Det er et krav i forbindelse med udstedelse af bevilling til aktiv forædling, at en række økonomiske forudsætninger er opfyldt.
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Opfyldelse af de økonomiske forudsætninger
- Dokumentation
- Frizoner
- Sammensatte varer
Opfyldelse af de økonomiske forudsætninger
Ansøgeren skal for hver vareart anføre grunden til, at de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt. For de enkelte begrundelser benyttes særlige koder.
Begrundelse for at de økonomiske forudsætninger anses for opfyldt
|
Kode
|
Når det drejer sig om indførselsvarer, der ikke er nævnt i bilag 73 i GB, og kode 30 ikke finder anvendelse
|
01
|
Manglende rådighed over tilsvarende varer fremstillet i EU
|
10
|
Tilsvarende varer er til rådighed, men kan ikke anvendes, fordi prisen gør det økonomisk umuligt at gennemføre den påtænkte forretning
|
11
|
Tilsvarende varer opfylder ikke de krav, som køberen af forædlingsprodukterne udtrykkeligt har stillet eller fordi forædlingsprodukterne skal fremstilles af indførselsvarer for at sikre overholdelsen af bestemmelserne om beskyttelse af industriel eller kommerciel ejendomsret (kontraktlige forpligtelser)
|
12
|
Følgende transaktioner:
- Processer, hvortil der benyttes indførselsvarer uden erhvervsmæssig karakter.
- Processer, der udføres som led i en lønforarbejdningskontrakt.
- Sædvanlige behandlinger af den art, der kan tillades udført under toldoplagsproceduren.
- Reparation.
- Forarbejdning af forædlingsprodukter, der allerede er fremstillet ved forædling i henhold til en tidligere bevilling, som er meddelt efter en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger.
- Processer, hvorunder hård hvede henhørende under Toldtariffens position 1001.10.00, der forarbejdes til pastaprodukter henhørende under position 1902.11.00 og 1902.19.
- Processer, hvor værdien af indførselsvarerne for hver ottecifret varekode i Toldtariffen pr. ansøger pr. kalenderår ikke overstiger 1.100.000 kr. (EUR 150.000) for visse landbrugsvarer eller 3.700.000 kr. (EUR 500.000) for andre varer.
- Fremstilling, ændring eller ombygning af civile luftfartøjer eller satellitter eller af dele heraf
|
30
|
Hvor der i overensstemmelse med artikel 11 i Rådets forordning nr. 3448/93 er tale om indførselsvarer, der er omfattet af afsnit A i bilag 73. Dette forudsætter at ansøgeren fremlægger et dokument udstedt af en kompetent myndighed, som tillader, at disse varer kan henføres under proceduren inden for en mængde, som er fastsat på grundlag af en forsyningsopgørelse.
|
31
|
Andre grunde.
|
99
|
Se GB art. 502 og bilag 70.
Ved tilsvarende varer i kode 10, 11 og 12 forstås varer, der henhører under samme ottecifrede varekode i Toldtariffen, og som har samme handelskvalitet og tekniske egenskaber, som de indførselsvarer, der nævnes i ansøgningen. Se GB bilag 70.
Ved følsomme varer som anført i kode 30, nr. 7, forstås landbrugsvarer, som er omfattet af bilag I til EU-Traktaten, dels varer, som ikke er omfattet af bilag I til traktaten, og som er fremstillet af landbrugsprodukter samt varer, der er fiskerivarer. Se GB bilag 73.
Koderne 10, 11, 12, 31 og 99 må kun benyttes, når det drejer sig om varer, der er nævnt i GB bilag 73.
Nedenfor er anført yderligere bemærkninger til nogle af koderne.
Ad kode 10
Kode 10 benyttes, når der der ikke er varer til rådighed. Koden dækker over, at
- der slet ikke fremstilles tilsvarende varer i EU
- der ikke fremstilles en tilstrækkelig mængde af tilsvarende varer til, at de påtænkte forædlingsprocesser kan gennemføres
- de tilsvarende varer, der er fremstillede i EU ikke kan stilles til rådighed for ansøgeren inden for den frist, der er nødvendig, for at den påtænkte transaktion kan gennemføres, selv om der rettidigt er blevet anmodet om det.
