IndledningMed vedtagelsen af lov nr. 317 af 5. maj 2004  blev det efter PBL § 15 B muligt for sportsudøvere at indskyde indkomsten fra den skattepligtiges sportsudøvelse på en rateopsparing eller rateforsikring, uden at indskuddet skulle fordeles over en periode på 10 år. (Bemærk dog, at fradragsfordelingsreglerne for ratepension og ophørende livrenter generelt er ophævet ved lov nr. 412 af 29. maj 2009 med virkning fra og med indkomståret 2010.) ►Desuden gælder loftet på 50.000 kr. årligt (reguleret) for fradragsberettigede indskud på en ratepension, som gælder fra og med indkomståret 2012, ikke for ordninger omfattet af PBL § 15 B◄. 

Formålet med loven er at give sportsudøvere mulighed for at etablere en ratepensionsordning, hvorfra der kan ske rateudbetaling, før efterlønsalderen er opnået. Mange sportsudøvere begynder en karriere som fuldtidsprofessionelle i en meget ung alder og får derfor ikke taget en uddannelse, medens de er helt unge.

Med loven får sportsudøvere mulighed for at spare op af de indtægter, de har, mens de er sportsudøvere, således at den enkelte kan vælge at få de opsparede midler udbetalt på det tidspunkt, hvor den pågældende stopper sin karriere som sportsudøver og begynder på en tilværelse som f.eks. studerende eller iværksætter. Dermed får sportsudøverne mulighed for at forberede og lette det karriereskift, som de fleste skal gøre, når de holder op som sportsudøvere.

Indkomst fra sportsudøvelseI loven er der taget udgangspunkt i, at sportsudøvelse er kendetegnet ved fysisk udfoldelse eller aktivitet. Indkomst fra den skattepligtiges sportsudøvelse beskrives som indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges fysiske udfoldelse eller aktivitet, bestemt af et væsentligt konkurrenceelement, hvor den skattepligtiges færdigheder har betydning for resultatet af udfoldelserne eller aktiviteterne.

Indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, kan være indkomst, der er erhvervet i direkte tilknytning til den skattepligtiges sportsudøvelse eller i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i en konkret sportsbegivenhed, herunder f.eks. løn i henhold til en ansættelseskontrakt med en sportsklub, præmier, den skattepligtige vinder, samt bonus, der opnås i forbindelse med, at den skattepligtige vinder eller er med til at vinde en turnering eller et stævne.

Det er dog ikke en betingelse, at der er en direkte sammenhæng mellem sportsudøvelsen og indkomsterhvervelsen. Det er således tilstrækkeligt, at sportsudøveren har erhvervet indkomsten i sin egenskab af at være sportsudøver. Således er f.eks. også sponsorindtægter omfattet af begrebet "indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse".  

Rateforsikringen eller rateopsparingen skal indeholde en bestemmelse om, at forsikringen eller opsparingen skal udbetales i rater over højst 10 år. De samlede rateindbetalinger kan højst udgøre et grundbeløb på i alt 1.708.500 kr. i ►2012◄ (samme beløb som i 2010, da der ikke sker regulering i 2011►og 2012◄) reguleret efter PSL § 20 i indkomståret for sidste indbetaling. Fra og med indkomståret 2010 er grundbeløbet opjusteret til 1.708.500 kr. (2010-niveau) ved lov nr. 412 af 29. maj 2009. Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra erlagt arbejdsmarkedsbidrag.

Beløbet, der indskydes på ratepensionen, kan højst svare til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, som den skattepligtige har erhvervet ret til i samme indkomstår.

