►

Den hovedforpligtede indledte tre eksterne forsendelser med henblik på transport af ikke-fællesskabsvarer fra et afgangstoldsted i EU til et bestemmelsestoldsted i EU, hvor varerne skulle reeksporteres ud af EU. Forsendelserne blev ikke frembudt for bestemmelsestoldstedet, men den hovedforpligtede kunne efterfølgende dokumentere, at varerne var ankommet til de respektive modtagere i tredjelande. Dokumentationen opfyldte imidlertid ikke beviskravene som omhandlet i GB artikel 366, stk. 2 (og dagældende GB artikel 365, stk. 3, der ikke længere finder anvendelse).

Domstolen konkluderer, at en misligholdelse af forpligtelsen til af frembyde varerne for bestemmelsestoldstedet, i det omfang der ikke kan fremlægges alternativt bevis for procedurens ophør, udgør en unddragelse fra toldtilsyn, som omhandlet i TK artikel 203. Den omstændighed, at varerne har forladt EU's toldområde, er ikke til hinder for, at denne misligholdelse kvalificeres som unddragelse fra toldtilsyn.

Det forhold, at det var dokumenteret, at de omhandlede varer ikke uretmæssigt var indtrådt i Den Europæiske Unions økonomiske kredsløb, kan således ikke i sig selv udelukke, at der foreligger en unddragelse fra toldtilsyn, eller at der er opstået toldskyld i medfør af TK artikel 203.

◄

Den hovedforpligtede indledte to procedurer for ekstern fællesskabsforsendelse med henblik på transport af elektronikvarer mellem afgangstoldstedet i Danmark og bestemmelsestoldstedet i Sverige. Forsendelserne har parallelle hændelsesforløb. Modtageren i Sverige nægtede i  begge tilfælde at modtage varerne, hvorfor varerne af den hovedforpligtede blev transporteret retur til lageret i Danmark, uden at varerne var blevet frembudt for toldmyndighederne og uden at forsendelsesdokumentet var blevet annulleret. Den hovedforpligtede har gjort gældende, at de samme elektronikvarer efterfølgende blev genfremsendt til modtageren i Sverige sammen med andre elektronikvarer. For disse forsendelser indledte den hovedforpligtede nye forsendelsesprocedurer og oprettede nye forsendelsesdokumenter. Disse nye forsendelsesprocedurer blev afsluttet forskriftsmæssigt.

Domstolen konkluderer, at i det tilfælde, hvori det ikke kan fastslås, hvilke varer der blev transporteret i forbindelse med hver af de to forsendelsesprocedurer, er betingelserne for, at der opstår toldskyld i henhold til TK artikel 203, stk. 1, opfyldt. I den situation er det nemlig ikke godtgjort, at varerne er blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, således som det kræves i henhold til TK artikel 96, stk. 1, litra a). I en sådan situation er den kompetente toldmyndighed således forhindret i, i overensstemmelse med TK artikel 92, stk. 2, at fastslå, at forsendelsesproceduren er blevet afsluttet korrekt.

Kan det derimod fastslås, at det er de samme varer, der blev transporteret i forbindelse med hver af de to forsendelsesprocedurer, er disse varer faktisk blevet frembudt for bestemmelsestoldstedet, da de blev sendt for anden gang. Hvad angår den situation bemærkes, at den manglende frembydelse af disse varer for toldstedet i Sverige i forbindelse med den første fremsendelse heraf, den manglende frembydelse af varerne for toldstedet i Danmark, da varerne kom retur, henførelsen af nævnte varer under den nye forsendelsesprocedure og den for sene frembydelse af varerne for bestemmelsestoldstedet ikke er omstændigheder, som i sig selv er tilstrækkelige til at udgøre unddragelse fra toldtilsyn.

Domstolen har herved lagt vægt på, at toldtilsyn i forbindelse med en forsendelsesprocedure i sagens natur foretages på afstand. Toldtilsynet vedrører varer, der ikke befinder sig et bestemt sted, men som transporteres fra et sted til et andet, uden at toldmyndighederne er i stand til at kontrollere deres nøjagtige opholdssted på ethvert tidspunkt af transporten. Dette toldtilsyn, der foretages på afstand, hindres ikke ved den blotte undladelse af at frembyde de omhandlede varer for bestemmelsestoldstedet eller toldstedet i afgangslandet, såfremt alle de andre betingelser, der knytter sig til forsendelsesproceduren, er overholdt. I en sådan situation transporteres de omhandlede varer - på trods af disse undladelser - nemlig stadig under en godkendt forsendelsesprocedure ledsaget af de tilsvarende forsendelsesdokumenter, således at toldmyndighederne altid er i stand til at opnå adgang til varerne med henblik på kontrol heraf. 