Ad kode 11
Kode 11 benyttes når tilsvarende varer er til rådighed i EU, men ikke kan anvendes, fordi prisen gør det økonomisk umuligt at gennemføre den påtænkte transaktion.
Ved vurderingen af, om prisen på de tilsvarende varer fremstillet i EU gør det økonomisk umuligt at gennemføre den påtænkte transaktion, skal der bl.a. tages hensyn til EU-varernes indvirkning på forædlingsproduktets kostpris og dermed betydningen for afsætningen af forædlingsproduktet i lande uden for EU. Dette sker på grundlag af
- dels prisen på den ufortoldede vare, der skal gennemgå forædlingsprocesserne, og prisen på tilsvarende varer fremstillet inden for EU. De EU-fremstillede varer skal fradrages de interne afgifter, der er tilbagebetalt eller som skal tilbagebetales ved udførsel, ligesom der skal tages hensyn til salgsbetingelserne og de restitutioner eller andre beløb, som er fastsat inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik
- dels den pris som kan opnås for forædlingsproduktet i lande uden for EU, ud fra handelskorrespondancen eller andre oplysninger.
Efterfølgende eksempler viser, hvornår en påtænkt transaktion anses som økonomisk umulig henholdsvis mulig at gennemføre på grundlag af EU-materialer:
Priselementer (pr. enhed)
|
Ikke-EU-materialer
(før told mv.)
|
Tilsvarende EU-materialer*)
|
Materialernes indkøbspris
Andre materialer, der anvendes i forædlingsproduktet
Forædlingsomkostninger og andre omkostninger, fx til transport
|
145
50
35
|
175
50
25
|
Samlede færdigvareomkostninger
Råvarernes omkostningsindvirkning i pct.
|
230
63,0
|
250
70,0
|
Markedselementer
|
|
|
Gennemsnitlig markedssalgspris for konkurrerende varer
|
250
|
250
|
Ansøgerens salgspris til lande udenfor EU
|
250
|
250
|
Overskud/underskud
Overskud/underskud i pct.
|
20
8,7
|
0
0,0
|
*) Pris med fradrag af evt. afgifter eller restitutioner.
I ovenstående eksempel har ansøger forelagt kopier af sine henvendelser til EU-producenter, som bekræfter den anførte EU-pris. Det fremgår, at den store andel af råvarer i færdigvaren har væsentlig indflydelse på færdigvareprisen. Når der skal konkurreres på markedsprisen, er det økonomisk umuligt for ansøger at bevare sin stilling på eksportmarkedet, hvis der anvendes EU-varer. Dette er begrundet i at indholdet materiale, der hidrører fra ikke giver noget overskud i forhold til produktionsomkostningerne. I et tilfælde som dette kan der udstedes bevilling.
Priselementer (pr. enhed)
|
Ikke-EU-materialer
(før told mv.)
|
Tilsvarende EU-materialer*)
|
Materialernes indkøbspris
Andre materialer, der anvendes i forædlingsproduktet
Forædlingsomkostninger og andre omkostninger fx til transport
|
5
550
25
|
20
550
20
|
Samlede færdigvareomkostninger
Råvarernes omkostningsindvirkning i pct.
|
580
0,9
|
590
3,4
|
Markedselementer
|
|
|
Gennemsnitlig markedssalgspris for konkurrerende varer
|
685
|
685
|
Ansøgerens salgspris til lande udenfor EU
|
680
|
680
|
Overskud/underskud
Overskud/underskud i pct.
|
100
17,2
|
90
15,3
|
*) Pris med fradrag af evt. afgifter eller restitutioner.
