Indhold
Dette afsnit beskriver, hvad eksportøren skal gøre, hvis varen har forladt EU's toldområde, uden at der er afgivet en udførselsangivelse.
Afsnittet indeholder:
- Efterfølgende udstedelse af udførselsangivelse
- Dokumentationskrav.
Efterfølgende udstedelse af udførselsangivelse
Hvis en vare har forladt EU's toldområde, uden at der er afgivet en udførselsangivelse, er eksportøren forpligtet til at indgive en udførselsangivelse efterfølgende, jf. artikel 795 i GB.
Indgives i e-Export
En anmodning om efterfølgende udstedelse af udførselsangivelse indsendes elektronisk til e-Export, og antages af SKAT, hvis reglerne for anvendelse af ordningen er overholdt.
Dokumentationskrav
Eksportøren skal være i besiddelse af - og kunne fremlægge - nødvendig dokumentation, der kan bekræfte udførslen.
Det kan fx være:
- Summarisk angivelse
- Transportdokumentation
- Dokumentation for, at varerne er ankommet til og indført i modtagerlandet.
Når anmodningen vedrører efterfølgende udstedelse af YM-udførselsangivelse, er dokumentationskravene mere omfattende.
Hvis SKAT efterfølgende udsteder en YM-udførselsangivelse, udelukker det ikke, at det får følger i forhold til godkendelse af YM-angivelsen og eventuel udbetaling af eksportrestitution.