I dette tilfælde vil spørgsmålet om toldskyldens opståen derfor skulle afgøres efter TK artikel 204 stk. 1, litra a), idet overskridelse af den frembydelsesfrist, der er fastsat i henhold til GB artikel 356, stk. 1, for den første forsendelsesprocedure udgør en misligholdelse af en af de forpligtelser, der er knyttet til forsendelsesproceduren, hvilket medfører at der opstår toldskyld på grundlag af TK artikel 204, medmindre betingelserne i GB artikel 356, stk. 3, eller artikel 859, andet led, og nr. 2), litra c), er opfyldt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. 

Varer under midlertidig opbevaring er angivet til ekstern forsendelse. En mindre del af varerne bliver ikke medtaget på lastbilen, men forbliver på det midlertidige opbevaringssted, og bliver dermed ikke frembudt på bestemmelsesstedet sammen med de resterende varer og forsendelsesangivelsen.

Domstolen konstaterer, at forsendelsesangivelsen er blevet frigivet, og samtlige de anførte varer er derfor henført under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse. Det forhold, at varerne ikke følger med forsendelsesangivelsen til bestemmelsestoldstedet, medfører at varerne skal anses for at være unddraget toldtilsyn. Toldskylden anses derfor for opstået i henhold til TK artikel 203, stk. 1.

Toldkodeksens artikel 203, stk. 3, fjerde led, skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i sagen foreliggende er bl.a. den person, der som godkendt afsender har henført varerne under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, toldskyldner i henhold til denne bestemmelse i tilfælde af at en vare unddrages toldtilsyn.

En vareforsendelse under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse blev frembudt for sent for bestemmelsestoldstedet. Den efter GB artikel 356, stk. 1, fastsatte frembydelsesfrist blev overskredet med 17 dage.

Domstolen konkluderer, at den blotte overskridelse af frembydelsesfristen ikke fører til, at der opstår toldskyld på grund af varernes unddragelse fra toldtilsyn som omhandlet i TK artikel 203, men til en toldskyld på grundlag af TK artikel 204, da den forsinkede frembydelse skal anses som en misligholdelse af proceduren.

Domstolen begrunder afgørelsen med det faktum, at overskridelse af den i GB artikel 356, stk. 1, fastsatte frist er direkte nævnt i GB artikel 859, nr. 2, litra c), som kun finder anvendelse på tilfælde, der er omfattet af TK artikel 204.

Ved en forsinket frembydelse af en vare på bestemmelsestoldstedet skal spørgsmålet om en toldskylds eventuelle opståen derfor afgøres efter TK artikel 204 og GB artikel 859.

Dommen lægger bl.a vægt på følgende:

• Det fremgår af ordlyden af toldkodeksens artikel 204, at bestemmelsen handler om en situation, hvor en "vare" er henført under en toldprocedure, og en forpligtelse, som er forbundet med denne procedure, ikke er blevet opfyldt. Men der fandtes ikke nogen "vare" for den ene af de forsendelser, DSV havde startet. Derfor var det ikke muligt at opfylde de forpligtelser, der er forbundet med den eksterne forsendelsesprocedure. 
• Toldkodeksens artikel 204 har til formål at sikre, at toldforskrifterne anvendes korrekt. Formålet med det ansvar, der ved manglende overholdelse af en toldprocedure pålægges den hovedforpligtede, er at sikre en hurtig og ensartet anvendelse af bestemmelserne vedrørende forsendelsesproceduren, og at forsendelserne gennemføres korrekt med henblik på at beskytte Den Europæiske Union og dens interesser. Toldkodeksen bidrager endvidere til at forhindre risikoen for, at der på unionens område befinder sig ikke-fællesskabsvarer, som ender med at blive integreret i det økonomiske kredsløb uden at være fortoldet. 
• Som følge af de nævnte betragtninger kan en fejl, som består i, at der er genereret to forsendelsesprocedurer for én og samme vare, ikke efter sin art gribe ind i de formål, der ligger til grund for toldkodeksens artikel 204 og dermed begrunde, at der opstår toldskyld. Det er ikke nødvendigt at forfølge en sådan fejl med, at den hovedforpligtede pålægges en toldskyld. 
• Den fejl, der er begået i den konkrete sag, kan udgøre et relevant forhold ved en eventuel ophævelse af status som godkendt afsender, men fejlen kan ikke have til følge, at den godkendte afsender gøres til debitor for told.