I dette eksempel har ansøger forelagt kopier af sine henvendelser til EU-producenter, som bekræfter den anførte EU-pris. Ved undersøgelsen bemærkes imidlertid, at råvarerne kun udgør 3,4 pct. af det samlede indhold af færdigvaren. Dette betyder, at ansøger kan sælge færdigvaren til konkurrencedygtige priser på eksportmarkedet og samtidig opnå et overskud ved at anvende EU-materialer. Følgelig vil bevilling til aktiv forædling i dette tilfælde alene forbedre ansøgers overskudsmargen fremfor at styrke eksportkonkurrenceevnen. Det kan endvidere ikke hævdes, at anvendelsen af EU-materialer gør prisen på eksportvaren økonomisk uholdbar. I et tilfælde som dette kan der ikke udstedes bevilling.
Ad kode 30 nr. 2
Ved lønforarbejdning forstås enhver forædling, der udføres efter forskrifter fra en ordregiver etableret i et land uden for EU og for denne ordregivers regning. Forædlingen skal i almindelighed alene foregå mod betaling af udgifterne ved forarbejdningen af indførselsvarerne, der direkte eller indirekte stilles til bevillingshaverens rådighed. Se GB art. 536, litra b).
Ad kode 30 nr. 3
Forædlingsprocesser, der kan udføres som sædvanlige behandlinger er beskrevet i bilag 72 til GB. Se GB art. 531.
Som udgangspunkt må behandlingerne ikke bevirke en ændring af den ottecifrede KN-kode.
SKAT kan desuden nægte at udstede bevilling, hvis man er af den opfattelse, at en behandling vil kunne øge risikoen for svindel.
Ad kode 30 nr. 6
Bevillingsansøgeren forpligter sig til at udføre forædlingsprodukterne til USA med henblik på at overgå til frit forbrug dér.
Ad kode 99
Mener ansøgeren, at de økonomiske forudsætninger er opfyldt af andre grunde, anføres disse grunde i ansøgningen.
Ad alle
SKAT udsteder ikke bevilling til aktiv forædling før de økonomiske forudsætninger kan betragtes som opfyldt.
Efter GB art. 539 anses de økonomiske forudsætninger for opfyldt for størsteparten af indførselsvarerne, da undersøgelse af de økonomiske forudsætninger er begrænset til følsomme varer.
Kommissionen vil med retningslinjer om toldprocedurer af økonomisk betydning fremhæve vigtigheden af, at der er samtidighed mellem ansøgning/bevilling og den faktiske anmodning om refundering. Ansøgning om refusion skal ske i bevillingens gyldighedsperiode. Se GB art. 539, stk. 2, litra c sammenholdt med art. 507.
Dokumentation
Omfanget af følsomme varer er fastsat i bilag 73 til GB, og for disse varer skal ansøgeren kunne dokumentere, at de økonomiske forudsætninger kan anses for opfyldt, fx i form af skriftlig korrespondance eller lignende.
Selv om de økonomiske forudsætninger kan betragtes som opfyldt, kan der opstå situationer, hvor det påvises, at anvendelsen af proceduren for visse industrivarer berører EU-producenternes væsentlige interesser.
Dokumentation for, at EU-producenternes væsentlige interesser berøres, kan forelægges Kommissionen via den regionale told- og skattemyndighed. Se GB art. 503 og 504.
Frizoner
De økonomiske forudsætninger skal ikke undersøges, når forædlingsaktiviteterne finder sted i Hamburgs gamle frihavn og i frizonerne på De Kanariske Øer, Azorerne, Madeira og De Franske Oversøiske Departementer.
Sammensatte varer
Hvis en virksomhed/eksportør har en licens til aktiv forædling (AF-licens) fra NaturErhvervstyrelsen, kan der udstedes bevilling til aktiv forædling-suspension for en mængde varer, der er mindre end eller lig med pålydende af AF-licensen, uden at de økonomiske forudsætninger efterprøves. AF-licenser udstedes til eksportører, som har eller har haft en restitutionslicens. Det drejer sig om landbrugsprodukter, der er omfattet af forordningerne om de fælles markedsordninger.
Yderligere oplysninger kan fås hos NaturErhvervstyrelsen.