i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses”. Af spalte 835 fremgår: ”Som bestemmelsen i § 16 A er formuleret, skal udlodning i forbindelse med aktier eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, beskattes fuldt ud hos modtageren med almindelig indkomstskat på samme måde som sædvanligt aktieudbytte”.

Ifølge ovenstående bestemmelser er alene kapitalnedsættelse med udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Endvidere fastslår Østre landsret ved dom af 4. marts 2002, at en kapitalnedsættelse uden udlodning er en aktieafståelse.

Som følge af ovenstående finder skatteankenævnet, at der i 1995 er købt og solgt anparter til kurs 100, og dermed omfattet af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 (tidligere § 5), hvilket medfører, at der ikke ved opgørelse af avance/tab i indkomståret 1999 kan godkendes fradrag med 205.000 kr. for de i 1995 købte og afhændede anparter.

Vedrørende repræsentantens henvisning til Østre Landsrets dom af 8. marts 1993 bemærkes, at dommen er nævnt i Østre Landsrets dom af 4. marts 2002 og ikke er lagt til grund. Sidstnævnte dom er nyeste praksis og har grundlag i forarbejderne til ligningsloven.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens tab ved afståelse af anparterne i Anpartsselskabet B ansættes til 205.000 kr.

Det er ved skatteankenævnets afgørelse lagt til grund, at den i 1995 gennemførte kapitalnedsættelse i Anpartsselskabet B ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A. Dette anser repræsentanten for forkert.

Af ligningsvejledningen 2001 S.G.20.2.1, om den skattemæssige behandling af nedsættelser af aktiekapitalen fremgår: ”Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, jf. TfS 1993.131…”

Af skatteretten 2, 3. udgave, Forlaget Thomson, 2000, s. 463-464 er anført om kapitalnedsættelser uden udlodning til aktionærerne: ”…har administrativ praksis anset kapitalnedsættelse for omfattet af LL § 16 A, uanset at der ikke foretages udlodning, eller i øvrigt tilgår aktionæren økonomiske fordele”.

Det er på den baggrund repræsentantens opfattelse, at kapitalnedsættelsen i nærværende sag, der fandt sted som en samlet disposition i forbindelse med kapitalforhøjelsen, og som fandt sted til dækning af underskud – hvorfor der heller ikke er blevet udloddet noget beløb klageren – er omfattet af ligningslovens § 16 A. Det i denne sammenhæng af skatteforvaltningen anførte strider mod praksis, jf. for eksempel Østre Landsrets dom, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1993.131.

Om betydningen af, at kapitalnedsættelsen er omfattet af ligningslovens § 16 A fremgår af ligningsvejledningen 2001 S.G.30.2.1: ”I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, kan anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i forbindelse med nedskrivningen, men hvis fortjeneste eller tab ved en senere afståelse skal opgøres ved anvendelse af gennemsnitsmetoden, indgår anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den resterende aktiebeholdning”.

Ved salget af anparterne i 1999 havde klageren ejet alle anparterne i mere end 3 år, hvorfor gennemsnitsmetoden finder anvendelse ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Det ovenfor citerede betyder, at anskaffelsessummen af klagerens anparter nødvendigvis må udgøre 255.000 kr. (51.000  kr. + 204.000 kr.), som jo også er det beløb, klageren reelt har haft oppe af lommen som betaling for anparterne.

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer til opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses efter praksis for omfattet af ligningslovens § 16 A, selvom der ikke er sket udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivning. Der henvises til Østre Landsrets dom af 8. marts 1993, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1993.131. Højesterets dom af 10. oktober 2003, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2003.890, anses ikke at have ændret herved.

Kapitalnedsættelsen i Anpartsselskabet B i 1995 kan herefter ikke medføre, at den nedskrevne del af klagerens anpartsbeholdning anses for afstået. Idet anskaffelsessummen efter aktieavancebeskatningslovens § 6 opgøres efter gennemsnitsmetoden, bevares den fulde anskaffelsessum for den efter nedskrivningen resterende anpartsbeholdning.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, kan tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 1 og 2, opgøres tabet som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Da klageren har erhvervet anparterne mere end 3 år forud for salget og der er tale om unoterede anparter, ville en eventuel avance have været skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.

Herefter kan klagerens selvangivne opgørelse af tab ved salg af anparter tiltrædes. Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.