Det følger af præmisserne, at det vil være uberettiget af SKAT at anse en toldskyld for opstået i en situation, hvor der ved en fejl er generet to forsendelsesdokumenter for én og samme vare.

Se SKM2008.659.BR, hvor sagens nærmere omstændigheder er beskrevet.

C-459/07 Elshani, præmis 32

C-230/08 DTL, præmis 52

C-234/09 DSV Road A/S, præmis 31-33

EU-Domstolen har generelt knyttet spørgsmålet om toldskyld tæt til risikoen for, at varer integreres i Unionens økonomiske kredsløb uden at være blevet fortoldet med deraf følgende risiko for illoyal konkurrence og tab af skatteindtægter.

C-230/08 er også nævnt i afsnit E.A.1.2.

 SKM2014.585.HR

En procedure for ekstern fællesskabsforsendelse af varer blev ikke afsluttet forskriftsmæssigt, da varerne ikke blev frembudt for bestemmelsestoldstedet i Nederlandene, men derimod udleveret direkte til importøren i Belgien. Højesteret fandt under disse omstændigheder, at de pågældende varer ophørte med at være dækket af ordningen for ekstern fællesskabsforsendelse, således at momspligten indtrådte, på det tidspunkt og det sted, hvor den første uregelmæssighed, der kan betegnes som unddragelse fra toldtilsyn, blev begået, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 1 og 2, sammenholdt med præmis 53 i EU-Domstolens dom af 11. juli 2002 (Liberexim, sag nr. C-371/99). Forsendelsesproceduren begyndte i Danmark, og der foreligger ikke nærmere oplysninger om tid og sted for den første uregelmæssighed, der kan betegnes som unddragelse af toldtilsynet. Højesteret fandt derfor, at momspligten indtrådte her i landet, jf. toldkodeksens artikel 215, stk. 1, 3. pind, sammenholdt med momslovens § 12, stk. 1 og 2.

Højesteret stadfæster landsrettens dom. Se SKM2011.7656.ØLR.

SKM2015.483BR

Angivelse til en procedure for ekstern fællesskabsforsendelser for varer, der efter midlertidig opbevaring skulle transitere EU, blev oprettet i NCTS, men blev ikke frigivet til forsendelsesproceduren, da forsendelsessystemet efter forudgående varsel blev lukket for opdatering. Varerne blev ikke omfattet af nødproceduren. Uanset at varerne ikke var blevet frigivet til forsendelsesproceduren, blev varerne transporteret gennem EU og genudført af EU.

Byretten lægger til grund, at det er ubestridt, at varerne blev udført af EU, og at varepartierne således med sikkerhed ikke er indgået i det fælleseuropæiske marked. Transporterne ankom efter det oplyste planmæssigt til bestemmelsestoldstedet i EU, hvor der blev påbegyndt en TIR-transport for varerne, og der blev ikke oplyst om uregelmæssigheder af toldmyndighederne ved udpassagen af EU. Byretten konkluderer, at det derfor må lægges til grund, at toldmyndighederne har udført eller i hvert fald har haft mulighed for at udføre den væsentligste kontrolforanstaltning; kontrollen af at forseglingen af lastbilerne var intakte.

Byretten finder efter en samlet vurdering ikke, at hverken den ikke godkendte fjernelse af varepartierne fra det midlertidige oplag eller den manglende elektroniske frigivelse af forsendelserne konkret har indebåret en forøget risiko for integration af varepartierne eller dele heraf på det fælleseuropæiske marked. Der er derfor ikke opstået toldskyld efter TK artikel 203, stk. 1.

Retten finder herefter,  at det forhold at virksomheden udskrev T1-dokumenterne uden at have modtaget frigivelsesmeddelelse, må betragtes som misligholdelse efter TK artikel 204, stk. 1. Det findes godtgjort, at misligholdelsen ikke har haft reelle følger for forløbet af toldproceduren jf. TK artikel 204, stk. 1, litra a og GB artikel 859, nr. 2, herunder at virksomheden efter en samlet vurdering ikke har udvist åbenbar forsømmelighed.

Bemærk at Skatteministeriet har indbragt byrettens dom for landsretten, ►hvor modparten tog bekræftende til genmæle.◄