Nedsættes eller ophører indbetalingerne, skal der fra og med indkomståret 2010 ikke længere ske omfordeling af fradragsretten og efterbeskatning for ratepensionsordninger efter de almindelige regler i PBL § 18 A, idet fradragsfordelings- og efterbeskatningsreglerne er blevet ændret med virkning fra og med indkomståret 2010 ved § 1, nr. 39 og 44, i lov nr. 412 af 29. maj 2009.  Der har imidlertid heller ikke før lovændringen skullet ske omfordeling og efterbeskatning efter § 18 A for ratepensioner omfattet af PBL § 15 B.  Fradragsfordelings- og efterbeskatningsreglerne blev ved en fejl ikke afskaffet for en sportsudøverordning, der er overgået til at være en almindelig rateordning, ved lov nr. 412 af 29. maj 2009. Dette er imidlertid sket ved § 1, nr. 2, i ændringslov nr. 625 af 11. juni 2010 med virkning fra og med indkomståret 2010.

Hvis sportsudøveren indskyder præmier og bidrag til en ordning omfattet af PBL § 15 B, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 18, stk. 8, eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19, stk. 1, 6. pkt., kan sportsudøveren anmode om at få beløbet tilbagebetalt, uden at det betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af beløbet inden anmodningen om tilbagebetalingen, kan afgiften søges tilbagebetalt hos de statslige told- og skattemyndigheder, jf. PBL § 22 A. Sportsudøveren kan desuden vælge at overføre beløbet til en anden ordning omfattet af kapitel 1 med virkning for det indkomstår, hvor beløbet ikke har kunnet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst.

Hvis en ratepension omfattet af PBL § 15 B ønskes overført efter PBL § 41, stk. 1, nr. 3, kan dette kun ske, hvis det er hele ordningen, der overføres til en nyoprettet ordning omfattet af PBL § 15 B. Der kan hermed ikke ske deloverførsler af en ratepension omfattet af PBL § 15 B. PBL § 41, stk. 1, nr. 2 og 6, om overførsler henholdsvis fra og til en rateordning finder ikke anvendelse, hvis der sker overførsel henholdsvis fra og til en ordning, som er omfattet af § 15 B. Se § 41, stk. 8.

Den samlede årlige rateudbetaling kan højst udgøre et grundbeløb på 341.700 kr. (►2012◄-niveau, svarende til 2010-niveau)  reguleret efter PSL § 20 for hvert indkomstår, hvor der sker udbetaling. Fra og med indkomståret 2010 er grundbeløbet opjusteret til 341.700 kr. (2010-niveau) ved lov nr. 412 af 29. maj 2009. Overskrides beløbsgrænserne skal der i henhold til PBL § 29 svares en afgift på 60 pct. af det for meget udbetalte beløb. Der kan være et restbeløb stående på kontoen efter udbetalingen af den samlede årlige rateudbetaling i 10 år efter PBL § 15 B, stk. 5. Et sådant restbeløb følger reglerne i PBL § 8 og § 11 A. Rateudbetalingerne kan påbegyndes inden udgangen af det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år, og tidligere end 5 år efter, at policen eller kontoen er oprettet. Med virkning fra 1. juli 2009 er 5-års kravet dog generelt ophævet ved lov nr. 412 af 29. maj 2009, således at der ikke længere er tale om en undtagelse fra de almindelige regler.

Hvis rateudbetalingen sker fra en rateopsparing, skal kontohaveren, før rateudbetalingerne påbegynder, vælge hvor stor en del af ordningens værdi, der skal danne grundlag for rateudbetalingen. Rateudbetalingerne beskattes som almindelig skattepligtig indkomst. Udbetalingsforløbet for rateopsparinger fastlægges efter PBL § 11 A, stk. 2 og 3. Hvis der efter udbetaling af rater i 10 år fortsat er indestående på en rateforsikring eller rateopsparing, finder henholdsvis PBL § 8 og § 11 A anvendelse for ordningens resterende værdi.

Der kan ikke foretages indskud på ordningen, før det udbetalingsforløb, der er påbegyndt inden udgangen af det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år, er afsluttet. Herefter kan indskud tidligst foretages i det indkomstår, der følger efter indkomståret for sidste rateudbetaling.